Atuagagdliutit - 07.01.1971, Blaðsíða 4

Julianehåb
En socialinstitution for alle —
eller næsten alle.
Undertegnede, der er en enlig,
udearbejdende mor, har gennem
de sidste par måneder gentagne
børnehave
gange forsøgt at få min datter
anbragt i børnehaven, men er
konstant blevet afvist med den
begrundelse, at der ikke var
plads. Og sandt nok — kaster
man et blik rundt i børnehaven,
er der tydeligt nok fuldt optaget;
men hvis børn er det, som opta-
ger pladserne? Det er i udstrakt
grad børn af folk i gode stillinger
såsom tjenestemænd o. lign. hvor
moderen oven i købet er hjem-
megående.
At alle forældre gerne vil af-
lastes besværet med børnepasnin-
gen er vel til at forstå, og der er
næppe heller tvivl om at børnene
i mange tilfælde har godt af disse
daglige timer i børnehaven, men
alligevel vil jeg spørge disse for-
ældre: Kan det i det lange løb
være tilfredsstillende for jer at
vide jeres børn velanbragt, når
blandt mange andre min 4-årige
datter til hverdag må klare sig
selv fra 8—17? Og til de direkte
ansvarlige, nemlig børnehave-
myndigheden, vil jeg rette føl-
gende spørgsmål: Betyder det, at
stå sig godt med byens spidser,
så meget for jer, at I også er vil-
lige til at tage ansvaret hvis mit,
eller et andet ligestillet barn, en
dag dræbes eller lemlæstes i tra-
fikken, fordi der ikke var nogen
voksen til at se efter det?
Nu hører jeg nogle spagfærdige
indvendinger fra børnehaven om,
at man med dens nuværende ka-
pacitet er nødt til at foretage en
vis udvælgelse. Naturligvis er
man det; men skulle denne ud-
vælgelse ikke kunne foregå efter
et retfærdigt system, hvorved for-
stås at enlige, udearbejdende
mødre til hver en tid har første-
ret. Herefter kommer så de for-
ældre der begge har udearbejde,
idet man dog nok her bør skelne
imellem om det virkelig er øko-
nomisk eller på anden måde på-
krævet (lærerpar kan jo f. eks.
nok siges at gøre en vis nytte),
eller om det skyldes simpelt
pengebegær, thi i så fald burde
vedkommende langt hellere selv
engagere en kivfak.
Hvis der herefter er flere le-
dige pladser, og først da, kan de
hjemmegående husmodres børn
komme i betragtning eventuelt
efter et fordelingssystem, idet der
antagelig altid vil være flere an-
søgere end der er ledige pladser.
Selv om disse forældre således
får deres børn anbragt i f. eks.
3 måneder ad gangen, skal det
udtrykkeligt gøres dem klart, at
en del af disse børn nårsomhelst
risikerer at blive afvist, hvis for-
ældre fra en af de to førstnævnte
kategorier ønsker deres børn op-
taget.
Det kan vel næppe udelukkes,
at det samme problem gør sig
gældende andre steder også, hvor-
for det var ønskeligt om de kom-
petente myndigheder indenfor en
overskuelig fremtid ville tage
problemet op, og udsende direk-
tiver i stil med det ovenfor skit-
serede, der vel appellerer til de
flestes retfærdighedssans.
Hansine Johansen.
Lederen af børnehaven i Ju-
lianehåb, Sonja Pedersen
svarer:
Jeg kan godt forstå, du er bitter
over, at du ikke kan få din datter
HOTEL
CONTINENT
NØRREBROGADE 51
KØBENHAVN K
TELEFON 35 46 00
— netop Deres hotel
i København
Alle værelser med bad
og telefon
i børnehave på grund af plads-
mangel i børnehaven. — Men jeg
kan ikke forstå, at du har ventet
til 25. august 1970, med at få hen-
de skrevet på børnehavens vente-
liste. Hvis dette var gjort for et
par år siden, havde hun sikkert
gået i børnehave i dag. Vi har
en ventetid på halvandet til to år.
Af dit brev fremgår, at dit
kendskab til børnehavearbejdet
er noget mangelfuldt, så jeg til-
lader hermed at komme med et
par oplysninger. Allerede i over-
skriften tillægger du børnehaven
en funktion som den ikke kan
praktiserer. Det har lige fra op-
rettelsen af børnehaven i 1954
været meningen, at den skulle
være en ren pædagogisk institu-
tion, derfor blev den en halvdags-
børnehave. Med de åbningstider
vi har kan vi ikke dække et so-
cialt behov, dertil må man have
heldagsbørnehaver der har åbent
10—11 timer dagligt. Formålet
med vort arbejde her i børneha-
ven er at give børnene lege- og
beskæftigelsesforhold, som de
ikke har mulighed for at få hjem-
me, for på den måde at udvikle
deres evner og selvstændighed.
