Atuagagdliutit - 08.11.1973, Blaðsíða 2

Trykt i offset
GRØNLANDSPOSTEN på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
NOngme sinerissap
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer kujatdliup naKiteriviane
Annonceekspedition: offset- mik naKitat
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Annoncer skal være redaktionen
Telefon (01) 13 86 66 i hænde senest 14 dage fø r udgivelse
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera:
Årsabonnement + porto, Godthåb kr. 74,00 NQngme kr. 74,00
Årsabonnement + porto, Grønland kr. 94,60 Kal.-nunåta sivnerane .... kr. 94,60
Årsabonnement + porto, Danmark, fly kr. 103,70 tingmissartumik, Danmarkime .... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib kr. 86,80 umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
Løssalgspris kr. 2,60 pisiarinerane .... kr. 2,50
utimut avKutigssaKångilaK
J. F. måna kingusigpatdlålerpoK
sume inungorsimaneK atorungnaer-
sisavdlugo. ineriartorneK sume inu-
ngorsimanerup pilersitå ingerdla-
vok, utimutdlo avKutigssaKångilaK.
sorpagssuit avdlausfnaugaluaKaut,
nunavtine landsrådip pingasoriar-
dlune sume inungorsimaneK akue-
risimångitsugpago. sume inungorsi-
maneK pfssutigalugo aserorneKar-
tut angnertoKaut, årKlnerdle tamå-
na åma ilorrånut mikingitsumik su-
niuteKarpoK.
s’ume inungorsimanerup kalåtdlit
Kavdlunåtdlo avigsåruserpai. nu-
narput pivdlugo „Danmark avang-
nardleK" oKausiussaleraluartoK a-
tausérdlugo nunamut tuggåupå. su-
me inungorsimanerup kl kut tamai-
sa påsitipai, nunarput Danmarkip
ilainut avdlanut naligititaulernaviå-
ngitsoK.
Danmarkimut kåtunigssamik po-
litike sOjungnaersitauvoK sume inu-
ngorsimanerup atulersIneKarnerati-
gut.
kalåtdlit påsivåt naligigsitaunig-
ssamik erKarsaut takordlQgåinau-
ssok. tamatuma nukigtorsarpå ka-
låtdlip ingminut tatiginera aseru-
lersimagaluartoK. kalåtdlip erKar-
Ingen
J. F. Det er nu for sent at afskaffe
fødestedskriteriet. Udviklingen,
som fødestedskriteriet forårsage-
de, går sin gang, og der er ingen
vej tilbage. Mangt og meget kun-
ne være anderledes, hvis ikke det
grønlandske landsråd i alt tre gan-
ge havde godkendt fødestedskri-
teriet. Meget gik i stykker på grund
af kriteriet, men det fik også stor
betydning i positiv retning.
Fødestedskriteriet satte en skel
mellem danske og grønlændere.
Det manede engang for alle flo-
skelen om „Norddanmark" i jorden.
Kriteriet overbeviste alle om, at
Grønland aldrig bliver en dansk
landsdel på lige fod med andre
danske landsdele.
Integrationspolitikken spillede
fallit ved indførelsen af fødesteds-
kriteriet.
sautåne iklneKarpoK kigsautigissaK
politiklkut suniuteKarnerujartulnar-
nigssamik. nunavtine ineriartorneK
ingerdlåneKåsaoK nunavta periar-
figssarititai atordlugit, kalåtdlit
nangmingneK peKatauneratigut.
inatsisit tungaviussut 1953-ime
avdlångortlneKarnerata kingorna-
gut nunavtine anguniagagssamik
ersserKigsumik maKaississaKarto-
KarsimavoK. nunavtlnile politikime
nipit nutåt ilutigalugit anguniagag-
ssap ilusigsså ersserKarigsiartorsi-
mavoK. nalunarungnaeriartorsima-
vok nunarput nangminerssorneru-
jartulnartariaKartoK, politiklkut ani-
ngaussarsiornlkutdlo.
måna nalångilarput anguniagaK
tåssaussoK nunavta iners'imassu-
ngornigsså — nunavta Danmarki-
mit oKartugssauvfigineKarnerata
saplngisamik Kimagkiartornigsså.
anguniagaK tåuna perKingnartO-
VOK.
sujunertaKartumik sulissoKarta-
riaKarpoK anguniagaK tåuna tunår-
taralugo. taimaingmat norKåissuti-
gissariaKarpoK aggersitat saplngi-
samik ikilisIneKarnigssåt. pissaria-
KartlneKarnerpåt kisimik aggersita-
Det gik op for grønlænderen,
at tanken om ligestilling var uto-
pisk. Erkendelsen herom stivede
den hensygnende grønlandske
selvbevidsthed af. Hos grønlæn-
deren tændtes der et ønske om
større og større politisk indflydel-
se. Udviklingen skal ledes ind på
grønlandske betingelser ved aktiv
grønlandsk deltagelse.
