Atuagagdliutit - 25.10.1973, Blaðsíða 5

kalåtdlit kussanartuliait
72-inik ukiulik Saramine Rasmussen, ausiangmio, 53-inik
ukioKardlune aitsat merssortalerpoK, suliailo uvdlumikut piu-
maneKaKaut
sinerissame arnat utorKait ardla-
KaKaut merssutdlarKigsut. tamå-
ko ilagåt 72-inik ukiulik Sarami-
ne Rasmussen, Sålamit, ausiang-
mio. amernik merssomeK Kangau-
nerussoK nunavtine arnat pingit-
soratik iliniagagssaråt, agdlåme
merssorsinauneK åipaningnigssa-
mut apei'KutauvdluinarsimavoK.
kisiåne Sålamit méraunerminil
merssornermik iliniarsimångilaK,
aitsåme 53-inik ukioKardlune
merssortalersimavoK, manåkutdle
merssorneK sangmissarivdluinar-
dlugo. ineKunavigsunik kaméra-
liortarpoK, akisaussaliordlune i-
nussaliordlunilo. inussaliaisa ilåt
Kangerdlugssuarme hotelime iga-
lålingmltoK takugssauvoK.
Sålamit K’asigiånguane inu-
ngorpoK 1901-ime. 16-inik ukio-
Kardlune Ausiangnut nugpoK ki-
ngornalo igdloKarfik tåuna najor-
dlugo. misigissaKarsimaKaoK inu-
nermine sivisume erKaimassar-
pagssuanilo radiukut cxalugpalå-
rissarsimavdlugit, OKalugtuatdlar-
Kigsugamime. méraunerata nalå-
ne akungnagsigångat inuit alu-
gardliortarsimaKaut sapingisamig-
dle ikioKatigingniartarsimavdlu-
tik. piniagagssat ajornarsigånga-
ta kångnavérKutigissarsimavait
amérsakut, eKalugssuit nerpé
kingugpaitdlo (rejet) sigssame
tivssardlussut. tamåkule sunersut
taimane nalusimavait.
18-inik ukioKardlune Sålamit
Kavdlunåne kivfaussalerpoK. au-
ssåkut umiarssuit tikikångata lå-
jaussarpoK uvdlåkut arfinermit
unukut arfinermut uvdlormusia-
ralugo en krone 35 øre. Ausiangne
efterskole sananeKarmat 1928-me
Sålamit iliniarfingme assaissu-
ngorpoK kingornale igassungor-
dlune. ukiune 14-ine iliniarfing-
me sulivoK. 1954-ime nåparpoK
peruloKalune, agdlåt ilaKutai nå-
parsimavingmut KaerKutineKar-
dlutik. Kaututdlatsiarame takuvai
ilaKiitame sinigfingmine ungusi-
magåne tugsiardlutik. sujumutdle
sågpoK, merssornermik sungiusa-
lerdlune kingornalo téssa mer-
ssomeK inutigssarsiutigilerdlugo.
merssugkanik piniarfigineKar-
taKaoK, ilånilo piniartugaluit någ-
gårtariaKartardlugit, åma åmit a-
kisussusiat pissutigalugo angni-
kitsuinarnik atortugssarsissara-
me.
Sålamit ingmikut itumik mer-
ssortagaKarpoK piumaneKartaKi-
Der er langs kysten forbavsende
mange ældre kvinder, som laver
smukke skindarbejder. En af dem
er den 72-årige Saramine Rasmus-
sen, Egedesminde. Skindsyning
var en væsentlig del af en piges
uddannelse i det gamle Grønland.
Det var ovenikøbet en forudsæt-
ning for at blive gift. Men på
det punkt var Saramine en und-
tagelse. Hun var 53 år, da hun
lærte sig at sy. Men nu er skind-
syning hendes eet og alt. Hun
syr de kæreste små kamikker,
puder og dukker. Og der er rift
om hendes ting. En af hendes
dukker findes i glasmontre på
hotellet i Søndre Strømfjord.
ssumik. tåuna amernik agdlaler-
sugauvoK puissip amianik toma-
vilik. inusugtuvdlune atuarsima-
vå oKalugtuaK nånumik nunanai-
fingmik piuardliaringnigtumik,
nanoK nujuisertoK unuame King-
mit kalerringmata piniartut ma-
lerssordlugo autdlaigåt. tåuna
Sålamip erssitsortalertarpå eriru-
mitsuliamine.
— åssilialiaK tåuna suliarujug-
ssuvok sivisumigdlo merssortar-
para, OKarpoK. agdlagssårarpag-
ssue iligsertitigagssåuput merssu-
gagssauvdlutigdlo. agdlagssaisa i-
laisa nangmineK encarsauterssuti-
gåka ilaile palase Otto Rosingiu-
galuamut titartartisimavåka, sbr-
dlo arnaK puissimik pilagtOK.
