Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 3

i Grønland
Abort
For tredive år siden var hele den
vestlige verden i oprør over ty-
skernes grundige folkehygiejne.
Den ene rædselshistorie efter den
anden nåede den frie verdens
presse — og da krigen var af-
sluttet tre år senere, viste det sig,
at det ikke var den rene løgn og
propaganda altsammen: tyskerne
havde vitterligt for det almene
vels skyld og i folkesundhedens
navn gasset millioner af „mindre-
værdige" mennesker, udført de
mest smertefulde og nedværdi-
gende eksperimenter på levende
mænd og kvinder og var på vej
mod en lovgivning om systema-
tisk aflivning af sindssyge og
åndssvage.
Den frie verdens reaktion den-
gang var ubetinget præget af af-
sky og raseri. Dette djævelskab
skulle knuses — og knust blev
det. Hvorfor? Vel dels fordi ingen
normale mennesker kunne sidde
roligt og se på et sådant barbari
og myrderi, dels fordi hele den
vestlige kulturs menneskeopfat-
telse følte sig truet i sin grund-
vold: den jødisk-kristne tanke
om mennesket som „kronen på
Guds skaberværk", den franske
revolutions „frihed, lighed og bro-
derskab", den ateistiske humanis-
mes „mennesket i centrum", so-
cialismens internationale solidari-
tetsfølelse overfor de dårligst stil-
lede: alle gode og smukke tanker
om menneskets værdighed var her
blevet ramt i hjertekulen.
Den frie verdens efterreaktioner
udeblev heller ikke. I efterkrigs-
årene blev der talt og skrevet me-
get om menneskerettigheder og
menneskeværdighed. I 1948 fik
vi FNs menneskerettighedser-
klæring, og i 1966 FN-konven-
tionen om borgerlige og politiske
rettigheder, hvor bl. a. de ufødtes
ret til livet blev stadfæstet. Dan-
mark var medunderskriver af
begge disse konventioner.
Samtidig har vi i den vestlige
verden oplevet strømninger, som
går i den modsatte retning. Så-
ledes er der også — mer eller
mindre i det skjulte — blevet sagt
en del om betimeligheden af med-
lidenhedsdrab på hospitaler og al-
derdomshjem, og forsigtigt bliver
også spørgsmålet om de åndssvage
og sindssyge berørt. Denne for-
sigtighed er ikke blevet udvist i
abortspørgsmålet, som over det
meste af den vestlige verden er
blevet kørt frem med voksende
styrke op til den situation, hvor
vi står i dag. Overfor FN-kon-
ventionernes og de store religiøse
og humanistiske retningers prin-
cipielle respekt for menneskelivet
i enhver form og på ethvert sta-
dium fra undfangelse til død må
man sige, at spørgsmålene om
abort og medlidenhedsdrab er to
alen ud af eet og samme stykke.
I det lange løb skal de nok vise
sig at hænge sammen, og det
skorter da heller ikke på forud-
sigelser om, at når vi først har
fået den frie abort, så bliver det
medlidenhedsdrabet, som kommer
på lovgivningstapetet. Har man
sagt A, må man sige B.
Abortproblematikken er umå-
delig vidt forgrenet, og der skal
ikke i denne artikel forsøges no-
gen gennemgribende analyse. Lad
det snarere være at betragte som
et debatoplæg — for er der over-
hovedet noget område, som skal
til debat i den grønlandske of-
fentlighed, så er det dette. Her
må ingen anstrengelser skys for
at høre folkets stemme, for noget
mere vitalt lovgivningsanliggen-
de eksisterer simpelthen ikke i
vor nuværende situation. Her er
det tusindvis af små grønlænderes
liv eller død, som står på spil.
FOSTERET ET ET SPIRENDE
MENNESKE
Der er en talemåde, som med mel-
lemrum dukker op i debatten:
kvindens ret over sil eget legeme.
Med denne kliché forbigår man
i tavshed sagens kærne: at det
netop er et andet legeme end
kvindens, som står på spil. Lad
det blive sagt tydeligt: abort er
drab.
Drab af andre mennesker har
altid haft sin plads i samfundet.
