Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 08.11.1973, Page 2

Atuagagdliutit - 08.11.1973, Page 2
 Trykt i offset GRØNLANDSPOSTEN på Sydgrønlands Bogtrykkeri Godthåb Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 NOngme sinerissap akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer kujatdliup naKiteriviane Annonceekspedition: offset- mik naKitat Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Annoncer skal være redaktionen Telefon (01) 13 86 66 i hænde senest 14 dage fø r udgivelse uk. pissartagaKarneK + nagsiunera: Årsabonnement + porto, Godthåb kr. 74,00 NQngme kr. 74,00 Årsabonnement + porto, Grønland kr. 94,60 Kal.-nunåta sivnerane .... kr. 94,60 Årsabonnement + porto, Danmark, fly kr. 103,70 tingmissartumik, Danmarkime .... kr. 103,70 Årsabonnement + porto, Danmark, skib kr. 86,80 umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90 Løssalgspris kr. 2,60 pisiarinerane .... kr. 2,50 utimut avKutigssaKångilaK J. F. måna kingusigpatdlålerpoK sume inungorsimaneK atorungnaer- sisavdlugo. ineriartorneK sume inu- ngorsimanerup pilersitå ingerdla- vok, utimutdlo avKutigssaKångilaK. sorpagssuit avdlausfnaugaluaKaut, nunavtine landsrådip pingasoriar- dlune sume inungorsimaneK akue- risimångitsugpago. sume inungorsi- maneK pfssutigalugo aserorneKar- tut angnertoKaut, årKlnerdle tamå- na åma ilorrånut mikingitsumik su- niuteKarpoK. s’ume inungorsimanerup kalåtdlit Kavdlunåtdlo avigsåruserpai. nu- narput pivdlugo „Danmark avang- nardleK" oKausiussaleraluartoK a- tausérdlugo nunamut tuggåupå. su- me inungorsimanerup kl kut tamai- sa påsitipai, nunarput Danmarkip ilainut avdlanut naligititaulernaviå- ngitsoK. Danmarkimut kåtunigssamik po- litike sOjungnaersitauvoK sume inu- ngorsimanerup atulersIneKarnerati- gut. kalåtdlit påsivåt naligigsitaunig- ssamik erKarsaut takordlQgåinau- ssok. tamatuma nukigtorsarpå ka- låtdlip ingminut tatiginera aseru- lersimagaluartoK. kalåtdlip erKar- Ingen J. F. Det er nu for sent at afskaffe fødestedskriteriet. Udviklingen, som fødestedskriteriet forårsage- de, går sin gang, og der er ingen vej tilbage. Mangt og meget kun- ne være anderledes, hvis ikke det grønlandske landsråd i alt tre gan- ge havde godkendt fødestedskri- teriet. Meget gik i stykker på grund af kriteriet, men det fik også stor betydning i positiv retning. Fødestedskriteriet satte en skel mellem danske og grønlændere. Det manede engang for alle flo- skelen om „Norddanmark" i jorden. Kriteriet overbeviste alle om, at Grønland aldrig bliver en dansk landsdel på lige fod med andre danske landsdele. Integrationspolitikken spillede fallit ved indførelsen af fødesteds- kriteriet. sautåne iklneKarpoK kigsautigissaK politiklkut suniuteKarnerujartulnar- nigssamik. nunavtine ineriartorneK ingerdlåneKåsaoK nunavta periar- figssarititai atordlugit, kalåtdlit nangmingneK peKatauneratigut. inatsisit tungaviussut 1953-ime avdlångortlneKarnerata kingorna- gut nunavtine anguniagagssamik ersserKigsumik maKaississaKarto- KarsimavoK. nunavtlnile politikime nipit nutåt ilutigalugit anguniagag- ssap ilusigsså ersserKarigsiartorsi- mavoK. nalunarungnaeriartorsima- vok nunarput nangminerssorneru- jartulnartariaKartoK, politiklkut ani- ngaussarsiornlkutdlo. måna nalångilarput anguniagaK tåssaussoK nunavta iners'imassu- ngornigsså — nunavta Danmarki- mit oKartugssauvfigineKarnerata saplngisamik Kimagkiartornigsså. anguniagaK tåuna perKingnartO- VOK. sujunertaKartumik sulissoKarta- riaKarpoK anguniagaK tåuna tunår- taralugo. taimaingmat