Man har savnet en egentlig mål-
sætning for Grønland siden grund-
lovsændringen i 1953. Men ud fra
de nye toner i grønlandspolitikken
tog målsætningen form. Alt pege-
de på større og større selvstæn-
dighed for Grønland, politisk så
vel som økonomisk.
Nu ved man, at målet er at gøre
Grønland voksent — at gøre Grøn-
nik taiguteKartariaKarput. tåuko
kalåtdlinut iliniartitsissOsåput, ta-
månalo nåpertordlugo akilerneKar-
tariaKardlutik.
nunavta inue avdlat akilerneKar-
tariaKarput inQniarnerme aningau-
ssartutinut nåpertutumik. nålagauv-
fiup kalåtdlinut akigissartagai su-
ngipatdlåKaut. taimaingmat nåla-
gauvfiup ajornakusortltarpå kalåt-
dlinik plkorigsarsimassunik suliv-
fiuterpagssuarminut pigssarsi nig-
ssaK, aggersitanigdlo akisQnik ti-
kisitsissariaKartardlune. kalåtdlit
akigssarsiait iluamérnerulerpata
aggersitat tikerartuarnerat kigait-
dlagtlneKåsaoK, aggersitarpagssul-
me månTnerata kingunerisimavå ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo akornåne pi-
ssutsit plsanganarsisimanerat.
iluarigåine iluarmglkåinilumt
landsrådip sujuligtaissua ilumorne-
rartariaKarpoK nalunaermat, ardlå-
ne aggersitat oKarfigisinångortaria-
Karivut: „måna nangmineK pisfnå-
ngorpugut, inQvdluaritse Kujanardlo
ikioravtigut".
ineriartorneK tamåna autdlartl-
poK 1964-ime, sume inungorsima-
neK atulersineKarmat.
land uafhængigt fra Danmark så
meget som muligt.
Det er en sund målsætning.
Man må arbejde bevidst for at
nå det mål. Derfor må man stræbe
mod at reducere antallet af de ud-
sendte til et minimum. Kun de ab-
solut nødvendige skal bære be-
tegnelsen udsendt. De skal være
lærere for grønlændere og lønnes
derefter.
For den øvrige befolkning i
Grønland må man finde frem til
en anstændig løn, som står i rime-
ligt forhold til leveomkostningerne.
Statens lønninger for de lokale er
alt for små. Staten har derfor van-
skeligt ved at skaffe kvalificerede
grønlændere til sine mange virk-
somheder og må importere den
dyre udsendte arbejdskraft. Ved at
gøre lokallønnen mere rimelig vil
man derfor dæmpe for tilgangen
af udsendte, hvis tilstedeværelse
har givet anledning til store spæn-
dingsforhold mellem de to befolk-
ningsgrupper.
Hvad enten man kan lide det el-
ler ej, må man give landsrådsfor-
manden ret. Han konkluderede, at
vi på et tidspunkt vil kunne sige til
de udsendte: „Nu kan vi klare os
selv, farvel og tak for hjælpen".
Den udvikling begyndte i 1964,
da man indførte fødestedskriteriet.
15 dræbt ved
helikopterstyrt
(Fortsat fra forsiden)
„Nakuak“, fiskeriundersøgelses-
skibet „Adolf Jensen" og inspek-
tionsskibet „Fylla“. Men efter-
søgningen har endnu ikke givet
resultat.
Derimod fandt Godthåb-kutte-
ren „Birgitte Heinrich" om søn-
dagen et rotorblad på indenskærs-
ruten, nordvest for ulykkesstedet.
Rotorbladet, der flød, blev bragt
ombord på „Adolf Jensen". For
skibets besætning var der intet
at se, som kunne give et finger-
peg om ulykkens forløb.
Mens eftersøgningen fortsatte
ved redaktionens slutning, arbej-
dede havarikommissionen med de
vragdele, man har fundet, og de
oplysninger, som vedrører heli-
kopterstyrtet.
Johan
Knudsen
landsrådimut ilaussortaK, niuver-
tOK Johan Knudsen, narssarmio,
ajunårpoK 51-inik ukioKardlune.
