Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 3

Den menneskelige udvikling...
(Fortsat fra forsiden) os om den menneskelige udvik-
Tilhørerne ved landsrådets åbning. Yderst til venstre ses landsrådets mangeårige tolk, fru Guldborg Chem-
nitz. Mellem landsrådsmedlemmerne Jørgen Olsen og Nikolaj Karlsen sidder folketingsmand Knud Hertling
ved siden af kvindeforeningernes formand fru Gudrun Chemnitz. På forreste bænk ses iøvrigt kvindeforenin-
gernes stifter, den 77-årige fru Kathrine Chemnitz (mor til landsrådsformanden), fru landshøvding Birte Chri-
stensen og fru landsrådsformand Ane Chemnitz. Yderst til højre sidder departementschef Erik Hesselbjerg.
lanasrådimik angmainerme tusarnårtut. såmerdliuvdlune erssipoK landsrådip ukiorpagssuarne nugterissua fru
Guldborg Chemnitz. landsrådimut ilaussortat Jørgen Ol senip åma Nikolaj Karlsenip akornåne igsiavok folke-
tingimut ilaussortak Knud Hertling sanianttdlune arnat pekatigtgftsa sujuligtaissuat fru Gudrun Chemnitz. ig-
siavingme sårdlerme igsiassut avdlat tåssa arnat peKatigtgftsa autdlarntssuat 77-inik ukiulik fru Kathrine
Chemnitz (landsrådimut sujuligtaissup anånå), landshøvdingip nulia fru Birte Christensen åma landsrådip
sujuligtaissuata nulia, Ane Chemnitz. talerpigdlerpauvdlune igsiavok departementschef Erik Hesselbjerg.
inugtut ineriartorneK iluvtinit...
(Kup. 1-imit nængitaK)
nivtigut nunavtfne politikimik i-
ngerdlataKartarsimassut takor-
dlugaKartarsimåput. amerdlasuti-
gutdle takordlugkat tamåkua isa-
ssortarsimåput, ilåtigut silåinaup
pissusiata avdlångorneranik pat-
siseKartumik, tamåname nunav-
tfne pfssutsinut aulajangissoKing-
mat.
perérsume isumavdluarnerit i-
sassortarsimagaluartut uvagut
uvdlumikut inuiaKativta iluaxu-
tigssait nåmag sinidsavdlugit tci-
nigausimassugut — inuiaKativut-
dlume tamavta — nikatdluliså-
ngilagut sapissuseKartariaKardlu-
tale ingerdlarKingnigssamut ki-
nguligssavta iluarcutigssdinik av-
Kutigssiuiniardluta. taima sulini-
arnivtine erKaimassariatcarparput
angnerussumik aulajangéicatau-
nigssamik kigsautexameK nagsa-
taKartarmat pissugssauvfltaoK ag-
dliartornerånik, pissugssauvfing-
nik aningaussanik nalenartunik
inugtutdlo piginåussutsinik atui-
ssariaKarnermik nangmineu ilu-
kut naletcdssusermik misiginer-
mik avatånitdlo atarKissaunermik
suniuteKarsinaunermigdlo kingu-
neKartumik.
amerdlasutigut tikuartarsima-
varput uvagut kalåtdlit ineriar-
tortitsinerme issigingnårtuinar-
patdlårtugut.
ukiune aggersune politikimik
ingerdlatsinivtine inuk sagdliuti-
kumavarput, inup angnerussumik
ineriartoKataunigsså pingårtiku-
mavarput.
ukiut atorsimavavut angneru-
ssumik avativtinit' tuniorarneKar-
nertut misigivfiussut — aningau-
ssalersuinertigut, pilerssårusior-
nertigut sulivfeKarfitdlo piler-
siortorneKarnerisigut piortorsi-
mavdlugit inuiaKatigigtut nutå-
liaussumik inuniarnigssamut a-
tortugssavut pigilersimassavut. a-
ningaussat atordlugit atuarfit, fa-
brikit, nåparsimavit atortugssat-
dlo avdlat pigilersimavavut.
