Atuagagdliutit - 08.11.1973, Blaðsíða 9

Grønlandske kvinder
får fri abort - men
næppe før om et år
— Vi rammer de kvinder, der ønsker abort i perioden fra nu af og indtil
loven træder i kraft, erklærede landsrådsmedlem Otto Steenholdt i
debatten.
I Grønlands Landsråd er der ud-
bredt enighed om, at grønlandske
kvinder hurtigst muligt skal sik-
res ret til svangerskabsafbrydel-
se nogenlunde efter retningsli-
nierne i den danske lov, som net-
op er trådt i kraft. Alligevel vil
det nok vare et års tid, før en
ny grønlandsk svangerskabslov
kan sættes i kraft. Indtil da gæl-
der den danske lov fra 1956, som
kun tillader svangerskabsafbry-
delser i ganske særlige tilfælde.
Resultatet af debatten om fri
abort blev, at landsrådet opfor-
drer Ministeriet for Grønland til
at udarbejde lovforslag, som skal
forelægges for landsrådet i for-
året 1974. Derefter skal det på
normal vis konfirmeres i det dan-
ske Folketing, og det kan næppe
færdigbehandles før folketingets
efterårssamling 1974.
— Det er beklageligt, men vel
også uundgåeligt, sagde lands-
rådsmedlem Otto Steenholdt,
Egedesminde. — Vi rammer de
kvinder, som ønsker abort i perio-
den, indtil den nye lov træder i
kraft.
Som grundlag for landsrådsde-
batten blev anvendt en redegørel-
se fra grønlandsminister Knud
Hertling, 'hvori ministeren bl. a.
opridser argumenter for og imod
fri abort. Flere landsrådsmedlem-
mer betegnede ministerens oplæg
som et ideelt udgangspunkt for
en saglig debat. Jonathan Motz-
feldt, Julianehåb, sagde bl. a.: —
Vi må komplimentere ministeren
for, at han har givet landsrådet
mulighed for at tage et stand-
punkt i denne sag, fremfor at den
danske lov af 1973 om fri abort
var trådt i kraft på Grønland med
omgående virkning.
LOVLØSE TILSTANDE?
Fra Grønlands Lægekredsforening
var sendt et indlæg til debatten,
hvori bl. a. oplyses, at Grønland
— efter lægekredsforeningens op-
fattelse — er uden lovgivning på
abort-området. Lægerne mener,
at loven om svangerskabsafbry-
delser fra 1956 blev ophævet i
1970, da Folketinget vedtog en ny
og mere liberal lov. 1970-loven
indeholder ganske vist en såkaldt
anordningsklausul for Grønland,
men den er aldrig blevet bragt i
anvendelse. Den seneste lovæn-
dring — 1973-loven — gælder
ikke for Grønland og har ingen
anordningsklausul. I denne situa-
tion har lægerne i Grønland væ-
ret nødt til at arbejde efter reg-
lerne i 1956-loven, selvom loven
efter foreningens opfattelse ikke
gælder.
Landshøvding Hans Lassen op-
lyste over for landsrådet, at der
efter hans — og ministeriets —
opfattelse ikke er tvivl om, at
1956-loven om svangerskabsaf-
brydelser er gældende for Grøn-
land.
UHOLDBART, AT LÆGERNE
ER I TVIVL?
Her er udpluk fra debatten:
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: — Det er en uholdbar situa-
tion, at lægerne ikke rigtig ved,
hvor de står m. h. t. svanger-
skabsafbrydelser. I denne diskus-
sion har tre love interesse: 1956-
loven, der opfatter svangerskabs-
afbrydelser som et samfundsmæs-
sigt anliggende og ansvar, 1970-
loven, som er mere liberal og to-
lerant og endelig 1973-loven, der
statuerer, at en svangerskabsaf-
brydelse er kvindens sag og an-
svar. Vores udgangspunkt i de-
batten bør være, om vi kan til-
slutte os det syn på fri abort, der
kommer til udtryk i 1973-loven.
