Atuagagdliutit - 07.01.1971, Síða 27

imingernavérsårtut Kupernerat
ingerdlatsissoK: Kalåtdlit-nunane Blå Korsit kåtuvfiat
åridgssuissoK: UvdloriånguaK Kristiansen.
ilisimatut påsissait
imigagssaK pivdlugo
alkohole (imigagssat aulakornar-
tuat) toKunartuvoK. ikiarornar-
toK. sianiutinik erkarsarsinau-
nermigdlo nukigdlårtitsissartoK.
inumarigsautéungilaK. inuit au-
lakualålersut isumakartaraluar-
put inumarigsivdlutik. kisiåne
taimåingilaK. alkoholip sagdloki-
tarpai sianiutåinut suniunermi-
gut. sagdlokitartinertik ugpera-
lugo najorserKigput. erininångit-
sok sianiutait nukigdlålerput. ka-
ratsap sulinera séngitdlilerpoK.
nukingmik misigissutsinigdlo nå-
lagkersuinera arritdlivoK.
sianiutinut ajorpoK —
angut kisitagssineKarpoK. suliag-
sse pilertortumik nåmagsivå.
tauva imertarfingmut kaujat-
dlagtortineKarpoK. kisitagsser-
KingneKarpoK, kisitåta sujugdliup
pissuseKatånik. najorsitinekarkig-
poK. nalunaeKutap akunera uliv-
kårKajangitsoK kisitsinera arrit-
dlissorujugssuvoK.
maskinamik agdlåumik agdlag-
tinekartok åma taimatorpiak ta-
kutitakarpok. imertarférkat ikig-
toralånguit najorsigåme sulinera
arritdlivoK, kukunere nakiner-
dliuinerilo amerdliput.
avdla savtauserdlugo pisokå-
tårtinekarpok. najorsilåtsiåinak
napaniatdlarkissusérupok.
misilinerit åssigingitsut amer-
dlakaut. tamarmik takutitåt atau-
siuvok: alkoholitorsimassok aula-
kortutut misingnångikaluartor-
dlunit. pikordlugsissarpok.
tåsa alkohole sianiutinut — sia-
nissutsimut — ajorpok.
timimut ajorpon —
imerajungnek torkussåne kræfte-
kalersarnermut pissutaokataussu-
tut nakorsat påsivåt. Japanime
torkussåmikut kræftigdlit 120-t
misigssornekarput, påsinekarput-
dlo tåukua agfait imerajugtussut.
nakorsak tusåmassak dr. Henzi-
ker sujornangortok Schweitzime
nakorsakatiminut okalugiarame
ilåtigut ima okarpok:
— imerajungnerup torkussåti-
gutdlo kræftekalersarnerup ing-
mingnut agtumavdluinarnerat na-
korsat nåpautinik tamåkuninga
ilisimatujussut tamarmik nalu-
ngilåt.
alkoholip ama ajokusertarpai
karasak kiterardlo. åma ajoku-
tauvok akajarkumut, umåmut, ti-
ngungmut timivdlo pisatainut av-
dlanut pingårutekardluinartunut.
pisåtat tamåko alkoholip ajoku-
serångagit auvta timime inger-
dlaornera åma iluarungnaertar-
pok. tauva time sule nåparsima-
nerulersarpok. timivta nåpautinut
akiusinåussusia sångitdliartuina-
lersarpok.
kissåtdlak? — någgale —
okartokartarpok alkohole unag-
titsissartok. taimatume åma mi-
singnartarpok, kisiåne tamatumu-
nga pissutauginarpok åmime
kiaup avkutai alkoholip asitdlar-
titarmagit. tamåko asitdlarångata
kissarnek timip aniatitå angneru-
lersarpok, taimåitumik time nig-
dlernerulersarpok. angisumik
imersimagåine tamåna ulorianar-
sinauvok. agdlåt inunermik nale-
karsinauvok, nunane issigtune
aulakårtut kiussut tusarnartåu-
ngitdlat.
nunane tamarpagssuarne ug-
pernarsautigssakartumik påsine-
karpok sianiutimikut nåparsima-
lersut, kinguågssiutimikut nåpau-
tipalåkalersut, nukingmik ilåinik
nukigdlårtortut, anersårtutiming-
nik sångitdlissortut 90 procenté —
tåssa tamangajangmik — alkohol-
imik ingassåussivdlutik atuissu-
ssarsimassut.
