Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb .................................. kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland .................................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ............................. kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ............................ kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiOnera, NQngme ....................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiOnera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naxitat
nårtuersitarneK pivdlugo
nangmineK inatsiseKåsaugut
amigartorutit 2 mili. kr.
rejerniutigssaileKineK pissutigalugo Ilulissane fabrike novem-
berip nånerane sujorna niorKutigssianut naleridutdlugo 50
tonsinik inorssartoK
novemberip sapålip akunera kingugdleu Ilulissane fabrikerssuan su-
livfiungilaic rejegssaileKineu pissutigalugo, sapåtip akunerane tåssane
uvdlormut tulåuneKartartut rejet 4 tonsit nåmångingmata igdlonar-
fingme fabrikit mardlussut suliagssaKartisavdlugit. rejegssaileuineic
pissutauvortaoK novemberip nålernerane KGH-ip fabrikiata rejet su-
jorna inerdlugit niorKusiat 50 tonsinik inormagit. 1970-imut nalermut-
dlugo rejet nioricusiarerigkat 150 tonsinik kinguariarsimåput.
julip 19-iåne 1956 sarxumiOssivox
taimane landsrådimut sujuligtai-
ssQssok landshøvdingimut taortau-
ssok N. O. Christensen, nårtuner-
mut tungatitdlugo årxigssussiner-
nik åma nårtuersitarnermik inatsf-
mik, nalunaerdlune inatsit tåuna
åma Kalåtdlit-nunånut atortQlersoK.
inatsisip imarissånik landsråde
naitsumik tusardlerneKarpoK oxa-
IQserissagssardlo tugdleK sångne-
Kardlune.
sujuligtaissoK aperxutexarfigine-
KångilaK oKatdlisigineKaratigdlo
kalåtdlit nårtuersitarnerånut tunga-
ssut, danskit periarfigssåinit av-
dlåussut, isumaKartoKarunardlune:
Danmarkime atorsfnaugame åma
Kalåtdlit-nunåne ajornaviarsimå-
ngilaK. aperKut pingåKissoK ilagQ-
tTnardlune KångerneKarpoK ersser-
KigsuliortoKarane sujumutdlo issi-
gisinaunermik nivtaissoKarane.
nunasiaunerup nalå taimane xå-
ngerneKavigsimångilaK.
taimanernit måna ukiut 16 xå-
ngiusimåput uvdlumfkutdlo xulari-
neKångilaK Kalåtdlit-nunåt måna
nunasiaunermik xångisimassox ag-
dlåme nunasiaunerme erxarsartar-
nermik KimatsilersimassoK. aper-
Kutauvordle tamåna danskit politi-
kerit påsisimaneråt. tåssame avtse
Kristeligt Dagblad agdlagpoK er-
xartOssissoxarnfkut ministere K.
Axel Nielsen pilerssåruteKartoK
inatsit tåuna pingitsaillssumik Ka-
låtdlit-nunåne Savalingmiunilo a-
Vor egen
19. juli 1956 forelagde daværende
formand for landsrådet, konstitue-
ret landshøvding N. O. Christen-
sen, en ny dansk lov om foran-
staltninger vedrørende svanger-
skab, blandt andet svangerskabs-
afbrydelse, med meddelelsen om,
at nu galdt den lov også i Grøn-
land. Landsrådet blev kort orien-
teret om lovens indhold, og man
gik videre til næste dagsordens-
punkt.
Der var ingen spørgsmål til for-
manden, ingen diskussion om de
sider ved den grønlandske abort-
problematik, som adskiller sig fra
de danske forudsætninger. Hvad
der var godt for Danmark, var sik-
kert også godt for Grønland. Sløv-
hed, apati, ingen bid, ingen selv-
stændig samfundsvision.
Kolonitiden var ikke helt over-
stået dengang.
