Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 29.04.1971, Side 19

Atuagagdliutit - 29.04.1971, Side 19
nerissat suniuteKarnerdlutik tarKatigut kalkeKalernermut? kalåtdlit nerissait orssoKaraluaKalutik igdlersutåunguatsiar- put tarnatigut kalkeKalersamermut, nakorsauneK H. O. Bang Umånap erKåne misigssuisimassoK agdlagpoK sordlo naluneKångitsoK tancat kalkeKalersarneratigut nåpautit, Pingårtumigdlo umatip taKar- ssuata tigdlertup kalkeKalersar- nera nunane kitdlerne tamane malungnarsiartuinarpoK taimåi- tumigdlo nåpautinik taineKartu- nik torKuteicartartut amerdliar- tuinardlutik, pingårtumik angutit. isumaKartOKarpoK tamåna neri- ssat sunerånik pissuteKartoK. ukiune kingugdlerne nerssutauti- nik pigssarsianit orssulerujugssu- arnit nerissat angnertusisimaKaut, tamånalo peKatigalugo umatimi- kut akornuteKardlutik tOKussar- tut amerdlasisimavdlutik. Asia- me Afrikamilo nunane inuit nau- ssortortuneruput, taimaingmatdlo nunane kitdlermiut inuisa auisa orssumik akoKarnerat angneruv- dlune nunat taineicartut sujugdlit inuiningarnit. kalåtdlit aulisartut piniartutdlo naluneicångitsutut umassunik or- ssulerujugssuarnik inussuteicar- Put (tåssa puissinik, arfernik, Ka- teralingnik, enalungnik tingmissa- nigdlo). taimåikaluartordle tanca- tigut kalkeKalersarnemik nåpau- tit, pingårtumigdlo umatikut tar- Kanik miligtortarnerit Kalåtdlit- nunåne KaKutigortorujugssuput. ukiune kingugdlerne tatdlimane Umånap erKåne taimågdlåt pi- ngasut umatimikut akornuteKar- dlutik toKusimåput, imaKa tarKa- tigut kalkeKalernermik pissute- Karsinaussumik. danskit nakorsat mardluk Ål- borgimingånérsut, nakorsauneK dr. med. H. O. Bang ama nakor- saunerup tugdlia J. Dyerberg ki- salo misigssuissartOK fru Aase Brøndum Nielsen august-septem- berime 1970 Umånap erKåne mi- sigssuisimåput kalåtdlit 130 agfait angutit agfaitdlo arnat misigssor- sirnavdlugit tarKamikut kalkeKar- nerånik. tamatumane påsiniarne- KartOK tåssa nauk kalåtdlit neri- ssait orssoKaraluaKalutik umati- mikut nåpauteKartOKarpiånging- mata suna pissutaunersoK. 'Omå- nap erKåmiut misigssuinerme ta- matumane akuerssårdluarsimå- put. nakorsaK Alsbirk nåparsima- vingmilo sulissut tamarmik mi- sigssuinerme ikiutdluarsimåput. inuit 30 Kångerdlugit ukiugdlit sågfigineKarput, pingårtumik pi- niartut aulisartutdlo augsiorne- Kardlutigdlo. Umånap erKåne niu- vertoruseKarfit tamarmik tikerår- neKarput taimågdlåt NugåtsiaK pinago. jumoK avKutigalugo nu- naKarfit inue tusardlerneKarérsi- méput misigssorneKarniarnerånik misigssugagssatdlo uvdlåkut neri- simanatik tåkutisassut misigssu- ivfiussugssamut, amerdlanertigut atuarfingmut. kajumigsårneKar- tut tamarmik tåkutarput nerisi- manatik. augsiuinerit sikulersor- dlugit erninaK Omåname nåpar- simavingmukåuneKarput tåssani- lo sujugdlit misigssorneKardlutik KanoK orssoKartiginerinik. sivne- re Kerititdlugit ÅlborgiliåuneKar- put tagpavanilo misigssorneKar- dlutik. misigssuinerit inernere uisåt- dlangnartoKarput. kalåtdlit ta- mardluinangajangmik