Atuagagdliutit - 29.03.1973, Síða 13

sådan kan ikke siges at være dob-
beltsproget. Man taler i alminde-
lighed enten det ene eller det an-
det sprog og mestrer kun dette
ene.
Singapore: 70 pct. af de af vore
indbyggere, som er født i 50’erne,
er i praksis dobbeltsprogede, og
vor regering stiler mod en officielt
tresproget situation med sprogene
kinesisk, malayisk og tamil, plus
et håndterligt kendskab til en-
gelsk eller fransk.
Peru: Der er et indianerfolk i
Perus bjergegne, som nu i mange
generationer har været fuldt dob-
beltsprogede fra barnsben, med
sprogene quechua og spansk. Det
spanske, som tales af quechua-
indianeme, er ganske vist en dia-
lekt, som i tilfælde af videre ud-
dannelse må pudses af i skolerne
i Lima, men dette er faktisk et
eksempel på en langvarig og fuldt
stabil dobbeltsproget situation,
hvor de to sprog er totalt forskel-
lige indbyrdes.
Libanon: Vi føler et tydeligt
behov for at kunne beherske et
internationalt sprog ved siden af
arabisk — engelsk, fransk, måske
i fremtiden også russisk eller
kinesisk. I byerne er 58 pct. af
befolkningen dobbeltsproget ara-
bisk-engelsk eller arabisk-fransk
(en fremgang med 10 pct. i løbet
af de sidste 10 år), og på landet
er 34 pct. af befolkningen dob-
beltsproget (en fremgang på 14
Pct. på 10 år). Det er ikke kun
de højere sociale lag, som er
dobbeltsprogede, dette er tvært-
imod et bredt folkeligt fænomen.
Vi har en del små og helt af-
vigende sproggrupper i Libanon;
de kan kun få offentlig støtte til
deres „private11 sprogpolitik, hvis
de tæller mindst 10 pct. af be-
folkningstallet. En minoritet, der
ligger derunder, har samfundet
ikke råd til at støtte.
Mauritius: Hos os er der mange,
som udtrykker sig nøjagtig lige
godt — endda skriftligt! — på
engelsk, fransk og hindi, eller på
engelsk, fransk og urdu, og i vor
erfaring er spørgsmålet om en
kunstnerisk sprogbehandling,
digtning og forfattervirksomhed,
ikke nødvendigvis knyttet til
spørgsmålet om hvad der er ens
modersmål.
Malaysia: Vi må ikke blive
hængende i fordomme i spørgs-
målet om de såkaldte primitive
sprogs fremtidsmuligheder i den
moderne verden. Malayisk er inde
i en rivende udvikling i kraft af
den indsats, som ydes af vort
sprogakademi, og det vil ikke vare
længe, før også vort sprog vil
være i stand til at håndtere hele
den moderne videnskab og tek-
nologi.
Lørdag.
Takketaler og afsluttende be-
mærkninger.
Nigeria: Kulturelle og sprog-
lige forskelligheder er en kends-
gerning, men der findes ikke den
nation i verden, som vil tolerere,
at de indre splittelser skal gå
væsentligt ud over den nationale
enhed. Ligegyldigt hvad der bli-
ver sagt eller skrevet, vil der al-
tid være en eller anden minori-
tetsgruppe et eller andet sted i
verden, som bliver ofret i andres
interesse.
Canada skal have al mulig aner-
kendelse og en hjertelig tak for
at have arrangeret denne kon-
ference, men hvis det virkelig er
sandt, hvad den canadiske Unes-
eokommission har understreget i
sin indbydelse, at canadierne nu
har indset, „at deres samfunds-
forskelligartede sammensætning
ikke blot er en uafvendelig reali-
tet, men tillige en positiv og ønsk-
værdig tilstand, som man bør gøre
en indsats for at opmuntre og
vedligeholde", hvorfor har der så
!kke på denne konference lydt
nogen røst fra Canadas indianere
eller eskimoer? De repræsenterer
dog også afvigende sprog- og kul-
turgrupper!
