Atuagagdliutit - 07.01.1971, Side 26

OFFICIELLE MEDDELELSER . NALUNAERUTIT
Bekendtgørelse om Grønlands
inddeling i landsdele
og kommuner.
I henhold til § 1 i lov om Grønlands
landsråd og kommunalbestyrelser m.
v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 374 af
11. august 1970, fastsættes herved føl-
gende:
I. Landsdele.
§ 1.
Grønland er inddelt i landsdelene
Vestgrønland, Nordgrønland og Øst-
grønland, hvis grænser fastsættes så-
ledes:
1) Vestgrønland. Begrænses mod syd
og vest af Atlanterhavet, Davisstræ-
det og Baffin Bugt. Mod nord dan-
nes grænsen af en linie fra det punkt,
hvor den 75. breddegrad skærer Grøn-
lands vestkyst, til punktet 78 ° nord-
lig bredde. 44 ° vestlig længde. Mod
øst dannes grænsen af den 44. længde-
grad fra dennes skæring med den
78. breddegrad til punktet 61 ° nord-
lig bredde, 44 ° vestlig længde. Græn-
sen fortsætter derfra efter en lige
linie til punktet 60 ° 40 ’ nordlig bred-
de, 44 ° 20 ’ vestlig længde, og fra
dette punkt dannes grænsen af en
lige linie til bunden af Lindenows
Fjord og følger derefter denne fjords
midte til Atlanterhavet.
2) Nordgrønland. Begrænses mod
vest og nord af Baffin Bugt, Smith
Sund, Kane Basin, Kennedy Kanal,
Hall Basin, Robeson Kanal og Det
nordlige Ishav. Mod syd dannes græn-
sen af de angivne grænser for hen-
holdsvis Vest- og Østgrønland.
3) Østgrønland. Begrænses mod øst
af Atlanterhavet. Mod nord dannes
grænsen af en linie fra Nordostrun-
dingen vil vandskellet nord for Ro-
mersøen gennem Kronprins Christian
Land til Indlandsisens rand, hvorfra
den fortsætter i en ret linie til punk-
tet 78 ° nordlig bredde, 44 ° vestlig
længde. Mod vest og syd dannes
grænsen af Vestgrønlands østgrænse.
Stk. 2. Om grænsedragningen hen-
vises i øvrigt til det som bilag ved-
føjede kort.
II. Kommuner.
§ 2.
Vestgrønland inddeles i følgende
kommuner:
1) Nanortalik. Hertil henlægges om-
rådet nord for Kap Farvel, mod nord-
vest begrænset af en linie fra havet
øst om øen TukingassoK, vest om
øgruppen Nordlige Umånartfit, videre
mellem øerne K’uvssagssat og K’eKer-
tarssuaK, gennem K’aersup kangia,
sydøst om øerne Sånerut og Manertut
til bunden af fjorden Torssukåtak.
Herfra følger den vandskellet over
fjeldene K’uagssugårssuk og Uvkusik
samt fjeldpartiet K’ordlortorssCip ta-
siata avangnardleKuta og Vig Sø. Her-
fra fortsætter den i nordøstlig ret-
ning gennem landet til Indlandsisen
og derfra i ret østlig retning til græn-
sen mellem Øst- og Vestgrønland.
2) Julianehåb. Kommunen er delt
i 2 dele:
a. Østlige del: Sydøstgrænsen dannes
af Nanortaliks nordvestgrænse.
Nordgrænsen går fra havet mod
nordøst mellem øgrupperne Serfar-
tussut og Uigulerit og videre op
gennem Skovfjord og bøjer mod
øst gennem Akornga til overbæ-
ringsstedet ved Igdlorssult KåKai.
