Atuagagdliutit - 05.08.1971, Blaðsíða 24

OKautsit issuagkat
isumaliutigssat
kalåtdlit agsut agdlautigineKar-
tarpugut, pingårtumik Kavdlunå-
nit, amerdlasutigut tusarneK a-
jugkavtinik. sulilo tusångineru-
ssarpavut ilagiussutsivtinut tu-
ngassunik agdlautigingnigtoKarå-
ngat. agdlautigissaussartut isu-
magssarsivfiuvdluarsinaussarput,
taimåitumigdlo tåukua ilåinik i-
ssuagaKatsiarniarpunga.
Kavdlunåt ilåt ukiume atausl-
nåungitsume nunavtinlsimassoK
1960-ime agdlautigissaKarpoK ku-
leKutsigkaminik: „ilagit kalåtdlit
— ingminigkat?"
autdlarKausiutdlugo erKartorsi-
mavå 1950-ip kingornatigut nu-
navtine piorsaivdlunilo ingerdla-
nerujugssuaK: nuna angmagau-
vok, folketingimut ilaussortaxa-
lerpoK, atuarfit nåparsimavitdlo
agdlilerneKarput, tauvalo suliv-
figssuit, radiofoni, erKartussisso-
KarneK, politéKarneK, angatdlå-
neK avdlarpagssuitdlo taigorsi-
mavdlugit ima aperivoK: „taima
ingerdlanerssuaKartitdlugo ilagit
kalåtdlit KanoK pisimåpat uv-
dlumilo ilagit KanoK pipat (suml-
pat)?“ nangipordlo: „taima iluar-
saerKingnerujugssup ilagitorKat
kalåtdlit suningångilai. uvdlut
nutåt pilerput ilagitdle tåssaorér-
put, ilagit ingerdlanerat suline-
ratdlo avdlångortisavdlugo pissa-
riaKartineKarane .. isumagale
maligdlugo uvdlume påsinarsivoK
kukunerusimassoK ilagit kalåtdlit
nakussut pivfigssaugaldlartitdlu-
go nakussagtineKarsimångingma-
ta, taimailiornikume nakuneru-
ssungortineKarsimåsagaluarma-
ta taimalo uvdlut nutåt piuma-
ssarissåt tungavigalugo sulinig-
ssamut pisinaunerUsimåsagaluar-
dlutik. taimale pissoKarsimångi-
laK, tauva ilåne malungnarsissar-
poK ilagit kalåtdlit uningåinarsi-
manerat . . . ineriartornerup ma-
lingata ilagit Kångersimavailu-
sok, uvdlut nutåt ingerdlavdluar-
tut avKutåne påtsivérututut su-
mut tamaunga såKåtårdlutik . ..
tamåko tamarmik kinguneKarput
igdloKarfingne anginerussune nå-
lagiat ikiliartornerånik ilagitdlo
nalornissornerånik taimatut pi-
ssoKarnerit KanoriliuseKarfiginiå-
savdlugit. ilagit uvdlunul nutånut
ilåungitdlat. ajornartorsiutait ag-
dliartuinåsåput pissutsitdlo Kav-
dlunåt-nunåne pissutsinut Kanig-
dliartuinåsåput . .. taimalo pisso-
Karnigssånut pissutitagssauneru-
såput ilagit Kavdlunåt."