Saramine er født i Christians-
håb i 1901. Som 16-årig flyttede
hun til Egedesminde og har boet
der siden. Hun har oplevet mangt
og meget i sit lange liv. 1 hendes
barndom var der tit trange tider.
Men folk hjalp hinanden efter
bedste evne. Når det kneb med
fangstdyr, opretholdt man livet
ved at spise sære sager som gam-
melt kajakskind, hajkød og kin-
gugpait (rejer), der var skyllet på
stranden. Men man vidste ikke,
at det drejede sig om en luksus-
spise for europæere. Rejer indgik
ikke i den almindelige hushold-
ning dengang, men blev brugt til
at stille den værste sult med.
Som 18-årig begyndte Saramine
at tjene hos de danske som kiv-
fak. Om sommeren, når skibene
kom, arbejdede hun fra seks om
morgenen til seks om aftenen som
daglejer og fik en dagløn på en
krone og 35 øre. Da Egedesminde
efterskole blev bygget i 1928 fik
hun plads på skolen som vaske-
kone, men avancerede senere til
kok. I 14 år passede hun sit ar-
bejde på skolen. I 1954 blev hun
så syg, at familien blev tilkaldt
til hendes seng på sygehuset.
Da hun for en kort stund kom til
Officielt
Under 15. august 1973 er følgende
optaget i Aktieselskabsregisteret:
„Det vestgrønlandske Liniesel-
skab A/S“ hvis formål er at drive
skibsfart og industrivirksomhed
samt handel og dermed beslægtet
virksomhed. Selskabet har hoved-
kontor i Godthåb kommune, Grøn-
land, dets vedta?gter er af 8. maj
1973. Den tegnede aktiekapital ud-
gør 100.000 kr. fuldt indbetalt. Ak-
tiekapitalen er fordelt i aktier på
20.000 kr. Hvert aktiebeløb på 1.000
kr. giver 1 stemme. Aktierne kan
lyde på ihændehaver. Bekendtgø-
relse til aktionærer sker i „Ber-
lingske Tidende" samt ved brev
til noterede aktionærer. Selskabets
stifter er: Landsretssagfører Per
Rønnow Kønig, landsretssagfører
Arne Christian Homan, advokat
Ib Nitschke. alle af Ny Østergade
7. København. Bestyrelse: Nævnte
Per Ronnovv P^ønig samt advokat
Knud Christian Kofoed-Petersen.
Godthåb, direktør Ebbe Ringsholt
Lysemose, Jakobshavn, begge af
Grønland. Selskabet tegnes af en
direktør i forening med et med-
lem af bestyrelsen eller af den
samlede bestyrelse. Selskabets re-
visor: Statsaut, revisor Bjarne
Viggo Bruun Pedersen. Ny Øster-
gade 7, København.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 5. oktober 1973
J. R. Karlsson.
Sålamip merssugå nånumik nunaxarfinguamik piuardliaringnigtumik.
Saramine Rasmussen collage om en biørn, som overrasker en lille bygd.
Julut.
Grønlandsk
folkekunst
Den 72-årige Saramine Rasmussen, Egedesminde, var 53 år, da hun
lærte sig at sy. I dag er der rift om hendes ting.
Sålamit kaméraliaminik takutitsissoK.
Saramine Rasmussen viser små kamikker, hun har syet.
bevidsthed, sad familien omkring
hende og sang salmer. Men hun
kom sig, lærte sig selv at sy og
har ernæret sig ved syning siden
da.
Nu får hun så mange bestillin-
ger, at hun har svært ved at over-
komme det hele. Derfor må hun
sige nej til bestillinger engang
imellem.
Saramine har et speciale, som
der er rift om. Det er en collage
i skind. Som ung har hun læst en
fortælling om en nærgående
bjørn, som overraskede en lille
bygd. Pludselig kom der liv i
den lille bygd. Fangerne fik travlt
med at jage og nedlægge den
ubudne gæst. Det er dette sceneri,
Saramine skildrer i sit „kunst-
værk".
— Det tager meget lang tid at
lave det, siger hun. Mønstrene
med de mange og små enkeltdele
skal skæres ud efter modeller og
syes sammen. Mange af model-
lerne er mine, men jeg fik i sin
tid den nu afdøde pastor og kunst-
ner, Otto Rosing, til at tegne nogle
af dem, bl. a. kvinden, som flæn-
ser en sæl.
Julut.
inumarigsarKigit
-------------------►
frisk
op igen
med
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
5