auisa or- ssumik akuat angnikitsuinauvoK, europamiuningarnit angnikinero- Kalune. åma påsinarsivoK kalåt- dlit utorKaliartordlutik auat or•• ssumik akoKaleriartortångitsoK, sordlo europamiut taimåitut. taimatut sukumissumik kalåt- dlit auisa orssumik KanoK ako- Kartiginerat sujornatigut misig- ssorneKarsimångilaK. ilimanarpoK kalåtdlit auisa tai- matut orssumik akoKångitsigine- imingernavérsårtut Kupernerat ingerdlatsissoK: Kalåtdlit-nunåne Blå Korsit kåtuvfiat årKigssuissoK: UvdloriånguaK Kristiansen. atera tåssa lmigagssaK nsuk taimaeKatiga? kina uvavtut PissauneKartigiva? tusintiligpagssuarnut ajutordlu- marsimassunut pissutauvunga. sunigdlunit sulianartut utorKait 'nusugtutdlunit åssigingissuteKar- Bgingilåka. inusugtut perKingne- fanik nakunerånigdlunit arsår- tarpåka, niviarsiånguardlo mi- nguitsussusianik arsårtardlugo. uvanga pissuvunga Juånasip kuississup niaKua pugutamut pi- slkavko. uvanga pissuvunga Noa nutautigissångortikavko kångu- sutigssitdlugo. uvanga Lute påtsi- verutitipara. inupiluit tamarmik uyavnut nalerKiuneKarsinåupat? nalagkersuisinåussusera silarssu- frniik tamarmik KulangisimavoK. muit tamaisa pissauneKarfigåka, ukiutdlo tamaisa toKumut pisitar- dlugit. tamane toKUsimassåka sor- ssungnerme tOKutaussunit amer- dlaneruput. inuk tigdligtungortisavdlugo, Hgdlingniartungortisavdlugo, to- ^utsisisavdlugo sagdlutfsavdlugu- 0 PissauneKarfigåra. .erneK pa- njgdlunit atåtamut anånamutdlu- nit unataisinångortitarpåka. nåparsimavit, parnaenissivit naérKatdlo angerdlarsimavfé iner- rat igdlersutaussoK tarKamikut pingårtumigdlo umatimikut kal- keKalertånginerånut. kalåtdlit nerissait taima orsso- Kartigigaluardlutik auisa orssu- mik akuat mikeKingmat pissutau- sinauvoK kalåtdlit inungutsiming- ne igdlersuteKarérsartut aup or- ssoKalernigssånut, imalunit neri- ssait orssoKaraluaKalutik taimåi- toK europap kitåmiut nerissåinit inungmut akornutåunginerussut. tamåna påsiniardlugo månåkut kalåtdlit avalagsimassut akomå- ne misigssuissoKarpoK. misigssui- nerit kingugdlit tåuko inerniviat sule tutsiutingilaK, påsissutaugat- dlartutdle maligdlugit malung- narpoK kalåtdlit avalagsimassut auisa orssumik akuat danskisut- dle angnertutigissoK, tåssa kalåt- dlinit nunamingnitunit angnertu- neruvdlune. taimaingmat ilima- narpoK tamatumunga nerissat pi- ssutaussut, KanoK itumigdle Kali- pauteKarneK apencutåungitsoK. puissit, arferit, aulisagkat ting- missatdlo orssue avdlatut sanane- KauteKarput nerissagssanit dan- skit nerssutautimingnit pissarta- gåiningarnit, tamånalo pissutau- simåsavdlune aup orssuanut åssi- gingitsumigtaoK suniuteKartarso- rineKarneranut. taimaingmat påsiniainernit ma- lungnarsigunarpoK kalåtdlit auisa orssumik akukinerat pissuteKar- toK nerissaisa europamiut neri- ssåinit aungmut orssuningnångi- nerunerénik, taimalo kalåtdlit ig- dlersorneKartardlutik tarKatigut kalkeKalernigssamut. tamatuma påsineKarnigsså kalåtdlinut nang- minemut pingåruteKartorujug- ssuvok, tåssa kalåtdlit påsisang- måssuk