Atuagagdliutit - 07.03.1974, Side 6

Gerd Schulze
D 2 Hamburg 52.
Osdor ler Wofl 40 POBoi bM 72b
NORDWESTDEUTSCHE
KLASSEN LOTTERIE
Commerzbank. Hamburg, Konto 18/15 695
Postgiro Hamburg 794 1 5
De skulle tillade Dem, at blive millionær i gode tyske Mark. Denne
million behover hos mig ikke at koste mere end 81,50 DM.
49 millioner D-Mark
bortloddes blandt 80.000 vindere. Kunne De tænke Dem at være
blandt disse?
Vinde 100.000.—, 200.000.— eller 500.000.— DM? Eller endog at
blive millionær? Seks gange udtrækkes denne fantastiske sum!
De kunne være en af disse seks heldige!
Dertil vil jeg gerne have lov til at præsentere Dem for et af de
største internationalt repræsenterede lotterier: Det Nordvesttyske
Klasselotteri, der blev grundlagt for mere end 360 år siden som
Hamburg's By-Lotteri. Som en erfaren lotteriekspert sælger jeg
dettes lodsedler til hele verden. Også til Deres land.
Et lotteri afvikles i løbet af en 6-måneders periode. I hver må-
ned foregår en trækning (klasse), for hvilken der altid skal be-
tales et uforandret beløb. Allerede i første klasåe kan denne mil-
lion vindes, eller også beløb fra 50.000.— op til 500.000.— DM,
desforuden mange andre ligeledes ganske pæne beløb. Og så-
ledes går det fra den ene måned til den anden og fra den ene
klasse til den anden. Sjette klasse bringer da i slutningen med
garanti en hel million. Gevinsterne udbetaler jeg mod at lodsed-
len leveres tilbage til mig uden noget som helst fradrag. 100.000.—
D-mark i gevinst er lig med 100.0C0. — D-mark i udbetaling. Ud-
betalingen af gevinsterne er garanteret af den Hamburg'ske stat.
Og det er alle vegne en god adresse.
De skulle bestemme Deres lodseddelandel med overlæg. Kun en
hel lodseddel (1/1) kan bringe hele millionen. Vinderne forbliver
anonyme. Kun jeg kender Deres navn. Prisen for 1/1 seddel incl.
porto og den månedlige trækningsliste er 81,50 DM. For en halv
(1/2) seddel er prisen 41,50 DM, for en kvart (1/4) 21,50 DM.
Det er mig uden forskel, i hvilken valuta De betaler til mig. Jeg
tager ligeledes imod kontanter i et anbefalet brev.
De kan også vente med betalingen, indtil De har modtaget lod-
sedlen. Men lodsedlen skal være betalt, inden enhver klasses
første trækningsdag. Det er betaling i god tid inden trækningen.
Afgørende er poststemplet. Efter hver klasse, altså i hver måned,
får De sammen med lodsedlen til den næstfølgende klasse til-
sendt trækningslisten og opgørelsen. Går lodsedlen tabt på post-
vejen. så skal jeg sørge for, at De alligevel får Deres gevinst
udbetalt. Derved er Deres interesser altid fuldt ud garanterede
af mig.
Nu har jeg vist Dem, hvorledes De for 81,50 DM kan blive D-Mark-
millionær i verdens bedste valuta.
De skulle unde Dem selv denne luksus. Det er bestemt ikke dyrt.
Med venlige hilsener!
Gerd Schulze.
PS.
I lotteriet trækkes der — det er nyt — i enhver måned en ekstra-
trækning med 100.000.— og 1.000.— DM i gevinster.
GERD SCHULZE
Tel.: 040 - 89 54 63
D 2 HAMBURG 52
P. O. Box 520 725
Osdorfer Weg 40
JEG
SPILLER MED
Send mig den officielle træknings-
plan fra og med
Det NORDVESTTYSKE STATSLOTTERIETS
1. klasse
' i lodseddel å DM 80,- 1 i lodseddel å DM 20,-
1 lodseddel å DM 40,- 1 - lodseddel å DM 10,-
plus 1,50 DM for porto og trækningslisterne per klasse.