Herfra følger grænsen vandskellet
over fjeldene Tårtup KåKå, Ivia-
ngiussaK kangigdleK og Redekam-
men (Kitdlavåt) til nordbopladsen
SigssardlugtOK og videre tværs
over fjorden i en ret linie til elven
Rusip kua mellem søerne SarKåta
tasia og Skyggesø, videre mod
nordøst til Jespersen Dal, Jesper-
sen Bræ og Indlandsisen og derpå
ret øst til grænsen mellem Øst-
og Vestgrønland.
b. Vestlige del: Omfatter området
omkring pladsen K’agssimiut. Om-
rådet begrænses af en linie fra
nordvesthjørnet af NarssaK kom-
mune, mod syd over K’aleragdlit
sermia til K’aleragdlit imå, øst om
Nuk. mod sydvest gennem Brede-
fjord, vest om TugtutOK, gennem
Ikerasak kangigdleK, syd om øen
Ukalersalik, videre mod syd og
sydvest mellem øerne K’eKertaK og
Itivdlingujuk, øerne Lille TugtutOK
og OKaitsortalik, Pukitsut og Uvi-
ngassut, K’arssårtalik og Onutat og
ud i havet. Nordgrænsen går fra
nordvesthjørnet af NarssaK kom-
mune, mod vest og sydvest over
Nordre K’ipisarKO Bræ og ud til
fjorden, øst og syd om øen Sånerut
og videre ud til havet.
3) NarssaK. Sydgrænsen og vest-
grænsen falder sammen med Juliane-
håb kommunes grænser. Nordgræn-
sen følger Indlandsisens rand og går
herfra østpå til grænsen mellem Øst-
og Vestgrønland.
4) Ivigtut. Kommunen omfatter det
område, der omsluttes af en linie
gennem Arsuk Fjord til Arsuk Bræ,
herfra videre til Nordre K’ornoK Bræ,
K’ornoK Fjord, syd om Nuk og Ka-
ngårssuk, vest om øerne K’uiartorfik
og Kinålik til Ikerasårssup kujatå
og Arsuk Fjord.
5) Frederikshåb. Grænser mod syd
til Julianehåb og NarssaK kommuner.
Nordgrænsen strækker sig fra havet
tværs gennem Tulugartalik og Frede-
rikshåbs Isblink og herfra mod øst
til grænsen mellem Øst- og Vestgrøn-
land. I øvrigt grænser kommunen til
Ivigtut kommune.
6) Godthåb. Grænser mod syd til
Frederikshåb kommune. Nordgrænsen
går fra havet nord om Upernavik,
øst og nordøst over OKumiap taser-
ssua, NaKingnerssua og følger vand-
skellet over fjeldet K’uagssuk til
K’uagssugtarssuaK og derfra mod øst
og nordøst over TaserssuaK og ind
over SarKap sermerssua og videre
mod øst til grænsen mellem Øst- og
Vestgrønland.
7) Sukkertoppen. Grænser mod syd
til Godthåb kommune. Nordgrænsen
går fra havet midt gennem fjorden
KangerdluarssugssuaK, og fra dennes
bund følger den NaKerdlOK kangig-
dleK til Søndre Strømfjord, videre
til bunden af fjorden, langs elven
gennem Sandflugtdalen til Indlands-
isen og derfra mod øst til grænsen
mellem Øst- og Vestgrønland.
8) Holsteinsborg. Grænser mod syd
til Sukkertoppen kommune. Nord-
grænsen går fra havet gennem Nordre
Strømfjord til Klip akua og fortsæt-
ter gennem Kuk til Inugpait kuat,
hvorfra grænsen går østpå til græn-
sen mellem Øst- og Vestgrønland.
9) KangåtsiaK. Grænser mod syd til
Holsteinsborg kommune. Nordgræn-
sen går fra havet nord om øerne
IvnalinguaK og K’ågssuk samt Tulug-
kåt til sydvestpynten af øen Aumat,
midt gennem denne til nordøstpynten.
nord om øerne Umivik og NeKer-
ssuaK og videre syd om Kånala. Fra
Itivnera kitdleKS nordlige ende går
grænsen i en ligelinie til Kitdlernga,
gennem TasiussarssuaK og Tasiussar-
ssup Kingua over K’ingua til et punkt
i Ilulialik ud for K’ingorssua, hvor
grænsen går i en ret linie mod øst
til grænsen mellem Øst- og Vestgrøn-
land.
