Atuagagdliutit - 29.04.1971, Blaðsíða 11

FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
Hvorfor er der folk i hver ene-
ste by på Grønland, som har
erhvervet fast ejendom i Jyl-
linge? Svaret er enkelt: Natu-
ren, kort afstand til større
byer, et sikkert område at an-
bringe sine penge i m. m. m.
Skal De hjem på ferie, permis-
sion eller kortere ophold, så
gør De klogt i at kontakte JYL-
LINGE EJENDOMSHANDEL v.
Poul Boisen, Bygaden 47, Jyl-
linge, 4000 Roskilde, tlf. (03)-
38 80 88. (Eventuelt skriftligt
meddele ca. tidspunkt for ferie,
samt i hvilken retning af fast
ejendom Deres ønske går).
4 cyl. 1200 cc, luftkølet import: darlov - 2200 København n
Grønlands pakkeportomærker der
udkom i 1905.
Kal.-nunåne pértugkanut mærkit
atulersut 1905.
ZAZ
i personalunion med Danmark.
Her indførtes frimærket i 1873
med en serie på 4 mærker i vær-
dierne 2 sk. blå, 4 sk. rosa, 8 sk.
brun og 16 sk. gul. De islandske
skillingsmærker er meget sjældne
på hele breve, på auktioner kan
prisen løbe op i mange tusinde
kr.
Grønland blev medlem af Ver-
denspostforeningen i 1938, og de
første grønlandske frimærker
viste billede af Chr. X. på vær-
dierne 1, 5, 7, 10 og 15 øre, de
to sidste 30 øre og 1 kr. havde en
isbjørn som motiv. Men allerede
siden 1905 havde Grønlands Styr-
else udgivet pakkefrimærker med
motiv af en isbjørn. De havde
indskriften: Pakke-Porto, og blev
brugt til pakker til og fra Grøn-
land. Dengang befordredes breve
portofrit indenfor Grønland, til og
fra Danmark brugtes danske fri-
mærker.
frimærkit akornisigut angalaorneK
Pris kr.
6.000
incl. benzin-
varmeapparat
ab Kebenhavn
Krydstogt mellem frimærker
Det mest berømte danske frimærke,
2 RBS.
danskit frimærkisa tusåmassauner-
ssåt, 2 RBS.
eksemplarer, parstykker, hele
breve med flere mærker o.s.v. kan
Pa auktionerne gå op i flere tu-
sinde kroner.
GODT FIRE ÅR EFTER KOM
Norges første frimærke
Norge fik sit første frimærke den
b januar 1855, det var ligesom i
Danmark et mærke til 4 sk. Mo-
tivet var landets våben, løven på
bagbenene med en økse i forpo-
terne, dette motiv var osse vand-
mærket. Det er sjældnere end
det første danske frimærke. Nu
lod udviklingen sig ikke mere
forsinke. Kort tid efter fulgte
Sverige, der udsendte en hel serie
frimærker den 1. juli 1855.
I mellemtiden var der opfundet
en maskine, der kunne perforere
mellemrummene i frimærkearket,
en såkaldt takkemaskine, og så-
ledes udkom de første svenske
frimærker i moderne udseende,
°g Sverige udsendte aldrig utak-
kede mærker. Motivet var rigs-
våbnet, og værdierne 3, 4, 6, 8
°g 24 skilling Banco og farverne
grøn, blå, gul og rød. Her er der
allerede en verdenssensation
imellem. Mange år efter fandt
man et 3 skilling frimærke af
farven gul i stedet for grøn. Det
4 skilling Banco fra Sveriges første
bimærkeserie, det udkom 1. juli
1855.
4 skilling banco-nik akilik Sverigip
frimærkisa sujugdlersåt atulersoK
1. juli 1855.
manigsuinåuput, Finlandip ilisar-
nautå tumaussame titartarsimav-
dlune atånilo agdlagkerissut sig-
gartautait mardluk ingmingnut
eKititat. maligtarissagssauvoK
atortugssaujungnaersitaussåsa-
ssut bilikimik titartardlugit, tai-
måitordle åma nåpitagssåuput
stemplersimassut, imalunit ta-
maisa atordlugit nalunaerKutsig-
kat. KaKutigomeruput agdlagke-
rissarfiup naKitsiså atorungnaer-
sitat.
