Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.11.1973, Síða 9

Atuagagdliutit - 08.11.1973, Síða 9
Grønlandske kvinder får fri abort - men næppe før om et år — Vi rammer de kvinder, der ønsker abort i perioden fra nu af og indtil loven træder i kraft, erklærede landsrådsmedlem Otto Steenholdt i debatten. I Grønlands Landsråd er der ud- bredt enighed om, at grønlandske kvinder hurtigst muligt skal sik- res ret til svangerskabsafbrydel- se nogenlunde efter retningsli- nierne i den danske lov, som net- op er trådt i kraft. Alligevel vil det nok vare et års tid, før en ny grønlandsk svangerskabslov kan sættes i kraft. Indtil da gæl- der den danske lov fra 1956, som kun tillader svangerskabsafbry- delser i ganske særlige tilfælde. Resultatet af debatten om fri abort blev, at landsrådet opfor- drer Ministeriet for Grønland til at udarbejde lovforslag, som skal forelægges for landsrådet i for- året 1974. Derefter skal det på normal vis konfirmeres i det dan- ske Folketing, og det kan næppe færdigbehandles før folketingets efterårssamling 1974. — Det er beklageligt, men vel også uundgåeligt, sagde lands- rådsmedlem Otto Steenholdt, Egedesminde. — Vi rammer de kvinder, som ønsker abort i perio- den, indtil den nye lov træder i kraft. Som grundlag for landsrådsde- batten blev anvendt en redegørel- se fra grønlandsminister Knud Hertling, 'hvori ministeren bl. a. opridser argumenter for og imod fri abort. Flere landsrådsmedlem- mer betegnede ministerens oplæg som et ideelt udgangspunkt for en saglig debat. Jonathan Motz- feldt, Julianehåb, sagde bl. a.: — Vi må komplimentere ministeren for, at han har givet landsrådet mulighed for at tage et stand- punkt i denne sag, fremfor at den danske lov af 1973 om fri abort var trådt i kraft på Grønland med omgående virkning. LOVLØSE TILSTANDE? Fra Grønlands Lægekredsforening var sendt et indlæg til debatten, hvori bl. a. oplyses, at Grønland — efter lægekredsforeningens op- fattelse — er uden lovgivning på abort-området. Lægerne mener, at loven om svangerskabsafbry- delser fra 1956 blev ophævet i 1970, da Folketinget vedtog en ny og mere liberal lov. 1970-loven indeholder ganske vist en såkaldt anordningsklausul for Grønland, men den er aldrig blevet bragt i anvendelse. Den seneste lovæn- dring — 1973-loven — gælder ikke for Grønland og har ingen anordningsklausul. I denne situa- tion har lægerne i Grønland væ- ret nødt til at arbejde efter reg- lerne i 1956-loven, selvom loven efter foreningens opfattelse ikke gælder. Landshøvding Hans Lassen op- lyste over for landsrådet, at der efter hans — og ministeriets — opfattelse ikke er tvivl om, at 1956-loven om svangerskabsaf- brydelser er gældende for Grøn- land. UHOLDBART, AT LÆGERNE ER I TVIVL? Her er udpluk fra debatten: Landsrådsformand Lars Chem- nitz: — Det er en uholdbar situa- tion, at lægerne ikke rigtig ved, hvor de står m. h. t. svanger- skabsafbrydelser. I denne diskus- sion har tre love interesse: 1956- loven, der opfatter svangerskabs- afbrydelser som et samfundsmæs- sigt anliggende og ansvar, 1970- loven, som er mere liberal og to- lerant og endelig 1973-loven, der statuerer, at en svangerskabsaf- brydelse er kvindens sag og an- svar. Vores udgangspunkt i de- batten bør være, om vi kan til- slutte os det syn på fri abort, der kommer til udtryk i 1973-loven. Lars Emil Johansen, Godthåb: — Jeg er tilhænger af, at grøn- landske kvinder får mulighed for fri abort. Emnet bør ikke