10) Egedesminde. Grænser mod syd
til KangåtsiaK kommune. Kommunen
omfatter øerne på sydsiden af Disko
Bugt samt Hunde Ejland. Østgræn-
sen går øst om Kånala, gennem Nivåp
suvdlua og øst om øen Ujaragtarfik.
Endvidere omfatter kommunen øgrup-
pen Grønne Ejland med undtagelse
af øen Agissat.
11) Christianshåb. Grænser mod vest
og syd til Egedesminde og Kangåt-
siaK kommuner. Til kommunen hører
tillige øen Agissat i øgruppen Grønne
Ejland. Mod nord begrænses kommu-
nen af en linie fra et punkt nord
for Grønne Ejland til Tasiussårssuit
kujatdlit. Herfra går grænsen langs
elven, syd om Mågefjeld til bunden
af Laksebugt, videre i en ret linie
til K’angåtalik, mod sydøst følgende
midten af SarKardleK, ind over glet-
cheren SarKardliup sermia og derpå
ret øst til grænsen mellem Øst- og
Vestgrønland.
12) Jakobshavn. Grænser mod syd
til Christianshåb kommune. Nord-
grænsen går fra grænsen mellem Øst-
og Vestgrønland mod vest til SermeK
avangnardleK, hvorfra den følger
vandskellet over Isup KåKå og Aku-
liarutsip KåKå til Boyes Sø. Fra midten
af nordkysten af denne sø følger
grænsen vandskellet mod nordvest,
passerer Majoriårssuatsiaup KåKå til
UigordleK, går derfra midt gennem
denne sø og TasingortaK. følger elven
Uigordliup kua fra denne sø til Sar-
Kap taserssua, hvorefter den følger
denne sø, elven KugssuaK, søen Tasi-
ngortarssua og dalen AuvfarssuaK
indtil et punkt ret nord for Niortut.
Derfra går grænsen ret sydpå over
Niortut til Vaigat. Mod vest og nord-
vest begrænses kommunen af Disko
Bugt og Vaigat.
13) Vaigat. Grænser mod nord og
øst til Vaigat. Kommunens grænse
fra nordvest mod sydøst går fra Ig-
dlorpait følgende vandskellet over
Agatfjeldet, Isaks Varde og Gule Ryg
til Mudderbugten.
14) Godhavn. Kommunen omfatter
den del af øen Disko, som ikke hører
til Vaigat kommune, samt Kronprin-
sens Ejland.
15) OmånaK. Sydgrænsen falder
sammen med Jakobshavn og Vaigat
kommuners nordgrænse. Nordgræn-
sen dannes af en linie gennem Svar-
tenhuk Halvø fra sydvest over K’ing-
nivik, følgende vandskellet over Apu-
titut KåKåt, Taserårssuit, SiuterKut til
kote 1661 (72° 01’,4 N.. 54° 02’,2 V.),
videre mod øst til kote 1720 (72° 01’,2
N., 53° 36’5 V.) nordvest for Måge-
fjeld. Herfra går grænsen i en ret
linie over Uvkusigssat Fjord, gennem
dalen K’ororssuaK til Indlandsisen og
derfra mod øst til grænsen mellem
Øst- og Vestgrønland.
16) Upernavik. Grænsen mod syd til
UmånaK kommune. Mod nord falder
grænsen sammen med landsdelens
grænse.
§ 3.
I Nordgrønland findes følgende
kommune:
Thule. Kommunen omfatter byen
Thule og de derunder hørende byg-
der.
§ 4.
I Østgrønland findes følgende kom-
muner:
1) Scoresbysund. Kommunen omfat-
ter byen Scoresbysund og de der-
under hørende bygder.
