Atuagagdliutit - 25.05.1972, Blaðsíða 4

Pubertetsalder og senilitet
(Tale ved et
afdanskningsbal).
Mange faktorer har i tidens løb
forhindret folk i landsrådet og
monopolmediet Grønlandsposten
og folket i det hele taget at tage
en politisk stillingtagen til nogle
problemer, som vi i Grønland er
tilbøjelige til at betragte som
uoverskuelige — i al for høj grad
end det nødvendigt er. Bl. a. fordi
folk ustandselig i deres dagligdag
støder på så mange småproble-
mer, at det er umuligt hvergang
at sætte dem i forbindelse med
de overordnede politiske målsæt-
ninger.
Landsrådet har i sin 60-årige
historie blevet nægtet nogen som
helst politisk indflydelse på noget
som helst andet end på ligegyl-
digheder. Fordi de mangler den
økonomiske magt, der er nød-
vendig for at føre beslutningerne
ud i livet.
Til sit konstituerende møde i
foråret 1971 brugte medlemmerne
deres dyrebare tid til at diskutere,
på hvilket sted landsrådet skulle
holde sine møder i 1972 og 1973,
og heri kom man ind på så for-
skellige emner at man ind imel-
lem var ved at tage en bestem-
melse om Knud Kristiansen skul-
le springe ud i faldskærm!
All right, det er da et problem
med det mødested. Men det er no-
get en kontormand kan ordne i
løbet af ingen tid. Det er ikke
noget landsrådet burde misbruge
sine evner på, der er mange andre
væsentlige ting at tage fat på.
Nu hører man til sin glæde, at
landsrådet er begyndt at lage stil-
ling til væsentlige spørgsmål. (Fi-
skerigrænsespørgsmålet og fæl-
lesmarkedet). Men endnu før jub-
len over en af de første politiske
standpunkter er nået sin højde,
oplyser man nu os om, at man
slet ikke diskuterede tingene
politisk, men at det hele bare var
administrativ snak, en slags skri-
vebordsdiskussion, som andre
skrivebordspolitikere i Køben-
havn kan tage stilling til!
Hvor er den unge generation,
hvor er nyskabelsen, hvor er „fol-
kets stemme" hos Lars-Emil eller
Jonathan? Hvorfor kan Jørgen
Fleischer stadigvæk få lov til at
kalde jer — børn i pubertetsalde-
ren? Men jeg skal her skynde mig
at tilføje, at Grønlandspostens po-
litiske misforståelser i al for lang
tid har stået uimodsagte, fordi
Grønlandsposten er søvndyssende
og man skulle tro, at dens vigtig-
ste opgave var at dysse folk ned.
Det er nu og her, der i Grøn-
land er brug for politiske hand-
linger. Hvis vi ikke ser de realisti-
ske muligheder der nu står åbne
for os, ramler det hele ned i ho-
vedet på os.
Det er fantastisk, at „det tog en
hel dag i landsrådet at komme til
klarhed over at Grønland ikke har
nogen som helst anden mulighed
end at følge Danmark i spørgsmå-
let om fællesmarkedet .. (AG
13.4.72) — ja og det tog kun to
dage for tyve år siden, at bestem-
me sig til at ville omfavnes af
mor Danmark!
Fællesmarkedsspørgsmålet er
ikke noget nyt for landsrådet,
men det har ikke kunnet magte
at stille det til folket. For mig er
dette spørgsmål af en sådan hi-
storisk karakter og dets følger
ved evt. indlemmelse af så vidt-
rækkende betydning, at 53-grund-
loven blegner i sammenligning.
Gennem tresserne er det efter-
hånden gået op for os,. hvad vi
gik ind til, da vi sagde ja til at
blive indlemmet som et „ligebe-
rettiget del af det danske rige“.