Der er nu gået 16 år, og ingen
her til lands betvivler i dag, at
Grønland er ude af kolonitiden og
endog på vej ud af kolonimenta-
tortulersiniardlugo landsråde lag-
tingilo Kulauttnardlugit.
avisit ardlagdlit agdlagput fol-
keting i mut ilaussortat Inge Fischer
åma Helle Degn pfssutigssaxarso-
ringningitsut ajornauteKångitsumik
nårtuersitarnerup Kalåtdlit-nunåne
atortulingfnigssånik.
ajornauteKångitsumigdle nårtuer-
sitarnerup måne atullngfnigssånut
pfssutigssaK nåmagtoK tåssa ka-
låtdlit akuerisimångingmåssuk ta-
matuma Kalåtdlit-nunånut erxune-
Karnigsså.
erxartussissoxarnikut ministerip
Kalåtdlit-nunånut tungatitdlugo pi-
lerssåruteKarneranik agdlagaK er-
Kortusimåsånglkaluarpatdlunit tu-
pigusutigingitsugagssåungilax dan-
skit avisiat påsinerdluinermik tai-
måitumik erxartuisinaungmat. pl-
ssutaugun arpord le Kalåtdlit-nunå-
ta ingmikut inatsisiliutariaxångine-
ranik Danmarkime erxarsartarnex
— isumaxartoxartarmåme Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkip ingmlkortui-
sut avdlatut Tnartox.
taimaingmat måna Kalåtdlit-nu-
nåne nårtuersitarnermik oxatdllne-
rup autdlartlnerane tamanut måna
ersserxigsarnexardle: Kalåtdlit-
nunåt Danmarkip avangnardlersarT-
nångilå. uvagut inuiauvugut avdlat
ingmikut nagguvexartut kulture-
xartutdlo inatsisiliorneruvdlo tu-
ngåtigut avdlatut periarfigssaxar-
tut.
taimaingmat nårtuersltarnex piv-
dlugo nangminerissamik inatsise-
xartariaxarpugut.
abortlov
litetens tid. Men om det er gået
op for danske politikere er et an-
det spørgsmål. I hvert fald har
Kristeligt Dagblad skrevet, at ju-
stitsminister K. Axel Nielsen havde
planer om at påtvinge Færøerne
og Grønland den nye lov om fri
abort henover hovedet på hen-
holdsvis lagting og landsråd.
Flere andre aviser har skrevet,
at folketingsmedlem Inge Fischer
Møller sammen med Helle Degn
ikke kan se nogen fornuftig grund
til, at fri abort ikke skulle gælde
for Grønland.
Det er alene grund nok, at grøn-
lænderne ikke har bestemt, at der
skal indføres fri abort i Grønland.
Selvom det selvfølgelig ikke kan
passe, at justitsministeren påtæn-
ker sådan et overgreb overfor
denne meget specielle landsdel,
må det alligevel undre, at det over-
hovedet har været muligt for en
dansk avis at referere en sådan
misforståelse. Men det skyldes nok
en i Danmark udbredt indstilling
— 1970-ime niorxusianut naler-
Kiutdlugo 2 miil. kr. ånaivavut,
ukiormånalo nautsorssutigårput
2 miil. kr-nik amigartorutexar-
nigssax, fabrikip pissortå Sven
Kelsen oKarpox. fabrike nåmag-
tunik suliagssaKåsagpat rejemiu-
tit 50 atorfigssaKartipavut, au-
ssax månale sapåtip akunerane
amerdlanerpauvfingmingne rejer-
niutit måunga tuléussuissut 34-
usimåput. måna rejemiutit 13—
14-Inångorput.
aussamutdle tugdlermut kutte-
rit amerdlinigssåt neriunautexar-
pox. rejermat arfinigdlit er-
hvervsstøttimit taorsigagssarsisi-
måput nutånik angatdlatitårnig-
ssamut. åmåtaordle privatimik
fabrike rejerniutinik nutånik pi-
ngasunik pisårtugssauvoK kisalo
KGH mardlungnik kutterertår-
tugssauvdlune misilivdlune auli-
sarnermut fabrikimigdlo pilersui-
nermut atornexartugssanik. kut-
terit nutåt arxanigdlit tåuko Ilu-
lissanit autdlakåvexartugssåuput,
amerdlissutaussutdle nåmarxajå-
ngitdlat. sule angatdlatit xulit a-
migautaussugssåuput neriugpu-
gutdle tåuko Kujatånit pisinauju-
mårdlugit.