Islandip taimanikut kungeicar-
fiuvdlune Danmarkip kungia ku-
ngigå Danmark peicatigalugo. tå-
ssane 1873-ime frimærke erKune-
KarpoK åssigingitsut sisamat a-
tautsikut naKitemeKardlutik ake-
Kartut 2 sk. tungujortut, 4 sk.
augpalugtut, 8 sk. kajortut 16 sk.
sungårtutdlo. Islandip skilling-
mærké iluitsungorsimassut Kasu-
tigortorujugssuput, akitsorterussi-
nerne tusintiligpagsuarnut kruni-
nut taggineKarsinaussarput.
Kalåtdlit-nunåt silarssuarme
agdlagkerinermut peKatigingnut
ilaulerpoK 1938-me, kalåtdlitdlo
frimærké sujugdlit åssiliartaicar-
put Chr. X-ånik akeicardlutik
1„ 5, 7, 10 åma 15 øre, kingugdlit
mardluk 30 øre åma 1 kr. åssi-
liartaKarput nånumik. kisiåne
1905-imile Grønlands Styrelsip
naKiterterérsimavai portugkanut
frimærkit nånumik åssiliartag-
dlit. agdlagsimavdlutik: Pakke-
Porto, atorneKartardlutigdlo Ka-
låtdlit-nunånit Danmarkimitdlu-
nit portugkanut nagsiussanut.
taimanikut agdlagkat akeicångit-
sumik Kalåtdlit-nunåta iluane
nagsiussaussarput Danmarkimut-
dlo imalunit Danmarkimit ag-
dlagkat danskit frimærkinik fri-
mærkilerneKåinartardlutik.
En rejse i Filateliens verden, der starter med et lille kig på de første
frimærker.
på auktion i London for £ 5000.
(Ca. 90.000 kr.).
frimærkinik katerssuinerup silarssuåne angalaorneK fri-
mærkit sujugdlerpåt alåkalårnerat autdlarfigalugo
(Fortsat fra foregående nummer)
Indtil omkring år 1900 kunne
man købe alle de brugte 4 RBS.
frimærker, man kunne ønske sig
for omkring 1 øre pr. stk., ofte
endnu billigere i store partier.
Men 2 RBS. var aldrig noget bil-
ligt frimærke, det kostede den-
gang ca. 15 kr. Idag afhænger
prisen på de første skillingsmær-
ker meget af kvaliteten, farvenu-
ancen, stemplet m. m., og pragt-
blev hurtigt anset for at være
Europas sjældneste frimærke, og
man kender kun dette ene eksem-
plar. Nyere tiders undersøgelser
giver mulighed for, at den gule
farve skyldes en kemisk påvirk-
ning, der ganske afgjort ikke har
været ønsket, men noget bestemt
kan ikke siges derom. En svensk
frimærkehandler, Lichstenstein,
købte i sin tid mærket af en
dreng for 7 kr. Det var datidens
værdi af 3 sk. grøn. Han op-
dagede straks den forkerte farve,
men drengen fik sine 7 kr. allige-
vel. I 1937 solgtes dette unikum
I 1856 VAR FINLAND
EN RUSSISK PROVINS
Finland var russisk, da det første
frimærke blev udgivet d. 1. marts
1856, men havde indre selvstyre.
Der kom to frimærker samtidig,
5 og 10 kopek. Mærkerne var
utakkede, med en oval tegning
af det finske våben og to sam-
menslyngede posthorn nedenun-
der. Det var reglen at mærkerne
skulle annulleres med blækstre-
ger, man finder dem dog osse
med poststempel, eller med begge
dele. Sjældnest er de, når de kun
er annulleret med poststempel.