Lars Emil Johansen, Godthåb:
— Jeg er tilhænger af, at grøn-
landske kvinder får mulighed for
fri abort. Emnet bør ikke disku-
teres på det følelsesmæssige plan,
men praktisk og fornuftigt. Det
bedste ville være, at landsrådet
tog en principdebat om emnet,
hvorefter der skabes en debat om
fri abort ude blandt befolknin-
gen. Denne sag bør ikke afgøres
alene af kvindeforeninger, præ-
ster, læger og jurister. For mig
er kærnen i hele diskussionen
omkring fri abort spørgsmålet om,
hvorvidt samfundet bør blande
sig i, om en kvinde skal være
gravid på et bestemt tidspunkt.
HVAD, HVIS MAND OG KVINDE
ER UENIGE?
Otto Steenholdt, Egedesminde: —
Vi må i hvert fald have en lov,
som alle læger skal følge. Jeg
har mest til overs for 1973-loven,
fordi det er tiltalende, hvis kvin-
derne selv får ansvaret for at be-
stemme, om de vil føde eller ej.
Men det egentlige fødselsbegræn-
sende middel skal naturligvis
være prævention. Kun eet pro-
blem foruroliger mig lidt: Hvor-
dan skal det klares, hvis der op-
står uenighed mellem mand og
kvinde, når kvinden ønsker
abort?
Jonathan Motzfeldt: — Jeg er
modstander af fri abort, og jeg
mener, at der m. h. t. svanger-
skabsafbrydelse er mentalitets-
forskelle mellem danskere og
grønlændere. Jeg er glad for en
bestemt passus i brevet fra læge-
foreningen, der lyder: „I forbin-
delse med en eventuel indførelse
af en svangerskabslov for Grøn-
land er det os magtpåliggende at
understrege, at oplysning om fa-
milieplanlægning og oplysning om
svangerskabsforebyggende midler
giver 14V2 pct. p.
HVAD ER ET PANTEBREV?
Et pantebrev er 1 lighed med obli-
gationer et bevis på, at De har
pantesikrede penge til gode i fast
ejendom!
INGEN BESVÆR
— KUNDESERVICE —
De behøver Ikke røre en finger
selv, hvis De ønsker at benytte
vor kundeservice, der for ‘/i pro-
mille (50 øre pr. 1000 kr.) ordner:
Elektronisk udregning af termins-
ydelser, renter, afdrag og ny rest-
gæld samt incasso af ydelserne
med opgørelse til Deres regnskab.
VI SIKRER DEM 14 V> «/o p. a.
Afdrag og renter eller andre be-
løb, der venter på Investering
eller geninvestering, kan om øn-
skes krediteres Deres investe-
ringskonto, der forrentes med
14 V* % p. a. På denne måde sik-
res De mod rentespild og kan fast
kalkulere med den lovede rente
for hver krone De ønsker inve-
steret i pantebreve eller pante-
obligationer.
I VOKSER KAPITALEN
NAR DEN FORRENTES
MED 14 '/r % p. a.
yderligere udvides og intensive-
res, således at abortindgreb bli-
ver det sidste, men undertiden
nødvendige led, som man griber
til i familieplanlæggende ret-
ning.“
— Det dalende fødselstal siger
noget om familieplanlægningen,
tilføjede Jonathan Motzfeldt. Jeg
mener ikke, at vi behøver mulig-
hed for yderligere fødselsbe-
grænsninger. Som politiker sav-
ner jeg iøvrigt i denne diskussion
materiale om 1970-svangerskabs-
loven. Vi savner mulighed for at
sammenligne denne lov med 1973-
loven.
ER 1973-LOVEN ALLEREDE
I KRAFT?
Ole Berglund, Frederikshåb: —
Jeg har en fornemmelse af, at
lægerne i øjeblikket nærmest
praktiserer 1973-loven, selvom de
selv henviser til 1956-loven. Hvis
dette er tilfældet, så er det bedst
hurtigst muligt at vedtage 1973-
loven for Grønland.
Elisabeth Johansen, UmanaK:
— Det er ikke for tidligt at ind-
føre lov om fri svangerskabsaf-
brydelse i Grønland. Når man i
sit daglige arbejde har haft pro-
blemerne tæt på livet, så må man
erkende dette. (Elisabeth Johan-
sen har virket som jordemor.
