Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Blaðsíða 10
Grønlands EF-tilslutning indebærer krav om ændringer af lovgivningen Særligt udvalg har set på den grønlandske lovgivning og trukket lovgiv- ningsopgaverne frem. Grønlands — og Danmarks — til- slutning til de europæiske fæl- lesskaber indebærer krav om æn- dring af vitale lovgivningsområ- der. Fællesmarkedets krav til an- søgerlandene — Storbritannien, Norge, Irland og Det danske rige er, at der ikke må diskrimineres, over for EF-borgere. En lang række lovbestemmelser med gyl- dighed både i Danmark og i Grøn- land indebærer imidlertid diskri- mination og må derfor ændres. Et udvalg har overvejet de lov- ændringer, som vil være nødven- dige ved dansk tiltræden af de europæiske fællesskaber. Dette udvalg fremlagde i oktober 1970 en oversigt, men medtog ikke den grønlandske lovgivning. Udvalget fandt det ikke dengang hensigts- mæssigt at foretage en gennem- gang af den grønlandske lovgiv- ning, da Danmark i sit forhand- lingsoplæg havde anmodet om særordninger for Grønland. Siden er særordningerne blevet endelig fastlagt, og udvalget har nu barslet med en oversigt med særligt henblik på den grønland- ske lovgivning. OVERSIGT OVER GRØN- LANDSKE ÆNDRINGER Fremgangsmåden for udvalget, som har haft afdelingsleder i ju- stitsministeriet Jørgen Gjersing som formand, har holdt en ræk- ke møder med de enkelte styrel- ser, der har været involveret og har på baggrund af styrelsernes svar udarbejdet en oversigt, som siden er godkendt af styrelserne. Oversigten gælder alene æn- dringer i den formelle lovgivning og de deraf følgende forordnin- ger, som er udstedt med hjem- mel i lov. Den omfatter ikke be- stemmelser, der er udfærdiget af det grønlandske landsråd eller af ministeriet for Grønland uden særskilt lovhjemmel. Disse regler gennemgås af ministeriet for Grønland. Udvalget har medtaget bestem- melser, der indeholder krav om dansk indfødsret eller hjemsted i Danmark. I det omfang, lovbe- stemmelser af denne art ikke alle- rede indeholder hjemmel til fra- vigelse ved generelle administra- tive forskrifter, vil fravigelse kunne ske i følge de almindelige bestemmelser i loven om Dan- marks tilslutning til de euro- pæiske fællesskaber. Det vil givet i Grønland blive opfattet som noget positivt, at de fleste af de gældende krav om bopæl i Grønland vil kunne op- retholdes. I det omfang, de ikke kan opretholdes, vil de kunne fra- viges med hjemmel i den almin- delige tiltrædelseslovgivning. RÆKKE AF LOVE PÅVIRKES De forskellige lovgivningsområ- der tager sig således ud: 1. Når Det danske rige er til- sluttet de europæiske fællesska- ber skal import fra tredieland — d.v.s. lande uden for EF — be- lægges med told med henblik på gradvis indførelse af den fælles ydre toldtarif. Dette gælder også for Grønland, som hidtil har væ- ret uden for det danske toldom- råde. For import fra medlemssta- ter og fra EFTA-lande, der op- når frihandelsarrangement med EF — f. eks. Sverige, Finland og Island — skal den hidtidige told- frihed bevares. Ministeriet for Grønland udar- bejder i samarbejde med toldde- partementet forslag til en grøn- landsk toldlov, så EF-reglerne kan gennemføres i Grønland. De grønlandske indførselsaf- gifter m.v. har karakter af inter- ne afgifter som ikke virker diskri- minatorisk over for EF. Derfor berøres de ikke af Det danske riges tilslutning til EF. ERHVERVSMÆSSIG FANGST 2. 1967-loven for Grønland om er- hvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt må ophæves og erstattes af en ny fiskerilov. Denne ny lov vil indebære, at erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt inden for 12-milegrænsen forbeholdes per- soner og virksomheder, der har bopæl eller hjemsted i Grønland og har fast tilknytning til det grønlandske samfund. Der vil dog blive givet hjemmel for danske og færøske fiskeres virksomhed på fiskeriterritoriet inden for den overgangsperiode på 5 år, som følger af særordningen ved for- handlingerne med fællesskaberne. Udenlandske fiskeres tidligere af- talte overgangsrettigheder opret- holdes. 