Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 15

Menneske i udviklingen-
samfundsundersøgelsen
Verner Goldschmidt fortæller om de spændende undersøgelser,
der skal analysere mennesket i den hurtigst udviklende landsdel
— Vi skal vide noget mere om
de mange vanskelige problemer,
som opstår omkring mennesket
i det hurtigt udviklende grøn-
landske samfund. — Samfunds-
undersøgelserne har som formål
at skaffe større viden om men-
neskelige sider af den økonomiske
og tekniske udvikling i Grønland.
— Fuldt dækkende kan under-
søgelserne aldrig blive, og man
i må forvente, at forskerne foruden
de konklusioner, man kan drage
af undersøgelserne, vil udtrykke
deres meninger på baggrund af
den viden, de har fået under ar-
bejdet. Det er rigtigt, at sådan
var det ikke tidligere, men for-
skerne lever ikke mere i et elfen-
benstårn, hvor man i steril, hvid-
kitlet neutralitet og objektivitet
fremlægger undersøgelsesmate-
rialet på bestilling uden at in-
teressere sig for, hvad der videre
skal ske med det. Vi er blevet
mere samfundsbevidste og anser
det for en demokratisk ret og
pligt at give udtryk for, hvor vi
står.
Disse udtalelser er pluk af en
samtale med professor i kultur-
sociologi ved Københavns Univer-
sitet, dr. jur. Verner Goldschmidt.
Han er uformel koordinator af
et spændende undersøgelsespro-
gram vedrørende Grønland. Ver-
ner Goldschmidt blev i 1947 an-
sat i Ministeriet for Grønland og
har været konstitueret som lands-
dommer i Godthåb og som lands-
foged for Sydgrønland. Han har
ledet en serie retssociologiske un-
dersøgelser i Vestgrønland, og i
1953 udarbejdede han på dette
grundlag udkast til kriminallov
for Grønland. I 1955 blev Verner
Goldschmidt forskningsleder for
udvalget for samfundsforskning i
Grønland. Han foretog feltstudier
i landsdelen i 1956, 1958 og 1959.
Verner Goldschmidt har des-
uden skrevet en del sociologiske
og retssociologisk litteratur om
Grønland.
Initiativet
Verner Goldschmidt fortæller om
de grønlandske samfundsunder-
'fc søgelser:
— Den serie undersøgelser, vi
kan sammenfatte i betegnelsen,
samfundsundersøgelser i Grøn-
land, er indledt efter to initia-
tiver. Det ene kom fra landsrå-
det i 1969, hvorefter Ministeriet
for Grønland besluttede at få be-
lyst, hvad der sker med menne-
sket i det grønlandske samfunds
hurtige udvikling. Man ville helt
i dybden finde ud af, hvilke pro-
blemer, der eksisterer i den ud-
vikling, som er i fuld gang. Man
^ mente, det ville have betydning
p at få hele det emne grundigt kort-
lagt.
Ministeriet nedsatte derfor i
1970 et rådgivende udvalg ved-
rørende samfundsforskning i
Grønland. Det var i marts, og
straks sendte man en rundspørge
til de institutioner i Danmark og
Grønland, som kunne have in-
teresse i undersøgelserne. Rund-
spørgen søgte belyst, hvilke pro-
blemer og emner, der var behov
for at drage ind i undersøgel-
serne. Svarmaterialet blev gen-
nemgået og bearbejdet, og det
blev udgangspunktet for en ræk-
ke af de undersøgelser, der er i
gang nu.
Men samtidig indkaldte Statens
videnskabelige forskningsråd til
en konference med alle forskere,
som har arbejdet med samfund
og mennesker i Grønland. Man
fik på konferencen belyst, hvad
forskerne var i gang med og hav-
de planer om.
Der var altså tale om to initia-
tiver, og det var let at se nødven-
digheden af, at disse praktiske
og videnskabelige initiativer måt-
te samarbejde.
Ikke bare teknik
Forberedelser og forundersøgel-
ser begyndte nu i sommer med
henblik på den kommende ana-
lyse af den omstillingsproces, der
er i gang i Grønland. — Det var
ikke tilstrækkeligt kun at be-
skæftige sig med teknik og na-
tionaløkonomi, siger Verner Gold-
schmidt. — Man måtte koncentre-
re sig om menneskelige, sociale
og kulturelle problemer, som er
langt vanskeligere at få greb om,
og som derfor ofte glemmes eller
undervurderes.
Delundersøgelser
De forskellige delundersøgelser
gennemføres af flere institutter
og fritstillede forskere.
Socialforskningsinstituttet i
Danmark skal undersøge fami-
liens situation i omstillingen.
Denne familieundersøgelse er
indledt med en prøve- eller for-
undersøgelse, der er i gang netop
nu. Hovedundersøgelsen gennem-
føres i 1972 og vedrører et repræ-
sentativt udsnit af de fastboende
i Grønland.
