Atuagagdliutit - 25.05.1972, Blaðsíða 8

Kommentar til en
landsrådsdebat
De udsendte har igen været til
debat, denne gang i landsrådet
og der er intet nyt i den opfattel-
se, at de i forhold til grønlænder-
ne er for mange, tjener for meget
og holder for mange arbejds-
pladser besat o. s. v. Der er lige-
som gået mode i at udbrede den
opfattelse, og denne tendens til
uforvarende eller tilsigtet, at byg-
ge en følelsesmæssig mur mellem
to befolkningsgrupper, men det
er ikke det rette klima til pro-
blemernes løsning.
Denne pusten til ilden for at
gøre de udsendte til midtpunkt
- FØRST I DRIFTSSIKKERHED
50 ÅRS GYLDNE ERFARINGER!
En Johnson på-
hængsmotor har al-
le de egenskaber.
De forlanger af en
motor, der tit kom-
mer på hårdt arbej-
de under ekstreme
forhold. Fra 50 HK og op-
efter er Johnson motorer nu
yderligere forsynet med den al-
tid effektive sløjfeskyldning
kombineret med et afstemt pro-
peludstødningssystem og med
»koldt vejrsstart« - CD transi-
stortændingssystem. Alt sam-
men med til at give motoren
mere kraft og bedre økonomi.
De mange modeller muliggør
valget af den bedst egnede til
Deres formål. Alle har 1 års ga-
ranti - fra den mindste på 2 HK
til den største på 125 HK.
I alle nedennævnte byer finder De et
JOHNSON service og reparations-
værksted
5« HK
aKUteralak Johnson
pigmåussusenarpo h
motorine perssuarsi-
ornartune sulerulug-
titaussartune piu-
massarisangnik.
Johnsonip mot6r?ne
50 HK-lingmit ang-
nerussunut tamati-
gut supississumut »puernortu-
milo autdlartitsissumut« naler-
Mersagaussumik - puerKortume
autdlartitsissut taigutewarpow
CD transistorsystemimik. tamå-
kulo tamarmik motore såkortu-
nerulersi'tarpåt atuinikineruler-
sitdlugulo.
modellerpagssuit ajornarungna-
ersfsimavåt ivcttit atugagssang-
nut nalerHunerpåmik Hinigawar-
slnaunigssat. tamarmik - ming-
nerpåmit 2 HK-lingmit angner-
påmut 125 HK-lingmut - ukiume
atautsime KUlarnavérKUsigåuput.
igdlOHarfingne atåne tainewartune ta-
mane Johnsone kivfartGssissarønar-
dlunilo iluar8ai8sarfeKarpoK.
Dan kongelig« Qrenlandaka Handala
udsalg i Grønland
3051 Chrlatlanahéb
H Olsvig
3040 Fradarlkshib
Maskinværkstedet
Frederikshåb
v/Johansen & Christoffersen
3054 Oodhavn
Godhavns Smedie og Rørværksted
v/Harald Hansen
3000 Qodthib
Godth&b Elektroværksted
v/Mogens Trolle
3011 Holatalnaborg
Entreprenør Bjarne Hansen
Box 12
3020 Julianahåb
Auto Compagniet
v/Lars Jensen
3021 Naraaak
Tage Schjøtt
3023 Naraaaaauaq
Linda Højberg
3012 Sukkertoppen
Mekaniker Preben Lei
3950 Egedesminde
Dobi Varehus
Import:
John Holme A/S, Skovlunde Byvej 94. 2740 Skovlunde. Telegradr. johnholme.
i en lidenskabernes brand er fol-
iet og billig en fremgangsmåde til
at kunne føre til et godt resultat.
Det er så let at slå på de rent
følelsesmæssige strenge, men
klangen bliver ofte falsk fordi
det ikke er denne form for akti-
vitet og nationalisme udviklingen
endnu har et behov for.
Det er lidt svært at fatte hen-
sigten med den efterhånden utils-
lørede betænkeligheder og denne
sætten spørgsmålstegn ved vær-
dien af sammenhold og fælles-
skab, som stadigvæk må være en
vigtig bestanddel af udviklingen.
Uvilkårlig spørger man sig selv
om der mon er et politisk spil
bag disse meningstilkendegivel-
ser, som spænder over en skala
fra små uskyldige overdrivelser
til noget der ligner den rene gal-
skab.
Det hele er mere indviklet end
som så, og der findes jo også
andre danskere end udsendte på
Grønland, som både har oprettet
og besat de arbejdspladser der
måske burde have været forbe-
holdt grønlænderne.
