Atuagagdliutit - 22.06.1972, Blaðsíða 6

Revideret forslag til
indkomstskat i Grønland
Revisionen af forslaget er blevet foretaget for at opfylde et ønske om at
indføre et skattesystem, som er baseret på en så forenklet administration
som muligt.
Forud for sit forårsmøde holdt landsrådet et uformelt møde med en
arbejdsgruppe, bestående af embedsmænd fra Ministeriet for Grøn-
land og eksperter fra dansk skatteforvaltning. Arbejdsgruppen har fo-
retaget en revision af forslaget til lov for Grønland om indkomstskat.
For at opfylde et ønske om et skattesystem, som er baseret på en så
forenklet administration som muligt, har arbejdsgruppen foretaget en
række tekniske ændringer i det oprindelige lovforslag.
I almindelige bemærkninger og
oversigt over tekniske ændringer
til lovforslaget hedder det bl.a., at
grunden til den forenklede, admi-
nistrative ordning er, at den grøn-
landske, kommunale administrati-
on endnu ikke er fuldt udbygget
og heller ikke har noget forudgå-
ende kendskab til indkomstbe-
skatning. Landsrådets ønske om,
at en så stor del af personalet i
kommunerne bliver dobbeltspro-
gede grønlændere nødvendiggør
også en forenklet administration.
Ved hjælp af kortvarige kurser
er det ikke muligt at give det
grønlandske personale de samme
forudsætninger, som opnås gen-
nem flere års arbejde inden for
skatteadministrationen f.eks i
Danmark. Ikke mindst af hensyn
til indkomstniveauet er det til-
stræbt at undgå restskatter.
STØRRE PERSONFRADRAG I
GRØNLAND END I DANMARK
Det har været muligt i et vist
omfang at drage nytte af de er-
faringer, man hidtil har indhø-
stet i Danmark ved kildeskattens
administration. Den foreslåede
grønlandske ordning kommer til
at adskille sig mest fra den dan-
ske indkomstbeskatning ved, at
niveauet for indkomstbeskatnin-
gen bliver væsentligt lavere i
Grønland end i Danmark. I Grøn-
land bliver der kun tale om lo-
kale skatter i form af kommu-
skat og en udligningsskat, ikke
tillige om indkomstskat til staten.
I Grønland bliver der også tale
om større personfradrag end i
Danmark. Der er blevet foreslået
en ramme på fra 12.000 kr. til
24.000 kr. for det grønlandske
personfradrag. Landsrådet skal
hvert år bestemme, hvilket per-
sonfradrag inden for den nævnte
ramme, der skal anvendes. I
Danmark er personfradraget 5400
kr. for 19772.
Der foreslås optaget en bestem-
melse om, at indeholdelse af A-
skat for lønmodtagere skal ske
ved anvendelse af skattekort.
Skattekortet, der består af hoved-
og bikort, skal indeholde oplys-
ninger om skatteyderens navn,
adresse, CPR-nummer og træk-
procent. På hovedkortet skal end-
videre anføres den pågældendes
fradrag for henholdsvis en må-
ned, 14 dage, en uge og en dag:
fradragsbeløbene udgør forholds-
mæssige andele af personfradrag
og det faste lønmodtagerfradrag.
Skatteyderen skal til arbejdsgi-
veren aflevere eller forevise skat-
tekortet. Inden lønnen udbetales,
skal arbejdsgiveren indeholde
skatten af indtægtsbeløbet efter
fradrag af de ifølge skattekortet
uudnyttede fradrag og med an-
vendelsen af den pågældendes
trækprocent.
Ifølge forslaget skal Landsrå-
det fastsætte udskrivningspro-
centen for skatten på udbyttet
for aktieselskaber, der er registre-
ret som hjemmehørende i Grøn-
land. Udbytteskatten foreslås
gennemført som en definitiv skat.
og det er tanken at lade provenu-
et indgå i udligningsfonden. Efter
det oprindelige forslag skulle
skatten på udbyttet beregnes ef-
ter udskrivningsprocenterne for
udligningsskatten og for kommu-
nalskatten i den kommune, hvor
aktieselskabet er hjemmehørende.
Aktieudbyttet skulle på normal
måde indgå i den skattepligtiges
indtægt, hvilket ville medføre
særreguleringer ved slutbereg-
ningen af skatten i alle de til-
fælde, hvor aktionærerne havde
bopæl i en anden kommune end
den, hvor aktieselskabet var regi-
streret som hjemmehørende.
