Atuagagdliutit - 29.03.1973, Page 5

atuartartut
agdlagait
L.
kommunit kåtuniardlit
Jkiut ardlagdlit matuma sujorna-
’ut akigssautinit akileråruteKa-
lernigssaK oKatdlisaulerpoK. uv-
^lumikut nålagkersuinikut nang-
"^inerssornerulernigssap ilusiler-
^iarneKarnigsså navssåriniame-
KarpoK. sivisunerussoK erKarsau-
t'galugo nutånik pilersitagssat
taukua inuiaKatigit kalåtdlit ilua-
Kusertugssauvait. uvanga isuma-
ga maligdlugo nangminerssorne-
rulernigssamik ilungersutiging-
K'ngnerit akilerårutitigut nukig-
tot'sarneKartugssåuput.
tåukule piviussungortineKångi-
nerine periarfigssat åssigingitsut
Sukumissumik misigssorneKarta-
r>aKarput. isumaKarpunga Kalåt-
dlit-nunånut silatusårneruner-
PåusassoK nangminerssorneruler-
Kigssap erKortumik ilusilerniar-
nfKarneranut ilagititdlugo akile-
rarutit ilångutdlugit isumaliuter-
Ssdtinut ilautineKarpata. hjemme-
styreudvalgip Kanigtukut pilersi-
neKartup Kalåtdlit-nunåne kom-
^unit peKatigigfiata kåtuvfia pe-
Katigalugo nangminerssorneruler-
n‘gssap ilusigsså navssåriniarta-
r’aKarpå, tamatumanilo ilusilini-
arnermine akilerårutit ilångutdlu-
git erKarsauterssutigissariaKar-
dlugit.
Kalåtdlit-nunånut ministerip
^hud Hertlingip inatsisigssatut
sujunersumine sujunersutigå
kommunit atausiåkåt piginåussu-
silerneKåsassut akilerårusinginer-
^ inungmut ilångautaussartug-
SsaP (personfradrag) akilerårutit-
dl° procentigssåta angissusigssai-
Sa aulajangertamigssåinut. nu-
navtine isorartoKissume kommu-
nit uvdlumikut 16-itiput. tåuku-
nanga ardlaKartut kommuniuput
^'kissut ajornartorsiuteKartut. a-
■IcrnartorsiuteKarnerat amerdla-
nertigut mikissusiånit tungave-
KarPOK.
Kulåne pineKartut pissutigalugit
ujernmestyreudvalgimut kommu-
n'tdlo peKatigigfiata kåtuvfianut
Sakortumik inéssutiginarpoK kom-
munit ardlaKartut kåtuneKarnig-
ssaisa periarfigssait kingunerisi-
Kaussailo misigssorKuvdlugit.
K°mmunit amerdlåssutsimikut i-
kililerneKarnerisigut, tamatumu-
J^galo atassumik isorartussutsimi-
*ut angnertusineKarnermikutdlo
^angminerssornerulernerup aut-
olartineKarneranit nukiulersine-
Kartugssåuput atautsimortut nu-
K'gtutdlo. kingunerisinausså av-
tåssa kommuninut Kinersissar-
nerme inatsit imailivdlugo avdlå-
OgortineKartariaKåsangmat, kom-
^Unine kåtuneKarsimassune kom-
munalbestyrelse atausinångorti-
^OKésavdlune. tamatumunga tu-
^Satitdlugo silatusårnerusagunar-
^°K landsrådip inugtalersome-
Karnerata avdlångortinigsså u-
tsi låra tdlaråine. sujunersumut
athatumunga måkua tungaviu-
Put:
. kommuniararpagssuit mikiner-
^ Pissutigalugo sångitsut ataut-
Slrr>ortungortineKåsåput angineru-
Ssut nukigtunerussutdlo, tamatu-
malo kingunerissugssauvå ineriar-
Crnerup malingnaivigiuminame-
auiernigsså. tamatumungale tu-
Pgaviussut pingåmerpåt ilagåt
Kommunit inutigssarsiutitigut, a-
mngaussarsiornikut ajomartor-
Slutimlkutdlo åssigigsut atautsi-
mut kåtutineKartariaKarmata,
taimailivdlune anguniagkatik é-
ssigit atausiussutut anguniarsi-
naulisavdlugit, ajornartorsiutitig-
dlo atautsimordlutik anigorniarsi-
naulisavdlugit. uvdlumikut amer-
dlavatdlårtutigut takussarparput
kommunit åssigingnik soKutigi-
ssaKartugaluit kigdleKarfigtik pi-
ssutiginardlugo silatumik suleKa-
tigingnialersinåussånginerat.
