Atuagagdliutit - 07.03.1974, Qupperneq 5

NYE VEJE I
GRØNLANDS-
POLITIKKEN
Byrde- og opgavefordelingsudvalgets
betænkning er udkommet. Udvalgets
formand, nuværende grønlandsminister
Holger Hansen, fortælleri denne artikel
om betænkningens indhold og målsæt-
ning.
"Fjernstyring", siger man tit om
^en måde, Grønland ledes på. Og
deri ligger en slags anklage mod
staten — hvilket i dette tilfælde
v'l sige os danskere — for her
fra København at have for stor
lndflydelse på løsningen af de
°frentlige opgaver i de lokale
Srønlandske samfund.
Jeg er i vidt omfang enig i den
kritik, der ligger i anvendelsen
af udtrykket fjernstyring. Selv om
^et lige siden slutningen af forrige
århundrede har været en erklæ-
ret politik gradvis at inddrage den
Grønlandske befolkning i styrel-
Sen af sine egne anliggender, har
fremskridtene på dette område
‘kke været særlig vidtgående.
Navnlig i betragtning af, at en
hastigt løbende udviklingsproces
har været i gang i Grønland
' næsten et kvart århundrede, må
hden være inde til at tage spørgs-
målet op om at skabe et grund-
fag for at øge den grønlandske
hnfolknings indflydelse. Derfor er
jeS glad for, at et sådant grund-
lag nu er tilvejebragt i form af
en betænkning om byrde- og op-
Gayefordeling i Grønland, udar-
hyjdet af et udvalg under Ministe-
riet for Grønland, der blev ned-
Sat af daværende grønlandsmini-
A. C. Normann i efteråret
1970.
Staten varetager i dag groft ta-
pt alle offentlige opgaver i Grøn-
and med undtagelse af arbejds-
socialvæsenet, men denne si-
"ation vil blive ret væsentligt
„°randret i løbet af de kommende
ar> hvis Grønlands landsråd, de
grøhlandske kommunalbestyrelser
?g Folketinget går ind for tan-
erne i betænkingen.
. F>et er imidlertid vigtigt at gøre
Slg klart, at overførslen af op-
gaver skal ske i rolig takt, således
af der bliver den nødvendige tid
. at forberede ænringeme, og
friedes at der ikke træffes for-
astede beslutninger. Der skal
j erfor være god tid til i Grøn-
nd såvel som i Danmark at
Verveje reformerne. Det forslag
h tidsfølge, „køreplan" om man
‘> for overdragelse af opgaver,
6 ht er opstillet i betænkningen,
da også udformet på en sådan
ade, det skulle kunne und-
aas’ at der melder sig en følelse
’ at tingene jages igennem.
v 1 første omgang, d.v.s. i inde-
smrende år, skal der kun tages
de ^g ^ en æn(årinS vedrørende
sociale opgaver i Grønland, der
: betyder, at samtidig med
^ htørelsen af indkomstskat til
jj^harnunen pr. 1. januar 1975 ind-
ages j finansieringen på dette
h'råde, og til et forslag om etab-
Jfrfrg af en kommunal teknisk
aainistration, hvorunder blandt
hdet vejvæsen og byplanlægning
Kal sortere. Denne ordning skal
'Seledes træde i kraft pr. 1. ja-
^Uar 1975, men det er op til den
akelte kommune selv at afgøre,
a hvilket tidspunkt i perioden
1. januar 1975 til 1. januar 1978
den ønsker at oprette en teknisk
administration.
Desuden er der allerede i efter-
året 1973 opnået enighed mellem
den tidligere grønlandsminister
og De Grønlandske Kommuners
Landsforening om, at lokaladmi-
nistrationen (kæmnervæsenet) pr.
1. januar 1976 overgår til kommu-
nerne.
Ændringen af de sociale opga-
vers finansiering har en særlig
baggrund i den forbedring af
kommunernes økonomi, som ind-
førelsen af indkomstskat medfø-
rer.
Kommunernes overtagelse af
kæmnervæsenet og deres etable-
ring af en teknisk administration
er derimod helt nødvendige for-
udsætninger for, at de senere kan
overtage andre opgaver fra sta-
ten. Et administrationsapparat
kan en kommunalbestyrelse nu
engang ikke undvære, men der
bliver ikke tale om nogen større
forøgelse af antallet af offentligt
ansatte i Grønland, idet kæmner-
kontorernes personale overgår fra
statslig til kommunal ansættelse,
og den tekniske administration,
som de grønlandske kommuner
selv skal udforme ud fra beho-
vene de enkelte steder, bliver
næppe særligt omfattende.
