Atuagagdliutit - 29.04.1971, Blaðsíða 19

nerissat suniuteKarnerdlutik
tarKatigut kalkeKalernermut?
kalåtdlit nerissait orssoKaraluaKalutik igdlersutåunguatsiar-
put tarnatigut kalkeKalersamermut, nakorsauneK H. O. Bang
Umånap erKåne misigssuisimassoK agdlagpoK
sordlo naluneKångitsoK tancat
kalkeKalersarneratigut nåpautit,
Pingårtumigdlo umatip taKar-
ssuata tigdlertup kalkeKalersar-
nera nunane kitdlerne tamane
malungnarsiartuinarpoK taimåi-
tumigdlo nåpautinik taineKartu-
nik torKuteicartartut amerdliar-
tuinardlutik, pingårtumik angutit.
isumaKartOKarpoK tamåna neri-
ssat sunerånik pissuteKartoK.
ukiune kingugdlerne nerssutauti-
nik pigssarsianit orssulerujugssu-
arnit nerissat angnertusisimaKaut,
tamånalo peKatigalugo umatimi-
kut akornuteKardlutik tOKussar-
tut amerdlasisimavdlutik. Asia-
me Afrikamilo nunane inuit nau-
ssortortuneruput, taimaingmatdlo
nunane kitdlermiut inuisa auisa
orssumik akoKarnerat angneruv-
dlune nunat taineicartut sujugdlit
inuiningarnit.
kalåtdlit aulisartut piniartutdlo
naluneicångitsutut umassunik or-
ssulerujugssuarnik inussuteicar-
Put (tåssa puissinik, arfernik, Ka-
teralingnik, enalungnik tingmissa-
nigdlo). taimåikaluartordle tanca-
tigut kalkeKalersarnemik nåpau-
tit, pingårtumigdlo umatikut tar-
Kanik miligtortarnerit Kalåtdlit-
nunåne KaKutigortorujugssuput.
ukiune kingugdlerne tatdlimane
Umånap erKåne taimågdlåt pi-
ngasut umatimikut akornuteKar-
dlutik toKusimåput, imaKa tarKa-
tigut kalkeKalernermik pissute-
Karsinaussumik.
danskit nakorsat mardluk Ål-
borgimingånérsut, nakorsauneK
dr. med. H. O. Bang ama nakor-
saunerup tugdlia J. Dyerberg ki-
salo misigssuissartOK fru Aase
Brøndum Nielsen august-septem-
berime 1970 Umånap erKåne mi-
sigssuisimåput kalåtdlit 130 agfait
angutit agfaitdlo arnat misigssor-
sirnavdlugit tarKamikut kalkeKar-
nerånik. tamatumane påsiniarne-
KartOK tåssa nauk kalåtdlit neri-
ssait orssoKaraluaKalutik umati-
mikut nåpauteKartOKarpiånging-
mata suna pissutaunersoK. 'Omå-
nap erKåmiut misigssuinerme ta-
matumane akuerssårdluarsimå-
put. nakorsaK Alsbirk nåparsima-
vingmilo sulissut tamarmik mi-
sigssuinerme ikiutdluarsimåput.
inuit 30 Kångerdlugit ukiugdlit
sågfigineKarput, pingårtumik pi-
niartut aulisartutdlo augsiorne-
Kardlutigdlo. Umånap erKåne niu-
vertoruseKarfit tamarmik tikerår-
neKarput taimågdlåt NugåtsiaK
pinago. jumoK avKutigalugo nu-
naKarfit inue tusardlerneKarérsi-
méput misigssorneKarniarnerånik
misigssugagssatdlo uvdlåkut neri-
simanatik tåkutisassut misigssu-
ivfiussugssamut, amerdlanertigut
atuarfingmut. kajumigsårneKar-
tut tamarmik tåkutarput nerisi-
manatik. augsiuinerit sikulersor-
dlugit erninaK Omåname nåpar-
simavingmukåuneKarput tåssani-
lo sujugdlit misigssorneKardlutik
KanoK orssoKartiginerinik. sivne-
re Kerititdlugit ÅlborgiliåuneKar-
put tagpavanilo misigssorneKar-
dlutik.