disku- teres på det følelsesmæssige plan, men praktisk og fornuftigt. Det bedste ville være, at landsrådet tog en principdebat om emnet, hvorefter der skabes en debat om fri abort ude blandt befolknin- gen. Denne sag bør ikke afgøres alene af kvindeforeninger, præ- ster, læger og jurister. For mig er kærnen i hele diskussionen omkring fri abort spørgsmålet om, hvorvidt samfundet bør blande sig i, om en kvinde skal være gravid på et bestemt tidspunkt. HVAD, HVIS MAND OG KVINDE ER UENIGE? Otto Steenholdt, Egedesminde: — Vi må i hvert fald have en lov, som alle læger skal følge. Jeg har mest til overs for 1973-loven, fordi det er tiltalende, hvis kvin- derne selv får ansvaret for at be- stemme, om de vil føde eller ej. Men det egentlige fødselsbegræn- sende middel skal naturligvis være prævention. Kun eet pro- blem foruroliger mig lidt: Hvor- dan skal det klares, hvis der op- står uenighed mellem mand og kvinde, når kvinden ønsker abort? Jonathan Motzfeldt: — Jeg er modstander af fri abort, og jeg mener, at der m. h. t. svanger- skabsafbrydelse er mentalitets- forskelle mellem danskere og grønlændere. Jeg er glad for en bestemt passus i brevet fra læge- foreningen, der lyder: „I forbin- delse med en eventuel indførelse af en svangerskabslov for Grøn- land er det os magtpåliggende at understrege, at oplysning om fa- milieplanlægning og oplysning om svangerskabsforebyggende midler giver 14V2 pct. p. HVAD ER ET PANTEBREV? Et pantebrev er 1 lighed med obli- gationer et bevis på, at De har pantesikrede penge til gode i fast ejendom! INGEN BESVÆR — KUNDESERVICE — De behøver Ikke røre en finger selv, hvis De ønsker at benytte vor kundeservice, der for ‘/i pro- mille (50 øre pr. 1000 kr.) ordner: Elektronisk udregning af termins- ydelser, renter, afdrag og ny rest- gæld samt incasso af ydelserne med opgørelse til Deres regnskab. VI SIKRER DEM 14 V> «/o p. a. Afdrag og renter eller andre be- løb, der venter på Investering eller geninvestering, kan om øn- skes krediteres Deres investe- ringskonto, der forrentes med 14 V* % p. a. På denne måde sik- res De mod rentespild og kan fast kalkulere med den lovede rente for hver krone De ønsker inve- steret i pantebreve eller pante- obligationer. I VOKSER KAPITALEN NAR DEN FORRENTES MED 14 '/r % p. a. yderligere udvides og intensive- res, således at abortindgreb bli- ver det sidste, men undertiden nødvendige led, som man griber til i familieplanlæggende ret- ning.“ — Det dalende fødselstal siger noget om familieplanlægningen, tilføjede Jonathan Motzfeldt. Jeg mener ikke, at vi behøver mulig- hed for yderligere fødselsbe- grænsninger. Som politiker sav- ner jeg iøvrigt i denne diskussion materiale om 1970-svangerskabs- loven. Vi savner mulighed for at sammenligne denne lov med 1973- loven. ER 1973-LOVEN ALLEREDE I KRAFT? Ole Berglund, Frederikshåb: — Jeg har en fornemmelse af, at lægerne i øjeblikket nærmest praktiserer 1973-loven, selvom de selv henviser til 1956-loven. Hvis dette er tilfældet, så er det bedst hurtigst muligt at vedtage 1973- loven for Grønland. Elisabeth Johansen, UmanaK: — Det er ikke for tidligt at ind- føre lov om fri svangerskabsaf- brydelse i Grønland. Når man i sit daglige arbejde har haft pro- blemerne tæt på livet, så må man erkende dette. (Elisabeth Johan- sen har virket som jordemor. Red.). Jeg har mange gange haft lyst til at imødekomme en kvin- des ønske om afbrudt svanger- skab, men har ikke kunnet gøre det. 