Atuagagdliutit - 25.05.1972, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb .................................. kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ................................. kr. 94,60
Årsabonnement + porto, Darmark, fly ............................. kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ............................ kr. 86,80
Løssalgspris ................ ................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsitinera, NOngme ...................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
ineriartorneK
ulorianartOK
J. F. udvalgit nalåne inuvugut. u-
kiut 25 kingugdltt ingerdlaneråne
kalåtdlit inoKatiglnguit pivdlugit
tupingnåinartumik amerdlasQnik
udvalgiliortoKartarsimavoK. ud-
valgitdle pissariaKarsimåput ajor-
nartorsiuteKaKigavta. inoKatigtng-
nit kinguarsimassunit nutåliaussu-
nut ikårsårneK kisime ajornartor-
siutinik pilersitsisimångilaK. ajor-
nartorsiutivta angnerssåt tåssa nu-
narput inigsslsimangmat inuvfiusi-
naussoK kigdlerorpiardlugo.
K’eKertarssuardlunlt kisime Dan-
markimis’ut silåinaKalersinaussOg-
pat kalåtdlitdlo tamarmik tåssunga
nugterdlutik, ajornartorsiutivta i-
larpagssue KångerneKarsimåsaga-
luarput. tamånale ajornarpoK. åma-
me ajornartorsiutit Kångerniarnig-
ssåt taima pissaritsigfngilaK.
uvdlumi'kut påsiniartariaKartoK
tåssa kalåtdlit suna suliarisagåt su-
nalo inussutigisagåt. isumaKarto-
KarsfnåungilaK Danmark KaKugor-
ssuarmutdlunit ukiut tamaisa 700
mili. kr-nik tapissuteKartåsassoK.
piorsaineK ukiut 20 ingerdlarérpoK.
måna kalåtdlit inoKatiglt nangmi-
nérdlutik ingerdlalerniartugssauga-
luarput anersårtOserneKaratik. tai-
mailiorsfnåungitdlatdle, niorKutig-
ssiornikut tamanik suliagssaKartit-
En farlig
J. F. Vi lever i udvalgenes tidsal-
der. Gennem de sidste 25 år har
vi haft en utrolig masse udvalg i
det lille grønlandske samfund. Det
har også været nødvendigt med
udvalgene. Vi har så mange pro-
blemer at tumle med. Det er ikke
alene overgangen fra et primitivt
til et moderne samfund, der har
skabt disse vanskeligheder. Vort
hovedproblem er og altid vil være,
at vi lever på grænsen af eksi-
stensmulighederne.
Hvis bare Diskoøen fik samme
temperatur som Danmark og alle
grønlændere flyttede til øen, ville
mange af vore problemer være
løst. Men det kan ikke lade sig
gøre. Og så enkelt er det heller
ikke.
I dag gælder det om at finde
ud af, hvad grønlænderne skal lave
og leve af. Det er utænkeligt, at
Danmark i det uendelige vil give
et årligt tilskud på 700 mili. kr. til
Grønland. Opbygningen har varet
i over 20 år. Nu skulle det grøn-
landske samfund så småt begynde
at køre uderi at få tilført et kun-
stigt åndedræt. Men det kan det
sissugssamik pilersitsiss'oKarsimå-
ngingmat.
niorKutigssiornikut periarfigssa-
mik ingerdlasinauvdluartumik pe-
Kångigpat kalåtdlit inoKatiglt nå-
parsimassutut ituåsåput. nåmagig-
taigdliome« malungnarsiartufnå-
saoK. naKisimangningneruvortaoK
inoKatiglt pivdluakatårnigssamut
angmautisagåine, peKatigalugule
piaivfigalugit suliagssaKarnigssa-
mut periarfigssåinik.
nunavtine ineriartorneK imåinau-
jungnaeriartorpoK ulorianarsiartor-
dlunilo, tåssa pivfigssaugatdlartit-
dlugo suliagssaKartitsiniarnermut
tungassoK årKingniarneKarsimå-
ngingmat ungatå issigalugo. ing-
mivtfnåme ilångartOterussårdluta
inQjuåinarsinåungilagut.
avatånit tapTssutit angnertOt sule
pissariaKartftuåsavavut. tamåkule
niorKutigssiornermut tungassunut
iluaKutiginiartariaKarput, kalåtdlit
inoKatiglt sulivfigssaKarniarnfkut
isumangnaitdlisaivfigineKarsinaor-
Kuvdlugit.
anersa tamåna suliagssarKigka-
luångilaK ingminut nålagkersuler-
nigssaK isumagalugo udvalgiliaug-
ssamårtumut? inoKatiglme suliag-
ssaKångitsut nålagkersornigssåt a-
jornakususaKaoK.
udvikling
bare ikke. Der er ikke skabt et
produktionsapparat.
Uden et levedygtigt produktions-
apparat vil samfundet heroppe sta-
dig være sygt. Utilfredsheden vil
blive mere og mere udtalt. Det er
også en form for undertrykkelse,
at man giver et samfund adgang til
velfærdsgoder, men samtidig be-
røver dem beskæftigelsesmulighe-
der.
Udviklingen i Grønland er ved at
blive kritisk og farlig, fordi man i
tide ikke har prøvet på at løse
beskæftigelsessituationen på læn-
gere sigt. Det kan ikke være me-
ningen, at vi fortsat skal leve af
at barbere hinanden.
Store tilskud ude fra kan vi sta-
dig ikke undvære. Men man må
kunne omsætte dem til produktive
formål og derved sikre beskæfti-
gelsen for det grønlandske sam-
fund.
Var det ikke en opgave at tage
op for det påtænkte selvstyreud-
valg? Det bliver jo sandelig svært
at styre et samfund uden beskæfti-
gelsesmuligheder.
nangminerssornigssaK
udvalgiliunei<åsassoK
nunavtinut ministerip landsråde atassutenarfiginiarå ingmi-
nut nålagkersornigssamik åntigssussinigssaK udvalgiliune-
KarKuvdlugo
nunavtinut ministere Knud Hert-
ling avisimut Kristeligt Dagblad-
imut OKausenarpoK landsråde a-
téssuteKarfiginiarine udvalgilior-
tOKarKUvdlugo nunavta ingminut
nålagkersulersinaunigssånik mi-
sigssuissugssamik. ministere tai-
ma oKauserissanarpoK sapåtip a-
kunera KångiutinartoK Atuagag-
dliutine erKarsauterssutigineKar-
mat ingminut nålagkersulernig-
ssamik piumassaKamigssaK åju-
naralånguångortoK.
agdlautigissamut tåssunga nav-
suiautaussume Knud Hertling o-
KauseKarpoK Kristeligt Dagblad-
imut:
— pivfigssångungajalersimå-
saoK ajornartorsiutit tamatumu-
nga tungassut pivdlugit oKatdli-
silernigssamut. udvalgime pissut-
sit misigssuatårsinauvavut ang-
nerussumik aulajangisinaulernig-
ssaK sukut erKuneKarsinaunersoK.
tamåna autdlarniutåusaoK Kalåt-
dlit-nunåne ingminut nålagker-
sornigssamik ånrigssussinermut,
sukut ardlåtigut pingitsorneKarsi-
naugunångitsumut. sujugdlermik
pissariaKartineKartoK tåssa Ka-
Kun tre af de 17 medlemmer, der
i et udvalg er enedes om lovfor-
slaget, har været i Grønland og
ved behandlingen i folketinget
EF pivdlugo naxitigaK
igdlunut tamanut
avise uvdlut tamaisa sarKumer-
sartoK Børsen nåpertordlugo
Danmarkime åma Kalåtdlit-nu-
nåne igdlut tamarmik Kåumatip
majip KiterKunerane naidtigka-
mik tunineKartugssåuput danskit
EF-imut ilaussortångornigssånut
igdlersutinik akerdlilissutinigdlo
navsuiautaussumik. naidtigkame
åma imarineKarpoK partit nålag-
kersuinermut tungassut aperKU-
mut tamatumunga isumåinik.
atuagårnap Kulenutarå „Dan-
mark og EF“, millionit mardlug-
suit Kångerdlugit naKiterneKar-
simavoK, naKitigardlo folketingi-
mit nagsiuneKartugssauvoK EF
pivdlugo 2. oktoberime inuit tai-
sisineKarnigssånut autdlarnersau-
titut.
folketingime partit tatdlimau-
ssut Kåumatit ardlagdlit matuma
sujornatigut naKitigkap nagsiu-
neKarnigsså pivdlugo aulajangi-
simåput. nanitigaK Savalingmiu-
ne avguåuneKésångilaK, pissuti-
galugo savalingmiormiut kingu-
singnerussukut EF pivdlugo tai-
sisineKartugssaungmata.
„Danmark og EF“ ånugssune-
KarsimavoK folketingip tusagag-
ssiuissarfiane pissortaussumit a-
kissugssauvdlune åndgssuissumit
Helge Hjortdal-imit. suliarineKar-
nerata nalåne åndgssuissoKatigi-
simavai folketingimut ilaussortat
Orla Møller (Socialdemokratiet),
Ib Stetter (Den konservative Fol-
keparti), P. Nyboe Andersen
(Venstre), Hilmar Baunsgaard
(Det radikale venstre) åma Gert
Petersen (Socialistisk Folkeparti).
låtdlit-nunåne kommunit angne-
russumik ingmingnut ingerdlati-
lernigssåt landsrådivdlo amerdla-
nerussunik suliagssaKalemigsså.
ineriartornerup tamatuma tu-
nuaninoK kalåtdlit eKériartuler-
I en kommentar til artiklen siger
Knud Hertling til „Kristeligt Dag-
blad":
— Tiden må være ved at være
moden til, at vi sætter os sammen
og taler om problemerne. I et ud-
valg vil vi kunne gennemgå for-
holdene for at se, hvor vi kan
indledte Knud Nielsen debatten
med at sige, at rejserne til Grøn-
land ikke bør gives efter ancien-
nitetspricipper. Grønlandsminister
Knud Hertling fulgte denne kritik
op og gav udtryk for at partier-
nes ledelser nok i højere grad bør
udpege dem, som arbejder med
Grønlands problemer til at være
deltagere i rejserne herop. I stedet
for at dele ud efter hvem man
nu synes trænger til en tur til
Grønland.
Sidste års folketingsdelegation
til Grønland havde bl. a. delta-
gere, som skulle forlade folketin-
get på grund af alder, ligesom
man ved tidligere rejser har mødt
deltagere, som ud fra et enkelt
kort sommerbesøg, har følt sig
foranlediget til at udtale sig om
de grønlandske forhold med en
selvfølgelighed, som om de havde
tilbragt et spand af år i det grøn-
landsk samfund.
Forhåbentlig vil der efter den-
ne debat i folketinget blive taget
hensyn til, at man ved den frem-
tidige fordeling af rejserne tager
hensyn til, at de bliver fordelt
mellem de medlemmer, der spe-
cielt arbejder med Grønlands-
området.
nerat, påsingnigkiartulerneratdlo,
Kavdlunånut naligititaunigssaK
kalåtdlit tungånit neriutigisima-
ssaraluarput anguneKarsinåuså-
ngitsoK, Knud Hertling nangig-
poK. pingortitap pissusia, nunap
OKalugtuarissaunera ikiuissarni-
kutdlo pissutsit taimailiomigssa-
mik ajornartitsiput. åmåtaordle
kalåtdlit ilarpagssuisa angusinåu-
ngilait inuniarnikut Kavdlunåt a-
tugait. kisiånile ajornartorsiutit
ardlaKartut iluarsisinauvavut må-
ne periarfigssarititaussut tunga-
vigalugit, kalålerpalårnerussu-
mik, månåkut iliorsimanertut
Kavdlunåt issuamiåinamagit.
indføre større bestemmelse som
begyndelsen til en selvstyreord-
ning for Grønland, som vi nok
ikke kan undgå at få på et eller
andet tidspunkt. I første omgang
melder spørgsmålet sig om et
større kommunalt selvstyre i
Grønland og om flere opgaver
for det grønlandske landsråd.
— Bag hele denne udvikling
ligger den vågnende bevidsthed
hos grønlændere om, at den lige-
stilling, vi har håbet på at få
fra grønlandsk side, i forholdet til
danskerne, ikke vil kunne opnås,
fortsætter Knud Hertling. Både
naturmæssigt, historiske og so-
ciale forhold gør det umuligt.
Dertil kommer, at mange grøn-
lændere ikke kan leve op til den
danske standard. Vi kan derimod
løse en række problemer på vor
egen måde og derved skabe noget
helt nyt, noget grønlandsk i ste-
det for som hidtil kun at efter-
ligne danskerne.
Tema: Grønland
Tidsskriftet „Ny politik", som ud-
gives af Socialdemokratiet, brag-
te i deres april nummer en række
artikler under ovenstående fæl-
lesrubrik. Artiklerne, der var
skrevet af henholdsvis grønlands-
minister Knud Hertling, lærer
AKigssiaK Møller, landsrådsmed-
lem Jonathan Motzfeldt, skoledi-
rektør Chr. Berthelsen, Mads
Dahl, Holsteinsborg, folketings-
mand Moses Olsen og Nan Hen-
ningsen, som har interviewet for-
manden for Unge Grønlænderes
Råd, Jens Geisler.
A/G vil i de kommende numre
bringe artikler efter aftale med
„Ny politik“s redaktion og oven-
stående skribenter.
-rg. -rg.
FORSIDEN: — Foråret er kommet til byen og søndag eftermid-
dag bruges bl. a. også til promenade og eftermiddagskørsel.
Her ses Skibshavnsvejen i Godthåb — ganske vist trukket lidt
sammen på grund af brug af telelinse — en søndag i maj.
SARK’ÅNE ASSEK’: — upernaleratdlartitdlugo tamåssa inuit
tukåtdlarsimårtalerput. tåssa Nungme umiarssualiviup avKutå
sapåme uvalfkut åssilissaK. avKusineK nailisimas'sutut ipoK
åssilTssutip ungasigsunik eKikaissartunik atortoKarnera patsisi-
galugo.
Kritik i folketinget af partiernes
fordeling af Grønlands-rejser
Ved behandlingen af „Fritidslov for Grønland" i folketinget rejste den
socialdemokratiske folketingsmand Knud Nielsen kritik af partiernes for-
deling af rejserne hvert år til Grønland.
Et selvstyreudvalg
Grønlandsministeren vil søge kontakt med landsrådet for at få nedsat
et udvalg for en selvstyreordning.
Grønlandsminister Knud Hertling har til Kristeligt Dagblad udtalt,
at han vil søge kontakt med landsrådet for at få nedsat et udvalg
til at undersøge spørgsmålet om en selvstyreordning for Grønland.
Ministerens udtalelse kom knap en uge efter, at Grønlandsposten i
en leder skrev, at kravet om selvstyre var lige om hjørnet.
2