Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Síða 8

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Síða 8
Kommentar til en landsrådsdebat De udsendte har igen været til debat, denne gang i landsrådet og der er intet nyt i den opfattel- se, at de i forhold til grønlænder- ne er for mange, tjener for meget og holder for mange arbejds- pladser besat o. s. v. Der er lige- som gået mode i at udbrede den opfattelse, og denne tendens til uforvarende eller tilsigtet, at byg- ge en følelsesmæssig mur mellem to befolkningsgrupper, men det er ikke det rette klima til pro- blemernes løsning. Denne pusten til ilden for at gøre de udsendte til midtpunkt - FØRST I DRIFTSSIKKERHED 50 ÅRS GYLDNE ERFARINGER! En Johnson på- hængsmotor har al- le de egenskaber. De forlanger af en motor, der tit kom- mer på hårdt arbej- de under ekstreme forhold. Fra 50 HK og op- efter er Johnson motorer nu yderligere forsynet med den al- tid effektive sløjfeskyldning kombineret med et afstemt pro- peludstødningssystem og med »koldt vejrsstart« - CD transi- stortændingssystem. Alt sam- men med til at give motoren mere kraft og bedre økonomi. De mange modeller muliggør valget af den bedst egnede til Deres formål. Alle har 1 års ga- ranti - fra den mindste på 2 HK til den største på 125 HK. I alle nedennævnte byer finder De et JOHNSON service og reparations- værksted 5« HK aKUteralak Johnson pigmåussusenarpo h motorine perssuarsi- ornartune sulerulug- titaussartune piu- massarisangnik. Johnsonip mot6r?ne 50 HK-lingmit ang- nerussunut tamati- gut supississumut »puernortu- milo autdlartitsissumut« naler- Mersagaussumik - puerKortume autdlartitsissut taigutewarpow CD transistorsystemimik. tamå- kulo tamarmik motore såkortu- nerulersi'tarpåt atuinikineruler- sitdlugulo. modellerpagssuit ajornarungna- ersfsimavåt ivcttit atugagssang- nut nalerHunerpåmik Hinigawar- slnaunigssat. tamarmik - ming- nerpåmit 2 HK-lingmit angner- påmut 125 HK-lingmut - ukiume atautsime KUlarnavérKUsigåuput. igdlOHarfingne atåne tainewartune ta- mane Johnsone kivfartGssissarønar- dlunilo iluar8ai8sarfeKarpoK. Dan kongelig« Qrenlandaka Handala udsalg i Grønland 3051 Chrlatlanahéb H Olsvig 3040 Fradarlkshib Maskinværkstedet Frederikshåb v/Johansen & Christoffersen 3054 Oodhavn Godhavns Smedie og Rørværksted v/Harald Hansen 3000 Qodthib Godth&b Elektroværksted v/Mogens Trolle 3011 Holatalnaborg Entreprenør Bjarne Hansen Box 12 3020 Julianahåb Auto Compagniet v/Lars Jensen 3021 Naraaak Tage Schjøtt 3023 Naraaaaauaq Linda Højberg 3012 Sukkertoppen Mekaniker Preben Lei 3950 Egedesminde Dobi Varehus Import: John Holme A/S, Skovlunde Byvej 94. 2740 Skovlunde. Telegradr. johnholme. i en lidenskabernes brand er fol- iet og billig en fremgangsmåde til at kunne føre til et godt resultat. Det er så let at slå på de rent følelsesmæssige strenge, men klangen bliver ofte falsk fordi det ikke er denne form for akti- vitet og nationalisme udviklingen endnu har et behov for. Det er lidt svært at fatte hen- sigten med den efterhånden utils- lørede betænkeligheder og denne sætten spørgsmålstegn ved vær- dien af sammenhold og fælles- skab, som stadigvæk må være en vigtig bestanddel af udviklingen. Uvilkårlig spørger man sig selv om der mon er et politisk spil bag disse meningstilkendegivel- ser, som spænder over en skala fra små uskyldige overdrivelser til noget der ligner den rene gal- skab. Det hele er mere indviklet end som så, og der findes jo også andre danskere end udsendte på Grønland, som både har oprettet og besat de arbejdspladser der måske burde have været forbe- holdt grønlænderne. Den så meget ønskede privati- sering af det grønlandske er- hvervsliv skal jo have sin tid både til at finde sine egne ben og få egne