Atuagagdliutit - 13.12.1973, Blaðsíða 16

Grundig oplysning
forudsætning for
ja til hjemmestyre
— Hvorfor skal der stadig graves grøfter mellem danske og grønlændere,
spørger sydkredsens nyvalgte folketingsmand, Nikolaj Rosing, som her
fortæller om løst og fast fra valgkampen og om fremtidens arbejde.
Sydkredsens nyvalgte folketingskandidat, Nikolaj Rosing, er 61 år, men
føler sig absolut ikke „gammel". Han har en lang, politisk karriere bag
sig. Medlem af Nordgrønlands Landsråd 1938—1939, formand for kom-
munalbestyrelsen i Godthåb 1951—1955, medlem af Folketinget fra 1959
til 1971
— Jeg har ingen ønsker om at
bremse eller forsinke indførelsen
af en form for hjemmestyre i
Grønland, siger folketingsmand
Nikolaj Rosing, nyvalgt i syd-
kredsen istedet for Moses Olsen.
A/G har bedt Nikolaj Rosing ud-
trykke sin mening om hjemme-
styrebestræbelserne, og han til-
føjer: — Der er een betingelse,
som jeg stiller for at kunne gå
med til hjemmestyre: Befolknin-
gen skal orienteres grundigt og
udtømmede om sagen, før lands-
rådet går ind for en hjemmesty-
reordning. Det er nemlig befolk-
ningen, der skal bære følgerne
af et grønlandsk hjemmestyres
beslutninger.
— Valgkampen gik jo i høj
grad på det fremtidige forhold
mellem grønlændere og danske..
— Ja, og i den forbindelse me-
ner jeg, at jeg var den kandidat,
der udtrykte sig med størst klar-
hed. Jeg er varm tilhænger af
nært samarbejde mellem danske
og grønlændere.
DANSKE I BADE MIN OG
MOSES OLSENS FAMILIE
— Hvori består det klare? Hvor-
dan skal der samarbejdes, og
hvad skal der samarbejdes om,
Nikolaj Rosing?
— Om løsningen af Grønlands
problemer. I øvrigt har jeg taget
det som en bekræftelse på det
rigtige i min opfattelse, at selv
min modkandidat, Moses Olsen,
i valgkampens sidste dage var
nødt til at erklære, at samar-
bejdet mellem danske og grøn-
lændere er en nødvendighed. Man
kan simpelthen ikke sige det mod-
satte i en offentlig forsamling el-
ler for åben mikrofon uden at
blive stemplet. Jeg forstår slet
ikke den hang, der er til at sætte
skel mellem danske og grønlæn-
dere. De allerfleste grønlændere
har jo dansk blod i årene. Både
i min og i Moses Olsens familie
er der mange danske. Flere og
flere dansk-grønlandske ægteska-
ber opstår både her og i Dan-
mark. Det er uholdbart, ulogisk
og uden rimelighed bestandigt at
ville grave grøfter mellem de to
folk. Jeg hylder istedet princippet
om total ligeret og ligestilling for
begge grupper.
DANSKERNES MAND?
— Det blev nævnt før valget, at
du er „danskernes mand", og at
din valgkamp er betalt af ar-
bejdsgiverforeningen og velha-
vende danskere?
— Min valgkamp har kostet
mig ca. 1500 kr. i tryksager, an-
noncer, o.s.v. Jeg har ikke bedt
nogen om nenge. Der blev' opret-
tet en valgfond, som skulle støtte
min valgkamp, men jeg ved ikke,
hvor mange penge, der er kom-
met ind, eller hvad de er brugt
til. Jeg synes, det smager af for-
søg på mistænkeliggørelse. Hvor
stod forresten Grønlandsposten i
valgkamoen? Jeg synes, at bladet
temmelig åbenlyst favoriserede
Moses Olsen og andre på hans'
fløj. Hvis man skal interessere
sig for, hvem der har betalt min
valgkamD. så kan jeg vist nok
også tillade mig al bringe dette
emne på bane! Hvem betalte i
øvrigt Moses Olsens valgkam-
pagne?
BEKEND KULØR!