norKåissuti- gissariaKarpoK aggersitat saplngi- samik ikilisIneKarnigssåt. pissaria- KartlneKarnerpåt kisimik aggersita- Det gik op for grønlænderen, at tanken om ligestilling var uto- pisk. Erkendelsen herom stivede den hensygnende grønlandske selvbevidsthed af. Hos grønlæn- deren tændtes der et ønske om større og større politisk indflydel- se. Udviklingen skal ledes ind på grønlandske betingelser ved aktiv grønlandsk deltagelse. Man har savnet en egentlig mål- sætning for Grønland siden grund- lovsændringen i 1953. Men ud fra de nye toner i grønlandspolitikken tog målsætningen form. Alt pege- de på større og større selvstæn- dighed for Grønland, politisk så vel som økonomisk. Nu ved man, at målet er at gøre Grønland voksent — at gøre Grøn- nik taiguteKartariaKarput. tåuko kalåtdlinut iliniartitsissOsåput, ta- månalo nåpertordlugo akilerneKar- tariaKardlutik. nunavta inue avdlat akilerneKar- tariaKarput inQniarnerme aningau- ssartutinut nåpertutumik. nålagauv- fiup kalåtdlinut akigissartagai su- ngipatdlåKaut. taimaingmat nåla- gauvfiup ajornakusortltarpå kalåt- dlinik plkorigsarsimassunik suliv- fiuterpagssuarminut pigssarsi nig- ssaK, aggersitanigdlo akisQnik ti- kisitsissariaKartardlune. kalåtdlit akigssarsiait iluamérnerulerpata aggersitat tikerartuarnerat kigait- dlagtlneKåsaoK, aggersitarpagssul- me månTnerata kingunerisimavå ka- låtdlit Kavdlunåtdlo akornåne pi- ssutsit plsanganarsisimanerat. iluarigåine iluarmglkåinilumt landsrådip sujuligtaissua ilumorne- rartariaKarpoK nalunaermat, ardlå- ne aggersitat oKarfigisinångortaria- Karivut: „måna nangmineK pisfnå- ngorpugut, inQvdluaritse Kujanardlo ikioravtigut". ineriartorneK tamåna autdlartl- poK 1964-ime, sume inungorsima- neK atulersineKarmat. land uafhængigt fra Danmark så meget som muligt. Det er en sund målsætning. Man må arbejde bevidst for at nå det mål. Derfor må man stræbe mod at reducere antallet af de ud- sendte til et minimum. Kun de ab- solut nødvendige skal bære be- tegnelsen udsendt. De skal være lærere for grønlændere og lønnes derefter. For den øvrige befolkning i Grønland må man finde frem til en anstændig løn, som står i rime- ligt forhold til leveomkostningerne. Statens lønninger for de lokale er alt for små. Staten har derfor van- skeligt ved at skaffe kvalificerede grønlændere til sine mange virk- somheder og må importere den dyre udsendte arbejdskraft. Ved at gøre lokallønnen mere rimelig vil man derfor dæmpe for tilgangen af udsendte, hvis tilstedeværelse har givet anledning til store spæn- dingsforhold mellem de to befolk- ningsgrupper. Hvad enten man kan lide det el- ler ej, må man give landsrådsfor- manden ret. Han konkluderede, at vi på et tidspunkt vil kunne sige til de udsendte: „Nu kan vi klare os selv, farvel og tak for hjælpen". Den udvikling begyndte i 1964, da man indførte fødestedskriteriet. 15 dræbt ved helikopterstyrt (Fortsat fra forsiden) „Nakuak“, fiskeriundersøgelses- skibet „Adolf Jensen" og inspek- tionsskibet „Fylla“. Men efter- søgningen har endnu ikke givet resultat. Derimod fandt Godthåb-kutte- ren „Birgitte Heinrich" om søn- dagen et rotorblad på indenskærs- ruten, nordvest for ulykkesstedet. Rotorbladet, der flød, blev bragt ombord på „Adolf Jensen". For skibets besætning var der intet at se, som kunne give et finger- peg om ulykkens forløb. Mens eftersøgningen fortsatte ved redaktionens slutning, arbej- dede havarikommissionen med de vragdele, man har fundet, og de oplysninger, som vedrører heli- kopterstyrtet. Johan Knudsen