Atuagagdliutit - 08.11.1973, Blaðsíða 4

nunaKarferKap ingerdlaneranik
avdlångortitsiniaraluartoK
inoKatigingnik misigssuissoK landsrådimut ilaussortap Niko-
laj Karlsenip såkortumik sassukå
— inoKatigingnik ilisimatutut mi-
sigssuissoK, Kangåtsiap erKåne
sulisimassoK nangmineK isumane
najorKutarinardlugo inuit sulivfi-
gissagssane atåssuteKarfigissarsi-
mavai. nangmineK isumane ma-
ligdlugo KanoK kalåtdlit nunaKar-
féråt ingerdlatitåusassoK avdlå-
ngortitsiniaraluarsimavoK. suju-
nersusiorsimavoK, KanoK nuna-
KarféraK ataniarsinaussoK, misig-
ssugkane, tauvalo nunaKarférar-
miut isumaminik akuerssårtiler-
simagaluardlugit. landsrådimut i-
laussortat avdlatdlunit kalåtdlit
politikeré OKaloKatiginiarsimångi-
lailunit. inoKatigingnik misigssui-
neK taimåitoK isumaKarpunga a-
kuerssårtariaKångitsoK.
isumat tamåko landsrådimut i-
laussortap Nikolaj Karlsenip, Ka-
ngåtsiamårsup såssussivdlune o-
Kalungnermine tungavigissaisa pi-
ngårnerssarait Kalåtdlit-nunåne
ilisimatutut inoKatigingnermik
misigssuinerup ilai issomartorsio-
ramigit. Karlsenip OKauserissai pi-
lersitausimåput ilisimatutut mi-
sigssuineK pivdlugo magister Ro-
bert Petersenip nalunaerutåtigut
landsrådimut sarKumiuneKarsi-
massukut.
A/G-ip landsrådimut ilaussor-
taK Nikolaj Karlsen issomartor-
siuinine ersserKigsarKuvdlugo ki-
nuvigisimavå. OKarpoK:
— påsisineKarsimavunga inoKa-
tigingnik ilisimatutut misigssuisi-
taK ateKartOK Ole Hertz, tåussu-
ma misigssuinine ingerdlåsimavai
måna nunaKarférKame inueruki-
artortume, tåssane — ilisimasså-
ka najoncutaralugit — ukisimav-
dlune. tamatuma nalåne inuit 40—
50 tåssane najugaKarput. Ole
Hertz-ip taimatut periauseKardlu-
ne misigssuisimanera pivdlugo na-
magigtaitdliutigigavko ilåtigut pi-
ssuteKarpoK sujornagut inoKatigit
pivdlugit ilisimatutut misigssui-
Minør søges
Dygtig ædruelig minør søges,
hus med centralvarme kan an-
vises.
Billetmærke 7268.
ssarsimanernit misigissanit, ta-
måkunane sungiusimagavtigo ilå-
tigut kommunalbestyrelsine ilisi-
matitaorKårtaravta misigssuinerit
autdlartilersinagit. uvane taimai-
liortoKarsimångilaK.
Nikolaj Karlsenip ilångupå: —
åmåaoK sianitdliornertut issiko-
KarpoK taimatut misigssuineK I-
kerasårssugpiame pisimanere, i-
maKa nunaKarférKat inuerutug-
ssaussut måssa ilagigaluaråt. su-
junertarissauvoK Kangåtsiap pi-
gissaine inuit nunaKarfingnut pi-
ngårnerussunut pingasunut ka-
terssorneKåsassut: Agto, Kangåt-
siaK åma NiaKomårssuk. tåssane
igdlut 50 migssiliortut ilaKuta-
ringnut inigssiat sananeKåsåput.
tåukunane katerssorneKåsåput
perKingnigssåkut, atuarfeKami-
kut, KGH-ivdlo tungåtigut suliv-
feKarfit il. il. katerssorneKåsa-
ssut. ilisimatutut inoKatigingnik
misigssuineK tåuko nunaKarfit ar-
dlåne, sujunigssame ineriartorti-
tagssane pissugssausimagaluarune
erKomerusimåsagaluarpoK!
taorsiutdlugo tåssa Ikerasårssuk
Ole Hertzip misigssuivfigilersi-
mavå autdlantautigalugulo inuit
sunemialerdlugit erKarsauterssu-
tigigine nangmineK isumane ma-
lingneKaraluarpata Ikerasårssuk
ånåuneKarsinaugaluartOK nuna-
KarférKame inussutigssarsiutit pi-
lersitauleraluarpata. ima sunisi-
matigaoK tåssanimiut pilerssåler-
simavdlutik pigingneKatigigfilio-
rumavdlutik Ikerasårssungme nu-
naKarfik sujunigssaKalersiniar-
dlugo — måssa inuit tåukorpiait
tamatuma sujornagutdle nugku-
mavdlutik akuersserérsimagalu-
ardlutik. tamånarpiaK-una tunu-
leKutaralugo landsrådip atautsi-
minerane CKartunga, Ole Hertzip
inungnik sunisimanerata kommu-
nalbestyrelsip erKarsautai Ikera-
sårssup inuerunigssånut tunga-
ssut erKumiginarsisikai. ilisima-
tutut misigssuissup kalåtdlit kom-
munalbestyrelsinut ilaussortaisa
erKortumik aulajangersinauner-
mut piginaunerat tatiginarung-
naersiniarpå...