nangmaKatigingneK
tauva landsrådimut sujuligtaissup
tikipai ajornartorsiutit taissaria-
Kartut åssiglngitsut måna ataut-
siminerme OKatdlisigineitartug-
ssat:
— måne atautsimmigssavtine
suliagssaKarpugut inuit sujunig-
ssamingne KanoK inunigssånik
aulajangissussugssarujugssuar-
nik — inuiaKatigit iluåne inuner-
me åmalo Kalåtdlit-nunåta silar-
ssuarmut avatangissiminut Ka-
noK pissuseKarnigssåne.
akilerårutit erKuneKarnigssånik
ikiuissarnermilo periautsit år-
KigssuivfigineKamigssånik aper-
Kutit aulajangerniagagssåuput sti-
niutigssaKartugssat: aningaussati-
gut angnerussumik nangmaga-
KartariaKarpugut sujunigssame
angnerussumik suniuteKamig-
ssarput nunavtinilo ineriartor-
nerme angnerussumik akissug-
ssaoKataunigssarput anguniardlu-
go. nangmagagssatdlo ima av-
guåutariaKarsorinarput pisinau-
nerussut akilissugssångordlugit
pigssardliornerussutdlo angneru-
ssumik nangmagagssinavérsår-
dlugit.
nåmagsiniagarput Kalåtdlit-nu-
nåta nunanut riiuveKatigingnut i-
långusinaunigssånut tungassut,
angatdlånermutdlo tungassunik
OKaluserissagssat, ilåtigut nuna-
nut avangnardlernut nunanutdlo
avdlanut atåssuteKarniarnigssa-
mik imanartut aulajangissussug-
ssåuput silarssuarme avatangi-
ssivtine inoKataulersinaunigssav-
tinut. tåssunga atatitdlugo taeru-
sugpara atassuteicaKatigingnigssa-
mik kigsautigissaK såkortusiar-
tortoK, tåssa nunavta Canadavdlo
akornåne issigtormiut akilerig-
dlutik nunaKartut atåssuteKaKa-
tigilernigssait. aussaK Canadami-
nivne nagguvenativut amerdlasut
OKaloKatigissarsimavåka tamar-
migdlo OKautiginiartarpåt atåssu-
teKarfiginigssarput KanoK kig-
sautigitigigigtik. Kularutigingila-
ralo taima atéssuteKameK isu-
magssarsioKatigingnermik kingu-
nigssaKardluartumik nagsataKar-
sinaussoK. inuvdluarKussiumassut
amerdlaicaut ilaKardlutigdlo Ca-
nadap avangnåne atautsimitartu-
ne landsrådip pissuseKatingajåne
ilaussortaussunik. .
atautsiminigssavtine uvane nu-
navta ingerdlatitaunerane ang-
nertumik kingunigssaKartunik
aulaj angerniagagssarpagssua-
Karpugut.
månalo uterdlara upernåK su-
juligtaissumut Kinigaunivne o-
Kauserisimassara Kinutigalugo
landsrådimut ilaussortat tamar-
mik isumaKatigingniartarnigssav-
tine suleKatauvdluarnigssamik
piumåssuseKardluarnigssait. ta-
måna kigsautigåra ukiOK måna
ardlaligssuartigut nunavta OKa-
lugtuarissaunerane ukiutut pi-
ngåruteKartutut OKautigineKar-
tarsimassoK erKaimaneKarsinaor-
Kuvdlugo ukiutut nåmagsissaKar-
fiuvdluartutut, Lars Chemnitz
naggasivoK.
Julut.
rejses kritik af den tidligere førte
politik i Grønland.
Kritik er uundgåelig, ja, hører
naturligt og selvfølgeligt sammen
med trivslen i et demokratisk
samfund. Men jeg mener, at vi i
vores kritik må nå frem til en
positiv og konstruktiv fase, hvor
vi i højere grad end at påpege
fortidens fejl og mangler viser
vejen frem mod nye mål for den
politik, der skal føres i vort land
i fremtiden.
ØGET MEDINDFLYDELSE
Lad os derfor, som jeg sagde det
på 250-årsdagen for Hans Egedes
ankomst til Grønland, rette blik-
ket fremad og ikke dvæle ved
fortidens større eller mindre fejl-
greb eller misforståelser ved hele
tiden at kigge bagud lige som for
at finde undskyldninger.