kommuninut åssigingnik inu-
tigssarsiutiilngnut avdlatigutdlo
åssigingnik atugalingnut åssersu-
titut taineKarsinåuput kujatåne
kommunit pingasut tåssaussut
NarssaK, K’aKortoK Nanortaligdlo.
kcmmunine pingasune tåukunane
tamane savauteKarneK aulisar-
nerdlo inutigssarsiutigineKarput.
tåukunane åma sulivfigssaKarni-
arnikut ajornartorsiutit åssigig-
put. kujatåne kommunit pingasut
kilisåumik tunissagssiagssanik
Narssamut tulåussuissoKartaler-
nigsså Kinutigigaluarpåt itigarti-
neKardlutigdle. kommunit tåuko
pingasut åssigingmik kommunime
ilisarnauteKarsimagaluarunik
(kommunevåben) imaKa suliag-
ssame tåussumane angussåt pit-
saunerusimåsagaluarpoK.
akilerårutit uterfigendlåriarti-
gik: sujornane oKautigineKarér-
sutut ministerip sujunersutigå a-
kilerårusilinginerme ilångautip a-
ngissusigsså akilerårutitdlo pro-
centigsså kommunit atausiåkåt
aulajangertåsagait. kommunit ar-
dlagdlit atautsimut kommunenar-
figssuångortineKartugpata akile-
rårusinginerme ilångautaussar-
tugssat akilerårutitdlo procenté
åssigigsitårnerulisagaluarput. ta-
matumane kujatåne kommunit
pingasut åssersutigineKarnerat u-
terfigineKarsinauvoK. kommunit
tåukua atautsimut kommuneKar-
figssuångcrtineKartugpata akile-
rårusinginerme ilångautaussar-
tugssat akilerårutitdlo procenté
tåukunane pingasune åssigilersi-
neKåsagaluarput, åssigingitsunig-
dlo pingasuntk årKigssussivfigine-
icåsångikaluardlutik.
kalåtdlit itsånitdle tusåmassåu-
ssutigåt atautsimortunertik. ta-
månalo perKutigalugo nunavtine
isseKissume nungusimångitdlat.
tarnåna uvdluvtinut nalerKiineru-
ssumik årKigssussinikut ugper-
narsiniarKeriartigo. måna kom-
munit avguatårneKarsimanerat
uvdluvtine nalerKukungnailersi-
mavoK — kommunit atautsimut
kåtuneKarnigssåinut atåssuteKar-
niarnerme atortut pissariaKartut
pigåvut.
Sofus Joelsen,
K’aKortoK.
Storkommuner
i Grønland
For en del år siden begyndte de-
batten om indførelse af direkte
skatter i Grønland. I dag vil man
forsøge at finde frem til en hjem-
mestyreordning. Disse nyskabel-
ser vil på længere sigt gavne det
grønlandske samfund. Efter min
mening vil hjemmestyrebestræ-
belserne blive styrket gennem
skatterne.
Men forinden disse ting indfø-
res, må man foretage en dybt-
gående undersøgelse af de for-
skellige muligheder. Jeg mener,
at det fornuftigste for Grønland
må være at man ved en under-
søgelse af den rette form for
hjemmestyre kæder skatteproble-
matikken ind. Det nyligt etable-
rede hjemmestyreudvalg må i
samarbejde med De grønlandske
kommuners Landsforening be-
stræbe sig for at forme en hjem-
mestyreordning sammenkædet
med skatterne. I sit lovforslag
foreslog grønlandsminister Knud
Hertling, at man giver de enkelte
kommuner kompetence til at
træffe beslutning om personfra-
dragets og skatteprocentens stør-
relse. I vort kæmpemæssige land
er der i dag 16 kommuner. Flere
af disse er små med problemer,
der hovedsagelig skyldes deres
lille størrelse.