Den så meget ønskede privati-
sering af det grønlandske er-
hvervsliv skal jo have sin tid
både til at finde sine egne ben
og få egne sko på, og er noget
kommet i vejen herfor er det
ikke først og fremmest de udsend-
te. Det skulle man have tænkt
noget mere på da man lavede den
grønlandske etablerings — og
næringslov, bolig- og erhvervs-
støtteordningen, der delvis har
forfejlet det mål først og frem-
mest at skaffe husly, arbejde og
erhvervsmuligheder for den grøn-
landske befolkningsgruppe.
Det er altsammen ikke noget
der kan rådes bod på blot ved, at
stå op i landsrådet og sige, at der
nu er både for mange danskere
og for mange danske hunde her-
oppe.
løvrigt er det to vidt forskelli-
ge problemer der ikke fortjener
samme interesse, medmindre, at
det sidstnævnte søges indført
som en fællesbetegnelse syn-
onymt med begrebet udsendt.
Det ville ikke være heldigt og
lyder heller ikke godt i danske
ører, som landsrådsformanden
ganske rigtig bemærkede, og
heri kan vist de fleste uanset
fødested og tilhørsforhold give
landsrådsformanden ret.
Niels L. Underbjerg,
Angmagssalik.
TV-foreninger i Grønland
Nu er der tilsyneladende sat en
stopper for en videre tilgang af
nye fjernsynsforeninger i Grøn-
land. Grønlandsministerens moti-
vering for denne ikke særlige lo-
giske beslutning er, at det grøn-
landske tv-udvalg i Godthåb først
skal afslutte sine overvejelser.
TV-udvalgets arbejde går som
bekendt ud på, at indføre et stats-
ligt tv i Grønland og de lokale
foreninger må jo trods alt be-
tragtes som midjertidige og vil
naturligvis forsvinde i takt med
en udbygning af det offentlige tv.
Det grønlandske tv-udvalg skal
så vidt jeg har forstået nærmest
arbejde med problemerne om-
kring tilrettelægning af tv-pro-
grammer og fremstilling af grøn-
landsk producerede udsendelsér.
Jeg kender ikke medlemmerne
i tv-udvalget eller deres forud-
sætninger indenfor behandlingen
af tv-spørgsmål. TV er jo trods
alt noget nyt i Grønland og det
må da være en fordel for ud-
valgets medlemmer at de gennem
de lokale tv-foreninger kan gøre
deres iagttagelser. Det er jo trods
alt stort set de samme program-
mer et statsligt tv vil komme til
at bringe, som dem der i dag
vises i hundreder af hjem gennem
de lokale kabelnet.
Har man i det hele taget gjort
sig klart i hvor stor udstrækning
de lokale tv-foreninger kan med-
virke til oplysning og hvilke mu-
ligheder, der ligger i et samar-
bejde mellem foreningerne og
GOF?
Man kan jo ikke sige andet,
end det er et prisværdigt initiativ
som GOF har taget ved i sam-
arbejde med Bikuben at få op-
taget tv-optagelser i Danmark
vedr. fællesmarkedesproblemet,
hvori de grønlandske seere bl. a.
kan stifte bekendtskab med grøn-
landsministeren og andre frem-
trædende personligheder. Forsy-
net med grønlandsk tekst vil så-
danne optagelser være yderst
værdifulde for den grønlandske
oplysning vedr. EF-spørgsmål.
Her kommer de grønlandske tv-
foreninger og GOF ind i billedet
for sådanne udsendelser skal ud
til befolkningen og ikke blot til
en snæver kreds i Godthåb. Na-
turligvis kan oplysningen foregå
ved foredrag i halvtomme forsam-
lingshuse, men er det et akcep-
tabelt alternativ med de mulig-
heder, der findes? Skoler, ung-
domsklubber og alderdomshjem
skal naturligvis med.
Det grønlandske tv-udvalg skal
endvidere være opmærksom på,
at den dag et grønlandsk tv be-
gynder at sende programmer vil
det være nødvendigt at sende lo-
kalt stof på samme måde, som
grønlands radio i dag gør det.
Dette må nødvendigvis ske gen-
nem lokale medarbejdere og mon
ikke de lokale foreninger, gennem
de erfaringer der bliver gjort
indenfor tv-teknikken vil være
de rette til at anvise egnede folk
til denne opgave? Mon ikke, at et
samarbejde mellem tv-udvalget
og de lokal foreninger ville være
til gavn for begge parter?
