Atuagagdliutit - 22.06.1972, Síða 10

Bliver indkomstbeskatning
indført 1. januar 1974?
En række landsrådsmedlemmer sætter dog pris på, at grønlandske,
dobbeltesprogede medarbejdere først er blevet uddannet, inden ind-
komstbeskatningen bliver indført i Grønland.
En arbejdsgruppe, der har udarbejdet et revideret forslag til indkomst-
beskatning i Grønland, regner med, at indkomstbeskatningen bliver
indført 1. januar 1974. Men under et uformelt møde før landsrådets for-
forårssamling blev det stærkt understreget af flere landsrådsmedlem-
mer, at indkomstbeskatningen først bør indføres i Grønland, når
dobbeltsprogede, grønlandske medarbejdere er blevet uddannet.
Ekspeditionssekretær Erik Bahl,
Ministeriet for Grønland, der be-
svarede spørgsmål fra landsråds-
medlemmerne, oplyste bl. a., at
arbejdet med lovforslaget ikke
bliver færdigt i år. Lovforslaget
skulle fremsættes inden Folke-
tingets sommerferie og genfrem-
sættes i begyndelsen af den næ-
ste Folketings-samling. Men ek-
spedidionssekretæren troede dog
ikke, at arbejdet med lovforsla-
get skulle forrykke tidspunktet
for indførelse af indkomstskat i
Grønland 1. januar 1974. I de
kommende måneder skal der ud-
arbejdes blanketter og formula-
rer, og der skal uddannes med-
arbejdere — bl. a. dobbeltspro-
gede grønlændere. Dette skal fo-
regå i samarbejde med Danmarks
Forvaltningshøjskole. Kæmnerne
får instruktionskurser, og et ny-
oprettet skatteinspektorat vil
være i stand til at yde en effek-
tiv konsulentbistand til kommu-
nerne både i det løbende arbejde
og ved gennemførelse af lokale
kurser og instruktioner, såvel for
personale som for medlemmer af
kommunalbestyrelser, lignings-
kommissioner og lokale nærings-
drivende.
KRAV FRA MEDLEMMERNE
Erik Bahl oplyste, at en prøve-
selvangivelse skal udfyldes næste
år, og 1. januar 1974 indføres ind-
komstbeskatningen, hvis planer-
ne da ikke bliver ændret. En lø-
bende kontakt med landsrådets
forretningsudvalg og tiere besøg
af skattemyndigheder fra Dan-
mark vil indgå i forberedelses-
arbejdet. Det er ministeriets op-
fattelse, at det ikke er nødven-
digt med at fremsende lovforsla-
get til landsrådet. Kun nogle få
punkter kan forelægges, og disse
kan drøftes i landsrådet mellem
de to Folketings-samlinger. —
Naturligvis kan vi tage hensyn
til alt, hvad der fremkommer i
dag, sagde Erik Bahl.
Lars Emil Johansen understre-
gede, at landsrådet sætter pris
på, at medarbejderne har fået
uddannelse, inden der bliver ind-
ført indkomstbeskatning i Grøn-
land. — Min betingelse for, at
indkomstbeskatningen heroppe
bliver indført 1. januar 1974 er,
at den grønlandske arbejdskraft
er blevet uddannet inden denne
dag, sagde han og spurgte, om
de andre medlemmer var enige
med ham i, at de kommende grøn-
landske medarbejdere i skatte-
administrationen bør have en
større løn end GAS eller HK kan
tilbyde. — Skal man have en
kvalificeret arbejdskraft, må man
også betale prisen for denne, sag-
de han. Johansen mente i øvrigt,
at 3—4 skattekonsulenter er for
få til at udføre arbejdet for hele
Grønland tilfredsstillende. —
Hvem skal sørge for oplysnings-
arbejdet? spurgte han.
Ekspeditionssekretær Bahl sva-
rede, at arbejdsgruppen anså 4—5
konsulenter som et passende an-
tal til at dække hele Grønland.
Viser det sig, at de er for få, kan
man antage flere. Personfradra-
gets størrelse bliver afgørende
for, hvor mange der kommer til
at betale skat. Uddannelsesgrup-
pen har også den oplysningsmæs-
sige opgave, og der er allerede
etableret et samarbejde bl. a. med
G.O.F.