Vi kender nu konsekvenserne. Fra
at være et frit folk med deres
egne love, er vi blevet integreret
i det danske samfundsliv med sine
begrænsninger i relation til Grøn-
lands og grønlændernes etniske
særegenhed. Trods de optimisti-
ske forventninger ved indlemmel-
sen til Danmark, er det gået op
for os, at vi har måttet, nærmest,
givet vores liv for at assimilere
os den vesterlandske livsform.
Men der er stadig i vore ræk-
ker en generation, den genera-
tion der fødtes med grundloven,
trods det minimale de har opnået,
stadig drømmer sig til „ligeberet-
tigelsen" på trods af kendsgernin-
gerne. De kendsgerninger der for-
tæller os, at vi domineres af det
fremmede element og som til sta-
dighed vil, dominere os, så læn-
ge de egentlige beboere ikke vil
tage konsekvensen og fratage dem
den økonomiske magt, og stille
andre målsætninger op, som er
mere realisable i dette samfund
med den natur og dets begræn-
sede ressuorcer.
Dette er tidspunktet, hvor grøn-
lænderne må tage sagen i egen
hånd og handle! Det er nu de
grønlandske politikere må være
deres ansvar bevidst og debattere
mere offentligt end om noget an-
det og i forvejen orientere be-
folkningen og tage beslutningen
sammen med dem. Det er i lyset
af dette historiske perspektiv
spørgsmålet om EF-tilslutning må
betragtes.
Alligevel siger nogle politikere,
at man endelig ikke må blande
sig politisk før GOF har ført sin
agitation for indlemmelse færdig.
Jeg kalder det agitation, for det
første fordi GOF udelukkende har
sine oplysninger fra Markedsse-
kretariatet, der i forvejen er ble-
vet kritiseret for sin ensidige
kampagne. For det andet fordi an-
dre oplysninger GOF måtte være
i besiddelse af, stammer fra Mini-
steriet for Grønland, hvor den
øverste chef er tilhænger. For det
tredie har man kun vist Privat-
bankens film, der er en pervers
agitation, som Hertling selvfølge-
lig hopper i. (Det glæder mig at
Holsteinsborgs GOF nægter at
vise filmen, gid alle ville gøre
det!). Jeg kan til GOF’s oplys-
ning nævne to danske film om
Fællesmarkedet („Ironside og
Fællesmarkedet" og „Kvinderne
og EEC“) endvidere findes der 3
svenske film, som kan gøres for-
ståelige til et grønlandsk publi-
kum.
Det er kun få grønlandske poli-
tikere, der har taget stilling til
EEC-spørgsmålet. Moses Olsen
har for længst frabedt sig mono-
polkapitalens hærgen også i Grøn-
land, Knud Hertling siger ja,
fordi ministertaburetten er så
moderbindende. Desuden har
Niels Carlo Heilmann som den
mest indsigtsfulde af landsråds-
medlemmerne længe taget stilling
imod, fordi han kender konsek-
venserne for fiskeriet. Så har vi
landsrådsformanden, Lars Chem-
nitz, der blev tvunget til at tage
stilling af Erik Hesselbjerg (som
for øvrigt er den største grøn-
landspolitiker). Lars Chemnitz er
tvunget til at sige ja, fordi han
ikke vil „forplumre forholdet til
Danmark". Derved sætter han
altså loyaliteten til danskerne
højere end til sit folk.
Færingerne er mere drevne po-
litikere end grønlænderne, så de
straks venligst har bedt den dan-
ske regering om at udsætte deres
beslutning om EF-medlemsskab
til 1975 — de vil nemlig tænke
sig om!
Men statsmagten har jo ikke
særlig interesse for at holde stor-
kapitalen uden for kolonien —
og de sølle grønlændere har jo
alligevel ikke forstand på nogen
ting, så dem kan man så let som
ingenting manipulere til så for-
målsløse særbestemmelser, som
de Grønland har opnået. Det må
de være, hvorfor kræver så et
enigt landsråd, så om at udvide
fiskerigrænsen til 50 sømil, som
er en umulighed inden for EEC?
Det er nemlig her bl. a. landsrå-
det har taget en politisk beslut-
ning uden at vide det var det!