— Du har erklæret, at du helt
vil holde dig uden for partipoli-
tikken i Folketinget. Hvorfor ikke
bekende kulør? Der må da være
partier i Danmark, som står dig
nærmere end andre?
— Når jeg arbeider med lavt-
lønsoroblemer i Grønland, er jeg
nærmest socialistisk indstillet,
men skal jeg tage stilling til er-
hvervsproblemer, er jeg mere på
de konservatives linie. Det er ikke
spørgsmål om at „bekende kulør"
eller ej. Sagen er, at Grønlands
problemverden er så altomfatten-
de og alsidig, at den ikke kan
klares af folk, der har et snæ-
vert, partipolitisk udgangspunkt.
Hvorfor starter Moses og hans
ligesindede forresten ikke et po-
litisk parti? Jeg tror, det er af
nogenlunde den samme grund,
som jeg netop har nævnt.
FAST SKARE AF TROFASTE
VÆLGERE
— Hvem tror du, der har valgt
dig? Er det danskere, unge grøn-
lændere eller måske den ældre
grønlandske generation?
— Jeg ved, at jeg har en fast
skare, ret stor, af trofaste væl-
gere, men ellers mener jeg, at
alle de tre nævnte grupper tæl-
les blandt mine vælgere. Selv var
jeg dog overrasket over så mange
helt unge grønlændere, der slut-
tede op bag mig forud for valget.
At særlig mange danskere skulle
have stemt på mig, kan jo ikke
opklares. Men det kan vel ikke
nægtes, at min politiske modstan-
der førte en valgkamp, der næ-
sten tvang danskerne til at stem-
me på mig. Jeg skal ikke afvise,
at jeg har mange danskere bag
mig.
DEN, DER ARBEJDER HÅRDT,
SKAL BETALES FOR DET
— Måske særlig de danske er-
hvervsdrivende?
— Jeg ved udmærket, at der
hos nogle er utilfredshed med,
at jeg ikke fordømmer danske er-
hvervsfolk. Jeg ser sådan på det,
at de har ført initiativ og ideer
til Grønland. Uden dem havde
vi ikke været så langt i samfunds-
udviklingen. Jeg er også tilhæn-
ger af, at en mand — dansker
eller grønlænder — som arbejder
hårdt og effektivt, skal betales
for det. Vi må se i øjnene, at der
endnu • kun er få grønlændere,
som har tilstrækkelig uddannelse
til at kunne klare at drive selv-
stændig forretningsvirksomhed.
Men så må vi sætte hårdere ind
på at uddanne grønlændere. Hvis
grønlændere har samme uddan-
nelse og samme dygtighed som
danskere, så skal de foretrækkes
i ledende stillinger i Grønland.
Jeg synes også, at man overalt,
hvor det er muligt, bør give grøn-
lænderne lejlighed til at prøve
kræfter med opgaverne.
FART PA UDVIKLINGEN AF
RÅSTOFFER
— Energikrisen er højaktuel, og
søgelyset er igen rettet skarpt
mod Grønlands eventuelle res-
sourcer af olie, mineraler, o.s.v
Hvad mener du om det?
— Grønland må være levende
interesseret i, at undersøgelser
efter olie og andre råstoffer frem-
mes mest muligt. Men der skal
være fast, politisk kontrol med
koncessioner og øvrige forhold.
Vi skal hele tiden have hånd i
hanke med udviklingen, så den
ikke skader, men kun gavner vo-
res samfund. Jeg tænker i denne
forbindelse både på mennesker og
natur.
FRISK SOM EN HAVØRN
— Da du kom „på skærmen" i
Godthåb umiddelbart efter, at
valgresultatet forelå, så du fak-
tisk ikke ud som en lykkelig sejr-
herre. Er du ked af, at du blev
valgt?
— Bestemt ikke, men den valg-
aften var meget spændende, og
stemmetallene mellem Moses og
mig lå tæt på hinanden hele op-
tællingen igennem. Det er nok
det, der har præget mig. Jeg me-
ner selv, at jeg overvejende har
milde tanker, men jeg ved også
godt, at mit ansigt kan virke no-
get barsk!