sko på, og er noget kommet i vejen herfor er det ikke først og fremmest de udsend- te. Det skulle man have tænkt noget mere på da man lavede den grønlandske etablerings — og næringslov, bolig- og erhvervs- støtteordningen, der delvis har forfejlet det mål først og frem- mest at skaffe husly, arbejde og erhvervsmuligheder for den grøn- landske befolkningsgruppe. Det er altsammen ikke noget der kan rådes bod på blot ved, at stå op i landsrådet og sige, at der nu er både for mange danskere og for mange danske hunde her- oppe. løvrigt er det to vidt forskelli- ge problemer der ikke fortjener samme interesse, medmindre, at det sidstnævnte søges indført som en fællesbetegnelse syn- onymt med begrebet udsendt. Det ville ikke være heldigt og lyder heller ikke godt i danske ører, som landsrådsformanden ganske rigtig bemærkede, og heri kan vist de fleste uanset fødested og tilhørsforhold give landsrådsformanden ret. Niels L. Underbjerg, Angmagssalik. TV-foreninger i Grønland Nu er der tilsyneladende sat en stopper for en videre tilgang af nye fjernsynsforeninger i Grøn- land. Grønlandsministerens moti- vering for denne ikke særlige lo- giske beslutning er, at det grøn- landske tv-udvalg i Godthåb først skal afslutte sine overvejelser. TV-udvalgets arbejde går som bekendt ud på, at indføre et stats- ligt tv i Grønland og de lokale foreninger må jo trods alt be- tragtes som midjertidige og vil naturligvis forsvinde i takt med en udbygning af det offentlige tv. Det grønlandske tv-udvalg skal så vidt jeg har forstået nærmest arbejde med problemerne om- kring tilrettelægning af tv-pro- grammer og fremstilling af grøn- landsk producerede udsendelsér. Jeg kender ikke medlemmerne i tv-udvalget eller deres forud- sætninger indenfor behandlingen af tv-spørgsmål. TV er jo trods alt noget nyt i Grønland og det må da være en fordel for ud- valgets medlemmer at de gennem de lokale tv-foreninger kan gøre deres iagttagelser. Det er jo trods alt stort set de samme program- mer et statsligt tv vil komme til at bringe, som dem der i dag vises i hundreder af hjem gennem de lokale kabelnet. Har man i det hele taget gjort sig klart i hvor stor udstrækning de lokale tv-foreninger kan med- virke til oplysning og hvilke mu- ligheder, der ligger i et samar- bejde mellem foreningerne og GOF? Man kan jo ikke sige andet, end det er et prisværdigt initiativ som GOF har taget ved i sam- arbejde med Bikuben at få op- taget tv-optagelser i Danmark vedr. fællesmarkedesproblemet, hvori de grønlandske seere bl. a. kan stifte bekendtskab med grøn- landsministeren og andre frem- trædende personligheder. Forsy- net med grønlandsk tekst vil så- danne optagelser være yderst værdifulde for den grønlandske oplysning vedr. EF-spørgsmål. Her kommer de grønlandske tv- foreninger og GOF ind i billedet for sådanne udsendelser skal ud til befolkningen og ikke blot til en snæver kreds i Godthåb. Na- turligvis kan oplysningen foregå ved foredrag i halvtomme forsam- lingshuse, men er det et akcep- tabelt alternativ med de mulig- heder, der findes? Skoler, ung- domsklubber og alderdomshjem skal naturligvis med. Det grønlandske tv-udvalg skal endvidere være opmærksom på, at den dag et grønlandsk tv be- gynder at sende programmer vil det være nødvendigt at sende lo- kalt stof på samme måde, som grønlands radio i dag gør det. Dette må nødvendigvis ske gen- nem lokale medarbejdere og mon ikke de lokale foreninger, gennem de erfaringer der bliver gjort indenfor tv-teknikken vil være de rette til at anvise egnede folk til denne opgave? Mon ikke, at et samarbejde mellem tv-udvalget og de lokal foreninger ville være til gavn for begge parter? Nu må vi blot håbe, at vores protester vil nå de rette myndig- heder så de lokale