Hvorved overgangen til skolen
lettes for børnene.
Dit forslag om tre måneders
børnehaveophold, er fra en pæ-
dagogs synspunkt uacceptabelt,
fordi børn er så forskellige, at
den tid der går inden de har til-
passet sig børnehavemiljøet er
meget varieret, der går dog ikke
tre måneder før et barn er fal-
det til i børnehaven. — Men i dit
forslag er der ikke givet børnene
en ærlig chance til at lære at ar-
bejde med alle de forskellige ting,
der er så vigtige for børns ud-
vikling.
Desuden kan jeg oplyse, at Ar-
bejds- og Socialdirektoratet i
Godthåb og Red Barnet i Køben-
havn er de kompetente myndig-
heder. Herfra har vi modtaget
vedtægter vi arbejder efter. Ind-
til 1. marts 1969 havde vi nogle
vedtægter hvori der var en pa-
ragraf der bestemte, at kun 30 %>
af børnehavepladserne måtte be-
sættes med danske børn. I marts
1969 fik vi nye vedtægter, i disse
er den omtalte paragraf strøget.
Så i det forløbne år har vi taget
børnene ind lige efter ventelisten
uden at skele til børnenes tilhørs-
forhold. Børn henvist af børne-
forsorgsudvalget har altid haft og
har stadig fortrinsret. I den ud-
strækning det har været muligt,
har vi taget hensyn til enlige
mødres børn. Jeg personlig synes
det er uretfærdigt at tage et barn
ind der står som nummer 100,
når flere enlige mødre har ven-
tet længe og venter stadig. Dette
fik du også at vide da du ringede
mig op.
Som mor har man selv ansva-
ret for sit barns pleje og pasning,
herunder kommer også indmel-
delse af barnet i børnehave.
I dit indlæg kommer du efter
min mening med en urealistisk
beskyldning, når du påstår at vi
lef ler for nogen, hvorfor jeg her-
med vil anmode dig om en nær-
mere redegørelse her i A/G.
Hvem er disse spidser vi lefler
for?
Hvad har vi gjort for disse
spidser?
Sonja Pedersen.
Børnehaveleder.
Dronning Ingrids Børnehave.
Julianehåb.
Til ovenstående indlæg sva-
rer Hansine Johansen:
I dit svar på mit indlæg her i
bladet forsøger du at hænge mig
ud for pligtforsømmelse som mor,
idet du ikke kan forstå hvorfor
jeg ventede helt til den 25. au-
gust 1970 med at søge om opta-
gelse for min datter. Det skal jeg
såmænd forklare dig. Min datter
havde forinden i henved 3 år væ-
ret anbragt i privat pleje under
gode og trygge forhold. På grund
af omstændigheder, der er denne
sag uvedkommende, og som jeg
ingen indflydelse havde på, blev
dette forhold pludselig opsagt fra
den ene dag til den anden. Da
var det jeg henvendte mig til
børnehaven, og jeg gjorde dette
i forvisning om at en mor i min
situation, der hver dag passer sit
arbejde i samfundets tjeneste, har
RET til at få sit barn optaget,
og jeg vil ikke finde mig i at
blive afvist den ene gang efter
den anden, når jeg dagligt med
mine egne øjne, kan se hjemme-
gående husmodres børn i børne-
haven. Så er det i denne forbin-
delse fuldstændigt ligegyldigt om
børnehaven drives socialt, kom-
munalt eller som en eller anden
velgørende institution, selv om
du i dit svar gør et stor nummer
ud af at få den rette betegnelse
påheftet.'
Hvad angår mit 3-måneders
forslag, da var det, hvis du vil
læse mit indlæg igennem endnu
en gang, jo kun ment som et for-
sigtigt forslag. At børnene vil væ-
re bedre tjent med perioder på
4,6 eller 8 måneder, vil jeg ikke
benægte; men jeg vil dog sam-
tidig gøre opmærksom på at pe-
rioder på 3 uger, eller 3 dage for
den sags skyld, er bedre — langt
bedre — end at gå og klare sig
selv dagen lang, som blandt an-
dre min datter har gjort i læn-
gere tid. I øvrigt skelner jeg ikke
mellem danske og grønlandske
børn, og såfremt man måtte få
det indtryk fra mit første indlæg,
er dette ikke tilsigtet.
