Atuagagdliutit - 31.01.1974, Page 8

»Grønlandiseringen«
kan betyde mere
enkel byggeform
Chefen for GTO, direktør Gunnar P. Rosendahl, uddyber i denne artikel
A/Gs tidligere omtale af den forestående ændring i den grønlandske
byggesektor
Den grønlandske byggesektor, der
hidtil i høj grad har været styret
fra København og baseret på ud-
sendt dansk arbejdskraft, skal i
de kommende år tilpasses de lo-
kale betingelser.
Det anbefales i et oplæg fra
Grønlands Tekniske Organisation
(GTO) til organisationens tilsyns-
råd, der netop har afsluttet sin
møderække.
I oplægget siger GTO samtidig,
at grønlandiseringen af byggesek-
toren vil kunne medføre, at byg-
geriet tager længere tid, og bliver
lidt dyrere og i kvalitet bliver
noget enklere end det nuværen-
de.
10 ÅRS-PLANEN FØRT
UD I VIRKELIGHEDEN
— Den nye udvikling kommer ef-
ter, at den 10-årsplan, som Grøn-
landsudvalget af 1960 (G-69) frem-
lagde i 1964, stort set er opfyldt
for boligbyggeriets område, siger
GTO’s chef, direktør Gunnar P.
Rosendahl.
I følge planen skulle vi i de 10
år skaffe 4.500 nye boliger, stør-
stedelen etageboliger, med en tek-
nisk standard som i Danmark.
Det er sket, nøden er stort set
overstået, og vi mestrer det kom-
plicerede tekniske apparat bag
byggeriet. Derfor er der nu mu-
lighed for en højere grad af til-
pasning af byggeriet til de speci-
elt grønlandske forhold, helt i
overensstemmelse med den over-
ordnede filosofi i perspektivplan I
om udviklingen i Grønland, hvor
der bl. a. står: „Den grønlandske
befolknings medleven på alle ni-
veauer må være det vigtigste mål
for det arbejde, der skal udføres
i den kommende periode".
DE FORESTÅENDE ÆNDRINGER
Byggesektoren må tilpasse sig
denne overførsel i beslutnings-
processerne til de lokale organer:
1) Byggeriet må ændres, så det er
egnet for lokal styring. 2) Bygge-
projekterne må udformes, så de
svarer til den grønlandske ar-
bejdskrafts forudsætninger og
byggestandarden må forenkles.
3) Byggeprocessen må tilrettelæg-
ges, så man udnytter muligheder-
ne for sæsonudjævning. 4) Der
må iværksættes en lokal produk-
tion af byggekomponenter.
For mig at se er punkt 1 — altså
det at ændre byggeriet, så det er
egnet for lokal styring — det helt
væsentlige.
Størstedelen af det byggeri vi
laver i Grønland er nemlig direk-
te uegnet for lokal styring. Det
forudsætter en central projekte-
ring og en central tilrettelæggelse
af arbejdets udførelse.
KOMMUNERNE FÅR
UDSPILLET
Byrde- og opgavefordelingsudval-
har i sin betænkning bl. a. anbe-
falet, at byplanlægningen overgår
fra GTO's initiativ til de enkelte
kommunalbestyrelsers eget initia-
tiv. Herved overgår den første og
grundlæggende betingelse for en
lokal styring af byggeriet til kom-
munerne.
I og med at kommunalbestyrel-
serne i løbet af 70’erne skulle få
overdraget en række opgaver —
og penge til at løse dem — vil
bygherrefunktionen i en række
tilfælde blive lagt lokalt. Kom-
munalbestyrelserne bliver altså
bygherrer og ikke blot en hø-
ringsinstans.
Vi vil fremover bemande vore
egne kontorer i Grønland, så de
ikke blot kan klare entreprenør-
mæssige opgaver, men i højere
grad kan løse planlægningsopga-
ver og dermed kan være til rå-
dighed for kommunerne, dersom
de måtte ønske GTO,s assistance.
Det er også en fordel, at der
allerede findes en række private
arkitekt- og ingeniørfirmaer i
Grønland, som GTO har beskæf-
tiget med sine opgaver, og som nu
kan være rådgivere for kommu-
nerne.
BYGGERIET BEHØVER IKKE
AT BLIVE RINGERE
Det byggeri, der i fremtiden i hø-
jere grad skal finde sted i lokalt
regie, bliver ikke nødvendigvis
af ringere kvalitet, men det bliver
nok anderledes og mere enkelt.
Vi har for at kl°re opgaven,
som den var stillet af G-60, i åre-
nes løb indført hele den vesteuro-
pæiske teknik på godt og ondt, og
vi har brugt en teknik, der byg-
gede på, at det var dansk arbejds-
kraft, vi benyttede.
