Atuagagdliutit - 30.09.1971, Qupperneq 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ...................... kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ..................... kr. 86,80
Arsabonnement + porto, Danmark, fly ................ kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ................ kr. 70,90
Løssalgspris .......................................... kr. 2,50
Trykt i off-set
På Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme sinerlssap
kujatdliup naKiteriviane
off-set-imik naKitat
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera:
Nungme ...................................... kr. 70,00
Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 86,80
tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90
pisiarinerane ............................... kr. 2,50
iluaKutigisinauvarput?
J. F. Kinersivingme kujatdlerme
folketingimut ilaussortångordlåK
KunusuisåvigpoK. Moses Olsenip
nåmagsivå månamut kalåtdlip av-
dlap kiavdlunit ersigivdlulnarsima-
sså. Danmarkime politikerit nuima-
nerpåt mardluk Nungmut atautsi-
mfkiarKuvai. sorme åma taimåiså-
ngila? sok København nålagauv-
fiup Kiteriuåinåsavå? — uggorna-
KaoK Krag Baunsgaardilo itigar-
titsingmata — Moses Olsenimut
pTnarane, tamavtlnutdle. nuånerKa-
jaKaorme aggertugunik! angilug-
tortitauvugutdle, landsrådivdlo ag-
ssane assagpai.
Moses Olsenip i I i uså. påsineK
ajornångilaK. tåssame kalåtdlit
folketingime ilaussortåta åipå,
Knud Hertling taisinertaKångitsu-
mik KinigåunguasårtoK, nalunaer-
poK Krag nålagkersuissunut Kut-
dlersångornigssånut ikiorumavdlu-
go. KaKutiguinaK KutsateKångitsor-
tarpoK politiklkut pilerngutoKartit-
dlugo ikiuneK. Knud Hertlingip
angugalugtualerpå takordlortagka-
me angnerssåt: ministerip igsiavia
åjunaralårssuaK. takuvåme, kalåt-
dlit ministerit sujugdlersåt!
Moses Olsenimut ajoKaoK mini-
sterigssat kisisa Kragip akitsor-
te ru ku m agu narmag it, nunavtinutdle
atugagssångortitaussartut pinagit.
misigerérsimavarput nålagkersui-
ssugssanik pilersitsinerme nunav-
ta aulajangissunera. månåkutdle
plssutsit atautslkut Kuianardlutig-
dlo alianarput. Kanormitauva ki-
nguneKarumårpat nunavtine politi-
kimut? matuma kingorna nunarput
Danmarkime partit åssigTngitsut pl-
nautilisanerpåt?
taimame erKarsarneK ajornata-
KångilaK ilerKuliutmarneKåsagpat
nålagkersuissugssanik pi lersi tsi-
ssoKarnialersitdlugo nunavta aula-
jangissutineKartarnera. aperisso-
Karsinauvordlo: tamåna danskit Ki-
nersissartut kalåtdlitdlo Kinersi-
ssartut iluaKutiglsanerpåt?
månåkutut politikikut pissoKar-
nigsså danskit kalåtdlitdlunit Ki-
ners'issartut nautsorssutigisimagu-
nångilåt taisiartusavdlutik ornigu-
kamik. pissutsit nutåjuput ilimagi-
simångilavutdlo, sordlo Lars Emil
Johansen oKartoK.
kalåtdlit folketingimut ilaussortat
erKortumik oKautigineKartarput po-
litikikut ardlåinutdlunit ataniartu-
ngitsut. Danmarkimime partinut
ilaussortåungitdlat. månåkutdle tå-
ssångåinaK Danmarkime politikimut
akuliunialerput nålagkersuissugssa-
nigdlo pilersitsiniarnerme pingåru-
teKarnerpaunialerdlutik.
politikikut isumat napmardlugit
nunavtlnut tungassutigut iliuseKar-
tarneK orniginarneruvoK nunavta
Danmarkime partinit pinåussutigi-
neKalernigssånit.
folketingimime pinåutoKallsagpat
landsråde kimérutitåusaoK. tamå-
nalo kiavdlunit kigsautigigunångilå.
uvdlumlkut landsråde sujunersui-
ssulnaugaluardlune — nunavtine
politikikut tamanit pingåruteKarner-
pauvoK. tamatumuna avdlångortit-
sinigssaK imåinåungitsorujugssuar-
mik kinguneKartugssauvoK.
landsrådip Kanga — sume inu-
ngorsimaneK pingasoriardlune
någgårsimagaluarpago, pingaso-
riardlune angernago — tåuna ake-
rartugaussoK uvdlumlkut atusimå-
ngerKajaraluaKaoK. Danmarkimime
folketinge akerdlilingisåinardluina-
ngajagpoK kalåtdlit inuiait kigsau-
tåinik landsrådip aulajangigaisigut
sarKumersunik.
pissutsinik nutånik pilersoKaler-
poK. taimailissoKarnigssålo lands-
rådip, folketingip imalunit kalåt-
dlit danskitdlo Kinersissartut ilua-
Kutigislnåungilåt.
