Atuagagdliutit - 10.05.1973, Blaðsíða 19

Minedrif tspørgsmålet
Spørgsmålet om det bærende erhverv: fødevareproduktion eller mine-
drift.
Af magister Robert Petersen.
Den nuværende, almindelige poli-
tik i Grønland går ud på, at frem-
tidens erhvervsbasis i Grønland
skulle være fiskeri, fangst og fåre-
avl. Befolkningspolitikken er hid-
til bygget på denne tanke, og
ilelge planerne om fremtiden
skulle disse fødevareproduceren-
de erhverv fortsat danne grund-
laget for erhvervslivet i Grønland.
Man må gå ud fra, at fødevare-
produktionen delvis må bygge på
de ved Grønland eksisterende res-
sourcer. Der er så planer om også
al udnytte fiskefelter uden for
Grønlands umiddelbare nærhed.
Men samtidig må man heller ikke
være blind for, at søgående fiskeri
at nogle betragtes som kulmineret
(uden for Grønland). I alle tilfæl-
de vil man blive nødsaget til at
tage hensyn til dyreforekomster-
hes regeneration. Dette hensyn
kan meget nemt sætte grænsen
for en effektiv udnyttelse af le-
ende ressourcer, men en sådan
forsigtig holdning skulle til gen-
gæld rumme muligheden for, at
fødevareproduktionen kunne fort-
sættes langt ud i fremtiden, vel
at mærke hvis der ikke kommer
dl at spille andre forhold ind med
v‘rkning på dyrenes livsbetingel-
ser. Det kan både være klimatiske
Ændringer, eller f. eks. ved for-
urening af grønlandske farvande,
idet det ville ændre produktions-
betingelserne.
Uden at kunne sige, hvor man-
ge udnyttelseskoncessioner der vil
blive givet, eller hvilke betingel-
ser der ville blive knyttet til dem,
uaå vi nok regne med, at i alt fald
nogle af dem ville kunne bringe
penge ind i Grønland/Danmark,
enten i form af afgifter eller som
arbejdsløn ved selve minen eller
ved servicefunktioner i forbin-
delse med minedriften. Som en
konkret tanke er det allerede
nævnt, at grønlandsk hjemme-
styre kunne muliggøres og finan-
sieres gennem minedriften. I så
tilfælde må man nok i første om-
gang regne med eventuelle ind-
tægter gennem afgifter, idet vi
ikke kan være sikre på, hvor
mange grønlændere der ville få
arbejde inden for minevirksom-
heden, eller om de ville kunne
få de godtlønnede stillinger. Inden
for servicefunktionerne kan det
være meget godt med nye mu-
ligheder, men det er mindst lige
så vigtigt, at grønlænderne vir-
kelig prøver at udnytte disse mu-
ligheder. Ellers udnyttes de af
fremmede, og grønlændernes si-
tuation ville blive endnu ringere
end i dag, hvor grønlandsk del-
tagelse i det private erhvervsliv
er beklagelig lille.
En anden og endnu vigtigere
ting er, at mineralforekomster
ikke regenereres. Her taler jeg
ikke om reserver, men om de
forekomster, der vil udnyttes, thi
det er dem, der kan indvirke på
dagliglivet. De vil under brydnin-
gen blive mindre og mindre og så
slippe op, eller også kunne en vi-
dere brydning opgives som uren-
tabel, skal vi sige i løbet af 20 år,
eller 10 år. Så vil det være forbi,
og pengestrømmen vil stoppe. Der
vil opstå en række problemer:
Minen og minebyen skulle ned-
lægges, og stedet affolkes, befolk-
ningen søgte bolig og beskæfti-
gelse andre steder, d.v.s. K’utdlig-
ssat om igen.
Men den, der kan blive den
alvorligste effekt er, at der selv
inden for en kort årrække kan
komme en forurening af havet
omkring minen. Hvis det drejer
sig om tungmetaller, f. eks. kvik-
sølv, kan koncentrationen gennem
fødekæden blive særdeles alvor-
lig, ikke mindst fordi store dele
af den grønlandske befolkning le-
ver dagligt af fødevarer fra havel.
