Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 3
Den menneskelige udvikling... (Fortsat fra forsiden) os om den menneskelige udvik- Tilhørerne ved landsrådets åbning. Yderst til venstre ses landsrådets mangeårige tolk, fru Guldborg Chem- nitz. Mellem landsrådsmedlemmerne Jørgen Olsen og Nikolaj Karlsen sidder folketingsmand Knud Hertling ved siden af kvindeforeningernes formand fru Gudrun Chemnitz. På forreste bænk ses iøvrigt kvindeforenin- gernes stifter, den 77-årige fru Kathrine Chemnitz (mor til landsrådsformanden), fru landshøvding Birte Chri- stensen og fru landsrådsformand Ane Chemnitz. Yderst til højre sidder departementschef Erik Hesselbjerg. lanasrådimik angmainerme tusarnårtut. såmerdliuvdlune erssipoK landsrådip ukiorpagssuarne nugterissua fru Guldborg Chemnitz. landsrådimut ilaussortat Jørgen Ol senip åma Nikolaj Karlsenip akornåne igsiavok folke- tingimut ilaussortak Knud Hertling sanianttdlune arnat pekatigtgftsa sujuligtaissuat fru Gudrun Chemnitz. ig- siavingme sårdlerme igsiassut avdlat tåssa arnat peKatigtgftsa autdlarntssuat 77-inik ukiulik fru Kathrine Chemnitz (landsrådimut sujuligtaissup anånå), landshøvdingip nulia fru Birte Christensen åma landsrådip sujuligtaissuata nulia, Ane Chemnitz. talerpigdlerpauvdlune igsiavok departementschef Erik Hesselbjerg. inugtut ineriartorneK iluvtinit... (Kup. 1-imit nængitaK) nivtigut nunavtfne politikimik i- ngerdlataKartarsimassut takor- dlugaKartarsimåput. amerdlasuti- gutdle takordlugkat tamåkua isa- ssortarsimåput, ilåtigut silåinaup pissusiata avdlångorneranik pat- siseKartumik, tamåname nunav- tfne pfssutsinut aulajangissoKing- mat. perérsume isumavdluarnerit i- sassortarsimagaluartut uvagut uvdlumikut inuiaKativta iluaxu- tigssait nåmag sinidsavdlugit tci- nigausimassugut — inuiaKativut- dlume tamavta — nikatdluliså- ngilagut sapissuseKartariaKardlu- tale ingerdlarKingnigssamut ki- nguligssavta iluarcutigssdinik av- Kutigssiuiniardluta. taima sulini- arnivtine erKaimassariatcarparput angnerussumik aulajangéicatau- nigssamik kigsautexameK nagsa- taKartarmat pissugssauvfltaoK ag- dliartornerånik, pissugssauvfing- nik aningaussanik nalenartunik inugtutdlo piginåussutsinik atui- ssariaKarnermik nangmineu ilu- kut naletcdssusermik misiginer- mik avatånitdlo atarKissaunermik suniuteKarsinaunermigdlo kingu- neKartumik. amerdlasutigut tikuartarsima- varput uvagut kalåtdlit ineriar- tortitsinerme issigingnårtuinar- patdlårtugut. ukiune aggersune politikimik ingerdlatsinivtine inuk sagdliuti- kumavarput, inup angnerussumik ineriartoKataunigsså pingårtiku- mavarput. ukiut atorsimavavut angneru- ssumik avativtinit' tuniorarneKar- nertut misigivfiussut — aningau- ssalersuinertigut, pilerssårusior- nertigut sulivfeKarfitdlo piler- siortorneKarnerisigut piortorsi- mavdlugit inuiaKatigigtut nutå- liaussumik inuniarnigssamut a- tortugssavut pigilersimassavut. a- ningaussat atordlugit atuarfit, fa- brikit, nåparsimavit atortugssat- dlo avdlat pigilersimavavut. nangmaKatigingneK tauva landsrådimut sujuligtaissup tikipai ajornartorsiutit taissaria- Kartut åssiglngitsut måna ataut- siminerme OKatdlisigineitartug- ssat: — måne atautsimmigssavtine suliagssaKarpugut inuit sujunig- ssamingne KanoK inunigssånik aulajangissussugssarujugssuar- nik — inuiaKatigit iluåne inuner- me åmalo Kalåtdlit-nunåta silar- ssuarmut avatangissiminut Ka- noK pissuseKarnigssåne. akilerårutit erKuneKarnigssånik ikiuissarnermilo periautsit år- KigssuivfigineKamigssånik aper- Kutit aulajangerniagagssåuput sti- niutigssaKartugssat: aningaussati- gut angnerussumik nangmaga- KartariaKarpugut sujunigssame angnerussumik suniuteKamig- ssarput nunavtinilo ineriartor- nerme angnerussumik akissug- ssaoKataunigssarput anguniardlu- go. nangmagagssatdlo ima av- guåutariaKarsorinarput pisinau- nerussut akilissugssångordlugit pigssardliornerussutdlo angneru- ssumik nangmagagssinavérsår- dlugit. nåmagsiniagarput Kalåtdlit-nu- nåta nunanut riiuveKatigingnut i- långusinaunigssånut tungassut, angatdlånermutdlo tungassunik OKaluserissagssat, ilåtigut nuna- nut avangnardlernut nunanutdlo avdlanut atåssuteKarniarnigssa- mik imanartut aulajangissussug- ssåuput silarssuarme avatangi- ssivtine inoKataulersinaunigssav- tinut. tåssunga atatitdlugo taeru- sugpara atassuteicaKatigingnigssa- mik kigsautigissaK såkortusiar- tortoK, tåssa nunavta Canadavdlo akornåne issigtormiut akilerig- dlutik nunaKartut atåssuteKaKa- tigilernigssait. aussaK Canadami- nivne nagguvenativut amerdlasut OKaloKatigissarsimavåka tamar- migdlo OKautiginiartarpåt atåssu- teKarfiginigssarput KanoK kig- sautigitigigigtik. Kularutigingila- ralo taima atéssuteKameK isu- magssarsioKatigingnermik kingu- nigssaKardluartumik nagsataKar- sinaussoK. inuvdluarKussiumassut amerdlaicaut ilaKardlutigdlo Ca- nadap avangnåne atautsimitartu- ne landsrådip pissuseKatingajåne ilaussortaussunik. . atautsiminigssavtine uvane nu- navta ingerdlatitaunerane ang- nertumik kingunigssaKartunik aulaj angerniagagssarpagssua- Karpugut. månalo uterdlara upernåK su- juligtaissumut Kinigaunivne o- Kauserisimassara Kinutigalugo landsrådimut ilaussortat tamar- mik isumaKatigingniartarnigssav- tine suleKatauvdluarnigssamik piumåssuseKardluarnigssait. ta- måna kigsautigåra ukiOK måna ardlaligssuartigut nunavta OKa- lugtuarissaunerane ukiutut pi- ngåruteKartutut OKautigineKar- tarsimassoK erKaimaneKarsinaor- Kuvdlugo ukiutut nåmagsissaKar- fiuvdluartutut, Lars Chemnitz naggasivoK. Julut. rejses kritik af den tidligere førte politik i Grønland. Kritik er uundgåelig, ja, hører naturligt og selvfølgeligt sammen med trivslen i et demokratisk samfund. Men jeg mener, at vi i vores kritik må nå frem til en positiv og konstruktiv fase, hvor vi i højere grad end at påpege fortidens fejl og mangler viser vejen frem mod nye mål for den politik, der skal føres i vort land i fremtiden. ØGET MEDINDFLYDELSE Lad os derfor, som jeg sagde det på 250-årsdagen for Hans Egedes ankomst til Grønland, rette blik- ket fremad og ikke dvæle ved fortidens større eller mindre fejl- greb eller misforståelser ved hele tiden at kigge bagud lige som for at finde undskyldninger. Vi er alle besjælet af drømme og visioner om fremtidens Grøn- land. De, der før os har haft an- svaret for den førte politik, har også haft deres drømme og visio- ner. Men ofte er drømmene bri- stet bl. a. på grund af ændrede klimaforhold, som jo i så høj grad har været bestemmende for forholdene i Grønland. Trods fortidens bristede drøm- me må vi, der i dag er blevet valgt til at varetage de grønland- ske