— Du føler dig ikke for gam-
mel til at gå i krig med et kræ-
vende politisk arbejde?
— Overhovedet ikke. Jeg er
frisk og veloplagt som en hav-
ørn.
H.
KåumarsaineK aperKutauvoK nangminérnerulernigssamut
(Kup. 3-mit nangitaK)
seKarneK. kalåtdlime amerdlane-
rit danskinit akussåuput. uvanga
Moses Olsenivdlo ilaKutait dan-
skertalerujugssuput. amerdlane-
rujartuinartut kalåtdlit danskitdlo
katitalerput måne nunavtine
Danmarkimilo. tungavigssaicångi-
laK åmalo erKarsardluarnermut
nåmaginartumigdlo periauseKar-
nermut nalerKugane inuiait tåuko
mardluk akornåne avigsårusior-
niartuarnigssaK. uvangale pingår-
teKåra najorKutagssaK tamatigut
åssigigsitsinigssaK naligigsitsinig-
ssardlo tåukununga mardlungnut
tamanut.
KinersineKalersinago oicartoKarsi-
mavoK „Kavdlunåt Kingmeriga-
tit“, KinerKusårneritdlo akilerne-
KarsimavoK sulisitsissut peKati-
gigfiånit danskinitdlo pisunit?
— uvanga KinerKusårnera na-
Kitigagssanut 1500 kr. migssilior-
dlugit akigssaiautigisimavara, an-
noncinut, il. il. kinalunit aningau-
ssanik idnuvigisimångilara. Kiner-
Kusårnigssamut aningaussaute-
KarfiliorneKarpoK, uvavnut ta-
persersuissugssamik, kisiåne ani-
ngaussat KanoK amerdlaligfssut
pigssarsiarineKarsimassut naluvå-
ka, imalunit sum"*. atorneKarsi-
manersut. isumawurpunga aper-
Kut pasipilungneKartitsiniarneru-
ssok. åmame KinerKusårinerme
Atuagagdliutit kimut atåpat? isu-
maKarpunga ersseridgpatdlåluat-
siartumik Moses Olsen taperser-
soråt isumaKatailo. KinerKusår-
nivne aningaussalersuissut ala-
pernåineKåsagpat OKarsinausorå-
nga tamåna sarKumiutdlugo OKau-
tigissariaKariga! kiap Moses Ol-
senip KinerKusårnera akilerpå?
sumut atanerputit?
— nalunaersimavutit, folketingi-
me partinut kikunutdlunit atani-
arumanak. sok sumut atanerit
ersserKigsuliutigiumångiliuk? tå-
ssame Danmarkime partéKaru-
narpoK ilingnut isumaKatiginar-
nerussunik avdlanut nalerKiut-
dlugit?
— Kalåtdlit-nunåne akigssar-
siakinerpåt OKatdlisigineKartit-
dlugit socialistitut erKarsarneru-
ssarpunga, kisiåne inussutigssar-
siutit pivdlugit aulajanginiarner-
ne konservativinut Kaningneru-
ssarpunga. aperKutåungilaK „su-
mut" ataneK atånginerdlunit. i-
måitoK-una Kalåtdlit-nunåne a-
jornartorsiutit ima angnertutigi-
ssut tamåkitigissutdlo, inungnit
kigdlilivingnik partitut isumaKar-
tunit autdlåveKartunit iluarsine-
Karsinaunatik. sormiuna Morsase
isumaKatailo partiliorniångitsut?
isumaKarpunga taimailiorumé-
ngitsut uvanga måna pissutigi-
ssavtut oKautigissåka pissutigi-
gait.
aulajaitsut pigåka
— kikut Kinersimaneråtit erKori-
sinauviuk? danskiupat imalunit
kalåtdlit inusugtut imaKalunit
kalåtdlit utoncassaunerit?