2) Angmagssalik. Kommunen omfat-
ter byen Angmagssalik og de der-
under hørende bygder samt Kulusuk
flyveplads og OrssuiagssuaK loransta-
tion.
§ 5.
Uden for kommunalinddelingen hol-
des de i henhold til traktat af 27. april
1951 om forsvaret af Grønland opret-
tede dansk-amerikanske forsvarsom-
råder.
III. Ikrafttræden.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. januar 1971.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendt-
gørelse nr. 442 af 23. december 1966
om Grønlands inddeling i landsdele
og kommuner.
Ministeriet for Grønland,
den 24. november 1970.
A. C. Normann.
H. Lassen.
Menighedsrepræsentanter.
Det bekendtgøres herved, at der af-
holdes valg til de grønlandske me-
nighedsrepræsentationer fredag den
16. april 1971 i forbindelse med valg
til de grønlandske kommunalbesty-
relser og til Grønlands Landsråd.
Valget ledes af de af kommunalbe-
styrelsen til varetagelse af de kom-
munale valg nedsatte valgbestyrelser.
Kandidatanmeldelser indleveres til
valgbestyrelsen senest onsdag den 17.
marts 1971.
Kalåtdlit-nunåta nunap ingmikortor-
tainut kommuninutdlo avgorneKarne-
ranik -mit nalunaerut.
Kalåtdlit-nunåta landsrådia kommu-
nalbestyrelsitdlo il. il. pivdlugit inat-
sime § 1 nåpertordlugo, tak. 11. august
1970-imit inatslmik nalunaerut nr. 374,
matumuna måkua aulajangersarne-
Karput:
I. nunap ingmikårtortai.
§ 1.
Kalåtdlit-nunåt nunap ingmikortor-
tainut Kitånut, Avanerssuarmut Tu-
numutdlo avgorneKarpoK kigdlinge
ima aulajangerneKartunik:
1) Kitå. kujåmut kimutdlo kigdle-
KartineKarpoK Atlanterhavimut, Da-
visstrædemut Baffins Bugtimutdlo.
avangnamut kigdleKartineKarpoK tor-
nermit avdlorniussat sanimukartut
75-iata Kalåtdlit-nunåta kimut sine-
riåtigorfianit tornermut avdlorniussat
sanimukartut avangnamut 78°-iåne av-
dlorniussat tukimukartut kimut 44°-
ånitumut titardlugo. kangimut kig-
dleKartineKarpoK avdlorniussat tuki-
mukartut 44°-ånik tåussuma avdlor-
niussat sanimukartut 78°-atigorfianit
tornermut avdlorniussat sanimukartut
avangnamut 61°-åne avdlorniussat tu-
kimukartut 44°-åmtumut. kigdleKarfik
tåuna tåssångånit ingerdlarKigpoK ti-
tarneK nardlusoK atuardlugo torner-
mut avdlorniussat sanimukartut
avangnamut 60°40’-åne avdlorniussat
tukimukartut kimut 44°20’-åmtumut.
tornermitdlo tåssånga kigdleKartine-
KarpoK titarnermik nardlusOmik Lin-
denow Fjordip Kinguanut tåssångå-
nitdlo kangerdlup KerKa atuardlugo
Atlanterhavimut.
2) AvanerssuaK. kimut avangnamut-
dlo kigdleKartineKarpoK Baffins Bug-
timut, Smith Sundimut, Kane Bas-
sinimut, Kennedy Kanalimut, Hall
Bassinimut, Robeson Kanalimut åmalo
SikuiuitsoK-avangnardlermut. kujå-
mut kigdleKartineKarpoK kigdleKar-
fingnik Kitånut Tunumutdlo kigdle-
KarfigitineKartunik.
