Atuagagdliutit - 29.03.1973, Side 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ............................. kr. 74,00
Arsabonnement + porto, Grønland ..............................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ............................. kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib .......................... kr. 86,80
Løssalgspris ....................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme .................... kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ...................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naxiteriviane offset-imik naKitat
landsrådimik inatsit
nutåK
J. F. nunavtfne akileråruserngu-
ssåutoKalerpoK. landsrådip nang-
mineK akilerårutit ingerdlåkumavai.
kommunit ama taimailiorusugput.
landsrådip kommunalbestyrelsitdlo
isumaxatiginginerat nutåjuvoK. ta-
måna ajordlunilo ajungilax. ang-
måussivorme nunavtine politikikut
avKutigssanik nutånik.
landsrådip månåkut pissusia uso-
rissagssåungilax. råde inåssute-
KarsinautitauvoK, i natsi si liornfkut-
dle piginautitåungilaK. folketinge
nunavtinutdlo ministere aulajangi-
ssartuviuput. aperKutit pingårute-
Kartut tungaisigut landsråde sori-
arsfnåungivigtarpoK, aulajanginig-
ssamut piginautitåunginame.
pissuseK tamåna ungatå issiga-
lugo atåinarsi'nåungilaK. landsrådi-
mik inatsit piårnerpåmik avdlångor-
titariaKarpoK, landsråde asule tug-
patdlersautåinåusångigpat. nang-
minerssulernigssamik udvalgip su-
liarissariaxarpå nunavtinut nangmi-
nermut tungassutigut inatsisiliornf-
kut landsrådip piginautitaulernig-
sså.
kikut tamarmik isumaKatigigput
nunavtfne akilerårutit kommuninut
tugtåsassut, isumaxatigissutigine-
Kångilardle KanoK ingerdlånexåsa-
ssut. inatsisigssamut sujunersQtip
kommunit atausiåkåt pigi.nautipai
inungmut ilångautigssat akileråru-
titdlo procentiata angnertussusig-
ssånik nangmineK aulajangtssar-
nigssamut. landsråde isumaKarpoK
akilerårutit angnertoxatigingitsut
pilersitsiumårtut inuit akornåne isu-
maKatigTnginermik, pissutaujumår-
tutdlo inungnik eKiterinerup ma-
lungniuterKingnigssånut. kigsauti-
gingilarput sume inungorsimanex
xagdlerxingnexåsassox, landsråde
oxarpoK.
periarfigssaxarpordle tamåna pi-
ngitsortiniåsavdlugo. kommunit aki-
le råruti nik ingerdlatsisinauvdluar-
put, kommunalit kåtuvfiat piginauti-
tåusagpat nunarput tamåkerdlugo
åssigmgmik akilerårutexamigssa-
mik.
landsrådip åma uparuarpå aki-
lerårutit xutdlersaxarfiata atatfne-
Karnigsså nunavtinut ministerexar-
fingmut. tamåna påsinex ajornångi-
lax. nunavtfne akilerårutit xutdler-
saxarfiat landsrådip tigumissaria-
xarpå.
aperxutit tåuko pingårtut mar-
dluk sumiginarnexåsångigpata aki-
lerårutinik inatsisigssatut sujuner-
sutip aulajangivfiginexarnigssåne,
tauva ajornartorsiut årxingnexarsf-
nåusaox tamarmik iluarissånik.
En ny landsrådslov
J. F. Der er skattekrig i Grønland.
Landsrådet ønsker selv at admini-
strere skatten. Det gør kommu-
nerne også. Uenighed mellem
landsråd og kommunalbestyrelser
er noget nyt. Det er både godt og
ondt. Det åbner i hvert fald nye
perspektiver i grønlandspolitikken.
Landsrådets nuværende status
er ikke misundelsesværdig. Rådet
har indstillingsret, men ingen lov-
givningsmagt. Folketinget og mi-
nisteren for Grønland har det af-
gørende ord. I sager af principiel
karakter er landsrådet fuldstændig
hjælpeløst. Det har ingen beføjel-
ser til selv at træffe afgørelser.
Denne tingenes tilstand er ikke
holdbar på længere sigt. Man må
hurtigst muligt revidere landsråds-
loven, hvis rådet ikke skal være
en narresut. Det er en opgave for
hjemmestyreudvalget at sikre
landsrådet lovgivningsmagt i in-
terne grønlandske anliggender.