Det kunne være skægt
J. F. Det var friskt gjort af det
nye folketingsmedlem i sydkred-
sen. Moses Olsen præsterede,
hvad ingen anden grønlænder har
turdet gøre. Han inviterede Dan-
marks to toppolitikere til forhand-
ling i Godthåb? Ja, hvorfor ikke?
Hvorfor skal København altid være
rigets midtpunkt? — Det var en
skam, at Krag og Baunsgaard af-
viste tilbudet — ikke alene for Mo-
ses Olsen, men for os allesammen.
Det kunne jo have været skægt!
Men vi blev snydt for det, og lands-
rådet vaskede sine hænder.
Moses Olsens handlemåde er til
at forstå. Det andet grønlandske
folketingsmedlem, Knud Tfertling,
som forresten for anden gang blev
valgt uden afstemning, har jo er-
klæret sig villig til at hjælpe Krag
frem til en regeringschefpost. Det
er sjældent, at man yder noget i
et politisk spil uden at få noget
til gengæld. Knud Hertling er nu
snart ved sine drømmes mål: En
taburet vinker forude. Tænk, den
første grønlandskfødte minister!
Det er synd for Moses Olsen,
at Krag tilsyneladende kun er vil-
lig til at holde auktion over tabu-
retter, men ikke over grønlands-
bevillingerne.
Vi har oplevet det før, det med
Grønland som tungen på vægt-
skålen. Men denne gang er situa-
tionen tragikomisk. Hvilke konse-
kvenser vil den få for grønlands-
politikken? Bliver Grønland her-
efter et kastebold for de forskel-
lige partier?
Det kan man nemlig udmærket
tænke sig, hvis det skal blive
kutyme, at Grønland skal være det
afgørende spørgsmål i en rege-
ringsdannelse. Og man kan spør-
ge: Vil de danske og de grøn-
landske vælgere være tjent med
det?
Den øjeblikkelige politiske situa-
fion har hverken de danske eller
de grønlandske vælgere sikkert
regnet med, da de gik til valgur-
nerne. Den er ny og uventet for
os, som Lars Emil Johansen ud-
trykte det.
De grønlandske folketingsmed-
lemmer betegnes med rette som
upolitiske. De er jo ikke tilsluttet
partierne i Danmark. Men nu skal
de pludselig være politiske og
spille en afgørende rolle i en re-
geringsdannelse.
En tværpolitisk holdning i grøn-
landsanliggender er at foretrække
frem for Grønland som politisk
kastebold for partierne i Danmark.
Hvis det bliver tilfældet, vil
landsrådet blive sat ud af spillet.
Og der er vel ingen, som ønsker
det.
I dag er landsrådet — uagtet
det kun er et rådgivende organ
— den vigtigste politiske instans
i grønlandske spørgsmål. En æn-
dring af dette forhold vil medføre
uanede konsekvenser.
Hvis landsrådet i sin tid tre
gange havde sagt nej til føde-
stedskriteriet i stedet for de tre
gange ja, havde det forhadte kri-
terium næppe eksisteret i dag. Det
danske folketing har jo så godt
som aldrig handlet imod det grøn-
landske folks ønsker, som kommer
til udtryk gennem landsrådets be-
slutninger.
En ny situation er ved at opstå.
Og det kan hverken landsrådet,
det danske folketing, eller de
grønlandske og de danske vælgere
være tjent med.
iliniartut peKatigigfigtårtut
sundhedsmedhjælperigssat atuarfiåne Nungme iliniartut peuatigigfi-
liorsimåput, måna 40 migssiliordlugit ilaussortaKalersumik. sujuner-
tarineKartoK tdssa iliniartut atuarfiuvdlo sujulerssuissuisa atassuteKa-
Katigingnerunigssåt, ouarpoK peKatigigfiup sujuligtaissua 23-nik ukiu-
lik fru Dorthe Andersen, ukiut pingajugssåt iliniartussut sinerissame
sidmarsimassut katerssorniarpavut, penatigigfigdlo avtcutigalugo ajor-
nartorsiutivut åssigingitsut årKingniarniarpavut.