Efter at have gennemlæst dit
svar flere gange finder jeg, at
det i hovedsagen består af lige-
gyldig udenomsnak om emner jeg
kun lige strejfede i mit indlæg,
medens det primære i mine syns-
punkter stadig står uimodsagt,
nemlig at en ændring af selve
systemet, hvorefter børnene ud-
vælges, er påkrævet. Den almin-
delige først-til-mølle-først-malet-
praksis virker fortræffeligt i
mange af dagliglivets situationer.
Vil man i biografen, stiller man
sig naturligvis op i køen, og kø-
ber sin billet når det bliver ens
tur. Systemet er imidlertid ikke
blot utilfredsstillende, men også
direkte uretfærdigt, når det gæl-
der børns tarv. At du personligt
synes at det er uretfærdigt at
tage et barn ind der står som nr.
100, når flere enlige mødre har
ventet længe, er naturligvis glæ-
deligt. At du ikke kan se det uret-
færdige i, at dette barn blev pla-
ceret som nr. 100, er derimod
mindre glædeligt. Ikke sådan at
forstå at mit barn skulle ind før
de andre enlige mødres; men det
skulle afgjort have været ind som
nr. 23, hvis der i forvejen var 22
enlige mødre, idet disse natur-
ligvis skulle have lagt beslag på
de første 22 pladser på listen, i
henhold til mit første indlæg.
Med hensyn til hvem det er I
lefler for, da fremgår dette til-
strækkeligt tydeligt af mit første
indlæg, selv om jeg ikke lige
brugte det ord. Såfremt du ab-
solut ønsker disse menneskers
navne offentliggjort her i A/G,
kan du pssende selv gøre det. Du
har jo dem alle på forældrelisten,
og glem endelig ikke samtidig at
fortælle om deres økonomiske og
beskæftigelsesmæssige forhold,
især det der med om husmoderen
er hjemmegående.
Til slut vil jeg kun beklage at
mine synspunkter har mødt så
ringe forståelse hos børnehavens
ledelse. Forhåbentlig er den
offentlige mening ganske ander-
ledes i mit favør.
Hansine Johansen.
URE — direkte fra Schweiz til den danske grænse — —
og derfra direkte til Dem!
Her er det helt rigtige MANDFOLKE-UR, stål, AUTOMATIC (selv-
optræk), dato, 25 rubis, INCABLOC, antimagnetisk, SUPER-vand-
tæt (20 atmosf.), drejelig ring for tidskontrol. Leveres med
MATHEY-TISSOT-GARANTIBEVIS .... og som yderligere sik-
kerhed for Dem også med CERTIFIKAT fra schweizisk kontrol-
institut! Dette ur koster i USA 144 Dollars = 1088 kr. og i Tysk-
land 550 DM = 1190 kr...... men vi leverer det til
Dem for kun 385 kr.!!!
CHRONOGRAF
MATHEY-TISSOT PILOT-UR
— pris i USA 195 Dollars =
1465 kr. Vor pris 730 kr.
(Benyttes bl. a. af militærpilo-
ter i USA, Canada, Frankrig,
England, Italien m. m. og af
piloter i 33 civile luftfartssel-
skaber).
Jeg bestiller herved
.... stk. MATHEY-TISSOT AUTOMATIC som afbildn... å 385 kr.
.... stk. MATHEY-TISSOT PILOT-UR som afbildn. .. å 730 kr.
.... stk. MATHEY-TISSOT AUTOMATIC „Classic"
guldd............................... å 248 kr.
.... stk. MATHEY-TISSOT AUTOMATIC „Classic" stål å 265 kr.
.... stk. MATHEY-TISSOT alm. optræk „Classic" guldd. å 169 kr.
.... stk. MATHEY-TISSOT alm. optræk „Classic" stål., å 178 kr.
.... stk. MATHEY-TISSOT DAME-UR, rundt, gulddouble å 163 kr.
.... stk. ORANO DAME-UR, firk. „PARIS mannequin"
guldd............................... å 134 kr.
.... stk. ORANO PIGE/DRENGE-UR (m. kvalitets-
værk!) .................................... å 92 kr.
Princip: alle ure med INCABLOC 14 dages returret.
Navn: ........................................................
Adresse: ...........................................
SCHWEIZISK UR-EXPORT
P.O.B. 44 . DK-6330 Padborg
4