1956-loven praktiseres på for- skellig måde. Det er ikke for tid- ligt, at vi indfører 1973-loven. Landsrådsformand Lars Chem- nitz: — Selvom jeg måske kan gå ind for fri abort, synes jeg, vi må stille spørgsmålet: Har vi sørget for tilstrækkeligt oplys- ningsarbejde omkring denne sag. Før eller i hvert fald samtidig med indførelse af fri abort må vi opbygge et oplysningssystem, TAL DER TALER Anbringer De i dag kr. 3.000,00 i pantebreve el- ler panteobligationer og lader kapital og rente blive stående, vil De om 18 år have kr. 40.000,— og om 25 år kr. 96.000.—. SELVPENSIONERING Er De i dag 25 år og anbringer De kr. 3.000,00 i pantebreve, vil De, når De bliver 67 år være ejer af kr. 500.000,00 — Vs million. Er De i dag 44 år og ejer af kr. 10.000,— vil De, ved at anbringe disse kr. der sikrer, at alle kvinder ken- der de sociale muligheder, der kan anvendes, hvis hun alligevel ønsker at føde barnet. Vi ved, at det haster med en lovgivning, men alligevel burde vi måske vente, til det problem var løst? Elisabeth Johansen: — Jeg kan ikke tilslutte mig landsrådsfor- mandens opfattelse. Vi kan med de socialarbejdere, sundhedsmed- hjælpere, læger, m. v., som vi har i Grønland udmærket klare den oplysning, som kræves. Alle- rede i dag. Der er intet grundlag for yderligere udsættelser af lo- ven. ÆNDRINGSFORSLAG FRA MOTZFELDT Landsrådsformanden foreslog herefter, at landsrådet anmoder Ministeriet for Grønland om hur- tigst muligt at udarbejde et lov- forslag på grundlag af 1973-loven. Jonathan Motzfeldt stillede æn- dringsforslag om, at også 1970- loven bør tages med i ministe- riets overvejelser til lovforslag. Lars Chemnitz: — Det indebæ- rer, at landsrådet skal behandle sagen påny til foråret, hvis ikke vi skal bemyndige ministeriet til at udarbejde og forelægge lov- forslag for Folketinget. Lars Emil Johansen: — Vi er nødt til at behandle sagen igen til foråret. Vi kan naturligvis ikke tage stilling til et lovforslag, som ikke er formuleret. Landsrådsformanden konklude- rede: — Vi må herfra gøre det klart for lægerne, at 1956-loven gælder i Grønland. Vi sender ma- terialet i denne sag til Ministe- riet for Grønland med anmodning om, at ministeriet udarbejder et lovudkast vedr. fri abort, som landsrådet kan tage stilling til ved forårssamlingen 1974. 10.000,80 i pantebreve og først hæve renter og hovedstol, når De bliver 68 år, være ejer af kr. 250.000,— — V. million. En god hjælp til pensionen. SELVPENSIONIST MED NOGEN FORMUE Er De i dag 58 år og har De op- sparet en formue på kr. 100.000,— vil De, ved at investere denne kapital i pantebreve eller pante- obligationer om 10 år være ejer af kr. 400.000,— nemlig: Den op- rindelige kapital kr. 100.000,— + rente 300.000,—. -REALIA’S GARANTIORDNING- REALIA KAPITALANLÆG A/S med aktiekapital og reserver på 1,7 million kroner yder Dem garanti for Deres pantebreve eller pante- obligationer til denne effektive rente. ENHVER INVESTERING I PANTEOBLIGATIONER er ud over den årlige rente på 14 Vi •/• p. a. BONUSBERETTIGET. I ' j De bedes sende mig Deres brochure over PANTEOBLIGATIONER | | Fornavn: ............. Efternavn: .............. Adresse: ......................... By: I '//j REALIA Realkreditkontor A/S Vesterbrogade 16, 1620 København V Telf. (01) 31 55 77 De burde også interessere Dem for PANTEBREVE PANTEBREVE og PANTEOBLIGATIONER med REALIA-GARANTI a., og KAPITALEN FORDOBLES PÅ 5 &R 9

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.