Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Side 4

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Side 4
Pubertetsalder og senilitet (Tale ved et afdanskningsbal). Mange faktorer har i tidens løb forhindret folk i landsrådet og monopolmediet Grønlandsposten og folket i det hele taget at tage en politisk stillingtagen til nogle problemer, som vi i Grønland er tilbøjelige til at betragte som uoverskuelige — i al for høj grad end det nødvendigt er. Bl. a. fordi folk ustandselig i deres dagligdag støder på så mange småproble- mer, at det er umuligt hvergang at sætte dem i forbindelse med de overordnede politiske målsæt- ninger. Landsrådet har i sin 60-årige historie blevet nægtet nogen som helst politisk indflydelse på noget som helst andet end på ligegyl- digheder. Fordi de mangler den økonomiske magt, der er nød- vendig for at føre beslutningerne ud i livet. Til sit konstituerende møde i foråret 1971 brugte medlemmerne deres dyrebare tid til at diskutere, på hvilket sted landsrådet skulle holde sine møder i 1972 og 1973, og heri kom man ind på så for- skellige emner at man ind imel- lem var ved at tage en bestem- melse om Knud Kristiansen skul- le springe ud i faldskærm! All right, det er da et problem med det mødested. Men det er no- get en kontormand kan ordne i løbet af ingen tid. Det er ikke noget landsrådet burde misbruge sine evner på, der er mange andre væsentlige ting at tage fat på. Nu hører man til sin glæde, at landsrådet er begyndt at lage stil- ling til væsentlige spørgsmål. (Fi- skerigrænsespørgsmålet og fæl- lesmarkedet). Men endnu før jub- len over en af de første politiske standpunkter er nået sin højde, oplyser man nu os om, at man slet ikke diskuterede tingene politisk, men at det hele bare var administrativ snak, en slags skri- vebordsdiskussion, som andre skrivebordspolitikere i Køben- havn kan tage stilling til! Hvor er den unge generation, hvor er nyskabelsen, hvor er „fol- kets stemme" hos Lars-Emil eller Jonathan? Hvorfor kan Jørgen Fleischer stadigvæk få lov til at kalde jer — børn i pubertetsalde- ren? Men jeg skal her skynde mig at tilføje, at Grønlandspostens po- litiske misforståelser i al for lang tid har stået uimodsagte, fordi Grønlandsposten er søvndyssende og man skulle tro, at dens vigtig- ste opgave var at dysse folk ned. Det er nu og her, der i Grøn- land er brug for politiske hand- linger. Hvis vi ikke ser de realisti- ske muligheder der nu står åbne for os, ramler det hele ned i ho- vedet på os. Det er fantastisk, at „det tog en hel dag i landsrådet at komme til klarhed over at Grønland ikke har nogen som helst anden mulighed end at følge Danmark i spørgsmå- let om fællesmarkedet .. (AG 13.4.72) — ja og det tog kun to dage for tyve år siden, at bestem- me sig til at ville omfavnes af mor Danmark! Fællesmarkedsspørgsmålet er ikke noget nyt for landsrådet, men det har ikke kunnet magte at stille det til folket. For mig er dette spørgsmål af en sådan hi- storisk karakter og dets følger ved evt. indlemmelse af så vidt- rækkende betydning, at 53-grund- loven blegner i sammenligning. Gennem tresserne er det efter- hånden gået op for os,. hvad vi gik ind til, da vi sagde ja til at blive indlemmet som et „ligebe- rettiget del af det danske rige“. Vi kender nu konsekvenserne. Fra at være et frit folk med deres egne love, er vi blevet integreret i det danske samfundsliv med sine begrænsninger i relation til Grøn- lands og grønlændernes etniske særegenhed. Trods de optimisti- ske forventninger ved indlemmel- sen til Danmark, er det gået op for os, at vi har måttet, nærmest, givet vores liv for at assimilere os den vesterlandske livsform. Men der er stadig i vore ræk- ker en generation, den genera- tion der fødtes med grundloven, trods det minimale de har opnået, stadig drømmer sig til „ligeberet- tigelsen" på trods af kendsgernin- gerne. De kendsgerninger der for- tæller os, at vi domineres af det fremmede element og som til sta- dighed vil, dominere os, så læn- ge de egentlige beboere ikke vil tage konsekvensen og fratage dem den økonomiske magt, og stille andre målsætninger op, som er mere realisable i dette samfund med den natur og dets begræn- sede ressuorcer. Dette er tidspunktet, hvor grøn- lænderne må tage sagen i egen hånd og handle! Det er nu de grønlandske politikere må være deres ansvar bevidst og debattere mere offentligt end om noget an- det og i forvejen orientere be- folkningen og tage beslutningen sammen med dem. Det er i lyset af dette historiske