En alvorlig kviksølvkoncentra-
tion vil angribe nervesystemet, og
gøre mennesker til totale invali-
der. Derfor kan der meget nemt
i kviksølvforurenet farvand kom-
me forbud imod at bruge den lo-
kale fangst i fødevareproduktio-
nen, og denne eftervirkning vil
kunne mærkes i mange, mange
år. Med andre ord kan en måske
nok så kortvarig udnyttelse totalt
ødelægge det andet erhvervsliv i
en bestemt egn, og den kan øde-
lægge befolkningens eksistens-
grundlag. Derfor mener jeg, at
enhver lokal befolkning bør ori-
enteres om sådanne muligheder
og være medbestemmende i en
sag, der kan få så alvorlige føl-
ger for egnens erhvervsliv.
En anden side af samme sag må
heller ikke glemmes. Grønland
ligger ikke helt så gunstigt i for-
hold til dets markedslande, men
de grønlandske produkter, føde-
vareprodukter ville kunne hævde
sig i en konkurrence ved at kun-
ne hævde, at de er fri for for-
urening. Man kan lave et virk-
ningsfuldt slogan ved eksport-
fremstød, ved at hævde forure-
ningsfrihed. Men man må regne
med, at konstatering af fødevare-
forurening et eller andet sted i
Grønland ville ramme hele Grøn-
lands fødevareeksport. Forbru-
gerne i Europa og Amerika aner
ikke noget om, hvor de forskel-
lige grønlandske lokaliteter lig-
ger, kun at det er grønlandske,
hvis de er gjort bekendt med det.
Det er en side, som Grønlands
fødevareproducenter gerne skulle
tage i betragtning.
Naturligvis ville disse proble-
mer kunne opstå, også selv om
minedriften ikke skulle blive det
bærende erhverv, men blot være
med i billedet af Grønland. Det
skal ikke skjules, at minedriften
i visse situationer kan blive den
redningsplanke, der kan blive til
hjælp, når øjeblikkelige proble-
mer, det være sig økonomiske el-
ler beskæftigelsesmæssige proble-
mer, skal forsøges løst, eller for-
hindret i at svulme op. Men man
må i forbindelse med den også
tænke på, at grønlænderne i så
tilfælde ikke skulle nøjes med de
lavest vurderede og de lavest
lønnede stillinger, eller at de ikke
bliver underklassen i deres eget
område. Dertil må man huske, at
en storstilet minedrift i Grøn-
land ville medføre adskillige
minebyers nedlæggelse, så hele
problematikken med K’utdligssats
nedlæggelse gentages med jævne
mellemrum.
Den anden ting, vi gerne skulle
stille over for politikerne, er så
minedriftens, eller især forurenin-
gens mulige ødelæggelse af de
øvrige erhverv i en bestemt egn.
Det er en alvorlig sag.
GRØNLANDSBANKEN
AKTIESELSKAB
REGNSKAB FOR ÅRET 1972
Driftsregnskab 1972
INDTÆGT
Diskonto a£ indenlandske veksler .......
Rente af kontokurant m.v................
Rente, udbytte, kurtage og kursgevinst
obligationer og aktier .................
Rente af tilgodehavende i udlandet, avance
fremmed mønt m.v........................
Provision ..............................
Andre indtægter ........................
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
Overførsel fra forrige år ..............
KRONER 13.937,64 3.784.662,84 UDGIFT KRONER 2.136.590,71
Rente af kontokurant, til indenlandske ban-
af ker m. v 437.686,09
på 3.035.841,74 Omkostninger: Honorarer m.v. til bestyrelse, re- KRONER
188.194,41 975.022,54 5.837,71 16.368,52 302.856,90 visorer og repræsentanter .... Lønninger til direktion og perso- 186.762,85 851.148,98 35.434,84 26.910,19 1.097.968,80
Pensionsudgifter Husleje, belysning, opvarmning, rengøring m.v Andre omkostninger 2.198.225,66
20 t. nybygget kutter,
eg på eg med dæk af
yang, 155 HK GARDNER-
diesel, velegnet til line-
fiskeri, sælges omgående.
Henvendelse til- Billet mrk. 271
Sabroe Reklamebureau A/S
Martinsvej 8 . 1926 København V . Danmark
Skibssalg
M/sk ARCTIC VENTURE beliggende i Godthåb er til salg
for antageligt bud „as is“.
Data:
Bygget 1944 i Holbæk af eg på eg. Galv. isforhudning.
Lgd. 90’9. — Brd. 23’3. — Dybg. 7*1.
Brt. 100. — NRT. 62.
Hovedmotor: 3 cyl. VØLUND, 4-takt, 240 HK, med aksel-
generator.
Hjælpemotor: 2 cyl. LISTER med kompressor og dynamo.
