Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.01.1971, Síða 27

Atuagagdliutit - 07.01.1971, Síða 27
imingernavérsårtut Kupernerat ingerdlatsissoK: Kalåtdlit-nunane Blå Korsit kåtuvfiat åridgssuissoK: UvdloriånguaK Kristiansen. ilisimatut påsissait imigagssaK pivdlugo alkohole (imigagssat aulakornar- tuat) toKunartuvoK. ikiarornar- toK. sianiutinik erkarsarsinau- nermigdlo nukigdlårtitsissartoK. inumarigsautéungilaK. inuit au- lakualålersut isumakartaraluar- put inumarigsivdlutik. kisiåne taimåingilaK. alkoholip sagdloki- tarpai sianiutåinut suniunermi- gut. sagdlokitartinertik ugpera- lugo najorserKigput. erininångit- sok sianiutait nukigdlålerput. ka- ratsap sulinera séngitdlilerpoK. nukingmik misigissutsinigdlo nå- lagkersuinera arritdlivoK. sianiutinut ajorpoK — angut kisitagssineKarpoK. suliag- sse pilertortumik nåmagsivå. tauva imertarfingmut kaujat- dlagtortineKarpoK. kisitagsser- KingneKarpoK, kisitåta sujugdliup pissuseKatånik. najorsitinekarkig- poK. nalunaeKutap akunera uliv- kårKajangitsoK kisitsinera arrit- dlissorujugssuvoK. maskinamik agdlåumik agdlag- tinekartok åma taimatorpiak ta- kutitakarpok. imertarférkat ikig- toralånguit najorsigåme sulinera arritdlivoK, kukunere nakiner- dliuinerilo amerdliput. avdla savtauserdlugo pisokå- tårtinekarpok. najorsilåtsiåinak napaniatdlarkissusérupok. misilinerit åssigingitsut amer- dlakaut. tamarmik takutitåt atau- siuvok: alkoholitorsimassok aula- kortutut misingnångikaluartor- dlunit. pikordlugsissarpok. tåsa alkohole sianiutinut — sia- nissutsimut — ajorpok. timimut ajorpon — imerajungnek torkussåne kræfte- kalersarnermut pissutaokataussu- tut nakorsat påsivåt. Japanime torkussåmikut kræftigdlit 120-t misigssornekarput, påsinekarput- dlo tåukua agfait imerajugtussut. nakorsak tusåmassak dr. Henzi- ker sujornangortok Schweitzime nakorsakatiminut okalugiarame ilåtigut ima okarpok: — imerajungnerup torkussåti- gutdlo kræftekalersarnerup ing- mingnut agtumavdluinarnerat na- korsat nåpautinik tamåkuninga ilisimatujussut tamarmik nalu- ngilåt. alkoholip ama ajokusertarpai karasak kiterardlo. åma ajoku- tauvok akajarkumut, umåmut, ti- ngungmut timivdlo pisatainut av- dlanut pingårutekardluinartunut. pisåtat tamåko alkoholip ajoku- serångagit auvta timime inger- dlaornera åma iluarungnaertar- pok. tauva time sule nåparsima- nerulersarpok. timivta nåpautinut akiusinåussusia sångitdliartuina- lersarpok. kissåtdlak? — någgale — okartokartarpok alkohole unag- titsissartok. taimatume åma mi- singnartarpok, kisiåne tamatumu- nga pissutauginarpok åmime kiaup avkutai alkoholip asitdlar- titarmagit. tamåko asitdlarångata kissarnek timip aniatitå angneru- lersarpok, taimåitumik time nig- dlernerulersarpok. angisumik imersimagåine tamåna ulorianar- sinauvok. agdlåt inunermik nale- karsinauvok, nunane issigtune aulakårtut kiussut tusarnartåu- ngitdlat. nunane tamarpagssuarne ug- pernarsautigssakartumik påsine- karpok sianiutimikut nåparsima- lersut, kinguågssiutimikut nåpau- tipalåkalersut, nukingmik ilåinik nukigdlårtortut, anersårtutiming- nik sångitdlissortut 90 procenté — tåssa tamangajangmik — alkohol- imik ingassåussivdlutik atuissu- ssarsimassut. tarnanut iluanut? — någgale inuit utorkalissut nakorsat ilåinit