nerissatik igdlersutaussut tarKatigut kalkeKalernigssamut. tamånalo åma pingåruteKarpoK Europap kitåne nunane tarKati- gut kalkeKalersarnermik ajornar- torsiumut, inåssutigissariaKaru- narmåme penungnarnerussoK nerssutit imuat, puneK imugssuaK kisalo nerssutautit neKait nerissa- rivatdlångikåine. H. O. Bang. kommunit ilisarnautait Nanortalik Julianehib Narssaq sorpåka. angnikitdliornermut a- jorssarnermut nagdlingnåssuser- mutdlo piortortitdlugit. atissanik åssigingitsunik atissa- lersortarpunga. silarssuarme a- ngalaortarpunga aterigsårtaKalu- nga, ardlaligpagssuarnik ateKar- dlunga. ajortimut pilerisårissar- nernut påsisimassaKardluarpunga. avisine pilerisårutit uvanga piv- dlunga atuarsinauvatit. nalungilisiuk imigagssaK patsi- sauvdlune kisitsisitigut takussu- tigssaKarmat 40 °/o anguvdlugo ingminut toKunerit pissarmata, i- sumåkut nåpautit tamarmik 40 °/o- ingmåssuk, 70°/o-ilo anguvdlugo silarssuarme unerdluautit piner- dlugtuliorneritdlo pissarsimang- mata. pissaunera tamåt atordlugo inup inunera aserorniarssaråra, tami- ngalo tOKUniarssaralugo. Kulåne agdlauserissaK atuagag- ssiamit „inuneK nutåK“mit tigu- ssauvoK. kimitdlunit isumagssar- sivfigineKarsinauvoK. inoKuting- nik, ilaKutangnik, nunarKatingnik inuiaKatingnigdlume pingårtita- Karuvit atago erKarsautigilåria- ruk. Ada. „Berlingske Tidende“me agdlau- serineKartoK maligdlugo ekspedi- tionssekretær Paul Warming ti- tartaissartordlo Claus Achton Friis sujunersusiorsimåput kalåt- dlit kommunisa ilisarnautigssåi- nik. titartagkat måna nagsiune- Karsimåput kommunalbestyrelsi- nut misigssuatågagssångordlugit. tamåko akuerineKarunik atorne- Kartugssåuput kommunalit agdla- gåinut avdlanutdlo kommunimut tungåssuteKartunut ilisarnautitut. ilisarnaut kommunimut nangmi- nermut tungåssuteKardluartumik éssiliartaKartugssauvoK ukiorpag- ssuarnilo atorneKartugssauvdlu- ne. Kalåtdlit-nunåta ilisarnautå nanoK ukiut 1600 nalånile ilisima- neKalerérsimavoK. sinerissap kujaterpiåne kommu- nit pingasut ilisarnautigssåitut sujunersutigineKarsimåput: nat- serssuaK, nagtoralik åma eKaluk, umassutdlo tåuko nunap ilåne ta- matumane takugssauvdluartuput. Nanortagdlip ilisarnautigisavai natserssuit mardluk. taimailior- neK nalautsornerungilaK, tåssame Kangånitdle natserssuit tamåne piniagauvdluartusimangmata su- lilume måna upernåkut pissarine- Kartardlutik. K’aKortup ilisarnautigisavai nagtoragdlit tingmissut mardluk. tingmiarujugssuit kussanartut tåuko nunarssuarme tingmissat KaKutigomerpåt ilagilerpait. tai- mågdlåt Kalåtdlit-nunåne sule emiortarfeKarput amerdlanerssait Kujatåne. nagtoragdlip kommuni- me ilisarnautitut atorneKalernera ingmikut kajumigsårutaussug- ssauvoK tingmissap KaKutigortup tåussuma erKigsisimatineKamig- ssånut. Narssap ilisamautigssarå eKa- luk. kommunime tåssane tatsine kungnilo eKalugpagssuaKarpoK. Narssamut ilisamautigssatut åma reje nalerKutdluåsagaluarpoK tåu- nale K’asigiånguit ilisarnautig- ssåtut sujunersutigineKarsima- VOK. soruname avdlanik kommunit