misigssuinerit inernere uisåt-
dlangnartoKarput. kalåtdlit ta-
mardluinangajangmik auisa or-
ssumik akuat angnikitsuinauvoK,
europamiuningarnit angnikinero-
Kalune. åma påsinarsivoK kalåt-
dlit utorKaliartordlutik auat or••
ssumik akoKaleriartortångitsoK,
sordlo europamiut taimåitut.
taimatut sukumissumik kalåt-
dlit auisa orssumik KanoK ako-
Kartiginerat sujornatigut misig-
ssorneKarsimångilaK.
ilimanarpoK kalåtdlit auisa tai-
matut orssumik akoKångitsigine-
imingernavérsårtut Kupernerat
ingerdlatsissoK: Kalåtdlit-nunåne Blå Korsit kåtuvfiat
årKigssuissoK: UvdloriånguaK Kristiansen.
atera tåssa lmigagssaK
nsuk taimaeKatiga? kina uvavtut
PissauneKartigiva?
tusintiligpagssuarnut ajutordlu-
marsimassunut pissutauvunga.
sunigdlunit sulianartut utorKait
'nusugtutdlunit åssigingissuteKar-
Bgingilåka. inusugtut perKingne-
fanik nakunerånigdlunit arsår-
tarpåka, niviarsiånguardlo mi-
nguitsussusianik arsårtardlugo.
uvanga pissuvunga Juånasip
kuississup niaKua pugutamut pi-
slkavko. uvanga pissuvunga Noa
nutautigissångortikavko kångu-
sutigssitdlugo. uvanga Lute påtsi-
verutitipara. inupiluit tamarmik
uyavnut nalerKiuneKarsinåupat?
nalagkersuisinåussusera silarssu-
frniik tamarmik KulangisimavoK.
muit tamaisa pissauneKarfigåka,
ukiutdlo tamaisa toKumut pisitar-
dlugit. tamane toKUsimassåka sor-
ssungnerme tOKutaussunit amer-
dlaneruput.
inuk tigdligtungortisavdlugo,
Hgdlingniartungortisavdlugo, to-
^utsisisavdlugo sagdlutfsavdlugu-
0 PissauneKarfigåra. .erneK pa-
njgdlunit atåtamut anånamutdlu-
nit unataisinångortitarpåka.
nåparsimavit, parnaenissivit
naérKatdlo angerdlarsimavfé iner-
rat igdlersutaussoK tarKamikut
pingårtumigdlo umatimikut kal-
keKalertånginerånut.
kalåtdlit nerissait taima orsso-
Kartigigaluardlutik auisa orssu-
mik akuat mikeKingmat pissutau-
sinauvoK kalåtdlit inungutsiming-
ne igdlersuteKarérsartut aup or-
ssoKalernigssånut, imalunit neri-
ssait orssoKaraluaKalutik taimåi-
toK europap kitåmiut nerissåinit
inungmut akornutåunginerussut.
tamåna påsiniardlugo månåkut
kalåtdlit avalagsimassut akomå-
ne misigssuissoKarpoK. misigssui-
nerit kingugdlit tåuko inerniviat
sule tutsiutingilaK, påsissutaugat-
dlartutdle maligdlugit malung-
narpoK kalåtdlit avalagsimassut
auisa orssumik akuat danskisut-
dle angnertutigissoK, tåssa kalåt-
dlinit nunamingnitunit angnertu-
neruvdlune. taimaingmat ilima-
narpoK tamatumunga nerissat pi-
ssutaussut, KanoK itumigdle Kali-
pauteKarneK apencutåungitsoK.
puissit, arferit, aulisagkat ting-
missatdlo orssue avdlatut sanane-
KauteKarput nerissagssanit dan-
skit nerssutautimingnit pissarta-
gåiningarnit, tamånalo pissutau-
simåsavdlune aup orssuanut åssi-
gingitsumigtaoK suniuteKartarso-
rineKarneranut.