inånekartarput alkoholilingmik imertarkuvdlugit, tauvagok tar- kamikut kekunigtornigssåt pitsai- liornekésangmat. taimatut isumakarnek kuku- vok. tungavigssakångilak. alko- holimik Stockholmime misig- ssuivfingme pissortak professor Lundquist ima okarpok: — alkohole tarkanut iluakutåu- ssutekångilak. akerdlianik misig- ssuinertigut ugpernarsinekarpok alkoholimik atuissut akornåne tarkatigut kekunigtortarnek inuit alkoholitortungitsut akornånisut- dle nalinginautigissok. alkoholip atornerdlutap siani- ssutsimut timimutdlo ajokutåu- ssutai ilisimatunit misigssuissu- toriranit ugpernarsinekartut a- merdlanerujugssugaluarput. uv- dlut tamaisa takuvavut misigalu- gitdlo. aperkutauginarpok kaku- go silagtutigisanerivut — imalu- nit silagtutigisinaunerivut ... PROMILLE inup kanoK imigagssartorsimati- gissusia nakorsat polititdlo kisit- sitigut nalunaerssortarpåt. tamå- na promillilersuinermik tainekar- tarpok — sordlo 1 promille, 2 pro- mille, 3 promille ilaitdlo ilångut- dlugit. Canadame misigssuivfik imi- gagssanik issartagkanigdlo ator- nerdluinek pivdlugo påsiniaivfig- tut sulivfiussok aulakortut ilisar- nautåinik nalunaerssuisimavok. nalunaerssusiai imåiput: 0,3 promille: pivdlingatsisimå- lerpok. 1,0 promille: asule okalulerpok. 2,0 promille: ajornialerpok ta- ku j uminaitdliv- dlunilo. 3,0 promille: nakuarssuångor- soraok ajorniali- vigdlunilo. 4,0 promille: akerkersimåler- pok navianarsiv- dlunilo. 5,0 promille: artulingerssåler- pok. 6,0 promille: artulerpok.- 7,0 promille: alkoholip tokupå. Ilulissane sanaortugagssanut . (Kup. 13-mit nangitaK) G-60-ip isumaliutigssissutåne ma- leruagagssat tainekarsimassut maligdlugit igdlokarfingmut 3400- nik inulingmut ilaussugssåuput: atuarfik 1, vuggestue 1, børneha- vit 3—4 åma ungdomsklubit 1—2. utorkait igdluat, nåparsimavik okalugfigdlo inuit amerdligaluar- patalunit atornekåinarsinåuput. pissortakarfit tainekartutut itut tamarmik inigssisimåput igdlo- karfiup kerkatigortitdlugo avang- namut kujåmutdlo atåssutaussu- me. pissortakarfekarfik tåuna piorsarniarnekarpok tamåkunu- nga atugagssanut, inigssiatdlo nutåt tamåne inigssinekåsångit- dlat. Kasuersårtarfigssat igdlokarfik angneruleriartortit- dlugo igdlokånginerssat kasuer- sårfiusinaussut pigssarsiarinigssåt pingårnerujartuinartarpok. Iluli- ssane ilåtigut pinekarput sineri- ssap ilai Igdlumiut tungånut ata- ssut, Okalygfiup erkå åmalo ig- dlorssup Knud Rasmussenip inu- ngorfigissåta korua. måna helistopiussup erkåne sujdnersutiginekarput atuarfiup arssåutarfé inigssinekåsassut tåu- ssumalo kitåtungåne timerssor- tarfik angnerussok imaka iner- ssuarmut timerssortarfingmut atatitagssak. tåuko saniatigut nautsorssutiginekarput mérkanut angnerussunut pinguartarfigssat åma inigssianik sanaortugkanut atatitdlugit mérkanut mingneru- ssunut pinguartarfigssat. ernaivit nunap iluagortut igdlokarfiup ilånut sanaortorfiu- ssugssap iluanitugssamut naut- sorssutiginekarpok suvdluligtigut nunap iluagortunik erkaiviliorto- kåsassok, ilåtigut avangnamut imånut måna aniariå atuinardlu- go, åmalo igdlokarfiup kitåtungå- ne aniarissat avdlat mardluk nu- tåt atordlugit. pilerssårume periarfigssat åssigi- A/S Dansk Ilt- og Brint- fabrik København Ilt- Ima brintlliorfigssuaic danskit peKatlgit plat