niorKusiat nutåt
ukioK måna nutånik niorxusior-
simavugut, tåssalo rejet tukåt-
dlartitdlugit xerititat ingmikut
— Nedgangen skyldes dels lakse-
fiskeriet og dels den usandsynlig
dårlige sommer, siger fabriksle-
der Verner Køhier. Vi har haft
mange liggedage på grund af tåge
og blæsevejr, specielt i forårsmå-
nederne. Der var ikke tale om
nedgang i forekomsterne, men
under laksefiskeriet kneb det me-
get med tilførslerne.
I år deltog 40 kuttere i reje-
fiskeriet, hvoraf de 30—35 var
effektive. Der har været arbejds-
kraft nok sæsonen igennem. For-
overfor spørgsmålet om særlovgiv-
ning for Grønland — som om Grøn-
land bare var en landsdel på linie
med Anholt eller Rømø.
Så lad det nu, ved den grøn-
landske abortdebats begyndelse,
een gang for alle blive slået en-
tydigt fast: Grønland er ikke bare
et stykke Norddanmark. Vi er et
andet folk, om ikke statsretligt, så
etnisk, kulturelt og i lovgivnings-
mæssige forudsætninger.
Vi skal og må have vor egen
abortlov.
portugkat ilåtigut 75 grammarmik
oximåissusilerdlugit. rejet taima
niorKusiat piumaneKardluarput,
takuvdlugitdlo naKitdlugit xeriti-
tanit issikoringneruvdlutik.
rejerniarnermik unigtitsinerup
nalåne niorKutigssiagssat 150
tons ånaivavut, kinguariarner-
mutdle tåuko kisimik pissutaor-
Kajångitdlat, tåssame sapåtip a-
Den sidste uge i november lå den
store rejefabrik i Jakobshavn
stille på grund af råvaremangel.
De 4 tons rejer, som blev landet
i denne uge, var ikke nok til at
beskæftige byens to fabrikker.
Mangel på råvarer var ligeledes
skyld i, at KGHs fabrik sidst i
november var 50 tons færdigvarer
bagud i sammenligning med pro-
duktionen sidste år. Der var tale
om en tilbagegang på 150 tons
færdigvarer i forhold til 1970.
— Vi har tab på 2 mili. kr. i
forhold til produktionen i 1970,
og i år regner vi med et under-
skud på 2 miil. kr., siger fabriks-
leder Sven Kelsen. Vi har brug
uden 15 piger fra Østkysten har
man haft ca. 100 udenbys arbej-
dere uden kontrakt. Men byen er
efterhånden så stor, at det næsten
ikke mere er nødvendigt med
udenbys arbejdskraft.
En kutter har i sæsonens løb
fisket med en type trawl med
stålskovl og nye slags ruller, som
har givet meget fine resultater.
Flere kuttere har til næste sæson
bestilt den slags trawl.
Julut.
kunerinå rejemiamex unigtine-
Karsimangmat. fabrikit mardluv-
dlutik niorKusiagssat 1000 tons
sule åmalo suliarisinausimagalu-
arpait inerigkanik 230 tons nale-
Kartut, ilumutdlime rejet nåmag-
tut pineKarsinausimagaluarpata.
K’utdligssanit nugtorpagssuit
maunga pineratigut sulissugssat
nåmagsimagaluarput niorKutig-
ssiornermut amerdlissutigssat tai-
nexartut suliarisinåusavdlugit.
Ilulissane fabrike måna kalå-
linarnik formandexalerpoK. 1970-
ime formandit aggersitat sisamau-
simåput, Kanigtukutdle formandit
tåuko kingugdlersåt avalagpoK.