landsrådimut ilaussortaK, niuver- tOK Johan Knudsen, narssarmio, ajunårpoK 51-inik ukioKardlune. Johan Knudsen Narssame angu- tit nuimassut ilagåt, tOKunine ti- kitdlugc ingerdlatsisimassoK niu- vertarfiutiminik nujaiaissarfigta- lingmik. Johan Knudsen ukiune Kavsine Narssame kommunalbestyrelsime ilaussortausimavoK, ilånilo suju- ligtaissussarsimavdlune. lands- rådimut KinigauvoK 1971-ime, ilå- tigutdlo ilaussortausimavdlune rådimut kommunnik nåkutiging- nigtumut. åmåtaordle ilaussortau- simavoK savauteKarneK pivdlugo suleKatigingnigssåkut udvalgimut. Johan Knudsen savautiligtut åma misigisimavoK savautigdlitdlo a- jornartorsiutait soKUtigisimaKahi- git, tamånalo landsrådime suliåne malungnarsimavoK. Johan Knudsen kulturimut tu- ngassunik soKutigingnigtusima- vok åma erKumitsulianik Kalipai- nermut pikorigsusimavdlune. Johan Knudsen. Landsrådsmedlem, købmand Jo- han Knudsen, NarssaK blev 51 år. Johan Knudsen var en frem- trædende mand i NarssaK, hvor han drev en købmandsforretning med tilhørende frisørsalon. Johan Knudsen har gennem en del år været medlem af NarssaK kommunalbestyrelse, i perioder som formand. Han blev valgt til medlem af landsrådet i 1971 og var blandt andet medlem af rå- det, der fører almindeligt tilsyn med kommunerne. Han var også medlem af samarbejdsudvalget vedrørende fåreavlererhvervet, og følte sig som tidligere fåreavler stærkt engageret i problemerne om fremme af fåreavlen, en in- teresse, der afspejlede sig i hans landsrådsindsats. Johan Knudsen var kulturelt interesseret og var blandt andet en dygtig kunstmaler. Jørgen Pculsen landsrådimut ilaussortaK Jørgen Poulsen ajunårpoK 53-inik ukio- Kardlune. tåuna Nungme iliniar- figssuarme ajoKitut inerpoK 1938- me, ajoKitutdlo sulisimavoK nu- navta kujaterpiåne nunaKarfing- ne Kavsine, ernine ikiomiardlu- git 1966-ime savautilingomine ti- kitdlugo. 1972-ime Tasiussame Nanortag- dlip erKåne atuartitsissungorpoK. Jørgen Poulsen landsrådimut i- laussortauvoK 1963-imit 1967- imut, 1972-imitdlo Marius Abeisen sivnissuvfigissane tOKungmat taorserdlugo landsrådimut ilau- ssortångordlune. Jørgen Poulsen landsrådime i- litimaneKarpoK Kujatåne aulisar- tut savautigdlitdlo soKutigissåinik igdlersuissutut, tåukuame sivni- ssuvfigai sulissutdlugitdlo. Jørgen Poulsenip landsrådime kingorårtigisavå Marius Abelsenip sivnissugssåta åipå, aulisartoK Henrik Nielsen, agdluitsup-påmio. Jørgen Poulsen. Landsrådsmedlem Jørgen Poulsen blev 53 år. Han var uddannet ka- teket fra Grønlands seminarium i Godthåb i 1938. Som sådan har han gjort tjeneste i en række bygder i det sydligste Grønland, indtil han i 1966 gik aktivt ind i fåreavlen for at hjælpe sine søn- ner i gang. I 1972 blev han timelærer i TassiussaK ved Nanortalik. Jørgen Poulsen var medlem af landsrådet i tiden 1963-1967 og fra sidste år, da han indtrådte som afdøde Marius Abeisens 1. suppleant. Jørgen Poulsen var i landsrå- det kendt for først og fremmest at tale sydgrønlandske fiskeres og fåreholderes sag. Det var dem, han repræsenterede, og det var dem, han arbejdede for. Jørgen Poulsen efterfølges af Marius Abeisens 2. suppleant, fi- sker Henrik Nielsen, Sydprøven. BRILLER Vi har åbnet en ny grønlandsafdeling for briller. Skriv til os, og vi sender omgående store farvefotos af de sidste nye brillestel. Vi yder 10"/o rabat. Med åbning af den nye grønlandsafdeling er vi i stand til at ekspedere ordrene omgående. OPTICA Poul E. Heden, Strøget 43, 7430 Ikast. vej tilbage

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.