Sådanne særreguleringer und-
gås, hvor udbytteskatten gøres
definitiv, og der opnås herved en
væsentlig administrativ forenk-
ling i forhold til den tidligere fo-
reslåede ordning.
Udskrivningsprocenten for
kommuneskat af begrænset skat-
tepligtige skal ifølge forslaget ud-
gøre en gennemsnit af kommu-
nernes udskrivningsprocenter.
Gruppen af begrænset skatte-
pligtige vil typisk ikke have nær-
mere tilknytning til en bestemt
kommune, og man har derfor
fundet det mere hensigtsmæssigt
at udskrive kommuneskatten med
en fællesprocent for disse skatte-
ydere. A-skatten for begrænset
skattepligtige foreslås gennemført
som en definitiv skat. Dette vil
medføre en administrativ forenk-
ling, idet man undgår særregule-
ringer, navnlig af hensyn til det
betydelige antal sæsonarbejdere,
som hvert år udrejser fra Dan-
mark.
V/i PERSONFRADRAG
FOR ÆGTEPAR
Med hensyn til, hvem der skal
omfattes af skattepligten og, hvad
der skal anses for skattepligtig
indkomst, og hvilke fradrag der
kan foretages i indkomsten ved
opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, svarer til forslaget i ret
store træk til de danske regler.
Blandt de foreliggende afvigelser
skal dog som mere væsentlige
nævnes følgende: Ægtepar skal
efter de grønlandske regler sam-
beskattes, men således at der ved
beskatningen indrømmes dem i
alt l'/i personfradrag. De grøn-
landske aktieselskaber skal kun
beskattes af den del af deres
overskud, der henlægges, medens
udlodningerne kun skal beskattes
hos aktionærerne, således at dob-
beltbeskatning heraf undgås. Ef-
ter forslaget skal endvidere kapi-
talvinding ikke inddrages under
under beskatningen i Grønland.
Enfamiliehuse foreslås holdt uden
for indkomstopgørelsen, således
at der hverken skal medregnes
nogen lejeværdi eller kan fore-
tages noget fradrag for vedlige-
holdelse eller renter af gæld, der
har sikkerhed i sådanne huse.
Selvstændige fiskere og fangere
skal ikke medregne naturalieind-
tægt ved deres forbrug af egne
produkter. For lønmodtagere ind-
rømmes der et lønmodtagerfra-
drag på 10 “/(i af lønindtægten, dog
højst 1.000 kr. årligt. Der indfø-
res ikke fradragsret for udgifter
til kapitalforsikringer, men kun
for udgifter til renteforsikringer.
Med hensyn til opkrævning af
skatterne går forslaget ud på, at
der ligesom i Danmark for de fy-
siske personer indføres samtidig-
hedsbeskatning, således at der i
løbet af indkomståret opkræves
foreløbige skatter, der reguleres
efter indkomstårets udløb. Dette
gælder dog som nævnt ikke de
begrænset skattepligtige A-skat-
teydere, idet deres skat er en-
delig. De juridiske personer skal
ligesom i Danmark principielt ik-
ke svare forskudsskatter. Op-
krævningen af forskudsskatterne
skal i en del tilfælde ligesom i
Danmark ske ved indeholdelse i
indtægten som kildeskat, først og
fremmest med hensyn til lønind-
tægt. Der findes dog også i for-
slaget mulighed for at indføre
kildebeskatning i Grønland med
hensyn til fiskernes, fangernes og
foreholdernes indhandlingsbeløb.
For B-skatteyderne og for de af
en eventuel indhandlingskildeskat
omfattende skatteydere skal der
forud for indkomståret foretages
en forskudsregistrering. I modsæt-
ning til den danske ordning fore-
tages ikke almindelig forskudsre-
gistrering for andre skatteydere.
Skattesystemet i Grønland tæn-
kes ligesom i Danmark baseret på
anvendelsen af skattekort for den
enkelte skatteyder. Der er dog
den forskel, at man på skattekor-
tene kun tænker anført person-
fradrag og eventuelt lønmodta-
gerfradrag, men ikke individu-
elle ligningsmæssige fradrag.