Jonathan Motzfeldt kunne hel-
ler ikke gå ind for, at indkomst-
beskatningen bliver indført her-
oppe 1. januar 1974, da han ikke
ønsker en forceret uddannelse af
det grønlandske personale. Han
anbefalede, at de lukkede TV-
net i Grønland også bliver ud-
nyttet i oplysningsarbejdet. Han
spurgte, om de ansatte i de ame-
rikanske baser også skal betale
indkomstskat, da de bor på grøn-
landsk område.
Ekspeditionssekretær Bahl
gjorde opmærksom på, at de ame-
rikanske baser mangler bl. a. de
myndigheder, som man har i et
normalt samfund. Derfor troede
han ikke på, at indkomstbeskat-
ningen vil ramme det amerikan-
ske personel — også p. gr. af in-
ternationale regler. Sagen ligger
uden for arbejdsgruppens kompe-
tence. Ekspeditionssekretæren
havde spekuleret på, om film kan
bruges i oplysningsarbejdet bl. a.
via de lukkede TV-net. Han var
enig med Jonathan Motzfeldt med
hensyn til personaleuddannelsen,
men gjorde opmærksom på, at
gruppens arbejde var forceret,
fordi Folketinget forlangte at
indkomstbeskatningen i Grønland
bliver indført 1. januar 1973 i for-
bindelse med den nye tjeneste-
mandslov.
Otto Steenholdt: — Jeg har den
opfattelse, at de kommende grøn-
landske medarbejdere i skatte-
administrationen vil rejse hjem
lige så snart deres uddannelse i
Danmark er færdig. Det vil være
en fordel, hvis de kan tilbringe
nogle arbsjdsår i Danmark for at
få en bedre indsigt i deres ar-
bejde, da forbindelsen mellem
Godthåb og omverdenen under-
tiden kan være vanskelig.
Ekspeditionssekretær Bahl: —
Vi har også spekuleret over, om
de grønlandske medarbejdere
ikke har godt af at supplere de-
res uddannelse med et ophold i
Danmark efter udstået læretid,
men uddannelses- og skatteeks-
perterne frarådede dette, da der
er temmelig store forskelle mel-
lem de danske og grønlandske
skattesystemer. Det grønlandske
system er meget mindre kompli-
ceret end det danske system. På
længere sigt er det meningen, at
de grønlandske medarbejdere kan
blive videreuddannet i Danmark
— men først efter flere års ar-
bejde i Grønland.
OPLYSNING
Ole Berglund: — Forslaget er ud-
arbejdet efter kildeskatteloven.
Det er mærkeligt at høre den
sidste bemærkning, sagde han.
Berglund mente, at det er alt
for sent med at udfylde en prøve-
selvangivelse næste år. Han tror,
at landsrådsmedlemmerne ikke
engang får mulighed for at be-
nytte den i deres forsøg på at
forklare vælgerne, hvad ind-
komstskat er for noget. Da prø-
ve-selvangivelsen kan fremstilles
efter det nuværende forslag —
og da den er det bedste materiale
i oplysningsarbejdet — foreslog
han, at den bliver fremstillet sna-
rest muligt. Selv om kildeskat-
ten er blevet indført i Danmark,
må lønmodtagerne vente på efter-
regulering i op til 29 måneder.
— Skal vi også vente i 29 måne-
der for at få at vide, om vi har
betalt for meget eller for lidt i
skat? spurgte Berglund.
Ekspeditionssekretær Bahl sva-
rede benægtende til det sidste
spørgsmål. Gennem ligningsar-
bejdet finder man frem til den
nøjagtige skat. Reguleringen skal
foregå inden 1. september næste
år, men restskat, der skal indbe-
tales i september, oktober og no-
vember, skal have et tillæg på
otte procent ifølge forslaget.
På et spørgsmål fra Lars Emil
Johansen svarede ekspeditions-
sekretær Bahl, at han ikke tror
på, at konsulenterne bliver per-
manent stationeret i Nord- og
Sydgrønland, men at de bliver
udstationeret i længere perioder
på forskellige steder.
