Atuagagdliutit - 31.01.1974, Qupperneq 15

atuartartut agdlagait' læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Havørnen — er den et skadedyr?
nagtoralik — ajoKutauva?
Havørnen er totalfredet
En artikel i A/G nr. 26.-1923 be-
skæftigede sig med fredning af
havørnen.
Havørnen anretter betydelige
skader i fåreholderdistrikterne.
He ødelægger ræve, som er fan-
§et i fælder. De kan tage nyfødte
3 milliarder kr.
,rna sipågåusåput
n9lagauvfiup sipårniutigssåinik
nalagkersuissut suj unersutigissait
niilliarder kr. migssiliorpait, ta-
rnatumane erKorneKarnerpauv-
nmtik ikiuissarnermut iliniarti-
aUnermutdIo tungassut. ikiui-
ssarnikut ministereKarfingme si-
håfutigssai 571 mili. kr. migssi-
l0rpait atuartitaunikutdlo mini-
stereKarfingme 608 mili. kr. nåla-
Sauvfiup suliarititainut ministere-
Karfik sipåruteKåsaoK 130 miil.
lam, og de er hårde ved tilskade-
komne får. De, som går ind for
fredning af havørnen, lever af
kontorarbejde. Men hvad vil de
sige, hvis de var fåreholdere?
Jeg tror ikke, husdyrholderne i
de nordiske lande var imod, at
havørnen forsvandt fra disse egne.
Der er havørne nok i Grønland.
Man kan lige så godt flytte den
overskydende bestand til EF-lan-
dene. Vi er vant til at sige ja og
amen til danske forslag. Det gjor-
de landsrådet også i denne sag. Vi
grønlændere må nok hellere hol-
de op med at skændes om hav-
ørne. Vi kan risikere, at dansker-
ne — belært af arabernes eksem-
pel — nægter at sælge os øl!
Adolf Knudsen,
Ivssumiut,
pr. Julianehåb
kr-nik, pingortitamik mingugtit-
Slttginigssamik ministereKarfik 65
'hil!, kr-nik. nålagauvfingme sa-
naortugagssat kinguartitaunerati-
gut sipårneKåsåput 400 mili. kr.
Rkuerss(ssutjt tapigssåinit sipår-
neKåsåput 125 mili. kr. avdlatdlo
*25 miil. kr. sipårneKåsåput inat-
Slsigssat åssigingitsut kinguarti-
neKarneratigut.
Sådan spares
3 mia kroner
^egeringen Poul Hartlings forslag
Otti
at nedskære finansloven med
Qa- 3 mia. kr. rammer det sociale
/^åde og uddannelsesområdet
r.eh størst kraft. Socialministe-
u'e* skal spare ca. 571 mili. kr.,
^odervisningsministeriet 608 mili.
' Af de øvrige sparetal kan
oes, at ministeren for offent-
ttæv:
arbejder skal nedskære sine
|.Uc*getter med med 130 mill.kr. bo-
’grninisteren skal spare 135 miil.
H oiiljøministeren 65 mili. kr. —
Sangsættelsesstoppet betyder be-
styrelser på 400 mili. kr. Der spa-
,.es 125 miil. kr. på tillægsbevil-
Jhgerne samt andre 125 miil. kr.
eh at udskyde forskellige love.
NB! Totalfredningen af havørnen
blev konfirmeret af Ministeren
for Grønland 4. juni 1973 og er
offentliggjort i Kundgørelse for
Grønland nr. 16.
Red.
Danskerne
skal ikke
bestemme
Udtalelser i radioavisen, den dag
A/G udkom som et ugeblad, fik
mig til at mindes det misbrug, vi
grønlændere har været ude for i
årenes løb.
Jeg har arbejdet sammen med
flinke og gode danskere, som jeg
har lært meget om forholdene i
Grønland. Men hvis jeg møder
disse mennesker igen, så er det
dem, der skal give ordrer til mig.
Den politik, at danskerne skal be-
stemme i Grønland, holder man
stadig fast ved den dag i dag.
Den slags er med til at under-
minere selvtilliden hos grønlæn-
deren. Er vore politikere i dag så
nærsynede, at de vil tage den dan-
ske dominans i forsvar?
Tønnes Olsen.
Vi skal have flere
forslag til et flag
Jeg synes ikke om det forslag til
et grønlandsk flag, som blev bragt
i A/G. Den grønne farve er alt
for dominerende. Jeg vil foreslå:
Et grønt kors m,ed hvide striber,
hvidt omkring korset og resten
rødt.