Alle er enige om, at skat i Grøn-
land skal være kommunal skat.
Men man er ikke enig om, hvordan
den skal administreres. Lovforsla-
get giver de enkelte kommuner be-
føjelser til selv at bestemme per-
sonfradrag og udskrivningsprocent.
Landsrådet mener, at uensartet
skat vil skabe splittelse i befolk-
ningen og fremme befolkningskon-
centrationen. Vi ønsker ikke føde-
stedskriteriet om igen, siger lands-
rådet.
Men der er mulighed for at råde
bod på det. Kommunerne kan ud-
mærket administrere skat, hvis man
giver landsforeningen af kommu-
nalbestyrelser beføjelse til at fast-
sætte ens personfradrag og ud-
skrivningsprocent for hele Grøn-
land.
Landsrådet vil ikke have skatte-
inspektoratet ind under grønlands-
ministeriet. Det kan man forstå.
Den øverste instans bør ligge hos
landsrådet, når det gælder skat i
Grønland.
Hvis skatteinspektoratet kan
komme til at høre under landsrå-
det, og fælleskommunalforeningen
kan fastsætte skatten, vil proble-
met uden tvivl være løst til alles
tilfredshed.
akilerårutilernguneK
(Klip. 1-imit nangitaK)
fingne åssigingitsune erKåinilo
aningaussarsiat nikingarujugssuå-
ngitsut. pissutigssaKångilaK isu-
maKåsavdlune landsråde suniute-
xåsångitsoK avdlångutigssatut su-
junersut piviussungortinexåsag-
pat. akilerårutinik axutsinigssa-
mut landsråde sule periarfigssa-
xartugssauvox, piginautinexar-
t.ugssaugame akilerårutinut rå-
dimik torKainigssamut. taimaing-
mat ingassagpatdlårpox oxåsav-
dlune avdlångutigssatut sujuner-
sut kinguariarnerusassox.
Alibak Josefsenip nalerxuneru-
sorå nunaxarfit mingnerussut aki-
lerårutit pissutigalugit inueru-
kiartulernigssånik ånilånganex
pissutigssaKångitsox. akilerårutit
pinexartitdlugit ajornakusorpox
nuna tamåkerdlugo politike kom-
munalinilo politike ingmikorti-
savdlugit. taimåitumik ajungine-
rusaoK landsråde kommunalbe-
styrelsitdlo tamatumuna sulexati-
gigpata.
Jorgen Olsen isumaxångilax
landsrådip oxartugssåussusia
mingnerulisassoK akilerårutinik
aulajangissarnerup kommuninut
tuniunexarneratigut. inatsisigssa-
mut sujunersutip iluane pisinauti-
tauvfit landsrådip kommunalbe-
styrelsitdlo avigsinauvait sulexa-
tigingnigssamutdlo periarfigssa-
xardlutik.
piniartut eiKUgaussut
Otto Steenholdt tikuiaivox kom-
munit akilerårutinik ingerdlatsi-
nigssamut piginautitåusagpata
navianautaussunik. kommunine
mingnerussune akilerårutit ang-
nerussugssaungmat tamåna ki-
ngunexartugssauvox iliniartitsi-
ssut pikcrigsarsimassut nunaxar-
fingnut mingnerussunut pigssar-
siariniarnerata sule ajornakusor-
nerulerneranik. sujunersutikut
kommunit angnerussut sagdliuti-
nexarput, tåuko ineriartornerat
sujuarsarneKåsavdlune mingneru-
ssut nåkaukiartornerånik akexar-
tumik. inungnik exitertitsinex
kingunipiluilo angnerulisåput.
måna nunaxarfingmiut igdlulior-
nigssamut periarfigssaxaleraluar-
put. tamånale inatsisigssatut su-
junersutip unigtitugssauvå. kom-
munit mingnerussut inuerusagau-
nigssamut erxartunexåsåput. —
taimailiornigssamut pexatåungi-
såinåsaunga. åssigigsumik ineriar-
tornigssax aitsåt isumangnaitdli-
sarnexarsinauvoK akilerårutit
landsrådip aulajangertåsagpagit,
Otto Steenholdt OKarpox.