Nu må vi blot håbe, at vores
protester vil nå de rette myndig-
heder så de lokale foreninger kan
fortsætte deres aktivitet til gavn
for oplysning og underholdning
i Grønland.
Jens Nielsen, fisker,
Nanortalik.
Lej eller køb en bil hos BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 250 kr. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny bil på grænseplader til fordelagtig pris.
— F. eks. Ford Escort kr. 9.800,—, Citroen GS kr. 11.500,—. Saab 96
kr. 12.000,—, Saab 99 kr. 16.500,—, B.M.W. 1602 kr. 19.100,—, Alfa Romeo
1300 Super 4 dørs kr. 16.000,—, Austin Morris MINI kr. 8.100,—, Austin
MAXI 5 dørs kr. 13.600. Volvo 142 kr. 17.500,—. — Skriv og fortæl om
Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Berchesvej 11. P. O. 15ox 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
Et drømmeland
Siden nytår har J. F, i A/G skre-
vet en række spændende ledere,
som har haft stor interesse for
grønlændere. Et par af dem hand-
lede om EF og Grønland, og jeg
vil derfor gerne foreslå redak-
tøren, at han opfordrer læserne
til at komme frem med deres
synspunkter om EF i A/G's spal-
ter.
Jeg er personlig meget be-
tænkelig med hensyn til Grøn-
lands indtræden i EF. Det grøn-
landske samfund står meget til-
bage i forhold til EF-landene. Vi
er i færd med at indføre en række
samfundsfunktioner, som har væ-
ret en selvfølge i andre lande
i mange år. En af dem er direkte
skatter. Vi er også meget bagefter
med hensyn til etablering af f.
eks. privatvirksomhed.
Vi må have erfaring i disse
ting, før vi kan begynde at ar-
bejde sammen med de udviklede
nationer. I dag er vi helt ude af
stand til at tage konkurrencen op
med folk fra EF-landene. Selv-
følgelig vil det være rart, hvis
tolden forsvandt. Men hvormange
grønlændere er der, som kan for-
stå fransk, tysk og italiensk?
Hvormange grønlændere findes
der, som er inde i de udviklede
landes begrebsverden? Ingen
grønlænder kan i dag byde kapi-
talstærke folk velkommen som
konkurrenter. I dag føler vi os
mindreværdige over for danskere,
som vi kan konkurrere med. Det
bliver endnu værre, når EF-folke-
ne kommer til.
Hvem kan sige os med sikker-
hed, at Grønland kommer en tryg
fremtid i møde, når vi træder ind
i EF?
Jeg er meget imod, at vi pludse-
lig skal til at afgøre en eventuel
tilslutning til EF, uden at vi har
haft tid til at forberede os på det.
Vi har en hel masse oplysninger
om EF tilgode. Vi ved så lidt i
dag. Vi ved bare, at EF-landene
ligger tæt ved hinanden, at lande-
ne i geografisk og klimatisk hen-
seende ligner hinanden og at
folkene i disse har nogenlunde
den samme kulturelle baggrund.
Grønland ligger langt fra EF-
landene. Vi lever i kuldens rige
ved jordens top. Vor kulturelle
baggrund og begrebsverden er en
hel anden. I alle retninger ligger
EF-landene og vi meget, meget
langt fra hinanden.
Jeg vil meget indtrængende an-
mode, at man bruger sommer-
månederne til holde en objektiv
oplysningskampagne om EF. Vi
må se realistisk på tingene. EF
er og bliver et drømmeland for
os. Vi står fremmede over for
fælleskabet og vi har ingen for-
udsætninger for at indlede et
samarbejde med disse udviklede
lande. Jeg vil opfore vore politi-
kere til ikke at glemme vore
grønlandske forudsætninger, når
det gælder afgørelser af stor be-
tydning for vort lands fremtid.
I den forbindelse vil jeg ønske,
at politikerne støtter kravet om
en separat afstemning i Grøn-
land.
Anda Adolfsen,
Nanortalik.
Hr. Adolfsen foreslår, at A/G’s
redaktør opfordrer læserne til at
komme frem med deres syns-
punkter om EF. Den tanke har jeg
intet imod, selv om A/G ikke er
det rette forum til at skabe debat.
Bladet udkommer jo kun hver
14. dag, og det tager lang tid for
bladet at nå ud til alle byer langs
kysten.
Red.
8