atuarfingme iliniartitsineK tamar-
me Kavdlunåtut ingerdlåneKar-
poK. iliniartut amerdlanerssaisa
iliniartitauneK maligtarisinauvåt,
isumaKarputdle iliniartitsissut o-
Kautsit takornartat amerdlavat-
dlåt atorait. åmåtaordle atuagkat
iliniartitsissutigssat amigautigi-
Karput, pingårtumik nakorsauti-
nik iliniartitsinermut tungassut.
iliniartutaoK isumaitarput atuar-
titauneK kukussumik åncigssune-
KarsimassoK. agssagssugkanik ili-
niartitauneK angnerluvatdlåKaoK
Karasarssortariåle sungipatdlår-
dlune.
iliniartut åma nåmagigtaitdliu-
tigåt kalåleK sundhedsmed-
hjælpere taimågdlåt Danmarkime
sygemedhjælperingorsinaung-
mat. sundhedsmedhjælpere ukiut
pingasut iliniartarpoK sygemed-
hjælperile Kåumatit arfineK pi-
ngasuinait iliniartardlune. sund-
hedsmedhjælperigssat åma erni-
sugsiornermik iliniartineKartar-
put, sujunertarineKarpordlo tåu-
ko nunaKarfingne jumut taorse-
rumårait.
kisalo iliniartut nåmagigtaitdli-
utigåt pissutsit åssigingitsut piv-
dlugit tusardlerneKarKalårpatdlå-
Kigamik. naluvåtdlunit suna na-
jorKUtaralugo akilersorneKamer-
dlutik. arajutsisimångikaluarpåt
GAS maligdlugo akigssauteKara-
mik, aningaussarsiaitdle Kåumå-
mit Kaumåmut nikingassaKaut.
Julut
En ny elevforening
Eleverne på sundhedsmedhjæl-
perskolen i Godthåb har dannet
en forening, som nu tæller ca.
40 medlemmer. Formålet er at
skabe større kontakt og samar-
bejde med skolens ledelse, siger
foreningens formand, den 23-årige
fru Dorthe Andersen. Vi vil samle
tre års eleverne langs kysten, og
vi vil gennem foreningen prøve
på at løse vore forskellige pro-
blemer.
Al undervisning på skolen fore-
går på dansk. De fleste elever er
i stand til at følge med, men de
synes, at lærerne bruger for man-
ge fremmede ord. Desuden mang-
ler man undervisningsbøger, især
medicinske lærebøger. Endvidere
mener eleverne, at undervisnin-
gen er forkert tilrettelagt. Der er
for megen praktik og for lidt
teori.
Eleverne er også utilfredse
med, at en grønlandsk sundheds-
medhjælperske højst kan blive en
sygemedhjælper i Danmark. En
sundhedsmedhjælperske har tre
års uddannelse, hvorimod der
kræves 8 måneders uddannelse
for at blive sygemedhjælper.
Sundhedsmedhjælperne lærer un-
der uddannelsen fødselshjælp, og
det er meningen, at de skal er-
statte fødselsmedhjælperskerne 1
bygderne.
Endelig klager eleverne over,
at de får for lidt orientering om
de forskellige forhold. De ved
ikke engang, efter hvilke regler
de aflønnes. De er nok klar over,
at de er GAS-lønnede, men løn-
nen varierer meget fra måned til
måned.
Julut.
Foreningens bestyrelse, fra venstre: Den 20-årige Kirsten Petersen, den
23-årige Dorthe Andersen (formand) og den 21-årige fru Petrine Hiittel.
peKatigigfiup sujulerssuissue, såmerdlernit: 20-nik ukiulik Kirsten Peter-
sen, 23-nik ukiulik fru Dorthe Andersen (sujuligtaissoK) åma 21 -nik ukiu-
lik fru Petrine Hiittel.
Færøerne afgør selv, om de vil i fællesmarkedet
Færøernes lagmand, Atli Dam,
der i forbindelse med Hans
Egede-festlighederne besøgte
Godthåb, sagde i åbningstalen i
lagtinget for nylig, at en dansk
aftale med fællesmarkedet må
have det forbehold, at Fær-
øerne kan holdes udenfor, og en
dansk folkeafstemning om Dan-
marks medlemskab må holdes så-
ledes, at det færøske hjemme-
styre kan tage stilling til even-
tuelt medlemsskab.
Laglinget skal tage stilling til,
om denne beslutning skal træf-
fes af lagtinget eller ved folke-
afstemning.
Fællesmarkedets fiskeripolitik
vil være altafgørende om Fær-
øerne vil gå med til et medlems-
skab. Endnu har man i fælles-
markedet ladet det færøske fiske-
rierhverv vente, idet man er klar
over, at dette spørgsmål vil have
stor betydning for øerne, som for
det meste lever af fiskerierhverv
og ikke har andre muligheder.
2