Kjerne for lodsedlerne er at forstå per klasse for 4 trækninger
med 12 hovedgevinster. Den officielle trækningsplan får jeg gratis.
Betalingen har jeg foretaget samtidig sker umiddelbart efter at
jeg har modtaget original-lodsedlen inden trækningen begynder.
Send mig efter trækningerne de officielle trækningslister.
Adressen botics skrevet med blokbogstaver. Send bestillingskupo-
non afstod omgående.
Navn
Gade
DK /
Bopæl
Landsrådsmedlem Otto Steenholdt:
Fiskerikonsulenten
skulle aldrig være
anbragt i et kontor
Han skulle have virket blandt de grøn
landske fiskere.
Da vi for to år siden under lands-
rådssamlingen drøftede fiskeriets
problemer, stillede jeg mig un-
drende over for, at fiskerikonsu-
lenten skulle ansættes under
landshøvdingen. Jeg mente, at
konsulenten derved ville blive i
høj grad hæmmet m. h. t. sine
muligheder for at vejlede grøn-
landske fiskere om deres mulig-
heder inden for fiskeriet.
Det undrede mig meget at læse
i Grønlandsposten den 24. januar
i år, at den mest værdifulde mand
for de grønlandske fiskere, fiske-
rikonsulent Evald Knudsen, er
fratrådt sin stilling. Ingen kan
benægte, at den afskedigede har
stor erfaring inden for fiskeriet
— især hvad angår fiskeri i Dan-
mark. Han er en mand, som de
grønlandske fiskere, der tænker
på at udvide fiskeriet udadtil,
med stort udbytte kan lytte til.
Som jeg udtrykte det i lands-
rådssamlingen, så var det helt
forkert at anbringe en mand med
stor fiskerierfaring, men som al-
drig har siddet på et kontor, netop
i et kontor. Han burde vitterligt
anbringes blandt fiskerne som de-
res vejleder og rådgiver.
Evald Knudsen har tidligere
som aktiv fisker forstand på fi-
skeri, på at vedligeholde fiskered-
skaber samt båd. Som fisker ved
han fuldtud, hvordan man på den
mest rentable måde behandler
fisk. Dette kendskab viste han bl.
a. gennem sin artikel i Grønlands-
posten om uvakker.
HAN BLEV LANGSOMT
KVALT PA SIT KONTOR
En utrolig mængde fangne fisk
her i Grønland er i årenes løb
simpelthen smidt ud uden at bli-
ve udnyttet. Og det er netop så-
danne uheldige forhold, den er-
farne fiskerikonsulent forsøgte at
ændre ved at sprede oplysning
blandt fiskerne. Men han fik bare
lov til at sidde på sit kontor og
blive langsomt kvalt — uden at
have gennemført sine ideer og
videregivet sin viden.
Evald Knudsen blev lige fra
starten placeret et sted, hvor han
slet ikke hører til. Han hører nem-
lig ikke til under landshøvdingen
siddende på en kontorstol. Under
hensyn til denne forkerte place-
ring blev han i høj grad hæmmet
m.h.t. mulighederne for at fortæl-
le grønlandske fiskere det ene og
andet vedrørende fiskeri.
HAN FIK BARE IKKE LOV
Jeg er selv personligt interesseret
i fiskeri, og jeg har flere gange
følt, at Evald Knudsen hører til
på kajen, i fiskerbåden og midt
blandt fiskerne, hvor han i kraft
af sin erfaring skulle vejlede og
oplyse. En mand, som kan fortælle
fiskerne om deres kollegers vilkår
i Danmark, om fiskepriser, fiske-
redskaber og om, hvordan de be-
skytter deres erhverv udadtil.
Evald Knudsen ved alt om disse
forhold, og han har evne til at
fortælle fiskerne det hele. Han
fik bare ikke lov.
