Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 24

Halv million går
til naturlægerne
500 naturlæger eller kloge mænd — også kaldet kvaksalvere — prakti-
serer i Danmark. Nu vil de frem i lyset og have deres behandlings-
metoder efterprøvet.
AF PALLE SCHMIDT.
København (RB-special).
Når den bebudede revision af sundhedsvæsenets og lægevæsenets for-
hold for alvor bliver taget op, vil der indgå en løbende videnskabelig
undersøgelse af naturlægers præparater og ikke-autoriserede helbreds-
metoder.
Lægestanden har hidtil officielt
stemplet naturlægernes sygdoms-
behandling som kvaksalveri og
svindel, men det har vist sig, at
stadig flere mennesker faktisk
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
finder væsentlig lindring eller
helbredelse for en række syg-
domme, som de autoriserede læger
ikke har kunnet gøre noget ved.
En kvaksalver er pr. ordbogs-
definition en „person, som driver
lægevirksomhed uden at være
autoriseret". Af dem menes der i
dag at være omkring 500 i Dan-
mark. I sin bog „Om kvaksalveri
og kvaksalvere" fra 1942 skriver
kredslæge J. S. Møller: — „Kvak-
salvere er yderst sjældent idea-
lister, der virkelig tror på, at de
er i besiddelse af visse evner... i
Randerstiolm as
effektivitet - service
Når generationer før os talte
om tovværk var Jacob Holms og
Randers Rebs produkter blandt
de foretrukne. Nu siger man
Randercholm
og meningen er den samme:
Det rigtige tovværk fra en
moderne virksomhed, der bygger
både på tradition og nutidig
effektivitet og service.
Randershokn
- når De knytter Dem til det
navn, får De løst ethvert tovværks-
problem - omgående. Ring efter
effektiv teknisk service.
Randershohnas
effektivitet - service
Hovedkontor og fabrik:
Vinkelvej 10
8900 Randers
Tlf. (06) 42 71 33
få*
4
Kobenhavns-afd.:
Egeskovvej 3
2660 Brondby Strand
Tlf. (01) 73 35 66
Lagre for omg. levering:
Esbjerg
Thyboron
Hanstholm
Hirtstøls
Skagen
Ronne
vor tid er de langt, langt hyppi-
gere rene forretningsfolk, der har
taget fat på denne tilsyneladende
så nemme og lønnende nærings-
vej, hvis de da ikke er komplette
svindlere og bedragere ...“.
I dag er grænsen mellem den
etablerede lægevidenskab og na-
turlægerne nu så småt begyndt
at smuldre — i hvert fald uoffi-
cielt. Det er ikke længere en
snæver kreds af mennesker, der
tror sig frelste, efter at have kon-
sulteret en naturlæge, men en
stadigt voksende befolknings-
gruppe, der har indset de autori-
serede lægers begrænsning ved
helbredelsen af en række syg-
domme.
Også i folketinget har man vist
problematikken omkring naturlæ-
gerne interesse, og en tværpoli-
tisk gruppe har gennem et års
tid diskuteret sagen, mens den
socialdemokratiske gruppe har
fremsat to forslag til folketings-
beslutning. I bemærkningerne til
forslagene anføres det bl. a., at
udvalget bør „tage initiativ til at
etablere en løbende videnskabe-
lig undersøgelse af naturlægernes
præparater og ikke-autoriserede
helbredsmetoder således at posi-
tive resultater nyttiggøres".
BLIVER IKKE ANERKENDT
Selv om den ikke-autoriserede
lægesektor således udgør en ikke
ringe del af den samlede sund-
heds- og sygepleje i Danmark,
eksisterer der fortsat et misfor-
hold mellem naturlægerne og de
autoriserede læger, hvoraf de
sidstnævnte ikke vil anerkende
de andres behandlingsformer.
Lægeloven har en del af skylden
herfor. I denne lovs paragraf 19
hedder det nemlig: — „På samme
måde straffes den læge, der træ-
der i samarbejde med lægfolk,
som tager syge i kur, på en måde,
der er egnet til at bibringe almen-
heden den urigtige forestilling, at
behandlingen sker efter lægens
anvisning eller på hans ansvar".
Samtidig risikerer den enkelte
læge at komme i miskredit i „Den
almindelige danske Lægefor-
ening", der een gang for alle har
anlagt det synspunkt, at naturlæ-
gernes metoder ikke er noget, der
skal røres ved. De kloge folk er
lægmænd, der benytter sig at
uortodokse behandlingsformer.
Det er ikke videnskab.
Alligevel er en række læger —
uofficielt — begyndt at interesse-
re sig for naturlægerne. Man har
først og fremmest hæftet sig ved,
at de fleste af naturlægernes pa-
tienter forud, ofte i årevis, har
været under lægebehandling —
en høj procentdel har været ind-
lagt på hospitalet, men uden at
helbredelse er blevet resultatet.
Det har fra disse lægers side
været påpeget, at næsten alle de
patienter, som efter autoriseret
behandling søger til naturlæger-
ne, lider af sygdomme, som man
fra officiel side kalder mere eller
mindre uhelbredelige eller kro-
niske. Det er f. eks. migræne,
kronisk hovedpine, astma, epilep-
si, leukæmi, kræft, diverse kreds-
løbsforstyrrelser, gift af forskel-
lig art, muskelinfiltrationer.
I en netop udsendt bog „Hvad
er det nu med de naturlæger?"
(Chr. Erichsens Forlag), der er
redigeret af journalist Jørgen
Munkebo og stud. med. Erik Palle
Olesen, som er redaktør af de
medicinstuderendes blad „Stud.