Indien: Skal vi drage en sam-
let konklusion fra dette sympo-
sium, må det bl. a. være, at der
ikke er nogen grund til at frygte
nogen „ensrettet verdenskultur".
De sproglige og kulturelle for-
skelligheder vil altid gøre sig
gældende, ligegyldigt hvor ensar-
tet den teknologiske udvikling end
vil forme sig verden over.
Unescorepræsentanten (britisk):
Den sidste halvdel af det 20. år-
hundrede vil i historiebøgerne
blive karaktiseret som den æra,
hvor de sproglige og kulturelle
mindretalsgrupper vågnede op og
gjorde sig gældende. Den tid er
uigenkaldeligt forbi, hvor en
sproglig majoritet kan fare volde-
ligt frem overfor dem, som er
anderledes.
Konklusion.
Dette var en kort resume af nogle
af de indlæg, som lød ved Unesco-
konferencen i Ottawa i septem-
ber. Stiller vi nu spørgsmålet,
hvilke for os her i Grønland re-
levante konklusioner man kan
drage af disse meningsudvekslin-
ger, synes det, at man med rime-
lighed kan opstille følgende seks
punkter:
1. Der er i hele verden en tyde-
lig bevægelse henimod flerspro-
gede samfundsmønstre.
2. Respekt for og offentlig
støtte til de sproglige mindretals-
grupper anses i almindelighed for
noget ønskværdigt, men støder i
en u-landssituation på den uund-
gåelige hindring, som hedder
statsbudgettet og prioriterings-
problemerne. Heroverfor nytter
det intet at påberåbe sig menne-
skerettighederne.
3. En fuldt stabil og bredt gen-
nemført dobbeltsproget samfunds-
situation, hvor de to sprog er
indbyrdes helt ubeslægtede, er
mulig at skabe, men tilsyneladen-
de yderst vanskelig.
3. En fuldt stabil og bredt gen-
nemført dobbeltsproget samfunds-
situation, hvor de to sprog er ind-
byrdes helt ubeslægtede, er mu-
lig at skabe, men tilsyneladende
yderst vanskelig.
4. Man skal ikke forhaste sig
med at erklære et såkaldt primi-
tivt sprog for uegnet til ved en
fremtidig udvikling at tilpasses
den moderne verden (eks.: ma-
layisk).
5. Med mindre man vil gå så
vidt som til et folkedrab (eks.:
diverse indianske nationer i
Nord- og Mellemamerika), kan
det ikke lade sig gøre at kvæle
en sproglig mindretalsgruppe, som
har modet og viljen til at over-
leve.
6. Mogens Boserup tager fejl,
når han tror, at en sproglig min-
dretalsgruppe, som først en gang
er kommen ud over analfabe-
tismens stade, nogensinde frivil-
ligt vil opgive de gjorte landvin-
dinger og gå over til et skole-
system helt på et fremmed sprog,
også selvom dette egner sig bedre
til moderne kommunikation. Er-
faringer fra hele verden viser, at
man foretrækker at holde fast
ved det lidet, man har — og som
man er — i håbet om, at en frem-
tidig udvikling vil kunne redde
de værdier, man erfarer i sin egen
sprogligt-kulturelle sammenhæng
— også selvom man derved for en
rum tid vil stå i en „underkuet"
situation overfor omverdenen,
som Boserup udtrykker det. Den
utvetydige grønlandske reaktion
overfor Mogens Boserups sprog-
tanker viser, at grønlænderne er
gjort af samme stof som alle an-
dre mennesker i hele verden.
Der kunne rimeligvis nok dra-
ges en del andre konklusioner fra
ovenstående materiale. Lad høre!
Finn Lynge.
niorkutigssiornerme pissortan
„SipeneK" niorKutigssiomerme pissortagssarsiorpoK fabri-
kimik ingerdlatitsivdluarsinaussumik. neKinik aulisagkanig-
dlo niorKutigssiomermik iliniarsimassumik. avåmutdlo tuni-
niainermik påsisimassaKartumik 1. maj atorfinigtugssamik.