Vi er alle besjælet af drømme
og visioner om fremtidens Grøn-
land. De, der før os har haft an-
svaret for den førte politik, har
også haft deres drømme og visio-
ner. Men ofte er drømmene bri-
stet bl. a. på grund af ændrede
klimaforhold, som jo i så høj
grad har været bestemmende for
forholdene i Grønland.
Trods fortidens bristede drøm-
me må vi, der i dag er blevet
valgt til at varetage de grønland-
ske interesser, og med os alle
vore landsmænd ikke tabe modet
men dristigt fortsat søge at bane
stier og veje for de kommende
slægter. I dette arbejde må vi
forstå, at ønsket om selv at være
medbestemmende i samme takt
medfører stadigt øgede forplig-
telser. Forpligtelser til økonomisk
og menneskeligt at yde en ind-
sats, der styrker vore egne følel-
ser af selvværd indadtil og ska-
ber respekt og øget medindfly-
delse udadtil.
Vi har gang på gang påpeget,
at vi grønlændere har stået som
tilskuere til udviklingen.
Vi vil i vor kommende politiske
linje sætte mennesket i centrum.
Vi vil i højere grad koncentrere
ling.
Vi har oplevet en epoke, hvor
tingene er kommet til os som in-
vesteringer, projekter og institu-
tioner — mest som tilbud udefra.
Man har dannet rammen om
det moderne grønlandske sam-
fund ved hjælp af investeringer.
Man har for penge bygget skoler,
fabrikker, sygehuse og andre mo-
derne faciliteter.
FORDELING AF BYRDER
Derefter kom landsrådsformanden
ind på en række aktuelle pro-
blemer, som denne landsrådssam-
ling vil beskæftige sig med:
— Det må erkendes, at vi i
denne landsrådssamling står over
for opgaver en tungtvejende be-
tydning for vort folks fremtid.
Dette gælder såvel for det grøn-
landske samfund isoleret betrag-
tet som med hensyn til Grønlands
forhold til verden omkring os.
Forslagene om indførelse af
indkomstbeskatning og om en
forbedring af de offentlige ydel-
ser stiller os over for en princi-
piel stillingtagen.
Vi må være med til at bære
større økonomiske byrder for på
længere sigt at sikre en større
grønlandsk medindflydelse og
større grønlandsk medansvar for
udviklingen i vor landsdel. Vi må
fordele disse byrder sådan, at de,
der har bedst råd, kommer til
at betale, og således, at de sva-
gest stillede ikke belastes yder-
ligere.
Problemerne om Grønlands
indtræden i Fællesmarkedet og
om trafikforholdene til det øv-
rige Norden og andre lande stil-
ler os over for spørgsmålet om
vor medleven i vor omverden.
Jeg føler anledning til at frem-
hæve den voksende interesse, der
både fra grønlandsk og canadisk
side er for at knytte en nærmere
forbindelse mellem de to ark-
tiske områder på hver sin side
af Davisstrædet.
Ved mit besøg i Canada i som-
mer har jeg mødt mange af vore
stammefrEJgfider, som har udtrykt
et stærkt ønske om kontakt med
os, og jeg er overbevist om, at
etablering af en sådan kontakt
vil være værdifuld og vil inde-
bære en gensidig inspiration. Jeg
skal overbringe mange hilsener
bl. a. fra nogle medlemmer af
Canadas arktiske råd, som på det
nærmeste svarer til vort lands-
råd.
Vi står over for på dette lands-
rådsmøde at skulle tage stilling
til mange og meget forskellige
problemer af afgørende betydning
for udviklingen i Grønland.
Må jeg ved åbningen af dette
møde gentage min opfordring, fra
da jeg i foråret blev valgt til
formand, til alle landsrådets med-
lemmer om en håndsrækning og
samarbejdsvilje. Dette ønsker jeg
for at gøre denne samling til et
mindeværdigt møde i det år, som
på så mange andre områder er
blevet markeret som en milepæl
i den grønlandske historie, slut-
tede Lars Chemnitz.
Julut.
Landsrådsmedlemmerne, landsrådimut ilaussortat Ole Berglund, Lars
Emil Johansen, Alibak Josefsen.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN