Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Side 2

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Side 2
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Arsabonnement + porto, Godthåb .................................. kr. 70,00 Årsabonnement + porto, Grønland ................................. kr. 94,60 Årsabonnement + porto, Darmark, fly ............................. kr. 103,70 Årsabonnement + porto, Danmark, skib ............................ kr. 86,80 Løssalgspris ................ ................................... kr. 2,50 uk. pissartagaKarneK + nagsitinera, NOngme ...................... kr. 70,00 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60 uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80 pisiarinerane ................................................... kr. 2,50 Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage før udgivelse Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat ineriartorneK ulorianartOK J. F. udvalgit nalåne inuvugut. u- kiut 25 kingugdltt ingerdlaneråne kalåtdlit inoKatiglnguit pivdlugit tupingnåinartumik amerdlasQnik udvalgiliortoKartarsimavoK. ud- valgitdle pissariaKarsimåput ajor- nartorsiuteKaKigavta. inoKatigtng- nit kinguarsimassunit nutåliaussu- nut ikårsårneK kisime ajornartor- siutinik pilersitsisimångilaK. ajor- nartorsiutivta angnerssåt tåssa nu- narput inigsslsimangmat inuvfiusi- naussoK kigdlerorpiardlugo. K’eKertarssuardlunlt kisime Dan- markimis’ut silåinaKalersinaussOg- pat kalåtdlitdlo tamarmik tåssunga nugterdlutik, ajornartorsiutivta i- larpagssue KångerneKarsimåsaga- luarput. tamånale ajornarpoK. åma- me ajornartorsiutit Kångerniarnig- ssåt taima pissaritsigfngilaK. uvdlumi'kut påsiniartariaKartoK tåssa kalåtdlit suna suliarisagåt su- nalo inussutigisagåt. isumaKarto- KarsfnåungilaK Danmark KaKugor- ssuarmutdlunit ukiut tamaisa 700 mili. kr-nik tapissuteKartåsassoK. piorsaineK ukiut 20 ingerdlarérpoK. måna kalåtdlit inoKatiglt nangmi- nérdlutik ingerdlalerniartugssauga- luarput anersårtOserneKaratik. tai- mailiorsfnåungitdlatdle, niorKutig- ssiornikut tamanik suliagssaKartit- En farlig J. F. Vi lever i udvalgenes tidsal- der. Gennem de sidste 25 år har vi haft en utrolig masse udvalg i det lille grønlandske samfund. Det har også været nødvendigt med udvalgene. Vi har så mange pro- blemer at tumle med. Det er ikke alene overgangen fra et primitivt til et moderne samfund, der har skabt disse vanskeligheder. Vort hovedproblem er og altid vil være, at vi lever på grænsen af eksi- stensmulighederne. Hvis bare Diskoøen fik samme temperatur som Danmark og alle grønlændere flyttede til øen, ville mange af vore problemer være løst. Men det kan ikke lade sig gøre. Og så enkelt er det heller ikke. I dag gælder det om at finde ud af, hvad grønlænderne skal lave og leve af. Det er utænkeligt, at Danmark i det uendelige vil give et årligt tilskud på 700 mili. kr. til Grønland. Opbygningen har varet i over 20 år. Nu skulle det grøn- landske samfund så småt begynde at køre uderi at få tilført et kun- stigt åndedræt. Men det kan det sissugssamik pilersitsiss'oKarsimå- ngingmat. niorKutigssiornikut periarfigssa- mik ingerdlasinauvdluartumik pe- Kångigpat kalåtdlit inoKatiglt nå- parsimassutut ituåsåput. nåmagig- taigdliome« malungnarsiartufnå- saoK. naKisimangningneruvortaoK inoKatiglt pivdluakatårnigssamut angmautisagåine, peKatigalugule piaivfigalugit suliagssaKarnigssa- mut periarfigssåinik. nunavtine ineriartorneK imåinau- jungnaeriartorpoK ulorianarsiartor- dlunilo, tåssa pivfigssaugatdlartit- dlugo suliagssaKartitsiniarnermut tungassoK årKingniarneKarsimå- ngingmat ungatå issigalugo. ing- mivtfnåme ilångartOterussårdluta inQjuåinarsinåungilagut. avatånit tapTssutit angnertOt sule pissariaKartftuåsavavut. tamåkule niorKutigssiornermut tungassunut iluaKutiginiartariaKarput, kalåtdlit inoKatiglt sulivfigssaKarniarnfkut isumangnaitdlisaivfigineKarsinaor- Kuvdlugit. anersa tamåna suliagssarKigka- luångilaK ingminut nålagkersuler- nigssaK isumagalugo udvalgiliaug- ssamårtumut? inoKatiglme suliag- ssaKångitsut nålagkersornigssåt a- jornakususaKaoK. udvikling bare ikke. Der er ikke skabt et produktionsapparat. Uden et levedygtigt produktions- apparat vil samfundet heroppe sta- dig være sygt. Utilfredsheden vil blive mere og mere udtalt. Det er også en form for undertrykkelse, at man giver et samfund adgang til velfærdsgoder, men samtidig be- røver dem beskæftigelsesmulighe- der. Udviklingen i Grønland er ved at blive kritisk og farlig, fordi man i tide ikke har prøvet på at løse beskæftigelsessituationen på læn- gere sigt. Det kan ikke være me- ningen, at vi fortsat skal leve af at barbere hinanden. Store tilskud ude fra kan vi sta- dig ikke undvære. Men man må kunne omsætte dem til produktive formål og derved sikre beskæfti- gelsen for det grønlandske sam- fund. Var det ikke en opgave at tage op for det påtænkte selvstyreud- valg? Det bliver jo sandelig svært at styre et samfund uden beskæfti- gelsesmuligheder. nangminerssornigssaK udvalgiliunei<åsassoK nunavtinut ministerip landsråde atassutenarfiginiarå ingmi- nut nålagkersornigssamik åntigssussinigssaK udvalgiliune- KarKuvdlugo nunavtinut ministere Knud Hert- ling avisimut Kristeligt Dagblad- imut OKausenarpoK landsråde a- téssuteKarfiginiarine udvalgilior- tOKarKUvdlugo nunavta ingminut nålagkersulersinaunigssånik mi- sigssuissugssamik. ministere tai- ma oKauserissanarpoK sapåtip a- kunera KångiutinartoK Atuagag- dliutine erKarsauterssutigineKar- mat ingminut nålagkersulernig- ssamik piumassaKamigssaK åju- naralånguångortoK. agdlautigissamut tåssunga nav- suiautaussume Knud Hertling o- KauseKarpoK Kristeligt Dagblad- imut: — pivfigssångungajalersimå- saoK ajornartorsiutit tamatumu- nga tungassut pivdlugit oKatdli- silernigssamut. udvalgime pissut- sit misigssuatårsinauvavut ang- nerussumik aulajangisinaulernig- ssaK sukut erKuneKarsinaunersoK. tamåna autdlarniutåusaoK Kalåt- dlit-nunåne ingminut nålagker- sornigssamik ånrigssussinermut, sukut ardlåtigut pingitsorneKarsi- naugunångitsumut. sujugdlermik pissariaKartineKartoK tåssa Ka- Kun tre af de 17 medlemmer, der i et udvalg er enedes om lovfor- slaget, har været i Grønland og ved behandlingen i folketinget EF pivdlugo naxitigaK igdlunut tamanut avise uvdlut tamaisa sarKumer- sartoK Børsen nåpertordlugo Danmarkime åma Kalåtdlit-nu- nåne igdlut tamarmik Kåumatip majip KiterKunerane naidtigka- mik tunineKartugssåuput danskit EF-imut ilaussortångornigssånut igdlersutinik akerdlilissutinigdlo navsuiautaussumik. naidtigkame åma imarineKarpoK partit nålag- kersuinermut tungassut aperKU- mut tamatumunga isumåinik. atuagårnap Kulenutarå „Dan- mark og EF“, millionit mardlug- suit Kångerdlugit naKiterneKar- simavoK, naKitigardlo folketingi- mit nagsiuneKartugssauvoK EF pivdlugo 2. oktoberime inuit tai- sisineKarnigssånut autdlarnersau- titut. folketingime partit tatdlimau- ssut Kåumatit ardlagdlit matuma sujornatigut naKitigkap nagsiu- neKarnigsså pivdlugo aulajangi- simåput. nanitigaK Savalingmiu- ne avguåuneKésångilaK, pissuti- galugo savalingmiormiut kingu- singnerussukut EF pivdlugo tai- sisineKartugssaungmata. „Danmark og EF“ ånugssune- KarsimavoK folketingip tusagag- ssiuissarfiane pissortaussumit a- kissugssauvdlune åndgssuissumit Helge Hjortdal-imit. suliarineKar- nerata nalåne åndgssuissoKatigi- simavai folketingimut ilaussortat Orla Møller (Socialdemokratiet), Ib Stetter (Den konservative Fol- keparti), P. Nyboe Andersen (Venstre), Hilmar Baunsgaard (Det radikale venstre) åma Gert Petersen (Socialistisk Folkeparti). låtdlit-nunåne kommunit angne- russumik ingmingnut ingerdlati- lernigssåt landsrådivdlo amerdla- nerussunik suliagssaKalemigsså. ineriartornerup tamatuma tu- nuaninoK kalåtdlit eKériartuler- I en kommentar til artiklen siger Knud Hertling til „Kristeligt Dag- blad": — Tiden må være ved at være moden til, at vi sætter os sammen og taler om problemerne. I et ud- valg vil vi kunne gennemgå for- holdene for at se, hvor vi kan indledte Knud Nielsen debatten med at sige, at rejserne til Grøn- land ikke bør gives efter ancien- nitetspricipper. Grønlandsminister Knud Hertling fulgte denne kritik