— nalungilara aulajangersima-
ssunik inugpålugssuaKartoK, aula-
jaitsumik uvangalerissunik, kisiå-
nile isumaKarpunga avdlat taine-
Kartut tamarmik ilångutdlutik u-
vavnut KinerseKatausimassut. u-
vanga nangmineK uivssumissuti-
gisimavara inusungnerussorpiait
amerdlaKissut ilait KinersineK su-
jorKutdlugo tapersersorumasi-
mangmånga. kisiåne miserratigi-
neKarsinåungilaK, KinerKusårner-
me akerdlerissara imatut Kiner-
Kusårmat, danskit uvavnut Kiner-
singitsortugssaujungnaerdlugit.
agssortornjångilara danskerpag-
ssuit tapersersorsimagånga.
sulissoroK pisaoit
— imaKa danskit nangminerssor-
tut angnerussumik?
— nalungitdluarpara inuit ilai-
sa nåmagigtaitdliutigigåt danskit
nangminerssortut akerdlilersungi-
navkit. imatut issigåka suliniar-
nermik isumagssarsianigdlo Ka-
låtdlit-nunåne pilersitsisimassu-
tut. tåukoKarata taima angitigi-
ssumik ineriartortitsinerme angu-
ssaKarnaviångikaluarpugut. uva-
nga imåitugssausoråra angut —
danskiugune kalåliugunilunit —
sulerulusassoK sulivdluardlunilo,
tamånalo maligdlugo aningau-
ssarsivdlune. miserratigissariaKå-
ngilarput sule kalåtdlit ikeKing-
mata nåmagtumik iliniarsimassut
nangminerssordlutik ingerdlatsi-
vit nåmagsisina’uvdlugit. tauvale
såkortunerussumik kalåtdlit ilini-
artitaunerat isumagissariaKarpar-
put. kalåtdlit danskisut iliniarsi-
massut tåukunatutdlo pikorigtigi-
ssut Kalåtdlit-nunåne sulivfingne
sujugdliutitdlugit Kutdlersångorti-
tariaKarput. åmåtaoK isumaKar-
punga sumilunit kalåtdlit periar-
figssitariaKartut suliagssat nå-
magsinigssåinut nukitik misili-
savdlugit.
mikingiutagssaK
— nukiliortugssaileKineK agsor-
ssuaK nukingingnartumik piuma-
ssaKarpoK, kingumutdlo Kalåtdlit-
nunåta pisussutigisinaussai uliå-
kut, augtitagssatigut, il. il. soku-
tigineKalerput. tamåko pivdlugit
KanoK isumaKarpit?
— Kalåtdlit-nunåta soKutigiv-
dluinartariaKarpå ulianik avdla-
nigdlo augtitagssanik ujardlerne-
rit sapingisamik sujaursarneKar-
nigssåt. kisiåne politikikut aula-
jaitsumik nåkutigdlineKartaria-
KarpoK piaisinautitaussugssat av-
dlatdlo nåkutiginigssåt isumaga-
lugo. ineriartorneK tamåt nåku-
tigerKigsårtariaKarparput ajoKU-
taorKunago, kisiånile inuiaKati-
giussuvtinut iluaKutaorKuvdlugo.
tamatumuna isumagåka inuit pi-
ngortitardlo.
inunareKaunga
— Nungme „fjernsynime" tåku-
kavit, KinersineK inersimatsiar-
toK, issikoKarputit sordlo nuånår-
patdlångitsutut ajugauvdlune piv-
dluartutut issikoKarnak, idnigau-
gavit ajussåravit?
— ajussångitdluaussarpunga,
kisiåne linuk pisanganarsima-
KaoK, taisissutdlo Morsasimut u-
vavnutdlo tamatigut åssigiånga-
jagdluinartarput kisitsinerme ta-
marme. taimåitumik tamåna ma-
lungniusimagunarpoK issikuvnut.
uvanga nangmineK isumaKarpu-
nga angnertigut sagdlaitsunik er-
KarsauteKartunga, kisiåne nalu-
ngilaråtaoic kinara mersernarpa-
lugsinaussartoK.
politikikut suliagssamut piuma-
ssaKaKissumut suleriarnigssang-
nut utorKauvatdlårsoringilatit?
— nåmerdluinaK. nagtoraligtut
Kasungitsigalunga Kimassumik su-
lisinauvunga.
H.