Uudnyttede fradrag skal kunne
fremføres, hvilket vil have betyd-
ning ved svingende indtægter,
som hyppigst forekommer i Grøn-
land. Skattekortet skal angive
den trækprocent, der skal anven-
des for den enkelte skatteyder.
Trækket beregnes mod den gæl-
dende udskrivningsprocent for
den kommunale indkomstskat og
den gældende udskrivningspro-
cent for udligningsskatten. Regu-
leringen vedrørende eventuelle
individuelle ligningsmæssige fra-
drag foretages først i forbindelse
med slutligningen.
OPKRÆVNINGEN FORRETAGES
AF KOMMUNERNE
Opkrævningen af skatterne såvel
den kommunale skat som udlig-
ningsskatten skal i Grønland fo-
retages af kommunerne. Hertil
skal de indeholdelsespligtige ind-
betale de indeholdte forskuds-
skatter og skatteyderne indbetale
B-skat og tilsvaret af eventuel
restskat i forbindelse med den
endelige ligning efter indkomst-
årets udløb. Udbytteskat og skat
for begrænset A-skattepligtige
med bopæl uden for Grønland
indbetales dog til skatteinspekto-
ratet.
Den foreløbige fordeling af de
kommunale indkomstskatter sker
på grundlag af et overslag over
provenuet udarbejdet af hver en-
kelt kommune.
Dette overslag afgives inden
hvert års 1. december, hvilket
muliggør at kommunerne har
kendskab til de skattepligtige
personer, der er tilmeldt folkere-
gistret pr. 1. november, og hvis
kommuneskat ifølge forslaget skal
tilfalde vedkommende kommune.
Det har nøje været overvejet,
hvorvidt man burde gennemføre
en fordeling af en persons kom-
muneskatter mellem flere kom-
muner, såfremt indtægten blev
opnået forskellige steder. Imid-
lertid har det vist sig, at en sådan
ordning ville medføre urimelige
administrative vanskeligheder,
hvortil kommer, at man vil for-
dele bopælskommunerne, hvor
hovedparten af udgifterne må
forventes at ligge. Man har der-
for holdt fast ved, at bopælsfor-
holdene pr. 1. november før ind-
komståret skal være afgørende,
således at der ikke ændres ved
dette forhold i årets løb.
Med hensyn til skatternes af-
regning bemærkes, at de indgå-
ede skattebeløb afregnes måneds-
vis og fordeles mellem kommu-
nerne i forhold til overslagene.
Efter årets udløb foretages ende-
lig afregning, således at skatte-
provenuet fordeles nøjagtigt til
samtlige kommuner. Forskelsbe-
løb udlignes snarest muligt.
Med hensyn til foreløbig og en-
delig afregning af udligningsskat
følges tilsvarende retningslinier.
PERSONALET
Der skal efter forslaget i hver
kommune i Grønland oprettes en
ligningskommission med 3 med-
lemmer, der vælges af kommu-
nalbestyrelsen.
Der skal oprettes et fælles skat-
teråd for Grønland med 5 med-
lemmer, der vælges af landsrådet.
Ligningskommissionen skal fore-
tage forskudsregistrering og fore-
tage en foreløbig ansættelse på
grundlag af de indgivne selvan-
givelser efter indkomstårets ud-
løb og afgive indstilling om skat-
teansættelserne til skatterådet,
der foretager den endelige lig-
ning.
Om administrationen i øvrigt
bemærkes, at der forudsættes op-
rettet et skatteinspektorat, som
foruden at varetage centrale ad-
ministrative funktioner vil funge-
re som sekretariat for skatterå-
det. Den lokale skatteadministra-
tion forudsættes knyttet til kæm-
nerkontorerne.
Det påregnes, at der i skattein-
spektoratet skal ansættes ca. 12
medarbejdere, hvoraf de fleste
må have forudsætninger med hen-
syn til skatteadministration og
regnskabsvæsen.
Personalebehovet i kommuner-
ne er vanskeligere at vurdere, idet
skattevæsenet vil blive integreret
i kæmnerkontorerne og vil kom-
me til at belaste en række af de
øvrige afdelinger, f.eks. folkere-
gistret, bogholderiet, kasserer-
kontoret, incassoafdelingen og ef-
hånden også socialkontoret. Det
særlige skattepersonale vil dog
formentlig kunne sættes til 1 per-
son i de mellemstore kommuner
og 2 personer i de store kommu-
ner. For Godthåbs vedkommende
kan der anslås et behov på 3 per-
soner, idet man formentlig i no-
gen grad vil kunne trække på di-
rekte bistand fra skatteinspek-
toratet. For de mindste kommu-
ners vedkommende bliver der
næppe tale om ansættelse af sær-
ligt personale.
