Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.11.1973, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 08.11.1973, Blaðsíða 2
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon (01)13 86 66 Årsabonnement + porto, Godthåb .......................... kr. 74,00 Årsabonnement + porto, Grønland .......................... kr. 94,60 Årsabonnement + porto, Danmark, fly ..................... kr. 103,70 Årsabonnement + porto, Danmark, skib .................... kr. 86,80 Løssalgspris ................................................ kr. 2,50 Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri Godthåb Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage før udgivelse uk. pissartagaKarneK + nagsiunera: NOngme ................................. kr. 74,00 Kal.-nunåta sivnerane ...................... kr. 94,60 tingmissartumik, Danmarkime .............. kr. 103,70 umiarssuarmik, Danmarkime ................ kr. 70,90 pisiarinerane .............................. kr. 2,50 utimut avKutigssaKångilaK J. F. mana kingusigpatdlålerpoK sume inungorsimaneK atorungnaer- sfsavdlugo. ineriartorneK sume inu- ngorsimanerup pilersitå ingerdla- vok, utimutdlo avKutigssaKångilaK. sorpagssuit avdlausinaugaluaKaut, nunavtine landsrådip pingasoriar- dlune sume inungorsimaneK akue- risimångitsugpago. sume inungorsi- maneK pissutigalugo aserorneKar- tut angnertoKaut, årKinerdle tamå- na åma ilorrånut mikingitsumik su- niuteKarpoK. s'ume inungorsimanerup kalåtdlit Kavdlunåtdlo avigsåruserpai. nu- narput pivdlugo „Danmark avang- nardleK" oKausiussaleraluartoK a- tausérdlugo nunamut tuggåupå. su- me inungorsimanerup kfkut tamai- sa påsitfpai, nunarput Danmarkip ilainut avdlanut naligititaulernaviå- ngitsoK. Danmarkimut kåtunigssamik po- litike sujungnaersitauvoK sume inu- ngorsimanerup atu lersine Karnerati- gut. kalåtdlit påsivåt naligigsitaunig- ssamik erKarsaut takordlQgåinau- ssok. tamatuma nukigtorsarpå ka- låtdlip ingminut tatiginera aseru- lersimagaluartoK. kalåtdlip erKar- sautåne ikineKarpoK kigsautigissaK politikikut suniuteKarnerujartuinar- nigssamik. nunavtine ineriartorneK ingerdlåneKåsaoK nunavta periar- figssarititai atordlugit, kalåtdlit nangmingneK peKatauneratigut. inatsisit tungaviussut 1953-ime avdlångortfneKarnerata kingorna- gut nunavtine anguniagagssamik ersserKigsumik maKaississaKarto- KarsimavoK. nunavtinile politikime nipit nutåt ilutigalugit anguniagag- ssap ilusigsså ersserKarigsiartorsi- mavoK. nalunarungnaeriartorsima- vok nunarput nangminerssorneru- jartuinartariaKartoK, politikikut ani- ngaussarsiornikutdlo. måna nalungilarput anguniagaK tåssaussoK nunavta iners'imassu- ngornigsså — nunavta Danmarki- mit oKartugssauvfigineKarnerata sapfngisamik Kimagkiartornigsså. anguniagaK tåuna perKingnartQ- VOK. sujunertaKartumik sulissoKarta- riaKarpoK anguniagaK tåuna tunår- taralugo. taimaingmat norKåissuti- gissariaKarpoK aggersitat sapingi- samik ikilisineKarnigssåt. pissaria- KartineKarnerpåt kisimik aggersita- nik taiguteKartariaKarput. tåuko kalåtdlinut iliniartitsissOsåput, ta- månalo nåpertordlugo akilerneKar- tariaKardlutik. nunavta inue avdlat akilerneKar- tariaKarput inuniarnerme aningau- ssartutinut nåpertutumik. nålagauv- fiup kalåtdlinut akigissartagai su- ngipatdlåKaut. taimaingmat nåla- gauvfiup ajornakusortftarpå kalåt- dlinik pfkorigsarsimassunik suliv- fiuterpagssuarminut pigssarsinig- ssaK, aggersitanigdlo akisQnik ti- kisitsissariaKartardlune. kalåtdlit akigssarsiait iluamérnerulerpata aggersitat tikerartuarnerat