Atuagagdliutit - 07.03.1974, Qupperneq 8

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Gode grønlandske
produkter smides
væk som affald!
Ikke alene på grund af store fød-
selstal. men også fordi en del
mindre bygder er nedlagt, vokser
indbyggertallet voldsomt i visse
byer i Grønland. Den udvikling er
skabt for at give „det nye sam-
fund" bedre vilkår at leve under.
Men istedet er det blevet svæ-
rere at skaffe sig et erhverv. Før
nyordningen af vores samfund
blev gennemført, indhandledes
mange flere af de såkaldte „grøn-
landske produkter" såsom sæl,
hvalros, hvalspæk, hajlever, hav-
katteskind, hvalrosskind, o.s.v.
Ved nedlæggelsen af „erhvervs-
mæssigt urentable byer" satte
man lid til fiskerierhvervet, som
var en af hovedårsagerne til kon-
centrationspolitikken. Men fiske-
riet går støt tilbage. Hele omlæg-
ningen af samfundsstrukturen sy-
nes derved at være en fejltagelse.
Der meldes om stor arbejdsløshed.
Folk er — via vores sundhedsvæ-
sen — blevet sundere, men har
intet arbejde.
Selvom der er sket mange uhel-
dige følger af omvæltninaen, så
kan man ikke lægge skylden jå
nogen bestemt. Selvom den megen
snak om selvbestemmelsesret gen-
nemføres, vil det ikke ændre tin-
genes tilstand. Priserne på råstof-
ferne bliver jo ikke højere af den
grund — med mindre man udbyg-
ger produktionen og beskæftigel-
sesmulighederne.
Det, jeg nævnte om de grøn-
landske produkter, har også været
forsøgt eksporteret til Danmark,
men uden held. Transporten var
kostbar og langvarig. Produkter-
ne blev opbevaret for længe under
ugunstige klimatiske forhold,
hvorfor en stor mængde måtte
kasseres. Det har jeg selv set.
Men vi har stadig sæler og hva-
ler. Der er hajer i farvandene,
men vi smider spæk og lever væk
midt i en oliekrisetid, havkatte-
skind, der i behandlet tilstand er
fint til sko og tasker, ryger sam-
me vej. Der kunne nævnes andre
gode produkter.
Pilipo Josefsen.
(Forkortet af redaktionen)
Gr.onlandsposlcn nnsker at
lirinpe ct stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Ilvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
GAS bør
bruge AG
Jeg mener, at Grønlands Arbej-
dersammenslutning bør virke me-
re udadvendt. Jeg er klar over, at
der gennem radionen bringes stof
om sammenslutningen, men vores
kyst er jo lang, og der kan under-
tiden være dårlige lytteforhold
særlig i de nordligste områder:
Jeg synes derfor, at GAS burde
benytte AG meget mere. Såfremt
vi kunne få en side i AG, kunne
jeg tænke mig, at lokalafdelin-
gerne af GAS kunne redigere den
således, at vi får bedre kontakt
med hinanden og medlemmerne.
Det stof, der sendes over radio-
en om GAS, er i regelen bekla-
gelser og kritik. Selvfølgelig ikke
hver gang, men jeg synes allige-
vel, at fordelene ved at være med-
lem af GAS burde komme tydeli-
gere frem.
Hvad mener andre?
Pavia Lange.
Egedesminde
Både GAS-afdelinger og GAS-
medlemmerne er meget velkomne
til at bruge AG’s læserbrevsspal-
ter, som Pavia Lynge foreslår.
Red.
Grønlandske
udsendelser i
dansk radio
Mange ved, at Danmarks Radio
har en ugentlig udsendelse på
grønlandsk — nemlig om torsda-
gen. Vi plejer at se frem til den
med glæde. Når vi engang imel-
lem glemmer udsendelsen, ærg-
rer det os. Udsendelserne henter
i regelen stof fra AG og Sermit-
siaK. Men der er aldrig stof fra
andre lokalblade — formodentlig
fordi man ikke abonnerer på dem.
Imidlertid er vi mange grønlæn-
dere fra alle egne af Grønland bo-
sat i Danmark. Vi vil gerne høre
lokalt nyt fra hele Grønland. Jeg
vil derfor foreslå, at der bringes
indslag fra Grønlands Radioavis
i torsdagsudsendelserne i Dan-
mark. Jeg har hørt, at dansk TV-
avis udsendes over Godthåbs Luk-
kede Telenet (hatten af for Win-
stedt!) —- hvorfor ikke gøre det
samme med grønlandsk radioavis
i Danmark?
Anda Holm.
VIL DE HENTES
I LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen. Skriv eller ring om tilbud og
priser. Vi kan tilbyde følgende:
Mercedes Benz 200-8, Volvo 145 herregårdsvogn, Volvo 142,
Consul 2000, Consul 1700 Coupé, Rekord 1,9 SH, Escort, Kadett,
VW 1300, Mascot. Volvo 154, Express.
Gronlands-specialisten
Meget billige betingelser. Forudbestilling.
Abildgaard Amager Autoudlejning Ole Siewartz Nielsen
Farvehandel v Irving Jensen Blok H 202
3900 Godthåb Backersvej 15
Tlf. 2 13 10
3920 Julianehåb
2300 Kbh. S
Tlf. 55 10 60
7omT
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåsséuput Toms Guld Karameller
— Jeg blev
duperet!