København Grøniands-Rejetrawl siden 1932 Kalåtdlit-nunane réjerniut kilisaut 1932-mitdle Iver Christensen Skagen LARSEN og RATHJEs MASKINFABRIK v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen „Lille Skagen" ilevKårnartok IsumangnaitsoK akikitsoK 7—25 HK SKAGEN „Lille Skagen" Økonomisk Driftssikker Billig Fra 7—25 HK ngitsut tainekarsimåput inuit 3400-nit tainekarérsunit amerdla- nerulisagaluarpata sume inigssi- nekarsinaunigssåt pivdlugo. kisiå- ne aulajanginekarsimångilak ig- dluliorfigssat tåuko ilait sordlit sujugdliunekåsassut. tamåna piv- dlugo aulajanginigssak pissute- kartugssauvok nunakarfingme isumanit åma pissutsinit teknik- imut aningaussanutdlo tungassu- nit il. il.. igdlokarfik sujunigssame agdli- sarnekåsagpat pissutaorujugssu- artugssåuput igdlokarfingme må- na atornekartume pissortakarfit atarérsut, sordlo igdlokarfiup ki- terisså, pissortakarfit il. il.. pilerssårusiat erssernigsar- dluagkat sanaortugagssanik pilerssårusiak tungaviussugssauvok ukiune tug- dlerne 10—15-ine igdlokarfiup ineriartornerata sujulerssorne- karneranut, kisiåne piårnerpåmik maligtekartariakardlune igdlu- liornigssamut pilerssårutinik, tai- nekartartunik igdlokarfik pivdlu- go pilerssårusiat ersserkigsagkat, perkigsårnerussumik suliarine- karsimassugssat igdlutdlo atau- siåkåt inigssititerdlugit — inig- ssiat taimåtaok pissortakarfigssa- tut igdluliat il. il. åma avkusi- niagssat pissariakartut. igdlokarfingmik pilerssårusiat tåuko ersserkigsagkat sarkume- rumårputaok sanaortugagssanik pisårtugagssanigdlo pilerssårusiat pekatigalugit ukiunut tugdlernut Udnyt den lange vinter til noget fornuftigt. Læs til rejseleder pr. korrespondance. 23 letforståelige lektioner samt speciallektioner. Ved forudbe- taling kun kr. 400,— ellers kr. 50,— i indmeldelsesgebyr og kr. 110,— pr. måned i 4 måne- der. Den danske Rejselederskole er skabt på basis af 22 års er- faring og er Danmarks ældste rejselederskole. Tidligere elever er nu spredt ud over hele Europa som ak- tive rejseledere — skal De være den næste? Rekvirer venligst program NU, så er De klar til sæsonen 1971. DEN DANSKE REJSELEDERSKOLE B. Daugaard-Jensen Olfert Fischersgade 53, 1311 København K. 5-inut matussissutaujuartug- ssauvdlutik. Uulissat pivdlugit sanaortugag- ssanik pilerssårusiak suliarine- karsimavok igdlugssanik titartai- ssartup Henning Larsenip titar- taissarfiane åma ingeniørfirmamit Bigum og Steenfosimit GTO su- lekatigalugo. REGARD pOt Danmarkime tunineicarner- pårtåt nårtunigssamut nåpautipi- lungnutdlo igdlersutauvoK. ptit silarssiu’rme pitsaunerpåt så- nerpåtdlo. LSA-me sanåt. REGARD 1 Danmarks mest solgte mærke. Verdens bedste og tyndeste hygiejne-gummi fremstillet i USA. — Beskytter mod svangerskab og sygdomme. MAMARTAK'AOK' fima pOrtugkat Uuine mfincanut frimærklnlk navssfigssaxarpoK — EN NYDELSE og der er Indlagt frimærker til børnene 1 pakken TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261 KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI HOLBÆK umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo Hundested- motoren DEN MEST ENKLE OG LYD- SVAGE MOTOR A/S Hundested Mo 3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR 27

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.