tarnanut iluanut? — någgale
inuit utorkalissut nakorsat ilåinit
inånekartarput alkoholilingmik
imertarkuvdlugit, tauvagok tar-
kamikut kekunigtornigssåt pitsai-
liornekésangmat.
taimatut isumakarnek kuku-
vok. tungavigssakångilak. alko-
holimik Stockholmime misig-
ssuivfingme pissortak professor
Lundquist ima okarpok:
— alkohole tarkanut iluakutåu-
ssutekångilak. akerdlianik misig-
ssuinertigut ugpernarsinekarpok
alkoholimik atuissut akornåne
tarkatigut kekunigtortarnek inuit
alkoholitortungitsut akornånisut-
dle nalinginautigissok.
alkoholip atornerdlutap siani-
ssutsimut timimutdlo ajokutåu-
ssutai ilisimatunit misigssuissu-
toriranit ugpernarsinekartut a-
merdlanerujugssugaluarput. uv-
dlut tamaisa takuvavut misigalu-
gitdlo. aperkutauginarpok kaku-
go silagtutigisanerivut — imalu-
nit silagtutigisinaunerivut ...
PROMILLE
inup kanoK imigagssartorsimati-
gissusia nakorsat polititdlo kisit-
sitigut nalunaerssortarpåt. tamå-
na promillilersuinermik tainekar-
tarpok — sordlo 1 promille, 2 pro-
mille, 3 promille ilaitdlo ilångut-
dlugit.
Canadame misigssuivfik imi-
gagssanik issartagkanigdlo ator-
nerdluinek pivdlugo påsiniaivfig-
tut sulivfiussok aulakortut ilisar-
nautåinik nalunaerssuisimavok.
nalunaerssusiai imåiput:
0,3 promille: pivdlingatsisimå-
lerpok.
1,0 promille: asule okalulerpok.
2,0 promille: ajornialerpok ta-
ku j uminaitdliv-
dlunilo.
3,0 promille: nakuarssuångor-
soraok ajorniali-
vigdlunilo.
4,0 promille: akerkersimåler-
pok navianarsiv-
dlunilo.
5,0 promille: artulingerssåler-
pok.
6,0 promille: artulerpok.-
7,0 promille: alkoholip tokupå.
Ilulissane sanaortugagssanut .
(Kup. 13-mit nangitaK)
G-60-ip isumaliutigssissutåne ma-
leruagagssat tainekarsimassut
maligdlugit igdlokarfingmut 3400-
nik inulingmut ilaussugssåuput:
atuarfik 1, vuggestue 1, børneha-
vit 3—4 åma ungdomsklubit 1—2.
utorkait igdluat, nåparsimavik
okalugfigdlo inuit amerdligaluar-
patalunit atornekåinarsinåuput.
pissortakarfit tainekartutut itut
tamarmik inigssisimåput igdlo-
karfiup kerkatigortitdlugo avang-
namut kujåmutdlo atåssutaussu-
me. pissortakarfekarfik tåuna
piorsarniarnekarpok tamåkunu-
nga atugagssanut, inigssiatdlo
nutåt tamåne inigssinekåsångit-
dlat.
Kasuersårtarfigssat
igdlokarfik angneruleriartortit-
dlugo igdlokånginerssat kasuer-
sårfiusinaussut pigssarsiarinigssåt
pingårnerujartuinartarpok. Iluli-
ssane ilåtigut pinekarput sineri-
ssap ilai Igdlumiut tungånut ata-
ssut, Okalygfiup erkå åmalo ig-
dlorssup Knud Rasmussenip inu-
ngorfigissåta korua.
måna helistopiussup erkåne
sujdnersutiginekarput atuarfiup
arssåutarfé inigssinekåsassut tåu-
ssumalo kitåtungåne timerssor-
tarfik angnerussok imaka iner-
ssuarmut timerssortarfingmut
atatitagssak. tåuko saniatigut
nautsorssutiginekarput mérkanut
angnerussunut pinguartarfigssat
åma inigssianik sanaortugkanut
atatitdlugit mérkanut mingneru-
ssunut pinguartarfigssat.