åmåtaordle maskinarbejderit a-
torfingmut sungiusarsimassut si-
samat K’utdligssaningånérsut
maskinarbejderit aggersitat pi-
ngasut taorsersimavait. fabriki-
me pissortap Sven Kelsenip naut-
sorssutigå pingårnerussutigut ka-
låtdlit sulissorineKaleriartuinar-
nerat ingerdlåinåsassoK.
Julut.
for 50 kuttere for at få fabrikken
fuldt beskæftiget, men på den
bedste uge i denne sæson havde
vi 34 både. Nu er kutterantallet
nede på 13—14 stykker.
Men til næste sæson er der håb
om at få flere kuttere. Seks fi-
skere har fået erhvervsstøttelån
til køb af nye kuttere. Desuden
får den private fabrik tre nye
både og KGH indsætter to nye
kuttere, som bruges til forsøgs-
fiskeri og forsyning af fabrikken.
De elleve nye kuttere får fast
station i Jakobshavn, men for-
øgelsen er langt fra nok. Vi kom-
mer til at mangle yderligere 10
både, som vi håber at få sydfra.
ET NYT PRODUKT
Vi har i år oparbejdet et nyt pro-
dukt. Det er løst frosne rejer,
specielt pakket helt ned til 75
gram. Der er godt salg af disse
rejer. De præsenterer sig meget
bedre for kunden end blokfrosne
rejer.
Under strejken mistede vi 150
tons råvarer, men det er langt
fra forklaringen på det hele.
Strejken var kun effektiv en uge.
De to fabrikker kunne have kørt
1000 tons råvarer eller 230 tons
færdigvarer mere, hvis der var
nok af dem. Efter de mange til-
flyttere fra K’utdligssat har byen
tilstrækkelig arbejdskraft til at
oparbejde de 1000 tons råvarer
mere.
Fabrikken i Jakobshavn er nu
selvforsynende med formænd. I
1970 var der 4 udsendte formænd,
men fornylig hjemsendtes den
siddste af de danske formænd.
Desuden har 4 faguddannede ma-
skinarbejdere fra K’utdligssat er-
stattet 3 udsendte maskinarbej-
dere. Fabriksleder Sven Kelsen
regner med, at den udvikling
fortsætter..
Julut.
FORSIDEN: Fotograf Bent Olsen er mester for forsidebilledet,
som stammer fra Godhavn. — I bugten ved „Sortesand" grund-
støder ofte isfjelde af imponerende størrelser, der ser fantastiske
ud på baggrund af de små træhuse, skriver han. — I næste nummer
bringes flere af Bent Olsens fremragende billeder sammen med
artikler om Godhavn.
sarxå: tåssa åssilissup Cent Olsenip torratdlatå K’exertarssuar-
mingånérsox. — kangerdliumanerme ilulissat alingnaxissut ikar-
dligtåinarput igdlunguanut nalerxiusimavdlutik kåkaginardluinartut,
agdlagpox. — normorume tugdlerme Bent Olsenip åssilissai amer-
dlanerussut ilångunexartugssåuput K’exertarssuarmingånit agdlau-
tigissanik ilavdlugit.
1 miil. enheder bagefter
Christianshåb-fabrikken har haft 450 tons mindre råvarebehandling end
sidste års rekord.
Rejefiskeriet i Diskobugten er gået væsentlig tilbage i sammenligning
med sidste år. Ved udgangen af november var fabrikken i Christians-
håb ca. 1 million enheder bagefter i forhold til produktionen i 1971,
som var 6,8 millioner enheder og absolut rekordår. I år regner man
med, at indhandlingen af råvarer når op på 2900 tons råvarer eller
450 tons mindre end sidste år. Det giver knap 5,9 mili. dåser rejer å
80 gram. 360 tons rejer af den samlede indhandling er transporteret
til Egedesminde til fremstilling af frosne rejer.
2 miil. kr. i underskud
Mangel på kuttere var skyld i, at fabrikken i Jakobshavn i slutningen
af november var 50 tons færdigvarer bagud i sammenligning med pro-
duktionen sidste år.
2