Atuagagdliutit - 07.12.1972, Side 6

Mindst 100 kg hø
pr. grønlandsk får
Blot for at opretholde livet behøver et får 1 kg. godt hø om dagen.
Fårene er hårdføre dyr og kan
klare sig i koldt og barskt vejr
og klima — bare de har tilstræk-
kelig næring at tære på og bare
hovedparten af foderet består af
fyldfoder, der kan drøvtygges og
giver passende næring, d.v.s. for-
døjes og forbrændes i legemet.
Et helt relevant spørgsmål er
så: Hvor meget hø skal der bru-
ges?
Om sommeren er der foder nok
til vækst og fedning, og man skal
i den tid koncentrere sig om at
samle vinterfoderet. Mængden af
vinterfoder skal afpasses af fåre-
flokkens størrelse. Det er selv-
følgelig allerbedst, at fåret selv
Et gammelt opsamlingssted for får på Island, bygget af sten.
Islandime savat katerssomeKartarfiat pisoKaK ujarKanik KarmagaK.
imimmimmimiiiiiiiiiiifc
Bo godt og billigt i
København 5
Stærkt reducerede vinterpriser.
Hotel Viking byder Dem alle
moderne faciliteter fra værelser
u/bad til værelser med eget
bad og toilet. Tlf. på alle
vær., 1 kl. restaurant, bar, TV.
Kun 2 min. fra Amalienborg,
5 min. til Kongens Nytorv og »Strøget«. B
HOTEL VIKING S
Bredgade 65, DK 1260 København K.
Tlf. (01) 12 45 50, Telex 19590
Rekvirer brochure og prisliste. ■
4IIIIII1IIIIIIIIIIIIIIIIIII1IIIM*
Her er uret der åbnes med en pumpe!
CERTINA Q/
„NEW ART“
CERTINA „New Art“
Flade elegante moderne ure til damer og herrer - og så
er de vandtætte. Helstål, gulddouble eller guld. Almin-
deligt eller automatisk optræk. New Art findes også i
runde modeller.
En moderne stald af beton på Island.
Islandime umassut inåt nutåliaK cementimit san&K.
henter føden ude. Det er billigt,
og det kan i mange tilfælde lade
sig gøre store dele af vinteren.
Men man bør altid være helgar-
deret.
1 KG. PR. DAG
Man må huske, at godt hø er
sundt og godt foder, og hvis ikke
andet er til rådighed har dyret
brug for godt et kg. hø daglig
— blot for at leve. Det vil sige,
at fåret i så fald ikke opmagasi-
nerer næring til tæring. Hvis høet
er groft og mindre godt, skal der
undertiden halvandet kg. til ■—
altså blot for at eksistere.
Skal vi regne med mindst 100
dages indefodring om vinteren,
skal der beregnes ca. 100 kg. hø
til hvert får. Sådan har det i
hvert fald været hidtil i Island.
Men den nuværende lovgivning
om foderforsyninger kræver, at
hver landmand pr. får har mindst
70 foderenheder, til rådighed, hvor
afgræsningsmulighederne er gode
om vinteren, men 120 foderenhe-
der, hvor græsningsmulighederne
er middel eller ligefrem dårlige.
Regner man med, at hver foder-
enhed dækker to kg. hø, vil det
sige, at fåreholderne om efteråret
skal have 140 til 270 kg. hø til
hvert får. Visse steder kræver
man endda indtil 300 kg. hø —
nemlig i de områder, hvor man
lægger vægt på, at moderfårene
skal have indtil 2 lam i snit.
Som tilsynsførende for lovens
gennemførelse har jeg i de sidste
år konstateret, at nævnte foder-
mængder pr. lam i de allerfleste
tilfælde er tilstrækkeligt. Men
når hø savnes i ugunstige år, kan
kraftfoder bruges i stedet for en
trediedel af hømængden. Det vil
altså sige, at to trediedele stadig
skal være hø.
100 KG. PR. FÅR
Hvis man under grønlandske for-
hold i første omgang tager sigte
på, at hver fåreholder har 100
kg. hø til rådighed pr. får om
efteråret, så vil det sige, at 400
får kræver 40 tons hø eller må-
ske 50 tons, hvis høet har så
ringe en foderværdi, at der går
to et halvt kg. til en foderenhed.
Det er nemlig ikke ualmindeligt.
Kræves der mere foder i stren-
ge vintre, må fåreholderen sørge
for en god kraftfoderreserve. Han
skal desuden tage det i anven-
delse i tide, mens han endnu har
hø at blande kraftfoderet med.
Det skal tilføjes, at under for-
skellige forhold kan det ske, at
høet har endnu mindre fodervær-
di end her beregnet. Man har ek-
sempler på, at der skal helt op
til tre kg. hø pr. foderenhed, for
eksempel efter dårlige bjerg-
ningsforhold om sommeren, og
når høet er meget groft (udvok-
set eller træet). Så kan det nem-
lig blive nødvendigt at bruge
kraftfoder og hø sammen til in-
defodring hele vinteren igennem.
Hvis høet er af så dårlig kvali-
tet kan der blive brug for 60 tons
hø for at opnå omtalte 20.000 fo-
derenheder til 400 får — 50 fo-
derenheder pr. dyr.
Grønlandske fåreholdere vil
spørge, hvor man skal få alt det
høfoder, og om det virkelig kan
betale sig at drive fårehold på de
vilkår.
Spørgsmålet er indlysende, og
det er klart, at noget må der gø-
res. Men denne lille foderberet-
ning er, hvad islændingene har
måttet gennemgå. Jeg er helt
sikker på, at man i Grønland må
igennem det samme, og at man
vil opnå de samme gode resulta-
ter.
Island var i sin tid bevokset
med birkekrat, som gav ly og læ
for græsning i skovene. Sådan
har det som nævnt også været i
Grønland. Men skovene aftager
i Grønland præcis som i Island.
Beviserne har man omkring
K’agssiarssuk, hvor fåreholdet har
været størst og er temmelig om-
fattende. Man skal regne med,
at de naturlige betingelser er i
aftagende, efterhånden som fåre-
bestanden tiltager. For at afhjæl-
pe forholdene må man altså søge
udveje til at.sikre større mæng-
der vinterfoder, navnlig høfoder,
og derom handler næste artikel.
Restaurationsuddannet KOK
25 år, med erfaring i alm. bagning, søger arbejde på Grøn-
land efter 1. februar 1973. Har før arbejdet på Grønland.
Billet mrk. 7287, Grønlandsposten, postbox 39, 3900 Godthåb.
RENTETILSKRIVNING
Herved meddeles, at Banken pr. 30. november 1972 har tilskrevet renter på bankbogskonti.
Renten indføres i bankbogen ved henvendelse til Banken eller Den kongelige grønlandske Han-
del på den plads, hvor kontoen er oprettet.
GRØNLANDSBANKEN A/s
— altid på pladsen
aningaussautit erniåinik
matumuna nalunaerutigineKåsaoK, aningausseriviup 30. november 1972 aningaussautit erniai
bankboginut agdlagtorsimangmagit. emiat bankboginut agdlangneicåsåput aningausserivingmut
sågfigingningnikut imalunit Den kongelige grønlandske Handelime bankbogip atulersineitarfigi-
simassåne.
GRØNLANDSBANKEN A/s
— piarérsimajuåinartoK
6