ernaivit nunap iluagortut
igdlokarfiup ilånut sanaortorfiu-
ssugssap iluanitugssamut naut-
sorssutiginekarpok suvdluligtigut
nunap iluagortunik erkaiviliorto-
kåsassok, ilåtigut avangnamut
imånut måna aniariå atuinardlu-
go, åmalo igdlokarfiup kitåtungå-
ne aniarissat avdlat mardluk nu-
tåt atordlugit.
pilerssårume periarfigssat åssigi-
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
Ilt- Ima brintlliorfigssuaic
danskit peKatlgit plat
København
Grøniands-Rejetrawl
siden 1932
Kalåtdlit-nunane
réjerniut kilisaut
1932-mitdle
Iver Christensen
Skagen
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevKårnartok
IsumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
SKAGEN
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
ngitsut tainekarsimåput inuit
3400-nit tainekarérsunit amerdla-
nerulisagaluarpata sume inigssi-
nekarsinaunigssåt pivdlugo. kisiå-
ne aulajanginekarsimångilak ig-
dluliorfigssat tåuko ilait sordlit
sujugdliunekåsassut. tamåna piv-
dlugo aulajanginigssak pissute-
kartugssauvok nunakarfingme
isumanit åma pissutsinit teknik-
imut aningaussanutdlo tungassu-
nit il. il..
igdlokarfik sujunigssame agdli-
sarnekåsagpat pissutaorujugssu-
artugssåuput igdlokarfingme må-
na atornekartume pissortakarfit
atarérsut, sordlo igdlokarfiup ki-
terisså, pissortakarfit il. il..
pilerssårusiat erssernigsar-
dluagkat
sanaortugagssanik pilerssårusiak
tungaviussugssauvok ukiune tug-
dlerne 10—15-ine igdlokarfiup
ineriartornerata sujulerssorne-
karneranut, kisiåne piårnerpåmik
maligtekartariakardlune igdlu-
liornigssamut pilerssårutinik, tai-
nekartartunik igdlokarfik pivdlu-
go pilerssårusiat ersserkigsagkat,
perkigsårnerussumik suliarine-
karsimassugssat igdlutdlo atau-
siåkåt inigssititerdlugit — inig-
ssiat taimåtaok pissortakarfigssa-
tut igdluliat il. il. åma avkusi-
niagssat pissariakartut.
igdlokarfingmik pilerssårusiat
tåuko ersserkigsagkat sarkume-
rumårputaok sanaortugagssanik
pisårtugagssanigdlo pilerssårusiat
pekatigalugit ukiunut tugdlernut
Udnyt den lange vinter
til noget fornuftigt. Læs til
rejseleder pr. korrespondance.
23 letforståelige lektioner samt
speciallektioner. Ved forudbe-
taling kun kr. 400,— ellers kr.
50,— i indmeldelsesgebyr og
kr. 110,— pr. måned i 4 måne-
der.
Den danske Rejselederskole
er skabt på basis af 22 års er-
faring og er Danmarks ældste
rejselederskole.
Tidligere elever er nu spredt
ud over hele Europa som ak-
tive rejseledere — skal De
være den næste?
Rekvirer venligst program NU,
så er De klar til sæsonen 1971.
DEN DANSKE
REJSELEDERSKOLE
B. Daugaard-Jensen
Olfert Fischersgade 53,
1311 København K.
5-inut matussissutaujuartug-
ssauvdlutik.
Uulissat pivdlugit sanaortugag-
ssanik pilerssårusiak suliarine-
karsimavok igdlugssanik titartai-
ssartup Henning Larsenip titar-
taissarfiane åma ingeniørfirmamit
Bigum og Steenfosimit GTO su-
lekatigalugo.
REGARD
pOt Danmarkime tunineicarner-
pårtåt nårtunigssamut nåpautipi-
lungnutdlo igdlersutauvoK.
ptit silarssiu’rme pitsaunerpåt så-
nerpåtdlo. LSA-me sanåt.
REGARD
1
Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet i
USA.
— Beskytter mod svangerskab og
sygdomme.
MAMARTAK'AOK'
fima pOrtugkat Uuine mfincanut
frimærklnlk navssfigssaxarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
Hundested-
motoren
DEN MEST ENKLE OG LYD-
SVAGE MOTOR
A/S Hundested Mo
3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
27