Det er, kunne man næsten sige, en
ærlig sag. Dødsstraffen er langt-
fra afskaffet overalt i den civili-
serede verden. Værnepligtige op-
læres i at slå andre mennesker
ihjel. Politiet bevæbner man, for
at de om nødvendigt skal gøre
brug af deres våben. Regelret,
lovfæstet drab er en modbydelig
kendsgerning, men det er en
kendsgerning. Fortalerne for en
liberal abortlovgivning ønsker nu
at udvide den lovfæstede drabs-
ret til moders liv. Javel. Her er
der argumenter både for og imod,
men lad os allerførst være ærlige
og stå ved, at det er drab. Foste-
ret er ifølge den Store Danske
Ordbog „et ufødt barn", et ufuld-
stændigt menneske, et spirende
menneskeliv, som med al ønskelig
tydelighed kan skelnes fra mode-
rens. Endnu før man i 6.-8. uge
på normal lægelig måde kan fast-
slå graviditet med fuld sikkerhed
har det lille foster nået det voksne
menneskes struktur med hjerne-
og hjerteliv og med sin egen blod-
type. Og op til den tolvte uge må
dette spirende menneske altså af-
lives, iflg. dansk lov af 1970 og i
overtrædelse af, hvad Danmark
har forpligtet sig på overfor FN.
FOSTERBESKYTTENDE
LOVGIVNING
Lovgivning til beskyttelse af det
ufødte barn kan spores så langt
tilbage som til de sumeriske love
omkring år 2000 f. Kr., til Ham-
murabis store lovkompleks nogle
få århundreder senere, samt na-
turligvis til den gamle jødiske
(bibelske) lovgivning, og endnu
nogle århundreder senere den ro-
merske lov. Lad ingen komme og
sige at dette bare er en kirkelig
kæphest. Det var ikke nogen sek-
terisk indstilling, der inspirerede
FN til konventionerne af 1948 og
1966, men et af menneskehedens
ældste og mest grundfæstede rets-
begreber. Det var heller ikke
snæversyn og hensynsløshed, som
400 år f. Kr. inspirerede græker-
ne til den hippokratiske ed: „Selv-
om jeg opfordres dertil, vil jeg
ikke udlevere nogen dødelig gift
eller give råd til noget sådant, ej
heller vil jeg give nogen kvinde
fosterdrivende midler." Dette
løfte har været lægernes sam-
lingsmærke i tusinder af år og
fører i en lige linie op til World
Medical Association’s Geneve-
deklaration af 1948, hvor lægen
forpligtes til at beskytte menne-
skelivet fra undfangelse til død.
Lad det altså stå klart, at for-
talerne for fri abort repræsente-
rer et strømskifte i de dybeste
lag af den almenmenneskelige
retsbevidsthed. Hvor et strøm-
skifte af denne art i sidste ende
vil føre hen, kan ingen af os spå
om, men man kan ikke fortænke
pessimisterne i at være bange
for, at vi inden for en overskuelig
årrække skal presses til en lov om
medlidenhedsdrab, og at — i vore
børnebørns fremtidige generation
— heller ikke de åndssvage eller
de sindssyge vil kunne føle sig
sikre mod en stilfærdig aflivning,
fordi „det er synd for dem, at de
skal leve".
ABORT OG PROFIT
Fremtiden ligger ikke langt borte,
og hvilke uhyrligheder vi må for-
søge at sikre os imod, er der alle-
rede gode eksemper på. I Eng-
land forekommer det, at private
abortklinikker efter en særlig
omhyggelig operation på den vor-
dende moder holder liv i fostret
og sælger det videre til viden-
skabsmænd med forskellige eks-
perimenter for øje. Sagen blev
fremført af et parlamentsmedlem
og vakte en storm af afsky og
harme i England, som man skal
30 år tilbage i tiden for at finde
mage til. Dengang gjaldt vreden
Hitlertidens menneskeeksperi-
menter. Nu er fjenden kommen
tættere ind på livet.