perspektiv spørgsmålet om EF-tilslutning må betragtes. Alligevel siger nogle politikere, at man endelig ikke må blande sig politisk før GOF har ført sin agitation for indlemmelse færdig. Jeg kalder det agitation, for det første fordi GOF udelukkende har sine oplysninger fra Markedsse- kretariatet, der i forvejen er ble- vet kritiseret for sin ensidige kampagne. For det andet fordi an- dre oplysninger GOF måtte være i besiddelse af, stammer fra Mini- steriet for Grønland, hvor den øverste chef er tilhænger. For det tredie har man kun vist Privat- bankens film, der er en pervers agitation, som Hertling selvfølge- lig hopper i. (Det glæder mig at Holsteinsborgs GOF nægter at vise filmen, gid alle ville gøre det!). Jeg kan til GOF’s oplys- ning nævne to danske film om Fællesmarkedet („Ironside og Fællesmarkedet" og „Kvinderne og EEC“) endvidere findes der 3 svenske film, som kan gøres for- ståelige til et grønlandsk publi- kum. Det er kun få grønlandske poli- tikere, der har taget stilling til EEC-spørgsmålet. Moses Olsen har for længst frabedt sig mono- polkapitalens hærgen også i Grøn- land, Knud Hertling siger ja, fordi ministertaburetten er så moderbindende. Desuden har Niels Carlo Heilmann som den mest indsigtsfulde af landsråds- medlemmerne længe taget stilling imod, fordi han kender konsek- venserne for fiskeriet. Så har vi landsrådsformanden, Lars Chem- nitz, der blev tvunget til at tage stilling af Erik Hesselbjerg (som for øvrigt er den største grøn- landspolitiker). Lars Chemnitz er tvunget til at sige ja, fordi han ikke vil „forplumre forholdet til Danmark". Derved sætter han altså loyaliteten til danskerne højere end til sit folk. Færingerne er mere drevne po- litikere end grønlænderne, så de straks venligst har bedt den dan- ske regering om at udsætte deres beslutning om EF-medlemsskab til 1975 — de vil nemlig tænke sig om! Men statsmagten har jo ikke særlig interesse for at holde stor- kapitalen uden for kolonien — og de sølle grønlændere har jo alligevel ikke forstand på nogen ting, så dem kan man så let som ingenting manipulere til så for- målsløse særbestemmelser, som de Grønland har opnået. Det må de være, hvorfor kræver så et enigt landsråd, så om at udvide fiskerigrænsen til 50 sømil, som er en umulighed inden for EEC? Det er nemlig her bl. a. landsrå- det har taget en politisk beslut- ning uden at vide det var det! Landsrådet debatterede dette emne uden at komme ind på spørgsmålet om EEC. Man vidste ikke, at dette krav om 50 sømil i realiteten underkendte den dan- ske regerings forhandlingsresulta- ter i Bruxelles! Inden for EEC kan Grønland godt udvide fiske- rigrænsen så meget man ønsker det. Men inden for denne grænse vil tyskerne, englænderne, fransk- mændene osv. kunne med lige ret fiske side om side med grønlæn- derne. Så her kan landsrådets motivation ikke gælde og Grøn- land vil stadig stå i samme situa- tion, nemlig den, at vi ikke selv kan regulere vore fiskeressourcer — og der vil stadig være fare for overfiskning. Hermed er det slået fast, at hvis landsrådet stadig vil fast- holde beslutningen om udvidelse af fiskerigrænsen, med samme motivation, så må den hurtigst muligt bakke sig ud af Fælles- markedet. Der er kun mulighed for at udvide den, og sikre de grønlandske fiskere, hvis Grøn- land holder sig uden for fælles- markedet. Jeg kan stadigvæk ikke fatte hvorfor EEC ikke kom i be- tragtning under diskussionen om udvidelsen. Den danske regering i København vrider sikkert ner- vøst i hænderne af medlidenhed og spørger sig selv, hvad det næste bliver. Det tog nu heller ikke lang tid før man hørte noget deroppe fra. Nu vil de sørme udsætte afstem- ningen. Stor glæde blandt mod- standerne. Men ak. „Motiverin- gen for ønsket om en separat af- stemning, var den at Grønland i tilfælde af stemmelighed i Dan- mark, kan blive udslaggivende på det samlede resultat. Det ville man undgå, fordi spørgsmålet om medlemsskab eller ikke medlems- skab er endnu vigtigere for Dan- mark end for Grønland". (Fantasi- fuld påstand!). Så kommer ende- lig „Vi vil ikke lastes for at have beseglet Danmarks skæbne". (A/G 13.4.72). Magen til politisk snævertsynethed skal man vist lede meget længe efter. Grunden til at landsrådet først nu er ved at opdage EEC hæn- ger dels sammen med, at rådgi- verne i ministeriet fuldstændig har svigtet (og det er simpelt- hen spild af penge at GOF nu vil sende en halv snes grønlændere til Bruxelles, hvad skal de der- nede? Holde ferie?). Rådgiverne har med vilje fortiet