Landsrådet debatterede dette
emne uden at komme ind på
spørgsmålet om EEC. Man vidste
ikke, at dette krav om 50 sømil i
realiteten underkendte den dan-
ske regerings forhandlingsresulta-
ter i Bruxelles! Inden for EEC
kan Grønland godt udvide fiske-
rigrænsen så meget man ønsker
det. Men inden for denne grænse
vil tyskerne, englænderne, fransk-
mændene osv. kunne med lige ret
fiske side om side med grønlæn-
derne. Så her kan landsrådets
motivation ikke gælde og Grøn-
land vil stadig stå i samme situa-
tion, nemlig den, at vi ikke selv
kan regulere vore fiskeressourcer
— og der vil stadig være fare for
overfiskning.
Hermed er det slået fast, at
hvis landsrådet stadig vil fast-
holde beslutningen om udvidelse
af fiskerigrænsen, med samme
motivation, så må den hurtigst
muligt bakke sig ud af Fælles-
markedet. Der er kun mulighed
for at udvide den, og sikre de
grønlandske fiskere, hvis Grøn-
land holder sig uden for fælles-
markedet. Jeg kan stadigvæk ikke
fatte hvorfor EEC ikke kom i be-
tragtning under diskussionen om
udvidelsen. Den danske regering
i København vrider sikkert ner-
vøst i hænderne af medlidenhed
og spørger sig selv, hvad det
næste bliver.
Det tog nu heller ikke lang tid
før man hørte noget deroppe fra.
Nu vil de sørme udsætte afstem-
ningen. Stor glæde blandt mod-
standerne. Men ak. „Motiverin-
gen for ønsket om en separat af-
stemning, var den at Grønland i
tilfælde af stemmelighed i Dan-
mark, kan blive udslaggivende på
det samlede resultat. Det ville
man undgå, fordi spørgsmålet om
medlemsskab eller ikke medlems-
skab er endnu vigtigere for Dan-
mark end for Grønland". (Fantasi-
fuld påstand!). Så kommer ende-
lig „Vi vil ikke lastes for at have
beseglet Danmarks skæbne".
(A/G 13.4.72). Magen til politisk
snævertsynethed skal man vist
lede meget længe efter.
Grunden til at landsrådet først
nu er ved at opdage EEC hæn-
ger dels sammen med, at rådgi-
verne i ministeriet fuldstændig
har svigtet (og det er simpelt-
hen spild af penge at GOF nu vil
sende en halv snes grønlændere
til Bruxelles, hvad skal de der-
nede? Holde ferie?). Rådgiverne
har med vilje fortiet konsekven-
serne for Grønland. — Dels fordi
man nu i Grønland næsten lige er
begyndt at snakke politisk sam-
men og fordi opgøret med senil-
vældet — med generationen der
håbede på „ligeberettigelsen" og
„normalisering" — har været vig-
tigere for grønlænderne end at
tage stilling til det „store mini-
sterium" i Bruxelles. For for
grønlænderne har fundet hinan-
den, er der ingen mulighed for
at hamle op med skrivebordspoli-
tikerne og med de mægtige øko-
nomiske interesser, man gerne
fortier i debatten.
Og nu kræver landsrådet af-
sctemningen udsat — og min-
sandten — 2 eller 3 dage! Hvor-
for kunne man ikke nøjes med
tidsforskellen, som naturligt er
der (4 timer)! Endnu engang er
der ingen logik i denne beslut-
ning.
Man burde kræve (have kræ-
vet) at udsætte denne stillingta-
gen til EEC til flere år. For tan-
ken om udvidelse af fiskerigræn-
sen og stillingtagen til EEC-
spørgsmålet hænger nøje sammen
med et krav om selvstyre. Og nu
har man endelig chancerne for at
realisere det. Vi har jo en parla-
mentarisk god position i øjeblik-
ket, der til enhver tid kan gen-
nemtrumfe en radikal ændring i
grønlandspolitiken.