— nålagkersuinikut partit au-
lajangersimassumik isumagdlit
suniniarsimasoraigit?
— taimåisoringilara. issomar-
torsiuinera angnerussutigut ma-
gister Robert Petersenip nalunae-
rutånik åmalo nunaKarférarmiut
ilåinik OKaloKateKartarsimanivnik
tungaveKarput. pissusigssamisor-
dluinarsimésagaluarpoK Ole Hertz
misigssuilersinane kommunime
politikerit ilisimatisimagaluaruni-
git misigssuinerup pissusianik su-
junertånigdlo. tauva åma uvagut
pitsaunerussumik tungavigssaKar-
simåsagaluarpugut sulinerata ug-
tortariarnigssånut. neriugpunga
Ole Hertz nåpikumårdlugo, lands-
rådimut ilaussortaK Nikolaj Karl-
sen naggasivoK. — tauva tamåko
iluamik OKatdlisigisagaluarpavut
imaKalo påsinerdluisimanerit pér-
sinaugaluardlugit.
landsrådime OKatdlinerme ar-
dlalingnik inoKatigingnut ilisima-
tutut misigssuineK såssuneKar-
Pok:
— Den samfundsforsker, som har
arbejdet i KangatsiaK-området,
har ganske fulgt sit eget hovede
m. h. t. de mennesker, han har
villet i kontakt med. Han har
prøvet på at ændre samfundet
ud fra sine egne meninger om,
hvordan en grønlandsk boplads
skal fungere. Han har lavet et
forslag om, hvordan bopladsen,
som han undersøgte, kan over-
leve, og han var ved at få de lo-
kale beboere med på tanken. Han
har ikke ulejliget sig med at
kontakte landsrådsmedlemmer el-
ler andre grønlandske politikere.
En sådan samfundsforskning me-
ner jeg ikke, vi skal akceptere.
Disse synspunkter var hoved-
indholdet i det angreb, som lands-
rådsmedlem Nikolaj Karlsen,
KangatsiaK, på et landsrådsmøde
rettede mod visse dele af sam-
fundsforskningen i Grønland.
Karisens indlæg var udløst af den
Lars Emil Johansen, Nuk: —
Kalåtdlit-nunåne ilisimatutut mi-
sigssuinerit kigdlilersortariaKa-
lerput. inungnut enrigsinångilaK
ilisimajuardlugo misigssorneKar-
tuarneK nåkutigineKamerdlo mi-
sigssuissunit. inoKatigingnik ilisi-
matutut misigssuineK iluaKutau-
niartugssauvqjc, landsrådip nåku-
tigissariaKarpå suna kikutdlo Ka-
låtdlit-nunåne misigssorneKåsa-
ssut!
Otto Steenholdt, Ausiait, åma
Johan Knudsen, NarssaK, suju-
nersuteKarput, inoKatigingneK mi-
sigssornerane påsiniarneKåsassQK
pissutaussoK påsiniardlugo sOk
Kalåtdlit-nunåne ingmmut toKU-
tartut amerdliartuinamersut tå-
ssalume påsiniardlugo inuit inu-
nerisa aserortarnerat maungåi-
nartameratdlunit sunik pissute-
Kamersut.
landsrådimut sujuligtaissoK
Lars Chemnitz neriorssuivoK u-
pernåro 1974-ime landsråde ataut-
similerpat magister Robert Peter-
sen landsrådimut atautsiméKatau-
titåusassoK — imaKalo danskit i-
noKatigingnik ilisimatutut misig-
ssugagdlit åma ilautitåusavdlutik.
H.
beretning om samfundsforsknin-
gen, som magister Robert Peter-
sen havde stillet til rådighed for
landsrådet.
A/G har bedt landsrådsmedlem
Nikolaj Karlsen uddybe sin kritik.
Han siger:
— Jeg har fået oplyst, at den
pågældende samfundsforskers
navn er Ole Hertz. Han gennem-
førte sine undersøgelser i den nu
dødsdømte boplads IkerasårssuK,
hvor han — så vidt jeg ved —
overvintrede. Der var på det tids-
punkt 40-50 beboere på boplad-
sen. Når jeg har udtrykt util-
fredshed med den måde, Ole
Hertz har grebet undersøgelsen
an, så skyldes det bl. a. erfarin-
ger fra tidligere samfundsunder-
søgelser, hvor vi har været vant
til at blive informeret bl. a. i
kommunalbestyrelsen, før et
forskningsprojekt blev gennem-
ført. Det har ikke været tilfældet
i denne sag.
