Atuagagdliutit - 05.01.1973, Page 18

puluke sanmgårtmartardlugo
autdlaorsimavfingme tuperpagssuit ilait.
itsarujugssuaK sigssap kigdlingamiut taimåitunlngoK igdluliortarput.
Greenex sakortunik
piumavfigineKartOK
OKartugssaussut piumassarissait sujugdlit ukuput: akuerssi-
nikut ernagkat 1000 kg kviksølvimik taimågdlåt 0,05 grami-
mik akoKartarianartut, kisalo ernagkat akuerssinikut 95 pro-
centé imap narnanut kivissåsassut
aussan junip nåneranit julip ku-
lingiluåt ilångutdlugo Danmarki-
me spejderit ilait FDF — Frivil-
ligt Drenge-ForBund — Kulingi-
luagssånik ilaussortaminut aut-
dlaorsimårtitsivoK. nunamineK
autdlaorsimårfiussoK pexatigig-
fiup nangmineK pigissarå Jyl-
landip Kitikåniane Silkeborgip
tasisa alianaenissut ilåta Julsøp
erxåne itOK.
sujugdlerpåmik FDF-ip aut-
dlaorsimårtitsinera kalåliarKanit
Der er stillet meget strenge krav
til Greenex A/S for at undgå en
naturforurening, når minen er
ilauvfigineKarpoK, tåssa manitsor-
miuarKat pissortamingnik ilaxar-
dlutik 20-t migssiliortut pexa-
taungmata.
FDF ukiOK 1902-me autdlarner-
neKarsimassoK igdlugssanik titar-
taissartumit Holger Thornøe-mit
måna Danmark tamåkerdlugo
ingmikortortaKarpoK, ukiuvdlo ki-
ngugdliup ingerdlanerane nunav-
tinisaoK ingmikortortax sujug-
dlex Manitsume autdlartineKar-
dlune palasingorniardlune atuar-
toK Otto Kreutzmann måna År-
husime najugaxartoK autdlarni-
ssoralugo.
tikeråtut pexataussunit avdla-
nit taineKarsinåuput nunat avang-
nardlit tamarmik ingmikut sivni-
ssait, Europap kitånit pissut ar-
dlagdlit, kisalo amerikamiut ca-
nadamiutdlo.
kalåliarxat autdlaorsimårner-
mut pexataujumavdlutik uperna-
riartornerane — agssatik sardli-
åinarsimångilait. angalanigssax
akisukasiungmat Manitsume ani-
ngaussanik katerssuiniardlutik u-
låputarsimaKaut, kisalo pexatau-
ssugssat tamarmik ingmikut 300
kr-nik tapissuteKarsimavdlutik.
naggatågutdlo xalipaissut ilåta
kommet i gang. Den koncession,
som den danske regering har gi-
vet, omfatter bl. a. ganske sær-
ajungisårneragut erniai<ångi isu-
nik nåmaiKuligssamingnik afu-
gagssarseriaramik autdlaisinå-
ngorsimavdlutik. autdlaorsimav-
fik ornigtinago Danmaikip ilåne
åssigingitsune takornariarl.aitå-
tårneKarpoK.
kalåliarxat autdlaorsimavl'ing-
me nåpikavkit alutorssaKaut a-
ngalanertigdlo nuånårutigivdlui-
nardlugo. alutorssaraluaKissutdle
tikerårtuisa imaxalunit sule alu-
torssautigineruvait, niviarsiarxat
nukagpiarKatdlo ximassut Kuloru-
ngitsutdlo ungasigsorssuarmit ag-
gersimassut autdlaorsimåKati-
mingnit issikumikut ingmikutdla-
rigsut ineKunångitsunginamik.
autdlaorsimavfik 7000 migssi-
liordlugit pexataussortaKartOK so-
runame igdlonarfigtut inuvfiuvoK.
igdloKarfingme atortussartut na-
linginait uvdluinarne pingitsu-
gagssåungitsut nåpåtiterneKarsi-
måput. taimåikaluardle najordlu-
go alutornautexangårpoK. nukag-
piarxat niviarsiarKatdlo pexatau-
ssut nangminerdluinan aulaja-
ngersinauvål najugkatik Kanon
sanajumanerdlugit. ingmikortu-
me sujugdlerme itsax ujaråinar-
nik såkoKaratdlarnerup nalåne
igdloKarfit åssilivdlugit sanane-
KarsimavoK, avdlatdlo Christiåt
sisamåta kungiunerata nalåne i-
nunex takutiniarpåt, tåssa ukiut
1700-kut KiterKUtilernerata nalå-
nit, kisalo ingmikortut pingajo-
råt uvdluvtine moderniuvdlune i-
nunermik takutitsinex.
takussagssat amerdlavdlutigdlo
alutornartut ilagåt itsartut pulu-
ke ilivitsussiaralugo silåinarme
sujatsissut. iluagtitsigatdlardluta
unukut arfineK-pingasungulersoK
sujatamingnik inissut nåpikavti-
git ptdukip iluitsussiap mamåssu-
sia ugpernarsinarpoK. kåpatsagsi-
mårdlunile puluke iluitsutitdlugo
sujånavérsårtariaKarsimavoK ni-
katdlujuerujugssuångikåine, aku-
nerimigoK arfineK-pingasut inor-
dlugit Kalangnex ajornaKaoK.
Peter Brandimit.
lige krav med hensyn til bort-
skaffelse af affaldet fra udskil-
lessesprocessen.