KORT FRIST
Jørgen Olsen pegede på, at de
beregnede udgifter i forbindelse
med indkomstbeskatningen på
1 V2—2 miil. kr. er nu steget til
4—5 mili. kr. Han spurgte, om
staten kan betale medarbejdernes
løn til at begynde med, da det
vil være nødvendigt at have et
større antal udsendte. For at spa-
re på udgifterne ville Jørgen Ol-
sen foretrække, at indkomstbe-
skatningen først bliver indført,
når grønlænderne bliver i stand
til at køre administrationen.
Ekspeditionssekretær Bahl sag-
de, at de første medarbejdere i
skatteadministrationen må være
meget kvalificerede, og når fri-
sten for indførelsen af indkomst-
beskatningen er så kort, koster
det ekstra penge. Begyndervan-
skelighederne vil også koste
ekstra penge.
Lars Chemnitz: — Hvorlænge
kan vi forhale indførelsen af
indkomstbeskatningen i Grønland
blot for at få fat på grønlandsk
arbejdskraft? I vores budgetprog-
noser regner vi med, at indkomst-
beskatningen bliver indført fra
1974. Hvis landsrådet tøver, kan
vi risikere, at Folketinget be-
stemmer, hvornår direkte skatter
bliver indført heroppe. En sådan
beslutning vil ikke være så god
for os, sagde landsrådsformanden
og støttede Jørgen Olsens forslag
om, at de første medarbejdere
i den grønlandske skatteadmini-
stration bliver udlånt af staten.
ANKEMULIGHEDER
Ekspeditionssekretær Bahl op-
lyste, at arbejdsgruppen har sig-
tet på kun tre måneders ansæt-
telse for nogle af de udsendte
medarbejdere. Derfor bliver det
nok svært at få fat på de bedste
medarbejdere til Grønland.
Med hensyn til ankemuligheder
for skatteydere oplyste ekspedi-
tionssekretæren, at man kan kla-
ge til skatterådet gennem lig-
ningskommissionen og derefter gå
til Grønlands Landsret. Spørgs-
målet er blevet drøftet med
landshøvdingen og landsdomme-
ren. Man er blevet enige om, at
det er en betydelig fordel, hvis
der bliver oprettet en særlig an-
keinstans — svarende til lands-
skatteretten i Danmark. I de før-
ste år vil der forekomme mange
tvivlsspørgsmål. Derfor er det
nødvendigt med et ankenævn.
Otto Steenholdt pegede på, at
2/3 af lønmodtagerne i Grønland
får deres løn af staten og spurgte,
om man ikke kan spare på skatte-
administrationsudgifterne ved at
trække skatten fra, når lønnen
bliver udbetalt.
Ekspeditionssekretær Bahl op-
lyste, at en central administra-
tion med EDB-anlæg er planlagt
i København. Dér kan man spare
på administrationsudgifterne.
Lars Emil Johansen: — Mig be-
kendt foreligger der ikke en po-
litisk beslutning om. hvornår
indkomstbeskatningen skal indfø-
res. Under vores udarbejdelse af
prognoser var der ingen, der
nævnte 1. januar 1974. Hvad sker
der, hvis der bliver et års udsæt-
telse, fordi der ikke er blevet ud-
dannet et tilstrækkeligt antal
dobbeltsprogede medarbejdere
eller man mener, at administra-
tionen bliver alt for kompliceret?
Senere skal vi behandle en ny
budgetprognose, og den ser ikke
så sort ud som først antaget.
Regnskabschef Hansepåjuk
Gabrielsen nævnte, at ifølge bud-
getprognosen skulle landskassen
have følgende underskud: Syv
mili. kr. i 1971, 14 miil. kr. i 1972,
16 mili. kr. i 1973 og 15 mili. kr.
i 1974. Efter inddrivelse af afgif-
ter blev der overskud sidste år,
og der bliver også overskud både
i år og næste år.
Formanden understregede, at
det var landsrådets planlægnings-
udvalg, der udarbejdede budget-
prognoserne. Lars Emil Johansen
er medlem af dette udvalg, og
man behøver ikke at blande poli-
tiske beslutninger i udvalgets ar-
bejde.