tauva sektit nunavtinut tikerar-
simassut, sordlo adventistit, pin-
silerissut Jehovavdlo nalunaiai-
ssue taigorsinardlugit agdlagka-
mine nangigpoK ilåtigut ima oKar-
dlune: „sulivdluarnerssåuput ad-
ventistit. Nungme OKalugfeKar-
dlutigdlo ajoKutexartunut suliari-
titarfiuteKarput, nåpautexartor-
pagssuitdlo tåssane suliarititar-
put . .. taimalo suliniarnerat su-
mik uparuagagssartaKångitdlui-
narpoK. una kisime oxautigine-
KarsinauvoK: taimailiorneK ilagit
kalåtdlit Kavdlunåtdlunit nålag-
kersuissut Kangale ingerdlatarisi-
måsagaluaramiko, takusarnexar-
figissaK ilisarineKarsimagaluar-
pat.“
kingusingnerussukutdlo nangi-
Pok: „Kavdlunåt ilagiussusermut
tungassunik sOKutigingnigtut Ka-
låtdlit-nunånitut tupigusugdlutik
erKarsautigissarpåt ilagit Kav-
dlunåt ajOKersuiartortitaKarfigti-
gut silarssuarme tamarme angner-
toKissumik suliniarnerat. suliamut
tåssunga pingårtumut ajungitsu-
mutdlo nukigssaKardlutigdlo ani-
ngaussagssaKarsimåput. ilagitdle
Kavdlunåt ilagingnut kalåtdlinut
ikiuteKardluåsavdlutik pisinausi-
mångitdlat. puiorneKångitdlat a-
frikamiut, indiamiut, aråberit Ki-
måssorpagssuitdlume, ilagéKatigi-
ssatdle kalåtdlit .. . amerdlasunut
aliasutigssauvoK ilagit Kavdlunåt
autdlarnerdluarsimassåt, nauk
kukussuteKartaraluardlutik, tåssa
ivangkilio kalåtdlinut pajuguli-
galugo, ima nikanartigissumik
naggaserniarunarmat, kalåtdlit i-
nugtaoKatit „Danmarkime avang-
nardlerme" najugagdlit, ingmini-
ginardlugit."
agdlagkanilo takilårtoK ima
naggaserpå: „sulile ajorssartitau-
vingneKångilaK. ajorssartitau-
vingneKåsångigpatdlo ernginartu-
mik angnertumigdlo ilagingnit
Kavdlunånit ikiuineKartariaKar-
poK. ikiuinerungilaK ilagingnut
tungassut pivdlugit autdlartita-
KartarneK ilånikutdlo naneruser-
fingnik tunissuteKartarneK".
agdlagaK tåuna ilagit sivnissait
atulingikatdlarmata agdlagauvoK,
tåukuame atortulernerisigut OKar-
tariaKarpoK ilagit uvdlunut nu-
tånut peKataunerulersut. åma i-
kiutaussutut (imalunit taperser-
sutitut) angisutut issigivarput i-
lagit pivdlugit autdlartitanik ti-
kiutoKartarnera. taimåitordle ag-
dlagaK tåuna ilumortortaKarpoK,
tåssa suliniutit ilagiussusermut
tungassut takugssaussutdlo er-
Karsautigigåine.
åmale erKarsåumik imåitumik
pilersitsivoK: ilagit Kavdlunåt
„ingminérinerat" (oKauseK suka-
ngatsiartoK) kisiat tåikartorsima-
vå — sormitauva ilagit kalåtdlit
„Kanori li useKarsinaunerat" pisi -
mångilå? imalunit angnikineru-
ssungortitsivdlune: ilångusimåsa-
Der bliver skrevet meget om os
grønlændere, især af de danske,
som vi i mange tilfælde aldrig
hører om. Og endnu mindre hø-
rer vi om, når nogen skriver,
hvad angår den grønlandske kir-
ke eller menighed. Man kan nu af
og til få gode ideer og udvidet sin
horisont af de forskellige artik-
ler, derfor vil jeg tillade mig at
citere lidt fra en af dem.
En dansker, som havde opholdt
sig i vort land mere end eet år,
skrev en artikel i 1960 med over-
skriften: „Grønlands kirke — en
svigtet opgave?".
Til indledning skrev han om
den store fremgang og udvikling,
som begyndte efter året 1950:
Landet blev åbnet, det fik to fol-
ketingsmedlemmer, skoler og
sygehuse, udbyggedes og udvide-
des, og efter at have nævnt fa-
brikker, radiofoni, retsvæsenet,
politi, trafiken og meget andet,
spurgte han: „Hvor har den
grønlandske kirke været i denne
voldsomme eksplosive udvikling.