KinuteKautit sume ilmiarsimanermik sujomatigutdlo ator-
figisimassamik ilaKartineKåsåput. inigssaKartmeKamigssaK
nautsorssutigineKarsinauvoK.
akigssarsiaKamigssaK maligdlugo piginåussuserdlo malig-
dlugo imalunit avdlatut åncigssuinikut isumaKatigigdlune
aula j angerneKarsinau vok.
nalunaerfigssaK kingugdleK tåssa 10. april 1973.
„SipeneK" Holsteinsborg
timerssornermut
konsulentigssarsiorpugut
Kalåtdlit-nunåne timerssoKatigit kåtuvfiat 1. maj 1973 kingu-
singnerussukutdlunit atorfinigtugssamik idrætskonsulentigssar-
siorpoK Kalåtdlit-nunåne timerssomerup iluane avdlångorar-
tumik soKUtiginartumigdlo suliaKartugssamik
konsulentigssap suliarinerusavai ingerdlatsinermut tungassut,
taimåitumigdlo sujulerssuinermut, pilerssårusiomermutdlo ilisi-
massaKarneK iluaKutåusåput.
konsulentip atorfinigtup kåtuvfiup agdlagfeKarfia pexatigigfit-
dlo (timerssornermut) ingerdlatitsineråne sujunersortardlugitdlo
ilitsersortåsavai, ingerdlatseriautsimik påsisimassaKartiisaoK å-
malo isumagssarsiorfigssanik ilitsersuinermilo atortugssanik
sarKumiussisinåusaoK — naitsumik oKautigalugo Kalåtdlit-nunå-
ne timerssomeK nukigtorsåsavdlugo sujulerssuinerdlo inger-
dlavdlualersisavdlugo.
atorfinigtugssaK Kavdlunåt kalåtdlitdlo OKausinut — mingne-
rungitsumigdlo agdlagtariarssornikut — pisinåussuseKartaria-
KarpoK. akigssarsiaK måssåkut Kåumåmut kr. 4.082,34, inigssa-
Kartitseringilagut, inigssarsiomermile kåtuvfik ikiusinåusaoK.
atorfinigkumavdlune KinuteKaut, kinåussutsimik, atorfingmik,
utoncåussutsimik, iliniagaKarsimanermik sujomatigutdlo suju-
lerssugaKarsimanermik nåmaginartumik påsissutigssissut nag-
siuneKåsåput unga: Grønlands Idræts-Forbund, Postbox 84,
3900 Godthåb.
Idrætskonsulent søges
Grønlands Idræts-Forbund søger en idrætskonsulent til tiltræ-
delse den 1. maj 1973 eller senere til løsning af afvekslende op-
gaver inden for grønlandsk idræt.
Idrætskonsulenten skal fortrinsvis beskæftige sig med organi-
satoriske opgaver, hvorfor erfaring med lederarbejde, planlæg-
ning samt kendskab til regnskabsførelse vil være en fordel. Den
pågældende skal bistå forbundets sekretariat og klublederne med
råd og vejledning, have sans for organisation og kunne komme
med godt ide- og instruktionsmateriale — kort sagt, styrke
idrætsarbejdet på Grønland og sørge for forretningsgangen tri-
ves.
Ansøgeren må kunne beherske såvel det danske som det grøn-
landske spicg, og ikke mindst på det skriftlige.
Løn fordiden kr. 4.082,34 om måneden, men ingen fri bolig, dog
vil forbundet være behjælpelig med løsningen af boligproblemet.
Ansøgningen med fyldestgørende oplysninger om navn, stil-
ling, alder, uddanelse og tidligere ledervirksomhed med evt. an-
befalinger stiles til Grønlands Idræts-Forbund, Postbox 84,
3900 Godthåb.
13