taimaingmat påsiniainernit ma-
lungnarsigunarpoK kalåtdlit auisa
orssumik akukinerat pissuteKar-
toK nerissaisa europamiut neri-
ssåinit aungmut orssuningnångi-
nerunerénik, taimalo kalåtdlit ig-
dlersorneKartardlutik tarKatigut
kalkeKalernigssamut. tamatuma
påsineKarnigsså kalåtdlinut nang-
minemut pingåruteKartorujug-
ssuvok, tåssa kalåtdlit påsisang-
måssuk nerissatik igdlersutaussut
tarKatigut kalkeKalernigssamut.
tamånalo åma pingåruteKarpoK
Europap kitåne nunane tarKati-
gut kalkeKalersarnermik ajornar-
torsiumut, inåssutigissariaKaru-
narmåme penungnarnerussoK
nerssutit imuat, puneK imugssuaK
kisalo nerssutautit neKait nerissa-
rivatdlångikåine.
H. O. Bang.
kommunit ilisarnautait
Nanortalik Julianehib
Narssaq
sorpåka. angnikitdliornermut a-
jorssarnermut nagdlingnåssuser-
mutdlo piortortitdlugit.
atissanik åssigingitsunik atissa-
lersortarpunga. silarssuarme a-
ngalaortarpunga aterigsårtaKalu-
nga, ardlaligpagssuarnik ateKar-
dlunga. ajortimut pilerisårissar-
nernut påsisimassaKardluarpunga.
avisine pilerisårutit uvanga piv-
dlunga atuarsinauvatit.
nalungilisiuk imigagssaK patsi-
sauvdlune kisitsisitigut takussu-
tigssaKarmat 40 °/o anguvdlugo
ingminut toKunerit pissarmata, i-
sumåkut nåpautit tamarmik 40 °/o-
ingmåssuk, 70°/o-ilo anguvdlugo
silarssuarme unerdluautit piner-
dlugtuliorneritdlo pissarsimang-
mata.
pissaunera tamåt atordlugo inup
inunera aserorniarssaråra, tami-
ngalo tOKUniarssaralugo.
Kulåne agdlauserissaK atuagag-
ssiamit „inuneK nutåK“mit tigu-
ssauvoK. kimitdlunit isumagssar-
sivfigineKarsinauvoK. inoKuting-
nik, ilaKutangnik, nunarKatingnik
inuiaKatingnigdlume pingårtita-
Karuvit atago erKarsautigilåria-
ruk.
Ada.
„Berlingske Tidende“me agdlau-
serineKartoK maligdlugo ekspedi-
tionssekretær Paul Warming ti-
tartaissartordlo Claus Achton
Friis sujunersusiorsimåput kalåt-
dlit kommunisa ilisarnautigssåi-
nik. titartagkat måna nagsiune-
Karsimåput kommunalbestyrelsi-
nut misigssuatågagssångordlugit.
tamåko akuerineKarunik atorne-
Kartugssåuput kommunalit agdla-
gåinut avdlanutdlo kommunimut
tungåssuteKartunut ilisarnautitut.
ilisarnaut kommunimut nangmi-
nermut tungåssuteKardluartumik
éssiliartaKartugssauvoK ukiorpag-
ssuarnilo atorneKartugssauvdlu-
ne. Kalåtdlit-nunåta ilisarnautå
nanoK ukiut 1600 nalånile ilisima-
neKalerérsimavoK.
sinerissap kujaterpiåne kommu-
nit pingasut ilisarnautigssåitut
sujunersutigineKarsimåput: nat-
serssuaK, nagtoralik åma eKaluk,
umassutdlo tåuko nunap ilåne ta-
matumane takugssauvdluartuput.
Nanortagdlip ilisarnautigisavai
natserssuit mardluk. taimailior-
neK nalautsornerungilaK, tåssame
Kangånitdle natserssuit tamåne
piniagauvdluartusimangmata su-
lilume måna upernåkut pissarine-
Kartardlutik.