I USA er — landets erhvervs-
traditioner tro — abortklinikker
på vej til at blive „big business",
hvor mange mennesker får pen-
geinteresser i, at der fremkaldes
så mange aborter som muligt. Her
spekuleres der finansielt i den
frie kærlighed og dens følger,
samt i puritanske småsamfunds
intolerance overfor ugifte mødre.
Nu kan man naturligvis sige,
at der aldrig her i Grønland vil
blive klinikker, der gør aborter
til en indbringende forretning, og
at der sandsynligvis heller ikke
bliver videnskabsmænd, som vil
eksperimentere med små ufødte
grønlænderbørn. Ikke desto min-
dre vil vi med en eventuel fri
abort her til lands gøre det ufødte
barn endnu mere retsløst end det
er i forvejen og dermed sige ja
til en udviklingstendens, som vi
oprigtig talt ikke ved, hvor vil
føre os hen. Det ville synes na-
turligt, at kun en lovgivning om-
kring abortspørgsmålet kan give
os en chance for at have hånd i
hanke med udviklingen.
SOCIALE ASPEKTER
Vi ved alle, hvad der gør abort-
spørgsmålet så aktuelt her til
lands: den store sociale nød. Pro-
blemet hos os er ikke den moral-
ske fordømmelse af den ugifte
moder, som man kender det i
puritanske samfund, og det er
heller ikke, at børn i almindelig-
hed betragtes som uønskede. I de
grønlandske familier er der som
bekendt altid hjerterum til en til.
Problemet er husrum, som trods
ordsproget ikke altid følger med
hjerterum, det er pengepungen
og GAS-lønningerne, det er ud-
dannelsessituationen og den
manglende sociale orden og stabi-
litet. Dette er baggrunden for
spørgsmålets aktualitet.
Det er vanskeligt at spå om,
nøjagtigt hvilken abortlov vi
får, men een ting står fast: vi må
med fuld styrke kræve, at abort-
politikken ikke motiveres af øn-
sket om at spare på socialkonto-
rernes konti. Profitmotivet må
bandlyses, om det så er i sine
svageste afskygninger. Priorite-
ringen af midlerne til børnehjem,
vuggestuer og sociale støtteord-
ninger må under ingen omstæn-
digheder lide under denne nye
udvikling. Så elendigt stillede er
vi heller ikke, at vi behøver at
lade os motivere af eventuelle
økonomiske fordele ved foster-
fordrivelse. Dette være ikke sagt
for at mistænkeliggøre nogen for
at tænke i disse baner, men det
må dog lige slås fast, nu hvor
man ønsker en abortdebat i Grøn-
land.
FOLKET SKAL BESTEMME
Vi har særlovgivning på mange
områder her i Grønland. Grøn-
land er jo ikke „bare et amt" i
det danske rige og kan af mange
grunde ikke sidestilles med Born-
holm eller Vendsyssel. Dette er
en anerkendt sag, og vi har da
også en særskilt retsplejelov,
arvelov, ægteskabslov, kriminal-
lov, uddannelseslov osv. osv. Det
er da også nu en afgjort sag, at
loven om fri abort, hvis den går
igennem i Danmark, ikke kom-
mer til at gælde for Grønland.
Hvad da her? Man kan forestille
sig en oplysningskampagne, evt. af
GOF i samarbejde med Kvinde-
foreningerne, efterfulgt af en
række folkemøder arrangeret af
diverse landsrådsmedlemmer i de-
res distrikter, atter efterfulgt af
en landsrådsdebat om en særlig
grønlandsk abortlov med derpå
følgende oplæg til regeringen.
Eller — såfremt det er den fri
abort, der skal lovgives om —
man kan forestille sig en oplys-
ningskampagne efterfulgt af en
folkeafstemning i Grønland.
At dømme efter stemningen, så-
vidt den kan loddes allerede nu,
kommer den helt frie abort næp-
pe ud til folkeafstemning her til
lands. For den grønlandske be-
folkning, som overhovedet aldrig
er blevet konfronteret bevidst
med hele abortproblematikken,
ville det være et urimeligt stort
spring at tage, på det nærmeste
ansvarsløst, og at dømme efter
stemningen på de allerede af-
holdte familieplanlægningssemi-
narer (repræsenterende det meste
af vestkysten) vil den mere be-
vidste del af den bredere befolk-
ning nok reagere kraftigt imod
en sådan tanke. Der tiltrænges
tid, oplysning, debat og modning.