åmåtaoK Otto Steenholdt oxar-
pox åiparit atautsimut akileråru-
texartitaunigssåt iluångitdluinar-
iussox kigsautigiginilo ingmikut
akilerårutexartitsinigssaK, ataut-
simut akilerårutexarnikut åiparit
angnertoKissumik erxomexartug-
ssaungmata. åipå avigdlugo
inungmut ilångåumik åiparit tu-
ninexartugssåuput åipaligdlo
inungmut ilångautexartugssauvoK
åipaxångitsup pigssåta agfåinå-
nik. tamåna åssigmgisitsineruvox.
sujuligtaissoK tamatumunga o-
xarpoK åiparit ingmikut akilerår-
(ineKartåsagunik iluaxutigssait
angnertusaxissut. tamåna åma
åssigingisitsineruvOK.
Ole Berglundip asule oxalung-
nerusorå piniartoxarfingne akile-
rårutit angnertuvatdlålernigssa-
nik ånilånganex, kommunit tåuko
iluaxutigivdluartugssaungmatigik
akilerårutit åssigigsautigssat, su-
junersutitut ministerimit sarxu,-
miunexagssamårtut.
inuerutugssat
kisiånile ungatdliussunit ilaussor-
tat amerdlanerit Ole Berglundi-
tut isumavdluartigingildlal.
K'issunguaK Kristiansen, An-
dreas SanimuinaK, Erinarten Jo-
nathansen, Johan Knudsen, Knud
Kristiansen, Elisabeth Johansen
åma David Broberg isumaxarput
nåpertuivdluarnerusassoK akile-
rårutit landsrådip ingerdlatiler-
pagit, tamatumunåkume angune-
xartugssaungmat åssigingmik a-
kilerårutexameK. piniartut ang-
nerpåmik erxugaussugssåuput a-
kilerårutit kommuninit aulaja-
ngernexartåsagpata. ungatdliu-
ssunltune ajornakusulisaox suli-
ssugssanik pikorigsarsimassunik
pigssarsinigssax. akilerårutit er-
xunexarnerat pilersitsisångilax i-
nu.it årxiagigkungnaernerånik. su-
me inungorsimanex nangerxing-
nexåsångilax.
tainexartutut ikingnerussut i-
nåssutåt taisinerme akuerinexar-
pox xulinit ukuninga: Andreas
Sanimuinax, Erinartex Jonathan-
sen, Johan Knudsen, Jonathan
Mctzfeldt, Lars Emil Johansen,
Otto Steenholdt, David Broberg,
Elisabeth Johansen, Knud Kristi-
ansen åma K’issunguax Kristian-
sen.
ukc akeidliuput: Ole Berglund,
Lars Chemnitz, Niels Carlo Heil-
mann, Jørgen Olsen, Alibak Jo-
sefsen åma Nikolaj Karlsen.
Jørgen Poulsen taisexatåungi-
lax.
Jonathan Motzfeldt åma Lars
Emil Johansen kigsautexarput mi-
nisterimut folketingimutdlo er-
sserxigsarnexåsassox landsrådip
Konrad Chemnitz
80-ilissoK
kalålex ilisimanexardluartox sa-
nassut nålagåt soraernex, Kon-
rad Chemnitz, Uulissat, 80-inik u-
kioxalerpox martsip 25-åne. Kon-
rad Chemnitz ilaxutarit Chem-
nitzikut ilagåt, landsrådip sujulig-
taissuata Lars Chemnitzip åkå.
ukiorpagssuarne KGH-ime suli-
vox. soraerningornerme kingorna
privatimik niuvertarfingmik aut-
dlarnivox Ilulissane niuvertarfit
nangminerssortut sujugdlit ang-
nerssariligånik.
Chemnitz ukiut ingerdlanerane
pexatigingniane suniutexardluar-
simavcx, soxutigissarpagssuaxar-
pox. ukiut tatdlimat matuma su-
jcrnagut xalipaissalerpox, sapå-
ngiortalerdlune pinersausiortaler-
dlunilo. xalipagai piumanexaKaut,
pilerssårutexarpordlo aussamut
Nungme sarxumersitsinigssamik.
80 år
En kendt og agtet grønlænder, tid-
ligere tømrerformand Konrad
Chemnitz, Jakobshavn, fyldte 80
år den 25. marts. Konrad Chem-
nitz er af den kendte Chemnitz
slægt og farbror til landsrådsfor-
mand Lars Chemnitz. Han virkede
i mange år under KGH. Da han
trak sig tilbage med pension star-
fede han en privat forretning,
som han i løbet af årene opar-
bejded fil en af de førende i sin
by.