3) Tuno. kangimut kigdleKartineKar-
poK Atlanterhavimut. avangnamut
kigdleKartineKarpoK Nordostrundingi-
mit Romersøenip avangnåne titarner-
mut ermit tunussutigigdlutik kugtut
avigsårutånut Kronprins Christians
Land avKutigalugo sermerssup kig-
dlinganut titardlugo tåssångånitdlo ti-
tarnermik nardlusumik ingerdlandg-
dlune tornermut avdlorniussat sani-
mukartut avangnamut 78°-åne avdlor-
niussat tukimukartut kimut 44°-åni-
tumut. kimut kujåmutdlo kigdleKar-
tineKarpoK Kitåta kangimut kigdle-
Karfianik.
stk. 2. kigdleKarfilersuineK pivdlugo
åma ilångussatut nunap åssertaliune-
KartOK takorKuneKarpoK.
II. kommånit.
§ 2.
Kitå kommuninut ukununga avgorne-
KarpOK:
1) Nanortalik. tåssunga atatineKar-
poK nuna Nunap-isuata avangnånltOK,
avangnamut-kimut kigdlilerneKartOK
titarnermik KeKertap Tukingassup ka-
ngiane imamit KeKertat Umånartut
avangnardlit kitåtigortumik, KeKertat
K’uvssagssat åma K’eKertarssuaK aku-
nerKutdlugit K’aersup kangia nape-
riardlugo KeKertat Sånerut åma Ma-
nertut kujatågut kangerKutdlugit ka-
ngerdlup Torssukåtaup Kinguanut
atassumik. tåssångånit KåKatigut
K’uagssugårssuk åma Uvkusikut pår-
dlagutumik kOlerneK atuatdlagdlugo
KåKat K’ordlortorssup tasiata avang-
nardleKutånik kisalo Vig Sømik atuat-
dlaissumik. titarneK tåssångånit inger-
dlarKigpoK nunåkut avangnamut-ka-
ngimut sermerssuarmut tåssångånit-
dlo kangimordluinaK Tunup Kitåtalo
akornåne kigdleKarfingmut.
2) K’aKortoK. kommune mardlu-
ngordlugo avineKarsimavoK:
a. ingmikårtoK kangigdleK: kujåmut
kigdleKartineKarpoK Nanortagdlip
avangnamut kigdleKarfianik. avang-
namut kigdlinga ingerdlavoK ima-
mit avangnamut-kangimut KeKertat
Serfartussut Uiguleritdlo akuner-
Kutdlugit NardluneK atuardlugo sa-
nguvdlunilo kangimut Akornga na-
pivdlugo Igdlorssuit KåKaisa mar-
Kånut. tåssångånit kigdleKarfiup
ingerdlavigai Tårtup KåKåtigut pår-
dlagutumik kulerneK, IviangiussaK
kangigdleK Kitdlavåtdlo Kavdlunåt-
siaKarfikumut Sigssardlugtumut tå-
ssångånitdlo kangerdluk ikårdlugo
nardluinartumik Rusip kuanut Sar-
Kåta tasiata Skyggesø-vdlo akornå-
nitumut, avangnamut-kangimut
ingerdlarKigdlune Jespersens Dal,
Jespersens bræ sermerssuardlo atu-
atdlagdlugit tåssångånitdlo kangi-
mordluinaK Tunup Kitåtalo akor-
nåne kigdleKarfingmut.
b. ingmikortoK kitdleK: nuna K’ag-
ssimiut erKåt tåssunga atavoK. nu-
na kigdleKartineKarpoK titarnermik
Narssap kommuniata avangnamut-
kimut kigdlinganit. kujåmut K’ale-
ragdlit sermia Karssutdlugo K’ale-
ragdlit imånut, Nuk kangerKUtdlu-
go, kujåmut-kimut IkerssuaK atuar-
dlugo, TugtutOK kiterKUtdlugo, Ike-
rasak kangigdleK atuardlugo. Ke-
KertaK Ukalersalik kujarKutdlugo,
kujåmut kujåmut-kimutdlo inger-
dlarKigdlune KeKertat K’eKertaK
åma Itivdlingujuk akunerKutdlugit,
KeKertat Lille TugtutOK OKaitsorta-
ligdlo, Pukitsut Uvingassutdlo,
K’arssårtalik OKutatdlo akunerKut-
dlugit imåinarmut atavdlune.