Følgende institutioner deltager
i vurderingen af forureningsfa-
ren: Danmarks Fiskeri- og Hav-
undersøgelser, Grønlands Fiskeri-
undersøgelser, ATV (Akademiet
for de tekniske videnskaber) in-
stitutter, Grønlands geologiske
Undersøgelse og GTO.
Ministeriet for Grønlands re-
præsentant, civilingeniør Dan
Buch, oplyser overfor Grønlands-
posten, at myndighedernes første
krav går ud på, at det bortskaf-
fede materiale højest må indehol-
de 0,05 gram kviksølv pr. ton, at
95 procent af det bortskaffede
skal bundfældes, at der ikke må
ske en mærkbar øgning af vand-,
fauna- og flora-sedimenter med
stoffer fra minen.
Myndighederne kan forlange:
a) bundfældningsmidler til af-
gangen af produktionsanlægget,
b) noget af det bortskaffede ma-
teriale skal opmagasineres på
land, c) lave om på flotations-
processen, d) nedsætte produk-
tionen, og i den sidste ende: luk-
ke minen.
I koncessionen hedder det bl. a.,
at skulle der i perioder opstå en
berigelse, stammende fra mine-
driften, der enten forårsager ned-
gang i fiskeriet eller fangsten el-
ler giver anledning til indførelse
af restriktioner skal Greenex yde
en passende erstatning herfor til
den lokale befolkning.
Janus.
Ingile Kernertume augtitagssanik
piaisitseKatigit mingugteringinig-
ssax pivdlugo såkortorujugssuar-
nik piumassaKarfigineKarput —
augtitagssarsiorneK autdlarnerpat
pingitsoratik maligagssåinik. aug-
titagssanik piaisinautitsinermik
akuerssissuteKarnermingnut ila-
gititdlugo danskit nålagkersui-
ssuisa piumassarisimavåt augti-
tagssat pérérnerisigut sivnikut
emagagssat inungnik navianar-
tcrsiortitsisinaussunik akoKångi-
nigssåt.
inungnik navianartorsiortitsisi-
naussunik pissoKånginigssåta mi-
sigssugarineKarnerane sulivfe-
xarfit uko peKatåuput: Dan-
markime aulisarnermik imånig-
dlo misigssuivfeKarfik, Kalåtdlit-
nunåne aulisarnermik misigssu-
ivfeKarfik, teknikimut tungassu-
nik Danmarkime ilisimatut suliv-
fexarfé, Kalåtdlit-nunavtine uja-
ragsiortut kisalo GTO.
Kalåtdlit-nunavta ministere-
xarfiata ingmikut påsisimassa-
ligtut sivnissigisså, civilingeniør
Dan Buch, Atuagagdliutine sule-
Kataussumut OKarpox OKartug-
ssaussut piumassarissait ukussut:
sujugdlermik akuerssinikut er-
KarneKartut 1000 kg øviksølvimik
taimågdlåt 0,05 gramimik ako-
KartariaKartut, akuerssinikut er-
krykat 95 procenté imap narKa-
nut kivissåsassut åmalo augtitag-
ssarsicrfingmit pissut sunigdlunit
mingugterisångitsut.
OKartugssaussut piumassarisi-
naussait ukuput: a) augtitagssar-
taiagkatr erKagkat kivilertussuti-
gissartagagssåinik akortariaKåsa-
ssut, b) augtitagssanik akuiagkat
eiKarneKartut ilait nunamut er-
KarneKåsassut, c) augtitagssanik
akuiainerme atortorineKartut av-
dlångortineKåsassut, tamåkulo a-
tortineK ajomarpata augtitag-
ssarsiorfik matuneKåsassoK.
augtitagssanik piaisinautitau-
nermut akuerssissume OKautigi-
neKartut ilagåt augtitagssanik pi-
aineK aulisamermut, piniarner-
mut ajoKutaulisagaluarpat ima-
lunit kigdlilersuineKalisagaluar-
pat Greenex tåvane najugagdlit
ånaissainut nåpertutumik taorsi-
sassoK.
Janus.
civilingeniør Erik Sprunk-Jansen
15. februar 1973-imit Greenex
A/S-imut direktøriussugssatul
toi'KarneKarsimavoK, pigingneKa-
tigitdlc tåuko manåkorpiaK Mar-
morilingme zink-imik aKerdlu-
migdlo piaivfigssamik igdloKarfi-
liulerput.
Greenexip agdlagfisa pingår-
nerssåt KøbenhavnimisaoK.
civilingeniør Sprunk-Jansen
35-nik ukiulik 1960-ime kemi-
ingeniøringornerme kingornatigut
sutdliveKai fingme Haldor Top-
søe-me alcrfeKarsimavoK. tåssa-
nilo 1962-imit fabrikime silicium-
ilioi fingme niorKUtigssiornermul
pisscrtausimavoK. 1. januar 1972-
ime fabiikime sujulerssuissii- f
ngorpoK.
Helvetia
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
- i nemme poser
-12 forskellige slags
pugssiarigsut
åssiglngitsut 12
kalåliarKat ituata Otto Kreutzmann-ip ajoKersorai.
Strenge krav til Greenex
Myndighedernes første krav går ud på, at det bortskaffede materiale
højest må indeholde 0,05 gram kviksølv pr. ton, og at 95 procent af det
bortskaffede skal bundfældes.
Greenex-ip
direktøria
18