På grundlag af ovenstående må
man stærkt anbefale hjemme-
styreudvalget og kommunernes
landsforening om at undersøge
mulighederne og konsekvensen af
kommunesammenlægninger. Ved
formindskelsen af kommunernes
antal, og den deraf følgende for-
øgelse af kommunernes geogra-
fiske størrelse, vil kommunerne
gøres til en stærk enhed lige fra
hjemmestyreordningens indførel-
se. En anden konsekvens må så
blive, at valgloven vedrørende
kommunevalg må ændres, såle-
des at kommunalbestyrelsen bli-
ver gjort til een forsamling i de
sammenlagte kommuner. I den
forbindelse er det sikkert for-
nuftigt ikke at ændre landsrådets
sammensætning foreløbig. Grund-
laget for dette forslag er følgen-
de:
SVENDBORG OLE-VARME
— med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE Svendborg Olieovne er
driftsikre, økonomiske, de
brænder både Gasolie og
Petroleum. Brochure sen-
des uden forbindende.
O 303
og O 305
SLIAN€E kCa.
GI Kongevej 70. Kebenhevn
(01) *21 99 41
Mange små kommuner, der på
grund af deres små størrelser, er
svage, bliver samlet til en større
og stærkere enhed, som videre
vil bevirke en mere overskuelig
udvikling. Dog er en af de væg-
tigste grunde herfor, at kommu-
ner der har samme erhvervsfor-
hold, økonomiske forhold og sam-
me problemer bliver sammenlagt,
således at de derved vil kunne
arbejde som en enhed for op-
nåelsen af deres formål og be-
kæmpelsen af deres problemer.
Vi har i dag i alt for mange til-
fælde set, at kommuner, der el-
lers har de samme interesser ikke
har mulighed for at skabe et for-
nuftigt samarbejde bare på grund
af en kommunegrænse.
Som eksempel på kommuner
der har samme erhvervsforhold
og i øvrigt er i samme situation i
andre henseender, kan nævnes
Sydgrønlands tre kommuner,
nemlig NarssaK, Julianehåb og
Nanortalik. I alle de tre kommu-
ner lever man af fåreholderer-
hvervet og fiskeriet. I disse har
man også identiske problemer
med hensyn til beskæftigelsesmu-
ligheder. De tre sydligste kommu-
ner har anmodet om trawlerlan-
dinger i NarssaK, men har fået
afslag. Hvis nu de tre kommuner
har været under samme kommu-
nevåben, har de nok kunnet opnå
væsentligt bedre resultater i den-
ne sag.
Tilbage til skatterne:
Som førnævnt foreslog ministe-
ren, at de enkelte kommuner en-
keltvis tager beslutning i person-
fradragets og skatteprocentens
Kontormaskiner,
kasseapparater og
frankeringsmaskiner!
Salg - service - reparationer ved
fag- og specialuddannet personale
Agent for:
NATIONAL:
bogholderimaskiner etc.
OLYMPIA:
skrive- og regnemaskiner etc.
3 M:
kopimaskiner og papir.
PITNEY BOWES:
frankeringsmaskiner.
Alle mærker indenfor kontormaskiner repa-
reres og modtages fra hele kysten.
ARCTIC ELECTRONIC '/,
Box 619 . 3900 Godthåb . Telefon 21286 - 21486
Telegramadr.: Alboship
Sofus Joelsen.
størrelser. Hvis man sammenlag-
de flere kommuner under en stor-
kommune, vil man opnå mere
ensartethed i personfradrag og
skatteprocenter. Man kan i den
forbindelse vende tilbage til ek-
semplet med de tre sydligste kom-
muner. Hvis man sammenlagde
disse kommuner, vil man opnå
samme personfradrag og skatte-
procenter i kommunerne, og ikke
have tre forskellige ordninger.
Grønlænderne er i historisk
henseende berømte for deres
sammenhold, der har gjort det
muligt at overleve i det strenge
klima. Hvorfor ikke bevise dette
gennem en mere moderne ord-
ning. Den kommuneinddeling, vi
er underkastet nu, er ved at blive
utidssvarende — vi har jo i dag
de fornødne kommunikationsmid-
ler til at forsøge springet.
Sofus Joelsen,
Julianehåb.
5