Den røde farve skal symbolisere
det grønlandske og danske blod,
den hvide farve Grønlands natur
og den grønne farve havet og
sommeren i Grønland.
Ved juletid har jeg haft tid til
at spørge folk om deres mening
Skal tale med
fraflytterne
Jeg blev valgt til landsrådet i Di-
skobugten lige før K’utdligssats
skæbne blev beseglet. Jeg var me-
get imod den afgørelse, og kulmi-
nens nedlæggelse får mig den dag
i dag til at føle utryghed. Jeg vix
aldrig være med til nedlæggelse
af et beboet sted.
På landsrådets efterårsmøde
blev der foreslået, at arbejds- og
socialdirektionen skulle foretage
undersøgelser vedrørende K’ut-
om forslaget i A G. Der var stær-
ke meninger for og imod.
Modstanderne siger: Jeg bliver
nok nødt til at hugge min flag-
stang til brænde. Jeg vil selv tage
det nye flag ned, m. v.
Andre sagde: — Se, det er et
rigtigt flag. Så får vi anledning
til at løsrive os fra danskerne. De
har undertrykt os i mnge år. Lad
os sige farvel til deres flag, m.v.
Men jeg forstod forslaget såle-
des: — Vi ønsker hjemmestyre.
Derfor skal vi have eget flag.
Jeg efterlyser flere forslag til et
grønlandsk flag.
Nikolaj Fly Petersenn,
Egedesminde.
Tak til
Grønlandsfly
Jeg vil gerne herved rette tak til
det dygtige personale ved Grøn-
landsfly. De passer deres job ros-
værdigt. Ikke mindst piloterne
troder vejret, ofte med livet som
indsats. De flyver, også når alle
Grønlandsposten onskcr at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
andre holder fri. Det mærkede vi
ved juletid. Takket være det op-
ofrende arbejde, har man i mange
hjem i Grønland kunnet holde en
dejlig jul, hvor hele familien var
samlet.
Tak til Grønlandsfly med øn-
sket om fortsat godt arbejde i
1974. Marie Hendriksen,
Egedesminde.
dligssat-sagen. Jeg sagde den-
gang, at man ikke skulle nøjes
med „den papirmæssige" under-
søgelse. Man skulle tale med folk
fra K’utdligssat og på den måde
få et indblik i deres vanskelighe-
der.
Det er mit indtryk, at de fleste
fra K’utdligssat, har følt flytnin-
gen som et indgreb i deres daglige
rytme, og at de lider under det
psykisk. Hvis man skal danne sig
et klart billede af den skade, flyt-
ningen har forårsaget, må man
tale med de vedkommende folk.
David Broberg.
Imod
grønlandsk
flag
Jeg blev lettere chokeret, da jeg
i A/G’s julenummer så et forslag
til et grønlandsk flag.
Det så ud til, at forslaget med
vilje var placeret på den fornem-
ste plads i bladet, ledersiden. Jeg
forstod forslaget som en opfor-
dring til provokation. Forslags-
stillerne sagde, at den grønne far-
ve vil stå godt til den grønlandske
natur. Samme nummer af A/G
bragte på bagsiden billeder fra
Godhavns jubilæum. Det viser,
hvor smukt vort flag tager sig ud
i Grønland.
Derfor synes jeg ikke, man skal
erstatte Dannebrog med et andet,
bare for at markere hjemmestyre
i Grønland. Der vil ikke komme
noget godt ud af det.
Hvis man vil markere hjemme-
styre, kan man forsyne flaget med
to korslagte harpuner, som KGH
brugte i gamle dage eller man
kan KGH,s nuværende mærke, is-
bjørnen.
Den store grønlandske digter,
Henrik Lund, sagde engang: —
Hvad der end sker i forholdet til
Danmark, må man håbe, at Grøn-
land beholder Dannebrog som sit
UEN FLYVENDE POLSE. Det kunne man udmærket kalde det mærkelige luft-
fartøj, dei er verdens første „varnitlufts-luftskib". Hastigheden er 20 km. i ti-
men. Lasteevnen er ret betydeig. Luftskibet er bygget i England.
flag.
Abel Kristiansen,
EKaluit.
polse tingmissoK. taimatut taineKarsinaugunarpoK tingmissaut erKumitsoK tåu-
na, nunarssuarme sujugdlersauvdlune „silåinarmik kissartumik tingmissausiaK".
sukåssuseKarpon nal. ak. 20 km angnertujårssuarmik OKimåissusilingnik agssar-
tuislnauvok. tingmissaut Tuluit-nunane sananeicarsimavoK.
15