interesser, og med os alle vore landsmænd ikke tabe modet men dristigt fortsat søge at bane stier og veje for de kommende slægter. I dette arbejde må vi forstå, at ønsket om selv at være medbestemmende i samme takt medfører stadigt øgede forplig- telser. Forpligtelser til økonomisk og menneskeligt at yde en ind- sats, der styrker vore egne følel- ser af selvværd indadtil og ska- ber respekt og øget medindfly- delse udadtil. Vi har gang på gang påpeget, at vi grønlændere har stået som tilskuere til udviklingen. Vi vil i vor kommende politiske linje sætte mennesket i centrum. Vi vil i højere grad koncentrere ling. Vi har oplevet en epoke, hvor tingene er kommet til os som in- vesteringer, projekter og institu- tioner — mest som tilbud udefra. Man har dannet rammen om det moderne grønlandske sam- fund ved hjælp af investeringer. Man har for penge bygget skoler, fabrikker, sygehuse og andre mo- derne faciliteter. FORDELING AF BYRDER Derefter kom landsrådsformanden ind på en række aktuelle pro- blemer, som denne landsrådssam- ling vil beskæftige sig med: — Det må erkendes, at vi i denne landsrådssamling står over for opgaver en tungtvejende be- tydning for vort folks fremtid. Dette gælder såvel for det grøn- landske samfund isoleret betrag- tet som med hensyn til Grønlands forhold til verden omkring os. Forslagene om indførelse af indkomstbeskatning og om en forbedring af de offentlige ydel- ser stiller os over for en princi- piel stillingtagen. Vi må være med til at bære større økonomiske byrder for på længere sigt at sikre en større grønlandsk medindflydelse og større grønlandsk medansvar for udviklingen i vor landsdel. Vi må fordele disse byrder sådan, at de, der har bedst råd, kommer til at betale, og således, at de sva- gest stillede ikke belastes yder- ligere. Problemerne om Grønlands indtræden i Fællesmarkedet og om trafikforholdene til det øv- rige Norden og andre lande stil- ler os over for spørgsmålet om vor medleven i vor omverden. Jeg føler anledning til at frem- hæve den voksende interesse, der både fra grønlandsk og canadisk side er for at knytte en nærmere forbindelse mellem de to ark- tiske områder på hver sin side af Davisstrædet. Ved mit besøg i Canada i som- mer har jeg mødt mange af vore stammefrEJgfider, som har udtrykt et stærkt ønske om kontakt med os, og jeg er overbevist om, at etablering af en sådan kontakt vil være værdifuld og vil inde- bære en gensidig inspiration. Jeg skal overbringe mange hilsener bl. a. fra nogle medlemmer af Canadas arktiske råd, som på det nærmeste svarer til vort lands- råd. Vi står over for på dette lands- rådsmøde at skulle tage stilling til mange og meget forskellige problemer af afgørende betydning for udviklingen i Grønland. Må jeg ved åbningen af dette møde gentage min opfordring, fra da jeg i foråret blev valgt til formand, til alle landsrådets med- lemmer om en håndsrækning og samarbejdsvilje. Dette ønsker jeg for at gøre denne samling til et mindeværdigt møde i det år, som på så mange andre områder er blevet markeret som en milepæl i den grønlandske historie, slut- tede Lars Chemnitz. Julut. Landsrådsmedlemmerne, landsrådimut ilaussortat Ole Berglund, Lars Emil Johansen, Alibak Josefsen. KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.