Island var dengang kongerige
(norm. suj. nangitau)
1900 migsså tikitdlugo frimærkit
4 RBS-inik akigdlit atornikut pi-
siarineK ajornångitdlat piumassat
nåmagtitdlugit atauseic 1 øreKar-
dlune, amerdlasorssuångortitdlu-
git pisiaralugit sule akikineru-
ssardlutik. 2 RBS-inigdle akigdlit
akikinåmeKångisåinarput, taima-
nikut 15 kr. migss. akeicarput.
uvdlume skillinginik frimærkit
akiat aulajangerneKartaKaoK på-
rivdluagaunerånit, Kalipautånit,
stemplersimaneranit avdlanitdlo,
agdlagkat ilivitsut ardlalingnik
mærkigdlit taimaeicataitdlo akit-
sorterussineme tusintit ardlerdlu-
git kruninik akilemeicartalerput.
ukiut sisamat kingugdliuv-
dlutik Norgep frimærké
tåkuput
Norge sujugdlermik frimærker-
tårpoK 1. januar 1855, Danmarki-
misutdlo atauseK 4 sk-Kardlune.
åssiliartarå nunap ilisamautånik
naKitsit, løve nikorfassoK sujug-
dliminik ulimaut tigumiardlugo,
tåuna åma imermik påpiarartå
ilisamauteKarpoK (vandmærket),
tåuna Danmarkime frimærkimit
sujugdlermit KaKUtigorneravoK.
måna ineriartomeK kinguarsar-
neKarsinaujungnaerpoK. tamatu-
ma kinguningua Sverige maling-
nigpoK, nanitertitdlugit frimærkit
ardlaligssuit 1. juli 1855.
taimåinerane maskina navsså-
rineKarsimavoK frimærkit akor-
ninik putorisinaussoK, taineicar-
tartOK nungajussalersut, taimai-
livdlutigdlo svenskit frimærké
sujugdlit moderniussumik issiko-
Karput, svenskitdlo manigsuinar-
nik sinilingnik frimærkiliorsimå-
ngisåinarput. åssiliartaråt nåla-
gauvfiup ilisarnautå, akenardlu-
tigdlo 3, 4, 6, 8 åma 24 skilling
Banco Kalipauteicardlutigdlo Kor-
suk, tungujortoK, KassertoK, su-
ngårtoK augpalugtordlo. tåssane
silarssuarme tupåtdlautigssarta-
KarérpoK. ukiorpagssuit Kångiu-
tut nanineKarpoK frimærke 3
skillinginik sungårtumik Kalipau-
tilik Korsungmik Kalipautenar-
tugssaugaluaK. eminaK Europa-
me frimærkinit KaKutigornerpau-
tut issiginenalerpoK, tåunalo a-
tausituavik ilisimaneKarpoK tai-
ma KalipautiliussoK. ukioK nutåt
misigssueriautsit pigissai ator-
dlugit påsineKarsinångorpoK su-
ngårtumik Kalipausersimanera a-
kutigssat (kemiske) kigsautigine-
Kångitsut pissutauvdlutik sungår-
tungortitårsimassoK, aulajanger-
sumigdle ilumomersoK aulaja-
ngerneKarsinåungilaK. svenskip
frimærkérniartup nukagpianca-
mit 7 kr-lerdlugo pisiarisima-
vå. taimanikut 3 sk. Korsuit tai-
ma akeKartitaussarput. eminaK
Kalipautå kukussOK påsivå, tai-
måitordle nukagpiancap 7 kr-si-
agssane ånåingilai. 1937-me tåu-
na kisiartaK mærke akitsorteri-
nerme Londonime tunineicarpoK
5000 pundsterlingilerdlugo (90.000
kr. migss.).
1856-ime Finland rusit
nunåta ingmikortuisa ilagat
Finland rusit pigåt frimærke su-
jugdleK sananeKarmat 1. marts
1856, kisiånile nunap iluane ing-
minut nålagkersordlune. fri-
mærkit åssigingitsut mardluk a-
tautsikut sarKumerput, 5 åma 10
kopekinik akigdlit. mærkit sinait
Finland, 10 kopek fra 1856.
Finland, 10 kopek-inik akilik
1856-imit.
11