Det har moret mig meget at be-
tragte ham, siddende på sin stol,
hvor han som enhver anden fi-
sker havde svært ved at betjene
skrivemaskinen. Hvis man havde
været indstillet på at udnytte
hans evner, så havde man vel og-
så tænkt på hans baggrund og
undgået at sætte ham til konto-
arbejde.
DRAG NYTTE AF DENNE
MANDS VIDEN
Fiskerisammenslutningen bør
knytte Evald Knudsen til sig. Og
da der jo er oprettet sekretariat
for grønlandske fiskere, er det
mit håb, at man vil drage nytte
af denne erfarne mands viden om
fiskeriet. Det er mit håb af flere
grunde:
Under mit ophold i Danmark
i januar undersøgte jeg, hvordan
grønlandske fiskere bedst kan
drive rentabelt fiskeri. De kan
fiske i farvande med tropisk kli-
ma og sælge deres fangst til høje
priser. Uden at overdrive kan jeg
fortælle, at de kan opnå en pris
på 5-6 kr. pr. kg. for torsk og
indtil 20 kr. for rejer. Fiskerne
Evald Knudsen
kan selv med tiden finde ud af,
hvilken pris de kan opnå for fisk,
som de fanger med net. Fremmede
fiskere udnytter deres fangster
100 pct. og opnår høje priser for
al fangsten. Grønlandske fiskere
kan fiske i Danmark og få sam-
me pris som de danske fiskere får,
og de grønlandske slipper endda
for at betale skat, hvis de bor på
deres både.
UDVIDELSEN AF
FISKERIGRÆNSEN
Hvis fiskerne vil på fiskeri på At- ■
lanten, må man anbefale dem at
have en mand med de nødvendige
certifikater med, ellers risikerer
de at skulle betale bøde. Men, jeg
skal ikke undlade at nævne, at da
laksefiskeriet for alvor kom igang,
kom der mange danske laksefi-
skere over Atlanten, og ingen af
dem havde det nævnte certifikat.
Vi ved dog, at de måtte betale
højst 400 kr. i bøde.
Den danske fiskerisammenslut-
ning er absolut ikke begejstret
for, at man vil udvide fiskeri- i
grænsen ved Grønland. Derfor ;
går sammenslutningen heller ikke
ind for, at grønlandske fiskere
får mulighed for at tage ned til
Danmark for at undersøge fiske-
rimetoder i danske farvande. Det
pudsige er dog, at man giver grøn-
landske fiskere skylden for be-
stræbelserne for at udvide fiske-
rigrænsen. Vi ved dog, at det var
vort daværende folketingsmedlem
lem, der fremesatte landsrådets
ønske om udvidelse af fiskeri-
grænsen, og så godt som alle med-
lemmer af Folketinget — på nær '
fire — gik ind for det fermsatte
ønske.
Evald Knudsens kendskab
strækker sig til meget mere end
nvakker. Netop denne mand har
man ikke givet mulighed for, at
han kunne fortælle grønlandske
fiskere om internationale fiskeri-
forhold — til trods for den store
viden, han har herom.
OPFORDRING TIL KNAPP
Jeg håber nu, at KNAPP vil dra-
ge nytte af Evald Knudsens viden.
Jeg er af den opfattelse, at hele
problematikken omkring det
grønlandske fiskeri kan afhjælpes
hvis man tager hænderne fra
denne mands mund og lader hans
viden komme til sin ret.
Tiden er inde til, at vi i samar-
bejde med KNAPP drager nytte
af sådanne mænd. Den danske
fiskerisammenslutning viser sig at
være stor modstander af grøn- ^
lændernes krav, de færøske fi"
skere er ivrige modstandere af
vore krav om udvidelse af fiske-
rigrænsen, og vores nye fiskeri-
minister er endnu ivrigere mod-
stander af denne tanke. På den-
ne baggrund er det på høje tide,
at vi drager nytte af folk, som
har kendskab til fiskeriforhold —
også uden for Grønland.
Derfor bør KNAPP tage imod
Evald Knudsen med kyshånd.
Otto Steenholdt, <
Egedesminde.
6