op og gav udtryk for at partier- nes ledelser nok i højere grad bør udpege dem, som arbejder med Grønlands problemer til at være deltagere i rejserne herop. I stedet for at dele ud efter hvem man nu synes trænger til en tur til Grønland. Sidste års folketingsdelegation til Grønland havde bl. a. delta- gere, som skulle forlade folketin- get på grund af alder, ligesom man ved tidligere rejser har mødt deltagere, som ud fra et enkelt kort sommerbesøg, har følt sig foranlediget til at udtale sig om de grønlandske forhold med en selvfølgelighed, som om de havde tilbragt et spand af år i det grøn- landsk samfund. Forhåbentlig vil der efter den- ne debat i folketinget blive taget hensyn til, at man ved den frem- tidige fordeling af rejserne tager hensyn til, at de bliver fordelt mellem de medlemmer, der spe- cielt arbejder med Grønlands- området. nerat, påsingnigkiartulerneratdlo, Kavdlunånut naligititaunigssaK kalåtdlit tungånit neriutigisima- ssaraluarput anguneKarsinåuså- ngitsoK, Knud Hertling nangig- poK. pingortitap pissusia, nunap OKalugtuarissaunera ikiuissarni- kutdlo pissutsit taimailiomigssa- mik ajornartitsiput. åmåtaordle kalåtdlit ilarpagssuisa angusinåu- ngilait inuniarnikut Kavdlunåt a- tugait. kisiånile ajornartorsiutit ardlaKartut iluarsisinauvavut må- ne periarfigssarititaussut tunga- vigalugit, kalålerpalårnerussu- mik, månåkut iliorsimanertut Kavdlunåt issuamiåinamagit. indføre større bestemmelse som begyndelsen til en selvstyreord- ning for Grønland, som vi nok ikke kan undgå at få på et eller andet tidspunkt. I første omgang melder spørgsmålet sig om et større kommunalt selvstyre i Grønland og om flere opgaver for det grønlandske landsråd. — Bag hele denne udvikling ligger den vågnende bevidsthed hos grønlændere om, at den lige- stilling, vi har håbet på at få fra grønlandsk side, i forholdet til danskerne, ikke vil kunne opnås, fortsætter Knud Hertling. Både naturmæssigt, historiske og so- ciale forhold gør det umuligt. Dertil kommer, at mange grøn- lændere ikke kan leve op til den danske standard. Vi kan derimod løse en række problemer på vor egen måde og derved skabe noget helt nyt, noget grønlandsk i ste- det for som hidtil kun at efter- ligne danskerne. Tema: Grønland Tidsskriftet „Ny politik", som ud- gives af Socialdemokratiet, brag- te i deres april nummer en række artikler under ovenstående fæl- lesrubrik. Artiklerne, der var skrevet af henholdsvis grønlands- minister Knud Hertling, lærer AKigssiaK Møller, landsrådsmed- lem Jonathan Motzfeldt, skoledi- rektør Chr. Berthelsen, Mads Dahl, Holsteinsborg, folketings- mand Moses Olsen og Nan Hen- ningsen, som har interviewet for- manden for Unge Grønlænderes Råd, Jens Geisler. A/G vil i de kommende numre bringe artikler efter aftale med „Ny politik“s redaktion og oven- stående skribenter. -rg. -rg. FORSIDEN: — Foråret er kommet til byen og søndag eftermid- dag bruges bl. a. også til promenade og eftermiddagskørsel. Her ses Skibshavnsvejen i Godthåb — ganske vist trukket lidt sammen på grund af brug af telelinse — en søndag i maj. SARK’ÅNE ASSEK’: — upernaleratdlartitdlugo tamåssa inuit tukåtdlarsimårtalerput. tåssa Nungme umiarssualiviup avKutå sapåme uvalfkut åssilissaK. avKusineK nailisimas'sutut ipoK åssilTssutip ungasigsunik eKikaissartunik atortoKarnera patsisi- galugo. Kritik i folketinget af partiernes fordeling af Grønlands-rejser Ved behandlingen af „Fritidslov for Grønland" i folketinget rejste den socialdemokratiske folketingsmand Knud Nielsen kritik af partiernes for- deling af rejserne hvert år til Grønland. Et selvstyreudvalg Grønlandsministeren vil søge kontakt med landsrådet for at få nedsat et udvalg for en selvstyreordning. Grønlandsminister Knud Hertling har til Kristeligt Dagblad udtalt, at han vil søge kontakt med landsrådet for at få nedsat et udvalg til at undersøge spørgsmålet om en selvstyreordning for Grønland. Ministerens udtalelse kom knap en uge efter, at Grønlandsposten i en leder skrev, at kravet om selvstyre var lige om hjørnet. 2

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.