Det samlede personalebehov
skulle herefter udgøre ca. 35 per-
soner, hvoraf ca. 10 ikke-hjem-
mehørende, alt under forudsæt-
ning af, at det nødvendige antal
hjemmehørende emner melder
sig. De årlige lønudgifter skulle
under de givne forudsætninger
udgøre ca. 1,5 miil. kr., hvortil
kommer udgifter til kontorhold,
boliger og rejser m.v.
DET BEREGNEDE PROVENU
For såvidt angår det beregnede
provenu af de foreslåede ind-
komstskatter, rådede man i den
oprindelige arbejdsgruppe over et
materiale vedrørende 1967/68.
Med den reservation, at materialet
var temmelig ufuldkomment, nå-
ede man frem til, at provenuet
ville variere fra 14 mili. kr. ved
anvendelse af et personfradrag på
25.000 kr. og en samlet skattepro-
cent på 20 og op til 43,5 miil. kr.
ved anvendelse af et personfra-
drag på 10.000 kr. og en skatte-
procent på 30. Antallet af skatte-
ydere, hjemmehørende og ikke-
hjemmehørende, varierede under
de samme forudsætninger fra
4.600 til ialt 10.200. Det må imid-
lertid bemærkes, at antallet af
hjemmehørende skatteydere sti-
ger fra 600 til 6.000, mens antallet
af ikke-hjemmehørende stiger fra
4.000 til 4.200.
En noget tilsvarende prognose
baseret på indkomstforholdene i
1969 viser, at det beregnede pro-
venu varierer mellem 20 mili. kr.
ved anvendelse af et personfra-
drag på 24.000 kr. og en skatte-
procent på 20 og 59,4 mili. kr. ved
anvendelse af et personfradrag
på 12.000 kr. og en skatteprocent
på 30, mens antallet af skatteyde-
re ventes at ligge mellem 5.150 og
10.150. dette tal udgør hjemme-
hørende henholdsvis 750 og 5.500,
mens de ikke-hjemmehørende
skatteydere andrager henholdsvis
4.400 og 4.450.
For 1970 råder man over et sta-
tistisk materiale, som ved anven-
delse af samme personfradrag og
skatteprocenter som ovenfor ved-
rørende 1969 gør det muligt at
beregne provenuet til at ligge
mellem 22,6 mili. kr. og 72,6 mili.
kr. Materialet muliggør ikke no-
gen opgørelse over antallet af
skatteydere.
Grønlands landsråd har fore-
løbig udtalt sig til gunst for et
personfradrag på 15.000 kr., og
med dette som udgangspunkt vil
man på grundlag af indkomstfor-
holdene i 1969 kunne anslå pro-
venuet til at variere mellem 33,2
mili. kr. med en skatteprocent på
20 og 49,8 miil. kr. med en skatte-
procent på 30.
Antallet af skatteydere kan an-
slås til ialt 8.200, hvoraf 3.600
hjemmehørende og 4.600 ikke-
hj emmehørende.
Som det fremgår, kan der kon-
stateres en betydelig stigning i
indkomstmængden fra 1967 til
1970.
Det er næppe urimeligt at an-
tage, at det samlede antal skatte-
ydere i 1974, med et personfra-
drag på 15.000 kr., når op på ca.
10.000 nogenlunde ligeligt fordelt
mellem hjemmehørende og ikke-
hjemmehørende.
Fortsætter indkomstudviklin-
gen uændret i de kommende år,
vil der endvidere blive tale om
en ganske væsentlig stigning i det
beregnede skatteprovenu, hedder
det bl.a. i arbejdsgruppens rede-
gørelser.
Vuggestueleder
Til Vuggestuen „Vivi“ Narssak søges snarest en leder.
Vuggestuen „Vivi“ er en selvejende daginstitution normeret til
35 børn.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter regulativ for personale
ved dag- og døgninstitutioner for børn og unge i Grønland.
Ansøgning bilagt fotokopier af eksamensbeviser, anbefalinger
og oplysninger om tidligere beskæftigelse stiles til bestyrelsen
for Vuggestuen „Vivi“ Narssak.
6