foreninger kan fortsætte deres aktivitet til gavn for oplysning og underholdning i Grønland. Jens Nielsen, fisker, Nanortalik. Lej eller køb en bil hos BUKKEHAVE Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 250 kr. om ugen for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en fabriksny bil på grænseplader til fordelagtig pris. — F. eks. Ford Escort kr. 9.800,—, Citroen GS kr. 11.500,—. Saab 96 kr. 12.000,—, Saab 99 kr. 16.500,—, B.M.W. 1602 kr. 19.100,—, Alfa Romeo 1300 Super 4 dørs kr. 16.000,—, Austin Morris MINI kr. 8.100,—, Austin MAXI 5 dørs kr. 13.600. Volvo 142 kr. 17.500,—. — Skriv og fortæl om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Berchesvej 11. P. O. 15ox 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år. Et drømmeland Siden nytår har J. F, i A/G skre- vet en række spændende ledere, som har haft stor interesse for grønlændere. Et par af dem hand- lede om EF og Grønland, og jeg vil derfor gerne foreslå redak- tøren, at han opfordrer læserne til at komme frem med deres synspunkter om EF i A/G's spal- ter. Jeg er personlig meget be- tænkelig med hensyn til Grøn- lands indtræden i EF. Det grøn- landske samfund står meget til- bage i forhold til EF-landene. Vi er i færd med at indføre en række samfundsfunktioner, som har væ- ret en selvfølge i andre lande i mange år. En af dem er direkte skatter. Vi er også meget bagefter med hensyn til etablering af f. eks. privatvirksomhed. Vi må have erfaring i disse ting, før vi kan begynde at ar- bejde sammen med de udviklede nationer. I dag er vi helt ude af stand til at tage konkurrencen op med folk fra EF-landene. Selv- følgelig vil det være rart, hvis tolden forsvandt. Men hvormange grønlændere er der, som kan for- stå fransk, tysk og italiensk? Hvormange grønlændere findes der, som er inde i de udviklede landes begrebsverden? Ingen grønlænder kan i dag byde kapi- talstærke folk velkommen som konkurrenter. I dag føler vi os mindreværdige over for danskere, som vi kan konkurrere med. Det bliver endnu værre, når EF-folke- ne kommer til. Hvem kan sige os med sikker- hed, at Grønland kommer en tryg fremtid i møde, når vi træder ind i EF? Jeg er meget imod, at vi pludse- lig skal til at afgøre en eventuel tilslutning til EF, uden at vi har haft tid til at forberede os på det. Vi har en hel masse oplysninger om EF tilgode. Vi ved så lidt i dag. Vi ved bare, at EF-landene ligger tæt ved hinanden, at lande- ne i geografisk og klimatisk hen- seende ligner hinanden og at folkene i disse har nogenlunde den samme kulturelle baggrund. Grønland ligger langt fra EF- landene. Vi lever i kuldens rige ved jordens top. Vor kulturelle baggrund og begrebsverden er en hel anden. I alle retninger ligger EF-landene og vi meget, meget langt fra hinanden. Jeg vil meget indtrængende an- mode, at man bruger sommer- månederne til holde en objektiv oplysningskampagne om EF. Vi må se realistisk på tingene. EF er og bliver et drømmeland for os. Vi står fremmede over for fælleskabet og vi har ingen for- udsætninger for at indlede et samarbejde med disse udviklede lande. Jeg vil opfore vore politi- kere til ikke at glemme vore grønlandske forudsætninger, når det gælder afgørelser af stor be- tydning for vort lands fremtid. I den forbindelse vil jeg ønske, at politikerne støtter kravet om en separat afstemning i Grøn- land. Anda Adolfsen, Nanortalik. Hr. Adolfsen foreslår, at A/G’s redaktør opfordrer læserne til at komme frem med deres syns- punkter om EF. Den tanke har jeg intet imod, selv om A/G ikke er det rette forum til at skabe debat. Bladet udkommer jo kun hver 14. dag, og det tager lang tid for bladet at nå ud til alle byer langs kysten. Red. 8

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.