Chemnitz har gennem årene væ-
ret meget virksom i den kristelige
forening. Han har mange inter-
esser. For fem år siden begyndte
han af male, fremstille perlear-
bejder og smykker. Der er rift
om hans naturalistiske malerier,
der minder en hel del om bedste-
mor Moses’ arbejder. Han har
planer om en udstilling i Godthåb
nu til sommer.
aulajangernera atarxinexåsassoK.
sujuligtaissoK naggatågut OKar-
POk: sujuligtaissutut pissugssauv-
figåra landsrådip aulajangernera
ingerdlatermsavdlugo. kisiåne su-
milunit agdlagsimassoKångilayt
ministere jolketingilunit pissug-
ssaussut landsrådip inåssutå ma-
leruåsavdlugo. akilerårutit tuavi-
ortumik erKuneKarnigssåt folke-
tingime tamaviåruneKaKaoK. su-
junersumik avdlångortitsinigssaK
sule kinguartorutausinauvoK. tai-
maingmat pissutigssanarpoK isu-
maKåsavdlune landsrådip inåssu-
tå malingneKångitsorsmaussoK.
Julut.
Jørgen
Bor-
chersen
Handelschef Jørgen Borchersen,
Julianehåb, er død 56 år gammel- I
Gennem de sidste 36 år har Jør- I
gen Borchersen virket i Grønland,
hvor han med liv og sjæl deltog i
den vældige udvikling. Han blev
født i Jakobshavn. Efter uddan-
nelse i Danmark blev han ansat
i Grønlandsstyrelsen i 1937. Året
efter kom han til Egedesminde
som volontør. I de følgende år
virkede han i de forskellige ko-
lonier på Vestkysten.
Han blev inspektør i Scores-
bj'sund i 1946 og handelschef i
Angmagssalik i 1958. Ved valget
i 1963 blev han valgt ind i lands-
rådet som det første danskfødte
medlem siden nyordningen. Jør-
gen Borchersen var modstander
af fødestedskriteriet. Han fandt
ordningen uretfærdig og fremsat-
te i landsrådet forslag om dets
afskaffelse.
Borchersen trak sig tilbage fra
landsrådet i 1965, da han blev
flyttet til Sukkertoppen og ikke j
længere så sig i stand til at passe
sin valgkreds på Østkysten. Året
efter blev han handelschef i Ju- >
lianehåb, hvor han virkede til sin
død. Under kongebesøget i 1968
blev han hædret med ridderkorset
af Dannebrog.
handelschef Jørgen Borchersen,
K’axortox, toxuvox 56-inik ukio-
xardlune. ukiut kingugdlit 36 i-
ngerdlaneråne Borchersen nunav-
tine sulisimavox ineriartomeru-
jugssuax pexatauvfigivdluarsi-
mavdlugo. Ilulissane inungorpoK-
Danmarkime iliniarsinardlune
1937-me atorfinigpox Grønlands-
Styrelsime. åipåguane Ausiangne
niuvertugssårångorpox. ukiune
tugdliussune kitåne niuvertoxar-
fingne åssigingitsune sulivox.
Scoresbysundime inspektør!-
ngorpox 1946-me Angmagssaling'
milo handelschefingordlune 1958-
ime. 1963-ime xinersinerme lands-
rådimut xinigauvox nutåmik år-
xigssussinerup kingorna xavdlU'
nåt ilaussortat sujugdlersåtut-
Jørgen Borchersenip sume inu- r
ngcrsimanex akerdliuvfigisimavå!
nåpertuivdluångitsutut issigalugo,
tåussumalo atorungnaersitaunig-
ssånik landsrådime sujunersute-
xarsimavdlune.
Borchersen landsrådimit tunu-
aipox 1965-ime Manitsumut nug-
titaugame Tunume xinersivik nå-
kutigisinaujungnaeramiuk. åipå'
guane K’axcrtumut nugpox tåssa-
nilo sulivdlune toxugsse tikitdlu-
gc. 1968-ime kungikut tikerårne-
låne ridderkorsimik sarxarmiU'
lernexarpox.
Julut
2