EN NY HÅNDVÆRKER-
UDDANNELSE
Den teknik, der nu bør indarbej-
des, skal hvile på den grønlandske
arbejdskrafts færdigheder, og de
bliver lidt anderledes, end de fær-
digheder vi hidtil har kendt. Det
er nemlig tanken at indføre en
uddannelse af et par års varighed
indenfor et fagområde — altså
ikke indenfor et enkelt fag som
hidtil — så arbejdskraften bliver
anvendelig på mere end et af de
traditionelle fagområder. Disse
planer ligger på linie med dem,
man har i Danmark om en æn-
dring af de håndværksmæssige
uddannelser indenfor byggefage-
ne.
Man må også indstille sig på,
at man ikke mere kan nøjes med
at udnytte det vejrmæssigt set
mest hensigtsmæssige del af sæ-
sonen til byggeri, sådan som man
hidtil har gjort for de danske en-
treprenørers vedkommende. Når
det ikke er dansk sæsonarbejds-
kraft, men fastboende grønlandsk
man benytter, ville en sådan
fremgangsmåde give arbejdsløs-
hed af størrelsesordenen 50 pro-
cent. Bl. a. derfor skal arbejds-
styrken have en uddannelse, der
gør den enkelte anvendelig inden-
for mere end et fag, og man må
også over til mere vintervenlige
konstruktioner, som kan strække
byggesæsonen.
Endelig må man som punkt 4
sætte ind med en lokal produk-
tion af byggekomponenter, i før-
ste omgang på værfterne, hvor der
eksisterer et industrimiljø, men
også hos lokale virksomheder.
Selvom produktionen ikke i pri-
vatøkonomisk forstand er lønnen-
de kan det godt være samfunds-
økonomisk fordelagtigt.
DET STARTER I ÅR
I GTO har vi arbejdet med disse
planer nogen tid. I praksis vil vi
hjælpe til forenkling af bygge-
projekterne ved at tage egnede
projekter ud af den kommende
„Radiofjeld ime NQngme igdlorssuit tåssaugunarput igdlorssuallat atauts'imortut angnertQt pilerssårusiugau-
ssut Københavnime danskitdlo sulissorineruvdlugit suliaussut.
Boligkomplekset „Radiofjeldet" i Godthåb bliver sandsynligvis det sidste, store projekt, som er planlagt
i København og udført fortrinsvis af danske håndværkere.
projektering for 1974 og gå dem
igennem detalje for detalje med
forenkling for øje. Vi vil også lave
tegningerne mere livagtige og an-
skuelige, og vi har løbende kon-
sultationer med myndighederne
om en uddannelsesstruktur for
grønlandsk arbejdskraft.
Alt i alt mener vi, at det bør
være GTO’s opgave i løbet af en
ca. 5-årig periode at medvirke til
at udvikle en lokal byggesektor i
Grønland, der fungerer som jeg
her har skitseret.
Planerne om en enklere bygge-
teknik skal i den kommende tid
forelægges for, og drøftet med,
alle parter i byggeriet
igdluliortarneK pissari-
nerulersmauvoK
GTO-p Kutdlerså, direktør Gunnar P. Rosendahl agdlauseri-
ssame uvane itisilerivoK A/G-ip agdlausererérsimassånut Ka-
latdlit-nunanc sanaortornerup avdlångortiterniarnera piv-
dlugo
Kalåtdlit-nunåne sanaortorneic,
måna tikitdlugo angnertoidssumik
Københavnimit sujulerssorneKar-
toK tungaveKartitauvdlunilo dan-
skit sulissoralugit ingerdlaneKar-
t.ugssatut, ukiune aggersune nu-
nap inuvinik nautsorssuteirardlu-
ne ingerdlåniarneKalerpoK.
GTO-p OKatdlisigssatut suliari-
simassåne inåssutigineKarpoK
GTO-p tilsynsrådianut, månåkut
atautsiminermine inerKåmersu-
mut taimatut ingerdlatsilernig-
ssaK.
OKatdlisigssiamine peiratigitit-
dlugo GTO-p oKautigå sanaortor-
nerme kalålingorsaineK kingune-
KarsinaussoK sanaortorneK sukéi-
nerulerdlune, akisunerulålerdlu-
ne, pitsåussutsimigutdlo pissari-
nerussumik inerneKartalisavdlu-
ne.
ukiunut Kulinut pilerssaru-
sian namagsineKarérsimassoK
— taimatut nutåmik ineriartor-
titsinialerneK, ukiut Kulinut pi-
lerssårusiap, grønlandsudvalgip
1960-imérsup (g60) 1964-ime sar-
Kumiussap nåmagsinerata kingor-
nagut pivoK igdluliortiternerup
tungånut tungassutigut, GTO-p
pissortå, direktør Gunnar P. Ro-
sendahl OKarpoK.
pilerssårut maligdlugo ukiune
Kuline tåukunane inigssiat 4500
sanasimaniartugssauvavut, Dan-
markime teknikikut atortulersu-
gauneråtut pitsautigissumik.