Da jeg læste indlæg i AG nr. 5
blev jeg lige godt duperet. Halv-
andet år efter, K’utdligssat blev
nedlagt, gav vort landsrådsmed-
lem sig til at undersøge til bunds,
hvilke vanskeligheder tilflytterne
havde.
David Broberg har med stærke
argumenter forsvaret sin mening
om ikke at lade K’utdligssat affol-
ke. Desværre havde han mindre-
tal i landsrådet bag sig og fler-
tallet imod sig. Der blev oplyst, at
kullet i K’utdligssat er for smuld-
ret til benyttelse, hvorfor den dan-
ske stat har for store underskud,
til at landsrådet kan forsvare
fortsættelse af bruddet.
Man kan ikke hævde, at K’ut-
dligssat-befolkningen ikke har
haft mulighed for at give deres
mening eller udtrykke deres util-
fredshed, eftersom vi ved, hvor
store modstandere de var for fra-
flytning. Men man havde kun at
rette sig efter regeringens beslut-
ning.
Lad os som eksempel nævne, at
vi sagde nej til EF, men Danmark
sagde ja, hvorefter vi automatisk
blev medlemmer. Nogle tilflyttere
havde skuffelser, da de kom til de-
David Broberg — gjorde, hvad
han kunne i landsrådet
res nye byer bl. a. fordi boligerne
visse steder endnu ikke var fær-
dige. Det var ikke David’s skyld.
Affolkningen af K’utdligssat er nu
en saga blot, som er indiskutabel.
Mine meninger er sikkert for
hårdt sagt, kvindeligt. Der er et
ordsDorg der siger: kvinderne »
snakker for meget. Al den nuvæ-
rende snak om arbejdsløshed er
måske en følge af lukningen af
K’utdligssat?
Ane Lynge, Godhavn
Børn ødelægges
fordi både far og
mor arbejder ude
Det er ikke længe siden, at vi
grønlændere ikke kendte til pen-
ge. Alligevel eksisterede vi på tå-
lelig og ofte harmonisk måde. Jeg
tror, det skyldes, at moderen al-
tid var hjemme. Hun kunne tid-
ligt oplære børnene til at klare
eksistensproblemerne. De blev ru-
stet til livet. I hvalfangertiden
startede byttehandelen, men end-
nu behøvede grønlænderne ikke
penge for at overleve.
Det er nødvendigt i dag. I dag
kan ingen leve uden indtægter.
Færre og færre grønlændere kan
leve af fangst og fiskeri. De må
arbejde på land efter danske ret-
ningslinier. Men kun de færreste
er oplært til at klare de nye ar-
bejdsformer. Derfor må de påtage
sig det dårligst betalte arbejde.
Og for at sikre eksistensen, må
konerne også tage arbejde uden
for hjemmet. Og børnene må væk
fra familien og ind på institutio-
nerne.
Dette er efter min opfattelse
59 umanaK
601 huller i
AG’s redaktion meddeler i AG nr.
6, at den tvivler på virkningen af
annoncecensur. Firmaerne, der
indrykker annoncer for slik, må
vel tro på annoncernes virkning,
ellers ville der ikke findes 6 store
slikannoncer i et enkelt nummer
af AG (nr. 6). Det er vist nok en
vanskelig sag at bedømme annon-
cers salgsfremmende virkning,
men annoncørerne regner utvivl-
somt med, at salget stiger.
Da AG er det eneste landsdæk-
kende blad i Grønland, indtager
det en vigtig plads i den grøn-
landske meningsdannelse. Derfor
bør det her fremhæves, at sukker-
og slikforbruget er meget højt i
Grønland, med det resultat, at
baggrunden for mange af proble-
merne i Grønland. Selvom foræl-
dre og jeg selv har stor tillid til
pædagogerne, så har pædagoger-
ne for lidt tid til at beskæftige
sig med det enkelte barn. Og når
børn i deres tidlige opvækst ikke
har den kontakt og kærlighed,
som de har behov for, så opstår
i deres sind et tomrum, der skal
udfyldes. Jeg tror, at mange af de
senere års problemer — børnene
og de unges ødelæggelsestrang,
voldshandlinger, o.s.v. — skyldes
manglende kontakt til familien i
børnenes opvækstperiode.
Institutioner kan være gode.
Men efter min opfattelse bør mød-
rene være hjemme og tage sig af
børnene, i hvert fald indtil de når
skolealderen. Dette ville være den
bedste garanti for barnets harmo-
niske udvikling. Hjemmet er bedst
til at give barnet en åndelig bal-
last, så det trives og bliver en god
borger.
Asta
tænderne
tændernes sundhedstilstand er
yderst ringe. Som eksempel kan
nævnes, at der ved en nylig un-
dersøgelse af 59 børn her i Uma- ^
naK fandtes ikke mindre end 601
huller!
Hvis man nu, som annoncører-
ne regner med, antager, at slik-
annoncer øger salget af slik —
ville det således være af stor be-
tydning for sundhedstilstanden,
hvis AG fremover ville undlade
at bringe disse annoncer. Hvor-
for ser man iøvrigt aldrig annon-
cer for spiritus og cigaretter i AG?
Forhåbentlig er dette af idealisti-
ske og sundhedsmæssige årsager.
Med venlig hilsen
Bo Becher UmanaK.
-børn med
3