avangnamut kigdlingata Narssap
kommuniata avangnamut-kimut
kigdlinganit kujåmut kujåmut-ki-
mutdlo K’ipisarKO itivipå kanger-
dlungmut atavdlune, KeKertaK Så-
nerut kangerKutdlugo kujarKutdlu-
gulo imåinarmutdlo atavdlune.
3) NarssaK. kujåmut kimutdlo kig-
dlingisa K’aKortup kigdlinge atuarpait.
avangnamut kigdlingata sermerssup
kigdlinga atuarpå tåssångånitdlo ka-
ngimut ingerdlavdlune Tunup Kitåta-
lo akornåne kigdleKarfingmut.
4) Ivigtut. kommunimut atavoK nu-
na titarnermik Arsup Kangerdluagut
Arsuk Bræmut atassumik. tåssångå-
nit Nordre K’ornoK Bræ, K’ornup ka-
ngerdlua atuardlugit Nuk Kangår-
ssugdlo kujarKutdlugit KeKertat
K’uiartorfik Kinåligdlo kiterKutdlugit
Ikerasårssup kujatånut Arsuvdlo ka-
ngerdluanut atassumik tugdlilerne-
KarsimassoK.
5) Påmiut. kujåmut K’aKortup Nar-
ssavdlo kommuninut kigdleKarpoK.
avangnamut kigdlinga atavoK imamit
Tuluvartalik Siorardlo napivdlugit tå-
ssångånitdlo kangimut Tunup Kitå-
talo akornåne kigdleKarfingmut. åmå-
taoK kommune tåuna Ivigtut kommu-
niånut kigdleKarpoK.
6) Nuk. kujåmut Påmiut kommu-
niånut kigdleKarpoK. avangnamut
kigdlinga ingerdlavoK imamit Uper-
nivik avangnarKutdlugo, kangimut
avangnamut-kangimutdlo OKumiap
taserssua NaKingnerssualo Karssutdlu-
git KåKåkut K’uagssukut ermit tunu-
ssutigigdlutik kugtut avigsårutåt atu-
ardlugo K’uagssugtarssuarmut tåsså-
ngånitdlo kangimut avangnamut-ka-
ngimutdlo TaserssuaK kisalo SarKap
sermerssua Karssutdlugit kangimut
Tunup Kitåtalo akornåne kigdleKar-
fingmut.
7) ManitsoK. kujåmut Nup kommu-
nianut kigdleKarpoK. avangnamut kig-
dlinga ingerdlavoK imamit kanger-
dluk KangerdluarssugssuaK Kiterår-
dlugo tåussumalo Kinguanit NaKer-
dloK kangigdleK atuardlugo Kanger-
dlugssuarmut ingerdlarKigdlune tåu-
ssuma Kinguanut, kukut Sandflugt-
dalen atuardlugo sermerssuarmut tå-
ssångånitdlo kangimut Tunup Kitåta-
lo akornåne kigdleKarfingmut.
8) Sisimiut. kujåmut Manitsup kom-
munianut kigdleKarpoK. avangnamut
kigdlinga ingerdlavoK imamit Nag-
ssugtOK atuardlugo Kup akuanut
ingerdlandgdlunilo Kuk atuardlugo
Inugpait kuånut tåssångånitdlo kig-
dleKarfia ingerdlavdlune kangimut
Tunup Kitåtalo akornåne kigdleKar-
fingmut.