kigait- dlagtlneKåsaoK, aggersitarpagssul- me månTnerata kingunerisimavå ka- låtdlit Kavdlunåtdlo akornåne p[- ssutsit pfsanganarsisimanerat. iluarigåine iluaringlkåinilunft landsrådip sujuligtaissua ilumorne- rartariaKarpoK nalunaermat, ardlå- ne aggersitat oKarfigisfnångortaria- Karivut: „mana nangmineK pisfnå- ngorpugut, inuvdluaritse Kujanardlo ikioravtigut". ineriartorneK tamåna autdlarti- poK 1964-ime, sume inungorsima- neK atulersineKarmat. Ingen vej tilbage J. F. Det er nu for sent at afskaffe fødestedskriteriet. Udviklingen, som fødestedskriteriet forårsage- de, går sin gang, og der er ingen vej tilbage. Mangt og meget kun- ne være anderledes, hvis ikke det grønlandske landsråd i alt tre gan- ge havde godkendt fødestedskri- teriet. Meget gik i stykker på grund af kriteriet, men det fik også stor betydning i positiv retning. Fødestedskriteriet satte en skel mellem danske og grønlændere. Det manede engang for alle flo- skelen om „Norddanmark" i jorden. Kriteriet overbeviste alle om, at Grønland aldrig bliver en dansk landsdel på lige fod med andre danske landsdele. Integrationspolitikken spillede fallit ved indførelsen af fødesteds- kriteriet. Det gik op for grønlænderen, at tanken om ligestilling var uto- pisk. Erkendelsen herom stivede den hensygnende grønlandske selvbevidsthed af. Hos grønlæn- deren tændtes der et ønske om større og større politisk indflydel- se. Udviklingen skal ledes ind på grønlandske betingelser ved aktiv grønlandsk deltagelse. Man har savnet en egentlig mål- sætning for Grønland siden grund- lovsændringen i 1953. Men ud fra de nye toner i grønlandspolitikken tog målsætningen form. Alt pege- de på større og større selvstæn- dighed for Grønland, politisk så vel som økonomisk. Nu ved man, at målet er at gøre Grønland voksent — at gøre Grøn- BRILLER Vi har åbnet en ny grønlandsafdeling for os, og vi sender omgående store farvefotos brillestel. Vi yder 10 "/o rabat. brillei af de . Skriv til sidste nye Med til at åbning a ekspedere f den nye grønlandsafdeling er ordrene omgående. vi i stand OPTICA Poul E. Heden, Strøget 43, 7430 Ikast land uafhængigt fra Danmark så meget som muligt. Det er en sund målsætning. Man må arbejde bevidst for at nå det mål. Derfor må man stræbe mod at reducere antallet af de ud- sendte til et minimum. Kun de ab- solut nødvendige skal bære be- tegnelsen udsendt. De skal være lærere for grønlændere og lønnes derefter. For den øvrige befolkning i Grønland må man finde frem til en anstændig løn, som står i rime- ligt forhold til leveomkostningerne. Statens lønninger for de lokale er alt for små. Staten har derfor van- skeligt ved at skaffe kvalificerede grønlændere til sine mange virk- somheder og må importere den dyre udsendte arbejdskraft. Ved at gøre lokallønnen mere rimelig vil man derfor dæmpe for tilgangen af udsendte, hvis tilstedeværelse har givet anledning til store spæn- dingsforhold mellem de to befolk- ningsgrupper. Hvad enten man kan lide det el- ler ej, må man give landsrådsfor- manden ret. Han konkluderede, at vi på et tidspunkt vil kunne sige til de udsendte: „Nu kan vi klare os selv, farvel og tak for hjælpen". Den udvikling begyndte i 1964, da man indførte fødestedskriteriet. 