tåuko pingasut ilisarnautigssåinik sujunersuteKartOKarsinaugaluar- poK, månile takutineKartut isuma- ga maligdlugo nalerKutuput ku- ssanartuvdlutigdlo. sordlo taine- KarérsoK sujunersutit OKatdlisigi- neKartugssåuput kommunalbesty- relsine atausiåkåne. måne takuti- neKarput sinerissap kujaterpiåne kommuninut pingasunut ilisar- nautigssatut sujunersutit. Ove Bak. Kommunevåben Ifølge „Berlingske Tidende" har ekspeditionssekretær Paul War- ming og tegneren Claus Achton Friis udarbejdet forslag til våben- skjold for de grønlandske kom- muner. Tegningerne er nu sendt til bedømmelse i kommunalbesty- relserne. Når man har vedtaget at benytte et bestemt våben, kan det bruges som hoved på breve fra kommunale myndigheder og til på forskellig måde at markere, at en ting hører til kommunens anliggender. Man ser ofte et man- gefarvet våbenskjold på vejskilte udenfor danske byer. Et våben- skjold skal vise noget, som er karakteristisk for den pågældende by og kommune. Motivet skal helst kunne benyttes i århundre- der. — Landsdelen Grønlands vå- benskjold med isbjørnen kendes så langt tilbage som fra i hvert fald 1600-tallet. For de tre sydligste kommuner i Grønland er forslået dyrebille- der: klapmyds, ørn og laks. Det er karakteristiske dyr for områ- derne. Nanortaliks våbenskjold viser to store klapmydser. Et vel- valgt motiv. I ældre tid var denne sæl det vigtigste fangstdyr, og stadig fanges en del i forårstiden. Julianehåbs våbenskjold viser to flyvende havørne — de store, smukke fugle, som er ved at være blandt jordens sjældneste. Kun på Grønland har den stadig et fristed, og de fleste rugende par lever i Sydvestgrønland. At be- nytte ørnen i et kommunevåben vil også være en ekstra opfor- dring til at frede og værne om den sjældne fugl. Narssan’s våbenskjold viser fjeldørreden. I elve og søer i kommunen er der masser af den- ne fisk. At vise en reje ville også være udmærket for NarssaK, men dette dyr er optaget af Christians- håb. Naturligvis kan der vælges an- dre motiver til de våbenskjold, som skal repræsentere de tre kommuner, men de her viste er efter min mening enkle og smuk- ke og viser noget karakteristisk. Motiverne skal som nævnt drøftes i de enkelte kommunalbestyrel- ser. Her vises billeder af forsla- gene, så alle kan få lejlighed til at tage stilling til dem. Ove Bak. Kostskolen Sandalhuus Drenge og piger fra ind- og udland optages. Særlig undervisningsordning for udlandsdanske. Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger. Pris pr. elev årligt kr. 5.600.—. MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE J.H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 1818 HOTEL CONTINENT NØRREBROGADE 51 KØBENHAVN K TELEFON 35 46 00 — netop Deres hotel i København Alle værelser med bad og telefon imiaraK kimikitsoK inumaringnartOK en let og behagelig pilsner niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK et kvalitetsprodukt fra Carlsberg 19

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.