Johan Knudsen Narssame angu-
tit nuimassut ilagåt, tOKunine ti-
kitdlugc ingerdlatsisimassoK niu-
vertarfiutiminik nujaiaissarfigta-
lingmik.
Johan Knudsen ukiune Kavsine
Narssame kommunalbestyrelsime
ilaussortausimavoK, ilånilo suju-
ligtaissussarsimavdlune. lands-
rådimut KinigauvoK 1971-ime, ilå-
tigutdlo ilaussortausimavdlune
rådimut kommunnik nåkutiging-
nigtumut. åmåtaordle ilaussortau-
simavoK savauteKarneK pivdlugo
suleKatigingnigssåkut udvalgimut.
Johan Knudsen savautiligtut åma
misigisimavoK savautigdlitdlo a-
jornartorsiutait soKUtigisimaKahi-
git, tamånalo landsrådime suliåne
malungnarsimavoK.
Johan Knudsen kulturimut tu-
ngassunik soKutigingnigtusima-
vok åma erKumitsulianik Kalipai-
nermut pikorigsusimavdlune.
Johan Knudsen.
Landsrådsmedlem, købmand Jo-
han Knudsen, NarssaK blev 51
år.
Johan Knudsen var en frem-
trædende mand i NarssaK, hvor
han drev en købmandsforretning
med tilhørende frisørsalon.
Johan Knudsen har gennem en
del år været medlem af NarssaK
kommunalbestyrelse, i perioder
som formand. Han blev valgt til
medlem af landsrådet i 1971 og
var blandt andet medlem af rå-
det, der fører almindeligt tilsyn
med kommunerne. Han var også
medlem af samarbejdsudvalget
vedrørende fåreavlererhvervet, og
følte sig som tidligere fåreavler
stærkt engageret i problemerne
om fremme af fåreavlen, en in-
teresse, der afspejlede sig i hans
landsrådsindsats.
Johan Knudsen var kulturelt
interesseret og var blandt andet
en dygtig kunstmaler.
Jørgen
Pculsen
landsrådimut ilaussortaK Jørgen
Poulsen ajunårpoK 53-inik ukio-
Kardlune. tåuna Nungme iliniar-
figssuarme ajoKitut inerpoK 1938-
me, ajoKitutdlo sulisimavoK nu-
navta kujaterpiåne nunaKarfing-
ne Kavsine, ernine ikiomiardlu-
git 1966-ime savautilingomine ti-
kitdlugo.
1972-ime Tasiussame Nanortag-
dlip erKåne atuartitsissungorpoK.
Jørgen Poulsen landsrådimut i-
laussortauvoK 1963-imit 1967-
imut, 1972-imitdlo Marius Abeisen
sivnissuvfigissane tOKungmat
taorserdlugo landsrådimut ilau-
ssortångordlune.
Jørgen Poulsen landsrådime i-
litimaneKarpoK Kujatåne aulisar-
tut savautigdlitdlo soKutigissåinik
igdlersuissutut, tåukuame sivni-
ssuvfigai sulissutdlugitdlo.
Jørgen Poulsenip landsrådime
kingorårtigisavå Marius Abelsenip
sivnissugssåta åipå, aulisartoK
Henrik Nielsen, agdluitsup-påmio.
Jørgen Poulsen.
Landsrådsmedlem Jørgen Poulsen
blev 53 år. Han var uddannet ka-
teket fra Grønlands seminarium i
Godthåb i 1938. Som sådan har
han gjort tjeneste i en række
bygder i det sydligste Grønland,
indtil han i 1966 gik aktivt ind i
fåreavlen for at hjælpe sine søn-
ner i gang.
I 1972 blev han timelærer i
TassiussaK ved Nanortalik.
Jørgen Poulsen var medlem af
landsrådet i tiden 1963-1967 og
fra sidste år, da han indtrådte
som afdøde Marius Abeisens 1.
suppleant.
Jørgen Poulsen var i landsrå-
det kendt for først og fremmest
at tale sydgrønlandske fiskeres og
fåreholderes sag. Det var dem,
han repræsenterede, og det var
dem, han arbejdede for.
Jørgen Poulsen efterfølges af
Marius Abeisens 2. suppleant, fi-
sker Henrik Nielsen, Sydprøven.
BRILLER
Vi har åbnet en ny grønlandsafdeling for briller. Skriv til
os, og vi sender omgående store farvefotos af de sidste nye
brillestel. Vi yder 10"/o rabat.
Med åbning af den nye grønlandsafdeling er vi i stand
til at ekspedere ordrene omgående.
OPTICA
Poul E. Heden, Strøget 43, 7430 Ikast.
vej tilbage