9) KangåtsiaK. kujåmut Sisimiut
kommuniånut kigdleKarpoK. avangna-
mut kigdlinga ingerdlavoK imamit
KeKertat IvnalinguaK åma K’ågssuk
kisalo Tulugkåt avangnarKutdlugit
KeKertap Aumat kujåmut-kimut nua-
nut, KeKertat Umivik åma NeKerssuaK
avangnarKutdlugit ingerdlarKigdlune
Kånala kujarKutdlugo. Itivnera-kit-
dliup avangnamut isuanit Kitdlernga-
ta tungånut nardlusumik titarpå,
ingerdlarKigdlune TasiussarssuaK Ta-
siussarssuvdlo Kingua atuardlugit K’i-
ngua Karssutdlugo K’ingorssuata na-
låne Ilulialingme tornermut, tåsså-
ngånit kangimut nardlusumik titarne-
KarpoK Tunup Kitåtalo akornåne kig-
dleKarfingmut.
10) Ausiait. kujåmut Kangåtsiap
kommuniånut kigdleKarpoK. kommu-
nimut tåssunga atåput KeKertat Di-
skobugtip kujåmut sineriånitut Kit-
sigsuarssuitdlo. kangimut kigdlinga
ingerdlavoK Kånala kangerKutdlugo
Nivåp suvdluatigut KeKertardlo Uja-
ragtalik kangerKutdlugo. kommuni-
mut tåssunga atåputaoK KeKertat Kit-
sigsunguit KeKertaK Agissat ilångu-
nago.
11) K’asigidnguit. kimut kujåmutdlo
Ausiait Kangåtsiavdlo kommuninut
kigdleKarpoK. kommunimut tåssunga
atavortaoK KeKertaK Agissat Kitsig-
sunguanitOK. kommune avangnamut
kigdleKarpoK Kitsigsuriguit avangnå-
ne tornermit Tasiussårssuit-kujatdler-
mut titarnermik. tåssångånit kigdli-
nga ingerdlavoK kuk atuardlugo, Må-
gefjeld kujarKutdlugo Laksebugtip Ki-
nguanut, ingerdlarKigdlune titarner-
tut nardlusutut K’angåtalingmut ku-
jåmut-kangimut SarKardleK Kiterår-
dlugo, SarKardliup sermia Karssutdlu-
go kangimordluinaK Tunup Kitåtalo
akornåne kigdleKarfingmut.
12) Ilulissat. kujåmut K’asigiånguit
kommuniånut kigdleKarpoK. avangna-
mut kigdlinga ingerdlavoK Tunup Ki-
tåtalo akornåne kigdleKarfingmit ki-
mut SermeK-avangnardlermut, tåsså-
ngånit titarneK Isup KåKåtigut Aku-
liarutsivdlo KåKåtigut ermit tunussu-
tigigdlutik kugtut avigsårutåt atuar-
dlugo Boges Sømut. tatsip tåussuma
avangnamut sinåta KerKanit kigdle-
Karfiup titarneK ermit tunussutigig-
dlutik kugtut avigsårutåt maligtarå
avangnamut. Majoriårssuatsiaup KåKå
avKUsårdlugo Uigordlermut, tåssångå-
nit ingerdlavoK taseK tåuna Tasingor-
tardlo KerKatigordlugit, Uigordliup
kua tatsimit tåssångånérsoK atuardlu-
go SarKap taserssuanut, tauvalo ta-
seK tåuna, KugssuaK. Tasingortarssua
Auvfarssuardlo atuardlugit tårnermut
Niortut avangnarpiånitumut. tåsså-
ngånit kigdleKarfik ingerdlavoK ku-
iåmordluinaK Niortukordlune Vai-
gatimut. kimut avangnamut-kimutdlo
kommune tåuna Diskobugtimut Vai-
gatimutdlo kigdleKarpoK.
13) Vaigat. avangnamut kangimut-
dlo Vaigatimut kigdleKarpoK. kommu-
nip kigdlinga avangnå-kitånit kujå-
mut ingerdlavoK Igdlorpangnit titar-
neK Agatfjeldikut Isaks Vardikut
Gule Rygikutdlo ermit tunussutigig-
dlutik kugtut avigsårutåt atuardlugo
AKajaruanut.