3. I loven om mineralske rå- stoffer i Grønland findes hjem- mel til toldfritagelse, når der meddeles koncessioner. Fritagel- serne gælder indførsel af maski- ner m.v., som skal anvendes til minevirksomhed. EF-reglerne gør, at hjemmelen vil være i strid med fællesmarkedsdirektiverne, om en fælles ydre toldtarif. Be- stemmelsen ophæves gennem en paragraf i toldloven. I EF er der etableringsfrihed for bjergværksdrift m.v. Den grønlandske minelov har som ho- vedregel, at der kun kan gives eneretsbevilling til aktieselska- ber, der er registreret i Det dan- ske rige. EF-reglerne imødekom- mes ved de generelle bestemmel- ser i den danske tiltrædelseslov- givning over for fællesmarkedet. Arbejdskraftens fri bevægelig- hed giver et nyt problem i forhold til den grønlandske minelov. Efter denne fastsættes det i koncessio- nen i hvilket omfang der ved an- tagelse af arbejdskraft skal be- skæftiges lokal arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. Frem- tidig skal EF-borgere være lige- stillet med danske borgere over for mineloven. På grund af de særlige grønlandske forhold vil der formentlig stadig i koncessio- nerne kunne stilles krav om for- trinsvis benyttelse af lokal ar- bejdskraft. NÆRINGSLOVEN 4. For de grønlandske bestem- melser om næring efter nærings- loven af 1966 gælder, at reglen om 6 måneders ophold i Grøn- land kan opretholdes. Derimod kan indfødsretkravet — altså kra- vet om dansk indfødsret — ikke opretholdes. Næringsloven inde- holder tilstrækkelig hjemmel til, at indfødsretskravene kan frigives ved administrative forskrifter. For så vidt angår de krav om dansk indfødsret, der er opregnet i loven om udøvelse af erhverv i Grønland, kan der ske fravigelse med hjemmel i den almindelige bemyndigelse i den danske tiltræ- delseslov over for fællesmarke- det. Lovens krav om de 6 måne- ders forudgående bopæl i Grøn- land kan opretholdes. 5. Erhvervsstøtteloven skal efter EF-tilslutningen også omfatte EF- borgere. Efter 1969-loven kan der kun ydes støtte til erhvervsvirk- somhed, der drives af danske statsborgere eller af selskaber med hjemsted i Danmark. EF- reglerne siger klart, at selvstæn- dige erhvervsdrivende fra EF- lande, som etablerer sig, havde adgang til at få støtte på samme vilkår — i dette tilfælde som de danske statsborgere. Tiltrædelses- loven vil dog give den fornødne bemyndigelse til, at kravene om indfødsret og hjemsted kan fra- viges på grund af særlige grøn- landske forhold. GRØNLANDSK LANDBRUG 6. Det grønlandske landbrug bli- ver også berørt af en EF-tilslut- ning. Fællesmarkedets landbrugs- ordninger vil principielt også komme til at gælde i Grønland. Fællesskabets direktiver om har- monisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende landbrugs- varer vil ligeledes principielt skulle gennemføres for Grøn- land. De forslag til lov om admini- stration af fællesmarkedsforord- ningerne m.v. vedrørende land- bruget, der er forelagt folketin- get, vil give landbrugsministeren og i visse tilfælde handelsmini- steren bemyndigelse til at fast- sætte de nødvendige bestemmel- ser på landbrugets område. Det er forudsat, at lovene skal gæl- de direkte i Grønland om EFs regler om landbrug rejser dog ikke særlige grønlandske lovgiv- ningsproblemer. Det vil være nødvendigt at æn- dre bestemmelserne om indfør- sel til forhandling i Grønland af kød og slagtet fjerkræ m.v., så godkendte virksomheder i EF- landene sidestilles med danske virksomheder. I kraft af loven om sundheds- væsenet kan der udfærdiges ve- terinærbestemmelser til gennem- førelse af EF-direktiverne på det- te område. SUNDHEDSVÆSEN 7. Loven om sundhedsvæsenet i Grønland giver tilstrækkelig hjemmel 'til at udfærdige en be- kendtgørelse om gennemførelse af EF-direktiverne om tilsætnings- stoffer til levnedsmidler. Der kan også med hjemmel i sundhedslo- ven udfærdiges administrative forskrifter om mærkning m.v. af gifte og sundhedsfarlige stoffer til gennemførelse af bestemmel- serne i EF-direktivet om harmo- nisering af lovgivningen om klas- sificering, emballering og mærk- ning af farlige stoffer. Under forberedelse er en brand- lov for Grønland og en lov om sprængstoffer og i disse vil der være hjemmel til at gennemføre EF-direktivernes bestemmelser om mærkning m.v. af brandfar- lige stoffer og sprængstoffer. 