Så synes det første alternativ
rimeligere. Blot må man så håbe,
at GOF (hvis det bliver dem) i
deres oplysningskampagne vil
dele sol og vind lige og ikke
glemme, at det her ikke må dreje
sig om nogen indoktrinering, men
om at finde frem til folkets egen
retsbevidsthed på et aldeles fun-
damentalt punkt: er abortus pro-
voca tus i det brede grønlandske
folks bevidsthed drab på menne-
skeliv, eller er det bare en opera-
tion „der ikke gør noget", eller er
det eventuelt noget „midt imel-
lem", der vil kunne tillades inden
for rammerne af en regulerende
og nødvendig lovgivning?
DEN ETISKE SIDE AF SAGEN
Ligeledes må man håbe — og
forlange — at GOF ikke vil
„glemme" de etiske og religiøse
De færreste mennesker forestiller
sig, hvor veludviklet fostret er på
et tidligt tidspunkt i livet. Dette fo-
ster, som ses lidt fra oven, er fem
en halv uge gammelt. Anlæg for
øjne, næse og ører ses tydeligt.
inuit ikingnerit kisimik takordlorsi-
naussarpåt nårtoK pingoriartorKå-
lernermine KanoK ineritdluarsimati-
ginersoK. nårtoK tåuna Kulåtungå-
nit issigalugo sapåtip akunerinik
51/2-inik pisoKåussuseKarpoK. issig-
ssai, Kingagsså siutigssailo ersser-
Kigsumik takuneKarsInåuput.
aspekter af denne sag. Vi kender
udmærket godt den danske ten-
dens til at skyde disse ting i bag-
grunden, helst om muligt helt ud
af billedet, men her kommer det
til at dreje sig om en abortlov for
grønlændere, ikke for danske, og
denne lov må bygge på den grøn-
landske retsbevidsthed, ikke den
danske. Følgelig må det være
GOFs pligt at spørge: hvilken
rolle spiller den etisk-religiøse
side af denne sag for den almin-
delige grønlænder — og tilsva-
rende må det være folkekirkens
pligt at få disse ting behørigt be-
lyst. I modsætning til alle andre
samfund i den vestlige verden;
hvor abortlovgivning kommer på
tapetet, er disse aspekter over-
hovedet aldrig blevet berørt over-
for den grønlandske offentlighed.
Dette kan vi simpelthen ikke
være bekendt, og det bliver i alt
fald fuldstændig uholdbart den
dag vi står midt i en organiseret
oplysningskampagne forud for et
lovoplæg.
Tiden til at vågne op er nu.
Finn Lynge.
36 fods kutter til salg
GR 8-154 „GABA" der henligger på GTO’s værft d Holsteins-
borg, og som ejes af Erhvervsstøtteudvalget, udbydes her-
ved til salg.
Data for fartøjet:
Bygget i 1961 i Glyngøre.
BRT 16,08 NRT 4,76.
Motor: 75 hk Hundested, årgang 1961.
Skrog: Eg på eg.
Tilbud kan indtil den 15. december 1972 indgives til kæmneren
i Holsteinsborg.
Erhvervsstøtteudvalget.
angatdlat 36 fodsilik tuniniagaK
GR 8-154 „GABA" Sisimiune GTO-p amutsiviamtOK er-
hvervsstøtteudvalgimitdlo pigineKartoK måna tuniniameKar-
poK. i>:
påsissutigssat angatdlåmut tungassut:
Glyngøreme 1961-ime sananeKarpoK.
BRT 16,08, NRT 4,76.
maskinå: 75 HK Hundested, 1961-imérsoK.
umiatsiartå: Kissuk mångertumineK.
KinuteKautit kingusingnerpåmik 15. december 1972 Sisimiune
kæmnerimut nagsiuneKarsinåuput.
Erhvervsstøtteudvalget.
3