15 dræbt ved helikopterstyrt (Fortsat fra forsiden) „Nakuak", fiskeriundersøgelses- skibet „Adolf Jensen" og inspek- tionsskibet „Fylla". Men efter- søgningen har endnu ikke givet resultat. Derimod fandt Godthåb-kutte- ren „Birgitte Heinrich" om søn- dagen et rotorblad på indenskærs- ruten, nordvest for ulykkesstedet. Rotorbladet, der flød, blev bragt ombord på „Adolf Jensen". For skibets besætning var der intet at se, som kunne give et finger- peg om ulykkens forløb. Mens eftersøgningen fortsatte ved redaktionens slutning, arbej- dede havarikommissionen med de vragdele, man har fundet, og de oplysninger, som vedrører heli- kopterstyrtet. Johan Knudsen landsrådimut ilaussortaK, niuver- tOK Johan Knudsen, narssarmio, ajunårpoK 51-inik ukioKardlune. Johan Knudsen Narssame angu- tit nuimassut ilagåt, tOKunine ti- kitdlugc ingerdlatsisimassoK niu- vertarfiutiminik nujaiaissarfigta- lingmik. Johan Knudsen ukiune Kavsine Narssame kommunalbestyrelsime ilau.ssortausimavoK, ilånilo suju- ligtaissussarsimavdlune. lands- rådimut KinigauvoK 1971-ime, ilå- tigutdlo ilaussortausimavdlune rådimut kommunnik nåkutiging- nigtumut. åmåtaordle ilaussortau- simavoK savauteKarneK pivdlugo suleKatigingnigssåkut udvalgimut. Johan Knudsen savautiligtut åma misigisimavoK savautigdlitdlo a- jornartorsiutait soKutigisimaKalu- git, tamånalo landsrådime suliåne malungnarsimavoK. Johan Knudsen kulturimut ui- ngassunik soKutigingnigtusima- vok åma erKumitsulianik Kalipai- nermut pikorigsusimavdlune. Johan Knudsen. Landsrådsmedlem, købmand Jo- han Knudsen, NarssaK blev 51 år. Johan Knudsen var en frem- trædende mand i NarssaK, hvor han drev en købmandsforretning med tilhørende frisørsalon. Johan Knudsen har gennem en del år været medlem af NarssaK kommunalbestyrelse, i perioder som formand. Han blev valgt til medlem af landsrådet i 1971 og var blandt andet medlem af rå- det, der fører almindeligt tilsyn med kommunerne. Han var også medlem af samarbejdsudvalget vedrørende fåreavlererhvervet, og følte sig som tidligere fåreavler stærkt engageret i problemerne om fremme af fåreavlen, en in- teresse, der afspejlede sig i hans landsrådsindsats. Johan Knudsen var kulturelt interesseret og var blandt andet en dygtig kunstmaler. Jørgen Poulsen landsrådimut ilaussortaK Jørgen Poulsen ajunårpoK 53-inik ukio- Kardlune. tåuna Nungme iliniar- figssuarme ajoKitut inerpoK 1938- me, ajoKitutdlo sulisimavoK nu- navta kujaterpiåne nunaKarfing- ne Kavsine, ernine ikiorniardlu- git 1966-ime savautilingornine ti- kitdlugo. 1972-ime Tasiussame Nanortag- dlip entåne atuartitsissungorpoK. Jørgen Poulsen landsrådimut i- laussortauvoK 1963-imit 1967- imut, 1972-imitdlo Marius Abelsen sivnissuvfigissane tOKungmat taorserdlugo landsrådimut ilau- ssortångordlune. Jørgen Poulsen landsrådime i- lisimaneKarpoK Kujatåne aulisar- tut savautigdlitdlo soKutigissåinik igdlersuissutut, tåukuame sivni- ssuvfigai sulissutdlugitdlo. Jørgen Poulsenip landsrådime kingorårtigisavå Marius Abelsenip sivnissugssåta åipå, aulisartoK Henrik Nielsen, agdluitsup-påmio. Jørgen Poulsen. Landsrådsmedlem Jørgen Poulsen blev 53 år. Han var uddannet ka- teket fra Grønlands seminarium i Godthåb i 1938. Som sådan har han gjort tjeneste i en række bygder i det sydligste Grønland, indtil han i 1966 gik aktivt ind i fåreavlen for at hjælpe sine søn- ner i gang. I 1972 blev han timelærer i TassiussaK ved Nanortalik. Jørgen Poulsen var medlem af landsrådet i tiden 1963-1967 og fra sidste år, da han indtrådte som afdøde Marius Abelsens 1. suppleant. Jørgen Poulsen var i landsrå- det kendt for først og fremmest at tale sydgrønlandske fiskeres og fåreholderes sag. Det var dem, han repræsenterede, og det var dem, han arbejdede for. Jørgen Poulsen efterfølges af Marius Abelsens 2. suppleant, fi- sker Henrik Nielsen, Sydprøven.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.