Undersøgelsen skal klarlægge,
hvordan familien som institution
klarer en række af de konflikter,
den ramler ind i det moderne, nye
samfund. Den skal beskæftige sig
med familiens forhold til arbejds-
markedet, til boligproblematik-
ken, børnenes forhold til foræl-
drene, familieøkonomi, alkohol,
m.m.
Vedrørende spørgsmålet alkohol
venter vi jo om kort tid ædrue-
lighedskommissionens betænk-
ning, der indgår som materiale i
samfundsundersøgelserne.
■ft Institut for organisation og
arbejdssociologi indledte i 1971
en lokalsamfundsundersøgelse,
som fortsætter til næste år. Un-
dersøgelserne gennemføres i et
antal lokalsamfund forskellige
steder i Grønland. Formålet er at
beskrive påvirkningen fra cen-
tralstyret (Godthåb og Køben-
havn), distriktstyret og påvirk-
ningen fra befolkningen selv. Un-
dersøgelsen skal fortælle om,
hvilke forestillinger om og hvil-
ken holdning til styreformen,
mennesker på de udvalgte steder
har. Man vil f. eks. søge oplyst,
hvilke sager eller situationer, be-
folkningen vurderer som vigtige
problemer, og hvad den gør for
at løse problemerne. Løser man
dem selv, eller lader man insti-
tutioner og offentlige myndighe-
der tage affære?
En undersøgelse, der skal be-
skæftige sig med menneskers
medleven i samfundet, foretages
af Institut for eskimologi og In-
stitut for etnologi. Undersøgelser-
ne forventes afsluttet i år.
Det har kun været muligt at
gennemføre disse medlevensun-
dersøgelser i to distrikter. Her
er det spørgsmålet om det fælles
engagement og måden at enga-
gere sig på. Vi vil vide noget om
det erhvervsmæssige initiativ og
om samarbejde i forbindelse med
fiskeri og fangst. Vi vil vide no-
get om familieforholdenes betyd-
ning for erhvervslivets organisa-
tion og ledelse og om holdningen
til opsparing og arbejdsfordeling.
Man beskæftiger sig også
med engagement i kommunalpo-
litik. Hvilke kommunale proble-
mer interesserer folk sig for.
Hvordan med foreningslivet.
Hvor stor en rolle spiller det
samfundsmæssigt?
Og hvor står f. eks. tilflytterne
i den forbindelse — og i andre
forbindelser.
■sir I en undersøgelse af enlige
modres situation spurgte man 170
enlige mødre i Godthåb om deres
problemer. Man har forhørt sig
om antallet af børn, om pasnin-
gen, og mange andre spørgsmål,
som vedrører de enlige mødres
problemer og stilling i samfundet.
Vi har i denne som i Social-
forskningsinstituttets undersøgel-
se i stor udstrækning trukket på
de lokale socialmedhjælperes vel-
villighed og store hjælpsomhed,
og det skulle bl. a. ved hjælp af
dem være muligt at afslutte un-
dersøgelsen allerede i år.
De hidtil nævnte undersøgelser
er alle finansieret af Ministeriet
for Grønland, og de har i år
kostet eller vil komme til at koste
godt 400.000 kroner.
iir Dertil kommer de af Statens
samfundsvidenskabelige forsk-
ningsråd finansierede undersøgel-
ser. Bl. a. retsplejeundersøgel-
serne:
Der er her tale om en forløbs-
analyse, som har været i gang
siden retsplejelovens ikrafttræ-
den. Med passende mellemrum
foretager man en undersøgelse af
forholdene vedrørende den grøn-
landske retspleje. Det er natur-
ligvis her specielt lægdommersy-
stemet, der er af interesse og i
den forbindelse befolkningens
medleven i hele retsudviklingen.
Også denne undersøgelse er nært
forbundet med de andre delun-
dersøgelser. Der er tale om et
sammenhængende kompleks af
problemer. Forskellige sektorer af
samfundslivet hænger mere sam-
men end man umiddelbart tror.
Men altså, hvordan virker disse
domstole i Grønland. Hvordan er
befolkningens holdning til dem.
Går man til dommer, bisidder
VÆRDIFAST OPSPARING
3-4-5-6 vær. rækkevillaer i
Nyborg, Fredericia, Odense,
Århus og Hjørring.
Udbetaling fra kr. 5.000,-
Brochure fremsendes.
JENS P. KOCH & CO. A/S
Vermehrensvej 14,
5100 Odense.
eller politi, når noget skal kla-
res. F. eks. dødsbo, skilsmisse,
m.v. Har folk tillid til den grøn-
landske retspleje.« Synes de, den
er retfærdig? Tager man initia-
tiv til ændringer, hvis man fin-
der fejl ved den grønlandske
retspleje? Hvis den på nogle
punkter er uretfærdig? Hvis man
ikke mener, den er tilstrækkelig,
eller den virker forkert?
Retsplejeundersøgelserne er
næsten færdige.