El-installation: .24 volt.
løvrigt: Radar, ekkolod, radiotelefon, kompasser, gummi-
flåde, jolle m. v.
Skibet er udstyret med stor luge: 11 meterX4 meter, be-
tjent af bom SWL 5 ts. med hydraulisk spil.
Ankerspil trukket af LISTER-motor.
Aftale om besigtigelse bedes rettet til nedennævnte firma,
hvortil også evt. skriftligt tilbud bedes sendt.
Albrecht og Boserup (Grønland) A/S
postboks 619 . 3900 Godthåb
Telex 91126 . Cable ALBOSHIP
Afskrivninger og hensættelser:
Udestående fordringer .............. 573.583,46
Inventar ............................. 64.163,25
Faste ejendomme ...................... 100.000,00 737.746,71
Til disposition kr. 2.812.473,13, der i henhold
til vedtægternes § 27 fordeles således:
Henlæggelse til lovmæssig re-
servefond ............................ 395.000,00
Henlæggelse til ekstra reserve-
fond ................................... 2.060.000,00
Overførsel til næste år .............. 357.473,13 2.812.473,13
8.322.722,30
8.322.722,30
Status 31. december 1972
AKTIVER KRONER
Kassebeholdning ....................... 1.463.728,31
Indenlandske banker og sparekasser: KRONER
Indskud ............................. 38.796.474,38
Kreditter og lån .................... 0
38.796.474,38
*) Fremmed mønt og veksler på udlandet
778.329,93
Indenlandske obligationer og aktier:
Statsobligationer og lign. 3.547.068,00
Kommuneobligationer og lign. .. 1.021.087,50
Kreditforeningsobligationer .... 10.742.130,00
Hypotekforeningsobligationer .. 5.774.119 50
Partialobligationer og lign...... 76.800,00
Reallånefondsobligationer ...... 4.183.132,aO
Aktier ........................ 0
25.344.330,50
Egne aktier ..............................
Indenlandske veksler .....................
Kontokurant: Indenlandsk regning .........
Forskellige debitorer ................•••••
Blandt deponerede sikkerheder under de 3
sidste poster udgør egne aktier nom. kr. 0,—
Garantier ................................
Faste ejendomme ..........................
Inventar og boksanlæg ....................
Kuponer, børs- og stempelmærker ..........
Tilgodehavende renter ....................
*) Heraf udgør mellemværendet med udlandet
ialt kr. 778.329,98.
0
62.173,48
28.536.351,10
128.358,10
8.287.237,30
1.300.000,00
100.000,00
21.044,25
1.372.401,13
PASSIVER KRONER
Aktiekapital ................................... 4.500.000,00
Lovmæssig reservefond ............................ 550.000,00
Andre reserver: KRONER
Ekstra reservefond ............... 2.600.000,00
Overførsel til næste år ......... 357.473,13 2.957.473,13
Kontokurant:
Indenlandsk regning ................ 31.850.521,91
*) Udenlandsk regning ................... 686,29 31.851.208,20
*) Indlån på bankbog m. v. med
kortere opsigelsesvarsel end 1 måned .............. 15.691.457,22
*) Indlån på 1 md. eller længere tid ............... 29.550.103,12
Indenlandske banker:
Indskud ........................... 231.342,90
Kreditter og lån .................. 0 231.342,90
Garantier ............................................. 8.287.237,30
*) Forskellige kreditorer .............................. 12.181.872,69
Forudbetalt og skyldig rente og diskonto .... 389.733,97
*) Heraf udgør mellemværendet
med udlandet ialt kr. 7.994,21.
106.190.428,53
106.190.428,53
Godthåb, den 9. februar 1973
og København, den 23. februar 1973.
Bestyrelsen
ANKER HANSEN
MARTIN NEDERGAARD
ANE HOLM
BØRGE KNUDSEN
ERIK BAGGER
POUL BRANDT
BENDT HANSEN
KJELD KNUDSEN
P. H. LUNDSTEEN
K. O. PETERSEN
Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi revideret
Grønlandsbanken A/S’s årsregnskab for 1972 og kan er-
klære, at vi anser regnskabet for rigtigt aflagt i over-
ensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes bestem-
melser herom.
Godthåb, den 15. februar 1973.
N. O. CHRISTENSEN
landshøvding.
Direktionen
JØRGEN JENSEN
HJ. HANSEN
kontorchef
De Forenede Revisionsfirmaer
PALLE RASMUSSEN H. FLENSTED NIELSEN
statsautoriserede revisorer.
19