Når der på denne måde er til-
vejebragt et forsvarligt admini-
strativt grundlag, vil flere opga-
ver kunne overtages.
Jeg vil her navnlig fremhæve
betænkningens forslag om fra
1978 at lade folkeskolen i Grøn-
land overgå til kommunerne, for-
di jeg finder det endog særdeles
væsentligt, at det kan blive den
grønlandske befolkning selv, som
kommer til — inden for lovgiv-
ningens rammer — at bestemme
over den undervisning, de grøn-
landske børn skal modtage.
En kommunalisering af skole-
væsenet vil kræve en udbygning
og en styrkelse af de lokale, fol-
kevalgte organer, hvilket der også
er stillet forslag om i betænknin-
gen, som dog foreslår, at man i de
sammenlignet med danske kom-
muner mindre og mere overskue-
lige grønlandske lokalsamfund
anvender et mere enkelt system,
end vi har herhjemme med sko-
lekommissioner, -nævn m.v.
Desuden bør Landsrådets ind-
flydelse i den centrale skoledirek-
tion i Godthåb styrkes, således at
den grønlandske befolkning på
alle niveauer får større mulighed
for at præge denne nok allervig-
tigste kulturbærende institution i
Grønland.
I denne forbindelse må nævnes,
at også biblioteksvæsenet fore-
slås overført til kommunerne, og
at det ifølge betænkningen bør
ske tidligst samtidig med skole-
væsenet.
I 1979 foreslås endnu et teknisk
område, nemlig de offentlige vær-
ker i de grønlandske byer (d.v.s.
el-, vand- og varmeværker), over-
ført til kommunerne.
Af andre større områder, som
foreslås overført til grønlandske
politiske organers ansvarsområde,
skal jeg endelig nævne sundheds-
væsenet. Betænkningen lægger
sig ikke fast på noget helt bestemt
tidspunkt, men fastslår dog, at ti-
den vil være inde til en overfør-
sel til Landsrådet omkring 1980.
Hidtil har jeg stort set kun om-
talt betænkningens forslag til æn-
dringer i opgavefordelingen, der
overvejende går ud på at flytte
ansvaret for opgavernes løsning
over til de grønlandske kommu-
nalbestyrelser.
Nu drejer betænkningen sig
imidlertid ikke alene om opgave-
fordeling, men også om byrdefor-
deling, d.v.s spørgsmålet om
finansieringen af de opgaver, der
foreslås overført. Et spørgsmål,
som naturligvis må løses i sam-
menhæng med ændringer i opga-
vefordelingen.
Betænkingen går utvetydigt ind
for det hovedprincip, at kompe-
tence (politisk ansvar) og økono-
misk ansvar bør følges ad, således
at det politiske organ (som altså
overvejende bliver kommunalbe-
styrelsen), der får ansvaret for
løsningen af en given opgave, som
f. eks. skolevæsenet, også helt el-
ler eventuelt delvis kommer til
at bære udgiften ved opgavens
løsning.
De finansieringsordninger, der
er foreslået, og som der i øvrigt
ikke er nogen grund til at gå i
detaljer med, er udformet ud fra
dette hovedprincip, men på en
sådan måde, at der ikkke lægges
for stærkt pres på de grønland-
ske finansieringskilder, som er og
også efter indførelsen af ind-
komstskat i 1975 vil være ret be-
skedne.
Ordningen går kort fortalt ud
på, at de udgifter, staten hidtil
har afholdt til hver enkelt op-
gave, konverteres til tilskud, som
fordeles mellem kommunerne i
Grønland i forhold til deres fol-
ketal, antal skoleelever, vejareal
og andre såkaldt „objektive kri-
terier". Herved opnår man to ef-
ter min mening afgørende fordele:
1) Kommunerne stilles ret frit
med hensyn til tilskuddenes an-
vendelse og kan nogenlunde selv-
stændigt priortere de enkelte op-
gaver, og 2) de tilskyndes til at
økonomisere, idet besparelser, f.
eks. på udgifter til administra-
tion, betyder, at de får større be-
løb til rådighed på andre områder,
eller at de kan holde en lavere
skatteudskrivning.