Hvor står den grønlandske kirke
i dag?".
Og han fortsatte: „Det store
reformarbejde berørte ikke den
grønlandske kirke meget. Ny-
tiden kom, kirken var der, og
der føltes ikke større behov for
at ændre dens liv og virke,
men efter min mening kan det i
dag konstateres, at man handlede
forkert ved ikke i tide at styrke
den stærke grønlandske kirke og
dermed gøre den endnu stærkere
og bedre rustet til at tage arbej-
det op under nytidens vilkår. Som
det er gået, har man ofte for-
nemmelsen af, at kirken i Grøn-
land har stået stille. Udviklings-
bølgen havde ligesom passeret
kirken, der tumlede forvildt rundt
i den rask fremadsejlende nytids
kølvandsbølger. Resultatet er i
dag, at kirkegangsprocenten da-
ler i alle større byer og at kir-
ken er temmelig rådvild med hen-
syn til, hvordan den skal gribe
situationen an. Kirken er ikke
med i nytiden. Dens problemer
vil blive stadig større og forhol-
dene vil komme de danske nær-
mere og nærmere. Hvis denne ka-
rakteristik holder stik, må hoved-
galuaramigit peKatigigfit kristu-
miussusermik tungaveKartut, sor-
dlo peKatigingniat, imingernavér-
sårtut avdlausinaussutdlo, — a-
våmut „suliniarnerusinaunerat"
ilångusimångilå. imaKa ikigpat-
dlårnerput pissutigalugo ilagit
kalåtdlit „nangminérniarsinau-
nerput" Kimåinarsimavå.
Otto Sandgreen.
parten af ansvaret placeres hos
den danske folkekirke.
Så kom han ind på de forskel-
lige sekter, som er kommet til
vort land, og efter at have nævnt
adventister, pinsebevægelsen og
Jehovas vidner, fortsatte han sin
artikel og siger bl. a.: „Bedst og
mest energisk arbejdes der uden
tvivl fra adventisternes side. I
Godthåb har de både kirke og
kuranstalt og talrige patienter
behandles. Og man kan ikke med
sin bedste vilje finde noget at
udsætte på det praktiske stykke
arbejde. Det eneste, der er at
sige, er, at det burde have været
gjort for længe siden af den grøn-
landske kirke eller af de danske
myndigheder, såfremt man havde
kendt besøgelsestimen".
Og noget senere fortsatte han:
„Danske i Grønland med kirke-
lige interesser har ofte sendt
undrende tanker til folkekirkens
vidtforgrenede missionsindsats
rundt om i verden. Til dette vig-
tige og gode arbejde har man
haft kræfter og penge i mange
år. Men en virkelig støtte fra
danske menigheder til den grøn-
landske kirke har man ikke kun-
net præstere. Man har husket af-
rikanere, indere og arabere og
alverdens flygtninge, men ikke
landsmænd i Grønland".
Og sin ret lange artikel slut-
tede han med at sige: „Endnu
er slaget ikke tabt. Men skal ne-
derlag undgås, må der en om-
gående, kompakt hjælp til fra
folkekirkens side. Det er ikke
gjort ved et par kirkelige udsen-
dinge og nogle lysestager i ny
og næ".
Artiklen er skrevet før menig-
hedsrepræsentationen blev til,
for efter at denne ordning blev
indført må man sige at menig-
heden mere deltager i den nye
tid. Ligeledes ser vi som en stor
hjælp (eller støtte), at der kom-
mer kirkelige udsendinge. Men
desuagtet er der noget sandt i
artiklen, når man tænker på for-
skellige arbejdsformer eller ar-
bejdsmuligheder, som berører me-
nigheden.