8. Fællesmarkedstraktaten fore- skriver afskaffelse af forskelsbe- handling mellem medlemsstater- nes arbejdstagere, når denne er nationalitetsbegrundet. Det gæl- der beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. Det ventes ikke, at de sociale ordninger i Grønland, som hoved- sagelig reguleres ved landsrådets vedtagelser, vil give anledning til almindelige lovgivningsmæssige problemer. Landsrådet vil fra so- cialministeriet og ministeriet for Grønland modtage et notat om spørgsmålet. De almindelige planer for op- hævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden og udvekslin- gen af tjenesteydelser indeholder også krav om ophævelse af be- grænsningerne i retten til at del- tage i sociale sikringsordninger. Selvstændige erhvervsdrivende fra EFlandene skal derfor lige- som arbejdstagere kunne deltage i de sociale sikringsordninger. Den grønlandske børnetilskuds- lov gør retten til børnetilskud af- hængig af, at forældrene har dansk statsborgerskab og fast bo- pæl i Grønland. Dette indføds- retskrav og bopælskrav kan fra- viges med hjemmel i den almin- delige bemyndigelsesbestemmelse i tiltrædelseslovgivningen. Hvis den danske ulykkesfor- sikringslov skal ændres som følge af dansk EF-tilslutning, vil lands- rådet blive orienteret herom. BOLIGBYGGERI 9. Der findes i finansloven en tekstanmærkning, hvorefter der kan ydes støtte til boligbyggeri i Grønland for derboende danske statsborgere. I fremtidige finans- love må indfødskravet ophæves eller begrænses, således at van- drende arbejdstagere og selvstæn- dige erhvervsdrivende fra fælles- markedslandene ligestilles med danske statsborgere. 10. Der må ske ændring i loven om valutaforhold m.v., som kun gælder delvis for Grønland. Frem- tidig skal der skabes hjemmel til indførsels- og udførselsregulering i overensstemmelse med EF-råds- forordningerne. 11. Den grønlandske færdselslov giver tilstrækkelig hjemmel til opfyldelse af EF-direktiverne om harmonisering af de tekniske for- skrifter vedrørende motorkøre- tøjer m.v. En udstyrsbekendtgør- else er under udarbepdelse i ju- stitsministeriet. Gennem denne sikres direktivernes opfyldelse. 12. Konventionen om domstole- nes kompetance og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i borgerlige sager omfat- ter kun de nuværende EF-med- lemsstater, men ved forhandlin- gerne om en tilsvarende konven- tion med ansøgerlandene skal den allerede afsluttede konvention ta- ges som udgangspunkt. Der kræ- ves i denne forbindelse en æn- dring af reglerne om værneting i den grønlandske retsplejelov fra 1964. EF-tryksag til alle husstande Iflg. dagbladet Børsen vil alle husstande i Danmark og Grøn- land i midten af maj måned få en tryksag, som redegør for og imod dansk indtræden i EF. Tryk- sagen indeholder også de politiske partiers stilling til dette spørgs- mål. Titlen på pjecen er „Danmark og EF“, oplaget er godt et par millioner, og tryksagen udsendes af folketinget som optakt til EF- folkeafstemningen den 2. oktober. De fem partier i tinget traf for nogle måneder siden beslutning om udsendelse af tryksagen. Den omdeles ikke på Færøerne, fordi de her først senere skal afholde EF-afstemning. „Danmark og EF“ har folke- tingets bureauchef Helge Hjort- dal som ansvarshavende redak- tør. Han har under udarbejdelsen haft et redaktionshold ved sin side bestående af folketingsmæn- dene Orla Møller (Socialdemokra- tiet), Ib Stetter (Det konservative Folkeparti), P. Nyboe Andersen (Venstre), Hilmar Baunsgaard (Det radikale Venstre) og Gert Petersen (Socialistisk Folkeparti). BYGNINGSKONSTRUKTØR BTH (bygningssnedker) Dimitteret januar 1972, søger arbejde inden for bygge- og anlægs- virksomhed i Grønland. Gift, et barn. Peter Lund Thomsen Dronning Margrethesvej 24 E 4100 Ringsted MKSunn Combi 25 Motorsejler til salg Grundet hjemrejse udbydes ovennævnte båd til salg i slut- ningen af august d. å. Båden er indkøbt i april 1971 og fremtræder som ny. Som det fremgår af ovennævnte er båden forsynet med mast og 15,5 m'2 sejl. Den er monteret med Sabb 16 HK med fersk- vandskøling samt komplet Epersbåcher varmeanlæg og to akku- mulatorer. Der er endvidere monteret gear- og gas-regulering i kahyt ved styreplads. Der er gjort meget ud af bådens apte- ring, da den har været vist på bådeudstilling i Oslo. Udover standardudstyr som anker med kæde og tovværk medfølger følgende ekstraudstyr: Corsair kompas med lys, Seafahrer ekko- lod monteret med svinger, Noack projektør regulerbar fra kahyt, Ginge pulverslukker, Sailor S.P. modtager 66 T og Sailor sender 76D samt to stk. kabinethøjttalere, 1 stk. stavantenne AS 3 monteret i toppen af masten, hvilket giver radioen meget stor rækkevidde, 1 stk. Gold-Plate jordklods, Viking skibsur og barometer, tremmebunde. Båden har kostet 80.930,— leveret her i Juliariehåb. Den ønskes solgt komplet med ovennævnte udstyr. Tilbud bedes venligst sendt til: Tandlæge JOHN HAVN ERIKSEN 3920 Julianehåb. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.