Betænkningen beskæftiger sig
ikke snævert med byrde- og op-
gavefordelingen, men går — efter
ønske fra Grønlandsrådet — og-
så ind på to specielle problemer,
der gør sig gældende i de mind-
ste, og ærlig talt lidt forsømte,
grønlandske lokalsamfund: byg-
derne.
Det ene problem er bygdernes
udbygning med forsyning af el
og vand til private husholdninger.
Der har ikke hidtil været etable-
ret el- og vandforsyning til hus-
holdningerne på bygderne, som i
det hele taget under den hidtil
førte investeringspolitik er blevet
ret sparsomt udstyret med offent-
lige investeringer. Der er derfor
såvel fra bygdebefolkningen som
fra landsråd og kommunalbesty-
relser ofte blevet fremsat ønsker
om forbedringer på bygderne.
Udvalget foreslår på denne bag-
grund og med udgangspunkt i et
forslag fra Landsrådet, at der ind-
føres statslige anlægstilskud til
etablering af el- og vandforsyning
på bygderne, således at staten skal
kunne yde indtil halvdelen af an-
lægsudgiften ved et el- eller
vandforsyningsanlæg, mens den
resterende del skal tilvejebringes
ved tilskud fra Landsrådet og
Grønlandsminister Holger Hansen
kommunalbestyrelserne og ved bi-
drag fra befolkningen på bygder-
ne.
Det andet problem, som be-
tænkningen tager op, er for så
vidt af langt større rækkevidde,
idet det drejer sig om nærmere
indrragelse af bygdebefolkningen
i styrelsen af forholdene på den
enkelte bygd.
Bygderne vælger under den nu-
gældende ordning repræsentanter
til kommunalbestyrelserne, men
en forøgelse af kommunernes op-
gaver i konsekvens af udvalgets
forslag vil kunne gøre det van-
skeligt for kommunernes repræ-
sentanter at tage tilstrækkelig ak-
tivt del i kommunalbestyrelsernes
løbende arbejde. Udvalget fore-
slår derfor, at der ad lovgivnin-
gens vej skabes mulighed for ned-
sættelse af bygderåd i de enkelte
bygder, såfremt befolkningen der
ønsker det. Bygderådenes opgaver
vil ud over den løbende admini-
stration og forvaltning af de kom-
munale opgaver i bygderne — in-
den for økonomiske rammer, som
kommunalbestyrelsen må udstik-
ke — kunne omfatte initiativer
til løsning af en række af byg-
dernes særlige behov, f. eks. etab-
lering af elværker, mindre fry-
serier og salterier m.v. Hvis dette
forslag modtages positivt, vil det
være muligt allerede i forbin-
delse med de grønlandske kom-
munalvalg i foråret 1975 at op-
rette bygderåd i det omfang, byg-
debefolkningen ønsker det.
Som allerede nævnt er det kun
hensigten, at første etape af den
byrde- og opgavefordelingsre-
form, som betænkningen lægger
op til, skal gennemføres pr. 1. ja-
nuar 1975.
Hvad der derefter skal ske —
hvilke opgaver, der rent faktisk
kommer til at gå over, og hvor-
når det skal ske — er i høj grad
op til den grønlandske befolkning
selv.
Jeg opfatter nemlig denne be-
tænkning som et redskab, der stil-
les til de grønlandske folkevalgte
politikeres rådighed. De må nu
nøje overveje, hvordan betænk-
ningen bedst kan anvendes til løs-
ning af problemerne i Grønland,
sådan som de oplever dem. Et
første fingerpeg om, hvordan de
vil bruge dette redskab, vil vi
formentlig få i løbet af de næste
2—3 måneder, hvor betænknin-
gen skal behandles på Grønlands
landsråds forårssamling og drøf-
tes med de grønlandske kommu-
nalbestyrelser.
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
Bestyrerpar til Hotel i Julianehåb
Til mindre hotel, 20 værelser; som åbner til foråret, søges
bestyrerpar, — hvor manden kan stå for daglig vedligehol-
delse, — afhentning af gæster ved skib og helikopter, — og
konen skal stå for rengøring af værelser, m.m.
Hotellets gæster spiser på Restaurant Skipperkroen", —
beliggende i nærheden af hotellet.
Udover god løn, stilles lejlighed til rådighed på hotellet. —
Erfaring indenfor hotel eller gæstehjemsvirksomhed vil
være en fordel.
Snarlig henvendelse til: Brdr. Ibsen, Box 62, Julianehåb, —
vedlagt referencer og anbefalinger. —
5