Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 2
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Arsabonnement + porto, Godthåb ...................... kr. 70,00 Årsabonnement + porto, Grønland ..................... kr. 86,80 Arsabonnement + porto, Danmark, fly ................ kr. 103,70 Arsabonnement + porto, Danmark, skib ................ kr. 70,90 Løssalgspris .......................................... kr. 2,50 Trykt i off-set På Sydgrønlands Bogtrykkeri Godthåb Nungme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat uk. pissartagaKarneK + nagsiunera: Nungme ...................................... kr. 70,00 Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 86,80 tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70 umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90 pisiarinerane ............................... kr. 2,50 iluaKutigisinauvarput? J. F. Kinersivingme kujatdlerme folketingimut ilaussortångordlåK KunusuisåvigpoK. Moses Olsenip nåmagsivå månamut kalåtdlip av- dlap kiavdlunit ersigivdlulnarsima- sså. Danmarkime politikerit nuima- nerpåt mardluk Nungmut atautsi- mfkiarKuvai. sorme åma taimåiså- ngila? sok København nålagauv- fiup Kiteriuåinåsavå? — uggorna- KaoK Krag Baunsgaardilo itigar- titsingmata — Moses Olsenimut pTnarane, tamavtlnutdle. nuånerKa- jaKaorme aggertugunik! angilug- tortitauvugutdle, landsrådivdlo ag- ssane assagpai. Moses Olsenip i I i uså. påsineK ajornångilaK. tåssame kalåtdlit folketingime ilaussortåta åipå, Knud Hertling taisinertaKångitsu- mik KinigåunguasårtoK, nalunaer- poK Krag nålagkersuissunut Kut- dlersångornigssånut ikiorumavdlu- go. KaKutiguinaK KutsateKångitsor- tarpoK politiklkut pilerngutoKartit- dlugo ikiuneK. Knud Hertlingip angugalugtualerpå takordlortagka- me angnerssåt: ministerip igsiavia åjunaralårssuaK. takuvåme, kalåt- dlit ministerit sujugdlersåt! Moses Olsenimut ajoKaoK mini- sterigssat kisisa Kragip akitsor- te ru ku m agu narmag it, nunavtinutdle atugagssångortitaussartut pinagit. misigerérsimavarput nålagkersui- ssugssanik pilersitsinerme nunav- ta aulajangissunera. månåkutdle plssutsit atautslkut Kuianardlutig- dlo alianarput. Kanormitauva ki- nguneKarumårpat nunavtine politi- kimut? matuma kingorna nunarput Danmarkime partit åssigTngitsut pl- nautilisanerpåt? taimame erKarsarneK ajornata- KångilaK ilerKuliutmarneKåsagpat nålagkersuissugssanik pi lersi tsi- ssoKarnialersitdlugo nunavta aula- jangissutineKartarnera. aperisso- Karsinauvordlo: tamåna danskit Ki- nersissartut kalåtdlitdlo Kinersi- ssartut iluaKutiglsanerpåt? månåkutut politikikut pissoKar- nigsså danskit kalåtdlitdlunit Ki- ners'issartut nautsorssutigisimagu- nångilåt taisiartusavdlutik ornigu- kamik. pissutsit nutåjuput ilimagi- simångilavutdlo, sordlo Lars Emil Johansen oKartoK. kalåtdlit folketingimut ilaussortat erKortumik oKautigineKartarput po- litikikut ardlåinutdlunit ataniartu- ngitsut. Danmarkimime partinut ilaussortåungitdlat. månåkutdle tå- ssångåinaK Danmarkime politikimut akuliunialerput nålagkersuissugssa- nigdlo pilersitsiniarnerme pingåru- teKarnerpaunialerdlutik. politikikut isumat napmardlugit nunavtlnut tungassutigut iliuseKar- tarneK orniginarneruvoK nunavta Danmarkime partinit pinåussutigi- neKalernigssånit. folketingimime pinåutoKallsagpat landsråde kimérutitåusaoK. tamå- nalo kiavdlunit kigsautigigunångilå. uvdlumlkut landsråde sujunersui- ssulnaugaluardlune — nunavtine politikikut tamanit pingåruteKarner- pauvoK. tamatumuna avdlångortit- sinigssaK imåinåungitsorujugssuar- mik kinguneKartugssauvoK. landsrådip Kanga — sume inu- ngorsimaneK pingasoriardlune någgårsimagaluarpago, pingaso- riardlune angernago — tåuna ake- rartugaussoK uvdlumlkut atusimå- ngerKajaraluaKaoK. Danmarkimime