Jonathan Motzfeldt mente, at
landsrådet ikke kunne støtte sig
til budgetprognoser, da tallene for
prognoser og budgetter er for for-
skellige. Han støttede tanken om
etablering af en landsskatteret,
men pegede på, at det er meget
svært at tage stilling til udlig-
ningsfonden, sålænge byrde- og
opgavefordelingsudvalget ikke er
færdig med sit arbejde. Han
spurgte om, hvorfor der bliver
kun 1 V2 fradrag for et ægtepar
i Grønland, når et ægtepar i Dan-
mark har fuld fradrag.
Ekspeditionssekretær Bahl op-
lyste, at der er bestemte former
for hustruindtægter, der beskat-
tes i Danmark. I Danmark har
man en progressiv beskatning. I
Grønland bliver der tale om min-
dre skattebyrder end i Danmark,
da den samme procentsats skal
anvendes overfor alle indkomster,
hvis forslaget bliver fulgt.
K’issunguaK Kristiansen støtte-
de indførelsen af en udlignings-
fond, da fangerne har været med
til at opretholde industrianlæg på
Vestkysten ved hjælp af overskud
fra skindauktionerne.
Jørgen Olsen troede ikke på,
at det bliver så nødvendigt med
et ankenævn, fordi mange af
skatteyderne i de først år vil have
små indkomster. Han var imod
etablering af alt for mange in-
stanser.
Ekspeditionssekretær Bahl: —
Det er ikke tanken, at skatte-
rådet bliver et stort apparat. Vi
forventer dog, at der bliver mange
klager i de første år.
FREMMEDE FISKERE
OG SÆSONARBEJDERE
David Broberg: — Skal fiskere
uden fast bopæl i Grønland, men
som lander deres fangster til de
grønlandske anlæg, ikke betale
skat? Skal sæsonarbejdere heller
ikke betale skat til deres forelø-
bige opholdskommuner?
Ekspeditionssekretær Bahl: —
Sæsonarbejderne vil betale en
begrænset skat under deres op-
hold i Grønland. Men man kan
ikke forlange, at fremmede fiske-
re, der lander deres fangster f.
eks. i Færingehavn, skal betale
skat til Grønland. Man kan ikke
kontrollere, om de overhovedet
lander fangster.
Marius Abeisen støttede for-
manden i hans synspunkt om, at
indkomstbeskatningen bliver ind-
ført 1. januar 1974, hvis landsrå-
dets krav bl. a. om uddannelse
af dobbeltsprogede medarbejdere
kan blive indfriet til den tid.
r" « Janussen.
kuttere 30 fodilik tuniniagax
GR 7-136 „Ivigssuit", Sisimiune GTO-p amutsivianltOK erhvervs-
støtteudvalgimit pigineicartoK matumuna atautsikut angnerpå-
mik erhvervsstøtteudvalgip akuerisinaussånik akilersitdlugo tu-
niniarneKarpoK.
påsissutigssat angatdlåmut tungassut:
sananeKarpoK 1962 Hou-me.
BRT.: 8,39. NRT.: 3,97.
motor: 30 HK Hundested, 1962-imérsoK.
umiatsiartå: Kissuk mångertumineK.
angatdlat månåkutut inera avdlångortinago misigssorérnerati-
gut tunineKåsaoK. KanoK akilerumasinaunerdlugo nalunaerutit
1. august 1972-ip tungånut Manitsume kæmnerimut ingerdla-
tineKarsinåuput.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET.
30 fods kutter til salg
GR 7-136 „Ivigssuit", der henligger på GTOs værft i Holsteins-
borg og som ejes af Erhvervsstøtteudvalget, udbydes herved til
salg for højeste kontante bud, der kan accepteres af Erhvervs-
støtteudvalget.
Data for fartøjet:
bygget i 1962 i Hou.
BRT: 8,39. NRT: 3,97.
motor: 30 HK Hundested, årgang 1962.
skroget: eg på eg.
Fartøjet sælges som det forefindes og som beset.
Tilbud kan indtil den 1. august 19772 indgives til Kæmneren
i Sukkertoppen.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET.
10