I en kriminallovsundersøgelse
interesserer man sig bl. a. for
folks syn på sociale afvigelser,
folks syn på „asociale" (citations-
tegn, fordi den mulighed, at det
i virkeligheden er samfundet, som
er inhumant eller „umenneske-
ligt", er til stede). Vi vil gerne
vide, i hvor høj grad, der blandt
folk er trang til at reagere hårdt
mod de mennesker, som forbry-
der sig mod den lov og de reg-
ler, der gælder for samfundet,
eller om der snarere er en ud-
bredt tolerance eller trang til at
hjælpe afvigere, i skole, blandt
unge, på arbejdspladserne og i
større samfund. Vil man støde
afvigerne ud, eller vil man be-
vare dem i samfundet?
Vi interesserer os for folks vi-
den om og holdning til de for-
skellige foranstaltninger. Vi vil
forsøge at trænge ind i hele pro-
blematikken omkring kriminal-
forsorgen.
Det er rigtigt, at man interesse-
rer sig alvorligt for disse proble-
mer og ikke bare opfatter dem
som „godt stof" og sensationer,
men mere som et meget stort so-
cialt spørgsmål. Det er jo ikke
blot den kriminelle handling, der
skal i søgelyset, men årsagerne,
som kan være spiritus, manglen-
de muligheder for erhvervsud-
øvelse og for fritidsbeskæftigelse.
Hvorfor drikker folk? De drik-
ker ikke bare, fordi de kan købe
spiritus. Der må være årsager til,
at de drikker sig fulde. Næsten
alle forbrydelser som vold, vold-
tægt og sædelighedsforbrydelser,
drab- og drabsforsøg, begås i spi-
rituspåvirket tilstand.
Danskere er på det allersidste
kommet godt med, hvad angår
de særligt alvorlige voldsforbry-
delser. De udsendtes andel i kri-
minaliteten er voksende.
Der synes ikke i øjeblikket at
være nogen stigning i antallet af
forbrydelser. Der er tværtimod
tegn på en nedadgående tendens.
Til gengæld er alvoren eller styr-
ken af de enkelte forbrydelser
større end tidligere. Kriminalite-
ten er „hårdere", mere skadelig
end før.
Det grønlandske samfund er i
flere henseender under så hur-
tig udvikling, at det i høj grad
er nødvendigt for forskerne at gå
„på skolebænken" igen, eller i
hvert fald at betragte „kloge
folk" på små og store steder som
mere kyndige kolleger, hos hvem
man må gå til „forelæsning". Vi
bliver nødt til at lytte og lære,
for det, vi på forhånd ved, er
ikke tilstrækkeligt som basis for
undersøgelserne.
Også i Danmark er der en
undersøgelse i gang. Den beskæf-
tiger sig med de problemer, som
grønlændere, der har taget fast
ophold i Danmark, kommer ud
for, socialt og økonomisk.
Vi ved jo, der foregår en af-
vandring til Danmark. Hvis man
ikke kender de situationer og
forhold, som grønlændere i Dan-
mark kommer ud for, afskærer
man myndigheder og borgere fra
at forebygge eller undgå en ræk-
ke af de sociale farer, som af-
vandringen indebærer.
Formålet
Formålet med de samlede sam-
fundsundersøgelser er at ruste
planlæggere og beslutningstagere
så godt som muligt. Vi vil $øge
at grave ned og finde årsagerne
til problemerne for mennesker i
Grønland. Vi vil med hele sam-
fundsundersøgelsen måske kunne
undgå de hastige, overfladiske
domme og vurderinger, som er
fremherskende, når et samfund
forandrer sig hurtigt, at myndig-
heder og borgere er ved at tabe
overblikket over, hvad der sker.
Debat
Vi håber også, undersøgelserne
vil starte en debat, når resulta-
terne bliver offentliggjort. Og
forskerne vil utvivlsomt også gi-
ve udtryk for de synspunkter,
de selv har fået gennem forsk-
ningsarbejdet, selvom det måske
kan falde i dårlig jord et og
andet sted. Vi har en samfunds-
mæssig pligt til at igangsætte
dialog og debat om de problemer,
vi har taget op til undersøgelse.
Jeg tror, det er en vigtig del af
et levende, aktivt demokrati.
Vi har i den første fase af un-
dersøgelserne mødt en enestående
velvilje og fået overordentlig
stor støtte overalt, hvor vi har
arbejdet. Såvel enkeltpersoner
som repræsentanter for private
og offentlige institutioner har
åbent og ligetil givet os oplys-
ninger og synspunkter.
I den forbindelse vil jeg gerne
understrege, at alle medvirkende
i samfundsundersøgelserne selv-
følgelig har pligt til tavshed om
de hemmeligheder og private for-
hold, som de får viden om. Un-
dersøgelserne beskæftiger sig
ikke med den enkelte og hans
handlinger og synspunkter, men
med samfundsproblemerne i et
samfund præget af hurtig mate-
riel udvikling.
-den.
15