14) K’eKertarssuaK. kommunimut tå-
ssunga atåput KeKertarssup Diskop ilå
Vaigatip kommuniånut atångitsoK
Imerigsordlo.
15) OmånaK. kujåmut kigdlingata
Ilulissat Vaigativdlo kommune peKa-
tigai. avangnamut kigdleKartineKar-
poK titarnermik Siggup-nua avKUti-
galugo kujatånit-kitånit K’ingnivik
Karssutdlugo, titarneK Aputitut KåKå-
tigut ermit tunussutigigdlutik kugtut
avigsårutåt, Taserårssuit SiuterKutdlo
atuardlugit Kutsissutsimut (kote) 1661
(avangnarpasissuseK 72°01’,4, kipasi-
ssuseK 54°02’,2) maligtaralugo. kangi-
mut ingerdlarKigdlune Kutsissutsimut
(kote) 1720 avangnarpasissuseK 72°01’,2,
kipasissuseK 53°36’,5) Mågefjeldip
(naujat ivnåta) avangnåne kitånitu-
mut. tåssångånit kigdleKarfiup Uvku-
sigssat kangerdluat nardluinartumik
ikårpå K’ororssuåkordlune sermer-
ssuarmut tåssångånitdlo Tunup Kitå-
talo akornåne kigdleKarfingmut.
16) Upernavik. kujåmut Umånap
kommuniånut kigdleKarpoK. avangna-
mut kigdlingata nunap ingmikortor-
tåta kigdlinga peKatigå.
§ 3.
Avanerssuarme una kommuniuvoK:
Thule, kommunimut tåssunga atå-
put igdlOKarfik Thule nunaKarférKat-
dlo tåssunga atassut.
§ 4.
Tunume uko kommuniuput:
1) Scoresbysund. kommunimut tå-
ssunga atåput igdlOKarfik Scoresby-
sund nunaKarféiKatdlo tåssunga ata-
ssut.
2) Angmagssalik. kommunimut tå-
ssunga atåput igdlOKarfik Angmag-
ssalik nunaKarférKatdlo tåssunga ata-
ssut kisalo Kulusup tingmissartunut
mitarfia kisalo Orssuiagssuarme sila-
siorfiko.
§ 5.
kommuninut avgornilersuinermut ata-
tineKångitdlat nunap ilai Kalåtdlit-
nunåta igdlersorneKarnigsså pivdlugo
isumaKatigissut 27. april 1951-imérsoK
nåpertordlugo danskinut amerikamiu-
nutdlo såkutoKarfingortitaussut.
III. atulersineKarnera.
§ 6.
nalunaerut una atulisaoK 1. januar
1971.
stk. 2. tamatumunga peKatigititdlu-
go Kalåtdlit-nunåta nunap ingmikor-
tuinut kommuninutdlo avgorneKarne-
ranik nalunaerut nr. 442 23. december
1966-imérsoK Nalunaerutit A. 1966,
Kup. 147, atorungnaersineKåsaoK.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik,
ilagit sivnissue.
matumuna nalunaerutigineKarpoK ka-
låtdlit kommunalbestyrelsinut Kalåt-
dlit-nunåtalo landsrådianut Kinersi-
nermut atatitdlugo Kalåtdlit-nunåne
ilagit sivnissugssåinik KinersineKå-
sangmat tatdlimångornerme 16. april
1971.
KinersineK sujulerssorneKåsaoK
valgbestyrelsinit kommunalbestyrel-
sip kommunimut Kinersinermik isu-
magingnigtugssångortitåinit.
Kinigagssångortitanik nalunaerutit
valgbestyrelsinut tuniuneKåsåput ki-
ngusingnerpåmik pingasungorneK 17.
marts 1971.
(ats.) N. O. Christensen.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
26