måna tamåna nåmagsineKarsi-
mavoK, inigssaileKineK angneru-
ssutigut KångerneKarsimavoK, tai-
matutdlo igdluliortiternerme tek-
nikikut periautsit imåinåungeKi-
ssut nalorniungnaivigpavut. tai-
måitumik periarfigssaKalersima-
vok måna igdluliortiterneK naler-
Kutungorsarsinauvdlugo Kalåt-
dlit-nunåne pissutsinut ingmikut
itunut, nalerKutititdluinardlugo
itisunik ernarsauterssutit najor-
Kutaussut najorKutagssatut piler-
ssårusiame I-ime Kalåtdlit-nunå-
ta ineriartortitaunigsså pivdlugo
aulajangersagaussune, ilåtigut tå-
ssane ima agdlagsimassoKardlune:
„kalåtdlit peKatautitaunigssåt ine-
riartornerup avKutaine tamane
najorKutagssat anguniagaussut pi-
ngårnerssarissariaKarpåt, ukiune
aggersune suliagssat nåmagsine-
Kartugssat tungaisigut".
avdlångutigssångortugssat
igdluliortiternerme taimatut av-
dlångortitsinerme igdloKarfingne
pissortanut aulajangissugssauler-
nerit nugtarianartipait: sanariau-
seK avdlångortitåusaoK, igdloKar-
fingne pissortanut sujulerssorne-
Karsinaulersitdlugo. 2) sanaortu-
gagssat iluarsartutariaKarput ka-
låtdlit sulissugssat pisinaussait
najorKutaralugit igdlutdlo KanoK
itunere pissaritdlisartariaKarput.
3) sanaortornerup ingerdlanera i-
matut årKigssutarianarpoK, ukiup
ingerdlanerane sulivfigssaKarta-
riaKarneK åssigingnerulersitdlu-
go. 4) pilersitaussariaKarput ig-
dlunut atortugssiat Kalåtdlit-nu-
nåne sanaortorfigineKarfigssait.
uvavnut ingmikortoK 1 — tå-
ssa sanaortornerup avdlångorti-
taunigsså igdloKarfingne pissor-
tanit sujulerssorneKarsinaulersit-
dlugo — pingårnerssavigtut issi-
ginarpoK. måna Kalåtdlit-nunåne
sanaortugkat amerdlanerssait ig-
dloKarfingne pissortanut sujuler-
ssortinigssånut nalerKutingitdlat.
piumassaråt atautsimortumik ti-
tartarneKartarnigssåt suliagssat-
dlo KanoK ingerdlåneKarnigssånik
åncigssussinerit atautsimortumik
sujulerssuissoKarnigssait.
kommunit OKartugssaulisåput
nangmagagssanik suliagssanigdlo
avguatårinigssamut udvalgiussup
isumaliutigssissumine ilåtigut i-
nåssutigisimavå, igdloKarfit pi-
lerssårusiornerisa GTO-mit pér-
sitdlugit isumagineKalernigssåt
kommunalbestyrelsinit nangmi-
nernit aulajangerneKartalerdlu-
tik. tamatumuna sujugdleK tu-
ngaviussugssardlo tuniuneKarsi-
masaoK igdloKarfit pissortaisa sa-
naortornerme oKartugssaulerne-
rånut.
peKatigalugulo kommunalbesty-
relsit 70-it ingerdlanerane suliag-
ssat ardlaligssuit tigusagait — nå-
magsinigssainutdlo aningaussag-
ssaligauvdlutik — tauva sanaor-
tortitsissut ardlaligpagssuartigut
igdloKarfingne nangminerne pi-
ssulisåput. tåssa imåipoK kom-
munalbestyrelsit sanaortortitsi-
ssulisåput aperineKåinartarung-
naerdlutik tusardlerneKåinarta-
rungnaerdlutik aulajangissungu-
savdlutik.
sujunigssame Kalåtdlit-nunåne
uvagut agdlagfivut inugtalersusa-
vavut sanatitagssatut suliagssat
nåmagsisinångortinarnagit, kisiå-
nile angnertunerussumik piler-
ssårusiagssanut titartagagssanut-
dlo nåmagsingnigsinångortitdlugit
taimailivdlutigdlo kommuninut
sujunersuisinaulerdlutik, kigsau-
tigineKasagaluarpat GTO ikiorti-
gineKåsassoK.
åmåtaoK iluaKutauvoK måna pi-
lersitaorérsimangmata igdlugssa-
nik titartaissartut ingeniøritdlo
nangminerssordlutik Kalåtdlit-
nunåne ingerdlatsissut, tamåko
GTO-p suliagssautiminik sulisso-
rissarérsimassai, månalo kommu-
ninut sujunersortausinaulersima-
ssut. (Kup. 19-ime nangisaoK)
8