Red.). Jeg har mange gange haft
lyst til at imødekomme en kvin-
des ønske om afbrudt svanger-
skab, men har ikke kunnet gøre
det. 1956-loven praktiseres på for-
skellig måde. Det er ikke for tid-
ligt, at vi indfører 1973-loven.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: — Selvom jeg måske kan
gå ind for fri abort, synes jeg, vi
må stille spørgsmålet: Har vi
sørget for tilstrækkeligt oplys-
ningsarbejde omkring denne sag.
Før eller i hvert fald samtidig
med indførelse af fri abort må
vi opbygge et oplysningssystem,
TAL DER TALER
Anbringer De i dag kr.
3.000,00 i pantebreve el-
ler panteobligationer og
lader kapital og rente
blive stående, vil De om
18 år have kr. 40.000,—
og om 25 år kr. 96.000.—.
SELVPENSIONERING
Er De i dag 25 år og anbringer
De kr. 3.000,00 i pantebreve, vil De,
når De bliver 67 år være ejer af
kr. 500.000,00 — Vs million. Er De
i dag 44 år og ejer af kr. 10.000,—
vil De, ved at anbringe disse kr.
der sikrer, at alle kvinder ken-
der de sociale muligheder, der
kan anvendes, hvis hun alligevel
ønsker at føde barnet. Vi ved,
at det haster med en lovgivning,
men alligevel burde vi måske
vente, til det problem var løst?
Elisabeth Johansen: — Jeg kan
ikke tilslutte mig landsrådsfor-
mandens opfattelse. Vi kan med
de socialarbejdere, sundhedsmed-
hjælpere, læger, m. v., som vi
har i Grønland udmærket klare
den oplysning, som kræves. Alle-
rede i dag. Der er intet grundlag
for yderligere udsættelser af lo-
ven.
ÆNDRINGSFORSLAG
FRA MOTZFELDT
Landsrådsformanden foreslog
herefter, at landsrådet anmoder
Ministeriet for Grønland om hur-
tigst muligt at udarbejde et lov-
forslag på grundlag af 1973-loven.
Jonathan Motzfeldt stillede æn-
dringsforslag om, at også 1970-
loven bør tages med i ministe-
riets overvejelser til lovforslag.
Lars Chemnitz: — Det indebæ-
rer, at landsrådet skal behandle
sagen påny til foråret, hvis ikke
vi skal bemyndige ministeriet til
at udarbejde og forelægge lov-
forslag for Folketinget.
Lars Emil Johansen: — Vi er
nødt til at behandle sagen igen
til foråret. Vi kan naturligvis ikke
tage stilling til et lovforslag, som
ikke er formuleret.
Landsrådsformanden konklude-
rede: — Vi må herfra gøre det
klart for lægerne, at 1956-loven
gælder i Grønland. Vi sender ma-
terialet i denne sag til Ministe-
riet for Grønland med anmodning
om, at ministeriet udarbejder et
lovudkast vedr. fri abort, som
landsrådet kan tage stilling til
ved forårssamlingen 1974.
10.000,80 i pantebreve og først
hæve renter og hovedstol, når De
bliver 68 år, være ejer af kr.
250.000,— — V. million.
En god hjælp til pensionen.
SELVPENSIONIST MED
NOGEN FORMUE
Er De i dag 58 år og har De op-
sparet en formue på kr. 100.000,—
vil De, ved at investere denne
kapital i pantebreve eller pante-
obligationer om 10 år være ejer
af kr. 400.000,— nemlig: Den op-
rindelige kapital kr. 100.000,— +
rente 300.000,—.
-REALIA’S GARANTIORDNING-
REALIA KAPITALANLÆG A/S med aktiekapital og reserver på 1,7
million kroner yder Dem garanti for Deres pantebreve eller pante-
obligationer til denne effektive rente.
ENHVER INVESTERING I PANTEOBLIGATIONER er ud over den
årlige rente på 14 Vi •/• p. a. BONUSBERETTIGET.
I '
j De bedes sende mig Deres brochure over PANTEOBLIGATIONER |
| Fornavn: ............. Efternavn: ..............
Adresse: ......................... By:
I

'//j
REALIA
Realkreditkontor A/S
Vesterbrogade 16, 1620 København V
Telf. (01) 31 55 77
De burde også interessere Dem for PANTEBREVE
PANTEBREVE og PANTEOBLIGATIONER med REALIA-GARANTI
a., og KAPITALEN FORDOBLES PÅ 5 &R
9