K’aKortup ilisarnautigisavai
nagtoragdlit tingmissut mardluk.
tingmiarujugssuit kussanartut
tåuko nunarssuarme tingmissat
KaKutigomerpåt ilagilerpait. tai-
mågdlåt Kalåtdlit-nunåne sule
emiortarfeKarput amerdlanerssait
Kujatåne. nagtoragdlip kommuni-
me ilisarnautitut atorneKalernera
ingmikut kajumigsårutaussug-
ssauvoK tingmissap KaKutigortup
tåussuma erKigsisimatineKamig-
ssånut.
Narssap ilisamautigssarå eKa-
luk. kommunime tåssane tatsine
kungnilo eKalugpagssuaKarpoK.
Narssamut ilisamautigssatut åma
reje nalerKutdluåsagaluarpoK tåu-
nale K’asigiånguit ilisarnautig-
ssåtut sujunersutigineKarsima-
VOK.
soruname avdlanik kommunit
tåuko pingasut ilisarnautigssåinik
sujunersuteKartOKarsinaugaluar-
poK, månile takutineKartut isuma-
ga maligdlugo nalerKutuput ku-
ssanartuvdlutigdlo. sordlo taine-
KarérsoK sujunersutit OKatdlisigi-
neKartugssåuput kommunalbesty-
relsine atausiåkåne. måne takuti-
neKarput sinerissap kujaterpiåne
kommuninut pingasunut ilisar-
nautigssatut sujunersutit.
Ove Bak.
Kommunevåben
Ifølge „Berlingske Tidende" har
ekspeditionssekretær Paul War-
ming og tegneren Claus Achton
Friis udarbejdet forslag til våben-
skjold for de grønlandske kom-
muner. Tegningerne er nu sendt
til bedømmelse i kommunalbesty-
relserne. Når man har vedtaget
at benytte et bestemt våben, kan
det bruges som hoved på breve
fra kommunale myndigheder og
til på forskellig måde at markere,
at en ting hører til kommunens
anliggender. Man ser ofte et man-
gefarvet våbenskjold på vejskilte
udenfor danske byer. Et våben-
skjold skal vise noget, som er
karakteristisk for den pågældende
by og kommune. Motivet skal
helst kunne benyttes i århundre-
der. — Landsdelen Grønlands vå-
benskjold med isbjørnen kendes
så langt tilbage som fra i hvert
fald 1600-tallet.
For de tre sydligste kommuner
i Grønland er forslået dyrebille-
der: klapmyds, ørn og laks. Det
er karakteristiske dyr for områ-
derne. Nanortaliks våbenskjold
viser to store klapmydser. Et vel-
valgt motiv. I ældre tid var denne
sæl det vigtigste fangstdyr, og
stadig fanges en del i forårstiden.
Julianehåbs våbenskjold viser
to flyvende havørne — de store,
smukke fugle, som er ved at være
blandt jordens sjældneste. Kun
på Grønland har den stadig et
fristed, og de fleste rugende par
lever i Sydvestgrønland. At be-
nytte ørnen i et kommunevåben
vil også være en ekstra opfor-
dring til at frede og værne om
den sjældne fugl.
Narssan’s våbenskjold viser
fjeldørreden. I elve og søer i
kommunen er der masser af den-
ne fisk. At vise en reje ville også
være udmærket for NarssaK, men
dette dyr er optaget af Christians-
håb.
Naturligvis kan der vælges an-
dre motiver til de våbenskjold,
som skal repræsentere de tre
kommuner, men de her viste er
efter min mening enkle og smuk-
ke og viser noget karakteristisk.
Motiverne skal som nævnt drøftes
i de enkelte kommunalbestyrel-
ser. Her vises billeder af forsla-
gene, så alle kan få lejlighed til
at tage stilling til dem.
Ove Bak.
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger fra ind- og udland optages.
Særlig undervisningsordning for udlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 5.600.—.
MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE
J.H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 1818
HOTEL
CONTINENT
NØRREBROGADE 51
KØBENHAVN K
TELEFON 35 46 00
— netop Deres hotel
i København
Alle værelser med bad
og telefon
imiaraK
kimikitsoK
inumaringnartOK
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
19