Med.“, har man samlet en række
af de vigtigste debatindlæg, der
plæderer for en ny holdning.
Her skriver læge Niels Jacob
Bang-Nielsen, at „det må være i
hele befolkningens interesse at
få godtgjort om de uortodokse be-
handlingsmetoder er fup, eller om
der ligger virkelige helbredelses-
muligheder i dem".
I et andet indlæg af landsrets-
sagfører Hans Kirkeskov noteres
det, at det aldrig har manglet på
tilbud fra både naturlæger og
patienter på medvirken til gen-
nemførelse af enhver ønsket læ-
gelig undersøgelse af stedfundne
helbredelser og deres forhistorie,
ligesom lægen jo er ganske klar
over, at han gennem hospitalets
journaler, røntgenbilleder etc. vil
have fuld adgang til at verificere
sygdomsbilleder o.s.v.
HVOR MANGE?
Ifølge en statistisk undersøgelse,
som en gruppe lægestuderende
iværksatte i marts i år og hvis
resultat offentliggøres i bogen, er
omkring 450.000 mennesker i Dan-
mark blevet bedre hjulpet af na-
turlæger end læger.
Af undersøgelsen fremgik det
videre, at omkring en femtedel
for gode sjøegenskaper
ukioK mana »WITH«imit nutårsiagssaic
måna Norske Veritasimit certefikatilik
„VITUR“ 19 initalik åssiglngitsut mardluk benzinatortumik diesel-
itortumigdlunit motorilik atavigsunik Ikutartunigdlunit.
åssinganik agdlautigineranigdlo akeKångitsumik piniarit!
ARETS »WITH« NYHED
NU med certefikat fra Norske Veritas
„VITUR" 19 kabinebåd i 2 versioner for out-bord-benzin i/o eller
diesel i/o.
Rekvirer gratis brochurer!
iB Trans-arctic marine
3960 K’utdligssat.
Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco.
af den voksne befolkning, d.v.s.
ca. 750.000 mennesker, har ladet
sig behandle af een eller flere
ikke-autoriserede helbredere på
et eller flere tidspunkter i deres
liv. Af denne gruppe har om-
kring 81 pct. — altså de førom-
talte 450.000 — opnået bedre re-
sultat af de ikke-autoriserede be-
handlinger end de behandlinger
for samme sygdom, som læger og
hospitaler har givet.
Endelig viser statistikken den
ofte fremsatte påstand om, at
mange læger selv går til ikke-
autoriserede læger, når den er
gal og eller sender familie og
patienter dertil. Omkring 300.000
mennesker har, ifølge undersøgel-
sen, kendskab til sådanne læger.
Det er et gennemgående prin-
cip hos de fleste naturlæger, at
de med deres behandling søger at
understøtte naturens, organis-
mens, egne helbredende kræfter.
Man er altså ikke så meget inter-
esseret i sygdommen som i orga-
nismens muligheder for at over-
vinde den og holde den borte. I
stedet for at erstatte et organs
funktion vil man f. eks. søge at
få det til at fungere tilfredsstil-
lende selv.
I bogen „Hvad er det nu med
de naturlæger?" karakteriserer
naturlæge Otto Ballin en ikke-
autoriseret læges målsætning så-
ledes: — „Lægen skal bekæmpe
sygdommen. Naturlægen skal
styrke og hjælpe kroppen til at
helbrede sig selv". Der er grup-
per af naturlæger, der helbreder
ved håndspålæggelse, magnetisme
eller strygninger og der er grup-
per, og det er den største, der
oftest helbreder patienter med
urtete, planter eller planteud-
træk.
Det vil i praksis sige, at lægen
søger at bekæmpe sygdommen
direkte, mens naturlægen søger
at give kroppen kraft til at gøre
sig selv rask. Et eksempel:
Mangel på kalcium i blodet
kan føre til deforme knogler.
Mangel på fosfor eller tin kan
også føre til deforme knogler.
Lægen vil sige, at patienten har
fået slidgigt. Han har ikke noget
virkeligt middel mod denne lidel-
se og må derfor nøjes med at
give smertestillende midler, evt.
røntgen. Naturhelbrederen vil til-
føre kroppen visse stoffer eller
kræfter, og derefter sker ofte det
mærkelige, at knoglen bygger sig
selv op igen. Kroppen ligger med
„tegninger" til hver eneste knog-
le. Når man tilfører de nødven-
dige materialer, bygger den øje-
blikkelig hvirvlen op igen, anfø-
rer Otto Ballin.
Chefen for verdenssundhedsor-
ganisationen WHO, John Boyd
Orr, har allerede sagt, at hvis
lægerne af i dag ikke vil være
morgendagens ernæringsfysiolo-
ger, da vil ernæringsfysiologerne
være morgendagens læger.
KAN DE MØDES?
Der var engang, da lægerne hav-
de svært ved at vinde indpas,
fordi befolkningens tro på de
„Kloge koner og mænd" var så
indgroet, at alt nyt blev mødt
med skepsis. Endnu i 1800-tallet
var der således kun få uddanne-
de læger. I takt med udviklingen
er de autoriserede læger med uni-
versitetsbaggrund vokset i antal
og sideløbende hermed lægevi-
denskaben, der bl. a. har medført
et hospitalsvæsen, som når de
fjerneste dele af landet.
I alle årene har naturlægerne,
kvaksalverne, de kloge folk eller
hvad de nu har været kaldt, eksi-
steret og videreudbygget deres
praksis. Men nu vil de frem i
lyset og have efterprovet deres
behandlingsmetoder. Vil de ikke-
autoriserede keger engang kunne
mødes med de „rigtige" læger og
sammen udvikle behandlingsfor-
mer til gavn for folkesundheden?
24