Nikolaj Karlsen tilføjer: — Det
virker også ufornuftigt, at der
sættes ind med samfundsforsk-
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
ning netop i IkerasårssuK, som
formentlig er en af de bopladser,
der skal nedlægges. Planen er at
samle beboerne fra hele Kangat-
siaK-området i tre hovedbyer:
Agto, KangatsiaK og Niakornår-
suk. Her skal opføres ca. 50 nye
familieboliger. Her samles sund-
hedsvæsen, skolevæsen, KGHs
institutioner, m. v. Det ville vist
have været mere berettiget med
en samfundsforskning i en af de
tre byer, hvor fremtidsudviklin-
gen skal foregå!
Men i stedet kastede Ole Hertz
gig altså over IkerasårssuK, og
han begyndte at præparere be-
boerne med teorier om, at Ikera-
sårssuK kunne reddes, hvis man
fulgte hans ideer om at opbygge
et erhvervsliv på bopladsen. Det
gik så vidt, at beboerne var i
gang med planer om at oprette
et andelsselskab i IkarasårssuK i
et forsøg på at skabe nye frem-
tidsmuligheder på stedet — selv-
om de samme beboere tidligere
havde erklæret sig indforstået
med at flytte. Det var bl. a. på
denne baggrund, jeg i landsrådet
udtalte, at Ole Hertz’ påvirkning
af beboerne stillede kommunalbe-
styrelsens tanker om at nedlægge
IkerasårgsuK i et ejendommeligt
lys. Samfundsforskeren skabte
mistillid til grønlandske kommu-
nalbestyrelsesmedlemmers evne
til at træffe en rigtig afgørelse.
— Har der været tale om parti-
politisk påvirkning?
— Det tror jeg ikke. Jeg bygger
i hovedsagen min kritik på op-
lysninger fra magister Robert Pe-
tersen og oplysninger fra samta-
ler med nogle beboere. Det havde
været meget rimeligt, at Ole
Hertz forud for undersøgelsen
havde henvendt sig til lokale po-
litikere og informeret os om un-
dersøgelsens karakter og formål.
Så havde vi også haft et bedre
grundlag for at bedømme hans
indsats. Jeg håber, jeg træffer
Ole Hertz, slutter landsrådsmed-
lem Nikolaj Karlsen. — Så kan
vi få snakket ud om sagerne, og
eventuelle misforståelser kan ryd-
des af vejen.
I landsrådsdebatten var der
flere angreb på samfundsforsk-
ningen:
Lars Emil Johansen, Godthåb:
— Der må snart sættes grænser
for, hvad der skal forskes i Grøn-
land. Det er ikke nogen god for-
nemmelse for en befolkning at
vide, at den hele tiden bliver un-
dersøgt og betragtet af forskere.
Samfundsforskningen skal være
nyttig. Landsrådet skal have
hånd i hanke med, hvad og hvem,
der skal udforskes i Grønland!
Både Otto Steenholdt, Egedes-
minde, og Johan Knudsen, Nar-
ssaK, foreslog, at der gennemfø-
res en samfundsforskning, som
kan belyse årsagen til det stigen-
de antal selvmord i Grønland og
i det hele taget klarlægge nogle
af årsagerne til de mange øde-
lagte eller forkvaklede menneske-
skæbner.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz lovede at få et møde i stand
mellem landsrådet og magister
Robert Petersen ved forårssam-
lingen 1974 — muligvis skal også
danske samfundsforskere deltage.
H.
GLASFIBERMATERIALER
POLYESTER
GEL COATS
HÆRDER
VÆRKTØJ
sælges og leveres direkte fra eget lager
Frederikshaab Olie & Autoservice
v/ Jens Nielsen, Box 85, Frederikshåb, Grønland. Telegramadresse: Jensolie.
Samfundsforskeren ville
manipulere med
bopladsens indbyggere
Skarpt angreb på samfundsforskningen fra landsrådsmedlem Nikolaj
Karlsen.
Lej eller køb en bil hos BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for ud'ejning er 250 kr. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. VI har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny bil på grænseplader til fordelagtig pris.
— F. eks. Ford Escort kr. 9.800,—, Citroen GS kr. 11.500,—. Saab 96
kr. 12.000,—, Saab 99 kr. 16.500,—, B.M.W. 1602 kr. 19.100,—, Alfa Romeo
1300 Super 4 dørs kr. 16.000,—, Austin Morris MINI kr. 8.100,—, Austin
MAXI 5 dørs kr. 13.600, Volvo 142 kr. 17.500,—. — Skriv og fortæl om
Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
*
*
i
i
4