folketinge akerdlilingisåinardluina- ngajagpoK kalåtdlit inuiait kigsau- tåinik landsrådip aulajangigaisigut sarKumersunik. pissutsinik nutånik pilersoKaler- poK. taimailissoKarnigssålo lands- rådip, folketingip imalunit kalåt- dlit danskitdlo Kinersissartut ilua- Kutigislnåungilåt. Det kunne være skægt J. F. Det var friskt gjort af det nye folketingsmedlem i sydkred- sen. Moses Olsen præsterede, hvad ingen anden grønlænder har turdet gøre. Han inviterede Dan- marks to toppolitikere til forhand- ling i Godthåb? Ja, hvorfor ikke? Hvorfor skal København altid være rigets midtpunkt? — Det var en skam, at Krag og Baunsgaard af- viste tilbudet — ikke alene for Mo- ses Olsen, men for os allesammen. Det kunne jo have været skægt! Men vi blev snydt for det, og lands- rådet vaskede sine hænder. Moses Olsens handlemåde er til at forstå. Det andet grønlandske folketingsmedlem, Knud Tfertling, som forresten for anden gang blev valgt uden afstemning, har jo er- klæret sig villig til at hjælpe Krag frem til en regeringschefpost. Det er sjældent, at man yder noget i et politisk spil uden at få noget til gengæld. Knud Hertling er nu snart ved sine drømmes mål: En taburet vinker forude. Tænk, den første grønlandskfødte minister! Det er synd for Moses Olsen, at Krag tilsyneladende kun er vil- lig til at holde auktion over tabu- retter, men ikke over grønlands- bevillingerne. Vi har oplevet det før, det med Grønland som tungen på vægt- skålen. Men denne gang er situa- tionen tragikomisk. Hvilke konse- kvenser vil den få for grønlands- politikken? Bliver Grønland her- efter et kastebold for de forskel- lige partier? Det kan man nemlig udmærket tænke sig, hvis det skal blive kutyme, at Grønland skal være det afgørende spørgsmål i en rege- ringsdannelse. Og man kan spør- ge: Vil de danske og de grøn- landske vælgere være tjent med det? Den øjeblikkelige politiske situa- fion har hverken de danske eller de grønlandske vælgere sikkert regnet med, da de gik til valgur- nerne. Den er ny og uventet for os, som Lars Emil Johansen ud- trykte det. De grønlandske folketingsmed- lemmer betegnes med rette som upolitiske. De er jo ikke tilsluttet partierne i Danmark. Men nu skal de pludselig være politiske og spille en afgørende rolle i en re- geringsdannelse. En tværpolitisk holdning i grøn- landsanliggender er at foretrække frem for Grønland som politisk kastebold for partierne i Danmark. Hvis det bliver tilfældet, vil landsrådet blive sat ud af spillet. Og der er vel ingen, som ønsker det. I dag er landsrådet — uagtet det kun er et rådgivende organ — den vigtigste politiske instans i grønlandske spørgsmål. En æn- dring af dette forhold vil medføre uanede konsekvenser. Hvis landsrådet i sin tid tre gange havde sagt nej til føde- stedskriteriet i stedet for de tre gange ja, havde det forhadte kri- terium næppe eksisteret i dag. Det danske folketing har jo så godt som aldrig handlet imod det grøn- landske folks ønsker, som kommer til udtryk gennem landsrådets be- slutninger. En ny situation er ved at opstå. Og det kan hverken landsrådet, det danske folketing, eller de grønlandske og de danske vælgere være tjent med. iliniartut peKatigigfigtårtut sundhedsmedhjælperigssat atuarfiåne Nungme iliniartut peuatigigfi- liorsimåput, måna 40 migssiliordlugit ilaussortaKalersumik. sujuner- tarineKartoK tdssa iliniartut atuarfiuvdlo sujulerssuissuisa atassuteKa- Katigingnerunigssåt, ouarpoK peKatigigfiup sujuligtaissua 23-nik ukiu- lik fru Dorthe Andersen, ukiut pingajugssåt iliniartussut sinerissame sidmarsimassut katerssorniarpavut, penatigigfigdlo avtcutigalugo ajor- nartorsiutivut åssigingitsut årKingniarniarpavut. atuarfingme iliniartitsineK tamar- me Kavdlunåtut