konsekven- serne for Grønland. — Dels fordi man nu i Grønland næsten lige er begyndt at snakke politisk sam- men og fordi opgøret med senil- vældet — med generationen der håbede på „ligeberettigelsen" og „normalisering" — har været vig- tigere for grønlænderne end at tage stilling til det „store mini- sterium" i Bruxelles. For for grønlænderne har fundet hinan- den, er der ingen mulighed for at hamle op med skrivebordspoli- tikerne og med de mægtige øko- nomiske interesser, man gerne fortier i debatten. Og nu kræver landsrådet af- sctemningen udsat — og min- sandten — 2 eller 3 dage! Hvor- for kunne man ikke nøjes med tidsforskellen, som naturligt er der (4 timer)! Endnu engang er der ingen logik i denne beslut- ning. Man burde kræve (have kræ- vet) at udsætte denne stillingta- gen til EEC til flere år. For tan- ken om udvidelse af fiskerigræn- sen og stillingtagen til EEC- spørgsmålet hænger nøje sammen med et krav om selvstyre. Og nu har man endelig chancerne for at realisere det. Vi har jo en parla- mentarisk god position i øjeblik- ket, der til enhver tid kan gen- nemtrumfe en radikal ændring i grønlandspolitiken. Hvis Knud Hertling mener no- get alvorligt med sin „nyvurde- ring" af grønlandspolitiken (og hvis Socialdemokratiet mener no- get med deres accept af denne) — så burde ministeren øjeblikke- lig gå af og i stedet danne en selvstyrekommission (med kun grønlandske medlemmer, selvføl- gelig). Alle hidtidige erfaringer om fællesmarkedet taler for, at det bør holdes uden for Grønland. Produktion og økonomi som magtfaktorer spiller en så vigtig rolle i et fælles marked, hvor grænserne ikke forstyrrer dets hærgen, at ønsket om et selvsty- rende Grønland på alle mulige måder vil blive forhindret i at blive realiseret. Det er svært nok i forvejen i en nok så lille en magt som Danmark. Grønlænderne er de, der måske mest af andre her i Danmark har størst erfaring med et „Euro- pæisk Fællesskab" — vi ved hvor- dan herrefolket ter sig. 250 års økonomisk dominans fra euro- pæisk side har vist os, hvor store konflikter det har medført. I vir- keligheden er det en fin form for undertrykkelse — for alting kører ned over os, ved hjælp af et humant apparatur, som faktisk er mere dræbende end andet maski- nelt! Afdanskningsballet er begyndt. Grønlandsposten udtaler, at kra- vet om selvstyre er lige om hjør- net, Berlingske Tidende tager det op og peger på selvstændighed som mål — Knud Hertling mener kommunal selvstyre. Landsrådet burde kræve at få afstemningen udsat til fire år — efter næste landsrådsvalg, og gøre det til et spørgsmål om selvstyre eller fuldstændig integration. — Jeg tror ikke grønlænderne øn- sker en integration, der betyder deportation til Danmark. Jeg pointerer, at det i øjeblik- ket ligger sådan, at det er Grøn- lands eneste parlamentariske mu- lighed for opnåelse af selvstyre, andre metoder ligger uden for realiteterne. Vi har været glade for at få en grønlandsk grønlandsminister. Men, det er svært at acceptere, at han er bundet på hænder og fødder af Socialdemokratiet. Vi er i en spændende periode. Spørgsmålet er om ministeren tør tage sagen op på sine egne hæn- der, eller om han vil give æren til Moses Olsen, hvis denne får lyst til at vælte regeringen. Det er noget ulogisk for Grøn- landsposten, at tale om pubertets- alder — for intet andet vil løfte folket fra modløsheden, end at få magten — før det bliver senilt- PS: Jeg undskylder ikke spro- gets skarphed — mildere gloser er for længst opbrugt! Arnaluk Lynge. -tænker De på rugbrød, så få et rigtigt fuldkornsbrød HANOMAG-HENSCHEL F20 09 F30 -to rigtige fuldkornsbrod fordi: 1. 2. 3. Sikkerheds-chassisramme Dobbelt chassisramme bygget af ekstra svære, helt lukkede stålrør - for sikkerhedens skyld og for at afvise alle rustangreb. Forhjulstræk Den ideelle konstruktion af en transporter: moto- ren ligger foran og trækker på forhjulene. Bag førerhuset er der tusinder af muligheder med vare- kasser og trælad. Frit valg: benzin-, gas- eller dieseldrift Uanset branche og kørselsbehov - HANOMAG- HENSCHEL kører billigst muligt. Frit valg: nyttelast på 1000-1200-1500- 1800 eller 2000 kg. HANOMAG-HENSCHEL F 20 kassevogn koster __ _ _ _ _ excl. moms ■jlflHJ og levering fra under kr. A"IIV W V HANOMAG HENSCHEL DANMARKSMESTEREN AUT. HANOMAG-HENSCHEL FORHANDLER: ASGER SIMONSEN INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HÅRLEV TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HÅRLEV 4

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.