Hvis Knud Hertling mener no-
get alvorligt med sin „nyvurde-
ring" af grønlandspolitiken (og
hvis Socialdemokratiet mener no-
get med deres accept af denne)
— så burde ministeren øjeblikke-
lig gå af og i stedet danne en
selvstyrekommission (med kun
grønlandske medlemmer, selvføl-
gelig).
Alle hidtidige erfaringer om
fællesmarkedet taler for, at det
bør holdes uden for Grønland.
Produktion og økonomi som
magtfaktorer spiller en så vigtig
rolle i et fælles marked, hvor
grænserne ikke forstyrrer dets
hærgen, at ønsket om et selvsty-
rende Grønland på alle mulige
måder vil blive forhindret i at
blive realiseret. Det er svært nok
i forvejen i en nok så lille en
magt som Danmark.
Grønlænderne er de, der måske
mest af andre her i Danmark har
størst erfaring med et „Euro-
pæisk Fællesskab" — vi ved hvor-
dan herrefolket ter sig. 250 års
økonomisk dominans fra euro-
pæisk side har vist os, hvor store
konflikter det har medført. I vir-
keligheden er det en fin form for
undertrykkelse — for alting kører
ned over os, ved hjælp af et
humant apparatur, som faktisk er
mere dræbende end andet maski-
nelt!
Afdanskningsballet er begyndt.
Grønlandsposten udtaler, at kra-
vet om selvstyre er lige om hjør-
net, Berlingske Tidende tager det
op og peger på selvstændighed
som mål — Knud Hertling mener
kommunal selvstyre.
Landsrådet burde kræve at få
afstemningen udsat til fire år —
efter næste landsrådsvalg, og gøre
det til et spørgsmål om selvstyre
eller fuldstændig integration. —
Jeg tror ikke grønlænderne øn-
sker en integration, der betyder
deportation til Danmark.
Jeg pointerer, at det i øjeblik-
ket ligger sådan, at det er Grøn-
lands eneste parlamentariske mu-
lighed for opnåelse af selvstyre,
andre metoder ligger uden for
realiteterne.
Vi har været glade for at få en
grønlandsk grønlandsminister.
Men, det er svært at acceptere,
at han er bundet på hænder og
fødder af Socialdemokratiet.
Vi er i en spændende periode.
Spørgsmålet er om ministeren tør
tage sagen op på sine egne hæn-
der, eller om han vil give æren
til Moses Olsen, hvis denne får
lyst til at vælte regeringen.
Det er noget ulogisk for Grøn-
landsposten, at tale om pubertets-
alder — for intet andet vil løfte
folket fra modløsheden, end at
få magten — før det bliver senilt-
PS: Jeg undskylder ikke spro-
gets skarphed — mildere gloser
er for længst opbrugt!
Arnaluk Lynge.
-tænker De på rugbrød, så få et rigtigt
fuldkornsbrød
HANOMAG-HENSCHEL F20 09 F30
-to rigtige fuldkornsbrod fordi:
1.
2.
3.
Sikkerheds-chassisramme
Dobbelt chassisramme bygget af ekstra svære,
helt lukkede stålrør - for sikkerhedens skyld og
for at afvise alle rustangreb.
Forhjulstræk
Den ideelle konstruktion af en transporter: moto-
ren ligger foran og trækker på forhjulene. Bag
førerhuset er der tusinder af muligheder med vare-
kasser og trælad.
Frit valg: benzin-, gas- eller dieseldrift
Uanset branche og kørselsbehov - HANOMAG-
HENSCHEL kører billigst muligt. Frit valg: nyttelast
på 1000-1200-1500- 1800 eller 2000 kg.
HANOMAG-HENSCHEL
F 20 kassevogn koster __ _ _ _ _
excl. moms ■jlflHJ
og levering fra under kr. A"IIV W V
HANOMAG
HENSCHEL
DANMARKSMESTEREN
AUT. HANOMAG-HENSCHEL FORHANDLER:
ASGER SIMONSEN
INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HÅRLEV
TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HÅRLEV
4