ingerdlåneKar- poK. iliniartut amerdlanerssaisa iliniartitauneK maligtarisinauvåt, isumaKarputdle iliniartitsissut o- Kautsit takornartat amerdlavat- dlåt atorait. åmåtaordle atuagkat iliniartitsissutigssat amigautigi- Karput, pingårtumik nakorsauti- nik iliniartitsinermut tungassut. iliniartutaoK isumaitarput atuar- titauneK kukussumik åncigssune- KarsimassoK. agssagssugkanik ili- niartitauneK angnerluvatdlåKaoK Karasarssortariåle sungipatdlår- dlune. iliniartut åma nåmagigtaitdliu- tigåt kalåleK sundhedsmed- hjælpere taimågdlåt Danmarkime sygemedhjælperingorsinaung- mat. sundhedsmedhjælpere ukiut pingasut iliniartarpoK sygemed- hjælperile Kåumatit arfineK pi- ngasuinait iliniartardlune. sund- hedsmedhjælperigssat åma erni- sugsiornermik iliniartineKartar- put, sujunertarineKarpordlo tåu- ko nunaKarfingne jumut taorse- rumårait. kisalo iliniartut nåmagigtaitdli- utigåt pissutsit åssigingitsut piv- dlugit tusardlerneKarKalårpatdlå- Kigamik. naluvåtdlunit suna na- jorKUtaralugo akilersorneKamer- dlutik. arajutsisimångikaluarpåt GAS maligdlugo akigssauteKara- mik, aningaussarsiaitdle Kåumå- mit Kaumåmut nikingassaKaut. Julut En ny elevforening Eleverne på sundhedsmedhjæl- perskolen i Godthåb har dannet en forening, som nu tæller ca. 40 medlemmer. Formålet er at skabe større kontakt og samar- bejde med skolens ledelse, siger foreningens formand, den 23-årige fru Dorthe Andersen. Vi vil samle tre års eleverne langs kysten, og vi vil gennem foreningen prøve på at løse vore forskellige pro- blemer. Al undervisning på skolen fore- går på dansk. De fleste elever er i stand til at følge med, men de synes, at lærerne bruger for man- ge fremmede ord. Desuden mang- ler man undervisningsbøger, især medicinske lærebøger. Endvidere mener eleverne, at undervisnin- gen er forkert tilrettelagt. Der er for megen praktik og for lidt teori. Eleverne er også utilfredse med, at en grønlandsk sundheds- medhjælperske højst kan blive en sygemedhjælper i Danmark. En sundhedsmedhjælperske har tre års uddannelse, hvorimod der kræves 8 måneders uddannelse for at blive sygemedhjælper. Sundhedsmedhjælperne lærer un- der uddannelsen fødselshjælp, og det er meningen, at de skal er- statte fødselsmedhjælperskerne 1 bygderne. Endelig klager eleverne over, at de får for lidt orientering om de forskellige forhold. De ved ikke engang, efter hvilke regler de aflønnes. De er nok klar over, at de er GAS-lønnede, men løn- nen varierer meget fra måned til måned. Julut. Foreningens bestyrelse, fra venstre: Den 20-årige Kirsten Petersen, den 23-årige Dorthe Andersen (formand) og den 21-årige fru Petrine Hiittel. peKatigigfiup sujulerssuissue, såmerdlernit: 20-nik ukiulik Kirsten Peter- sen, 23-nik ukiulik fru Dorthe Andersen (sujuligtaissoK) åma 21 -nik ukiu- lik fru Petrine Hiittel. Færøerne afgør selv, om de vil i fællesmarkedet Færøernes lagmand, Atli Dam, der i forbindelse med Hans Egede-festlighederne besøgte Godthåb, sagde i åbningstalen i lagtinget for nylig, at en dansk aftale med fællesmarkedet må have det forbehold, at Fær- øerne kan holdes udenfor, og en dansk folkeafstemning om Dan- marks medlemskab må holdes så- ledes, at det færøske hjemme- styre kan tage stilling til even- tuelt medlemsskab. Laglinget skal tage stilling til, om denne beslutning skal træf- fes af lagtinget eller ved folke- afstemning. Fællesmarkedets fiskeripolitik vil være altafgørende om Fær- øerne vil gå med til et medlems- skab. Endnu har man i fælles- markedet ladet det færøske fiske- rierhverv vente, idet man er klar over, at dette spørgsmål vil have stor betydning for øerne, som for det meste lever af fiskerierhverv og ikke har andre muligheder. 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.