Men følgende tanke afføder ar-
tiklen også: Han havde kun
nævnt svigten (et ret stærkt ord)
fra den danske menighed — hvor-
for mon han ikke har nævnt,
hvad den grønlandske kirke
„kunne have gjort?". Eller mere
indskrænket: Han kunne have
sagt et par ord om de foreninger,
som arbejder med kristent grund-
lag — PeKatigingniat, Blå Kors
og eventuelt andre — om hvad de
kunne have gjort tog han ikke
med. Måske fordi vi er så få,
spurgte han ikke, om den grøn-
landske kirke kunne prøve „at
stå på egne ben".
Otto Sandgreen.
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
avKusiniortut formandigssåt
avKusiniortunut imermutdlo erKagkamut avKusiortunut for-
mandigssamik pigssarsiorpugut avKusiniornermik ervnguvdlo
avKutaisa aserfatdlatsailineKarnigssånik påsisimassalingmik. pi-
ngårtumik kigsautigineKarpoK „cut-back bitumen" iliorarnigsså-
nik ilisimassaKamigssaK.
åmåtaordle apernutauvoK KinuteKartugssaK kajumissuseKåsa-
ssok pisinåussuseKåsassordlo igdloKarfingme avKusiniortuvut
iliniartisavdlugit sujulerssusavdlugitdlo.
KinuteKartup ingerdlåsinåusavai bulldozeriutivut åmale aputai-
ainerme åssigissåinilo maskinføreritut sulinigssaK nautsorssuti-
gisavdlugo.
atorfinigtitsineKåsaoK 15. oktoberimit 1971, Kalåtdlit-nunåne
formandinut underformandinutdlo maligtarissagssat § 4 nåper-
tordlugo.
agdlagkatigut telegramikutdlunit KinutigissaK kingusingnerpå-
mik tigusimåsavarput 16. august 1971.
Vej- og kloakformand
Som formand for vort vej- og kloaksjak søges en mand med
erfaring i vejbygning og kloakvedligeholdelse. Specielt er kend-
skab til udlægning af cut-back bitumen ønskeligt.
Det er endvidere en forudsætning, at ansøgeren har lyst og evner
til at lede og oplære vort lokale sjak.
Ansøgeren skal kunne køre vort Pettibone grader og Caterpillar
D 6 dozer, samt være indforstået med at arbejde som maskin-
fører ved snerydningsopgaver m. m.
Ansættelse kan ske pr. 15. oktober 1971 efter Regulativ om for-
mænd og underformænd i statens tjeneste i Grønland § 4.
Skriftlig eller telegrafisk ansøgning skal være os i hænde senest
den 16. august 1971.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Byggetjenesten
Postbox 603 3900 Godthåb
nakorsap agdlagtå
Dronning Ingridip Hospitaliata pilagtaissarfiane Nungme nakor-
sap agdlagtuatut atorfik inugtagssarsiuneKarpoK.
aggersitaK akigssarsiaKåsaoK Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fiup Danmarkimilo agdlagfingne atorfigdlit kåtuvfiata isumaKa-
tigissutåt maligdlugo, aggersitåungitsordle akigssarsiaKåsaoK
GAS-ip agdlagfingmiunut isumaKatigissutå maligdlugo.
piårtumik KinuteKartoKarKuneKarpoK landslægimut, box 76,
3900 — Godthåb.
Lægesekretær
En stilling som lægesekræter ved kirurgisk afdeling Dronning
Ingrids Hospital, Godthåb, er ledig til besættelse.
Aflønning sker for en udsendt sekretær i henhold til overens-
komst mellem Ministeriet for Grønland og Handels- og Kontor-
funktionærernes Forbund i Danmark, og for hjemmehørende
i henhold til GAS-overenskomst for Handels- og Kontorperso-
nale. Ansøgninger bedes snarest indsendt til landslægen, box 76,
3900 — GODTHÅB, Grønland
Citater — til eftertanke
24