Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.04.1974, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 04.04.1974, Blaðsíða 13
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu NYHED! 21’ NOR-FISK DAMJOLLE NUTÅRSIAGSSAK'! 21’ Nor-fisk damjolle • Sødygtig jolle, fremstillet i glasfiber • Motorstørrelse 8—20 hk benzin eller diesel • Vandindhold i dam: ca. 600 1. • PRIS F. O. B. (u. motor) ................... kr. 20,000 • umiatsiaK imarsiutdlaridgsoK glasfiberimik sanåK • motorilik 8—20 hk-lingmik benzinatortumik dieselimig- dlunit • umatitsiviata imartussusia: 600 1 migss. • akia, nagsiuneKarnera ilångunago (moloreKarane) ............................. kr. 20,000 SVENDBORG MARINE CENTER Tvedvej 139 A - Svendborg - Tlf. (09)21 38 41 v J ** Fælles sejr alkoholens over svøbe administrationen æde skatteinkomsten? akilerårutit tamarmik sulissunut akilutigineKåsåpat? sans og samling, bruger alle penge til spiritus og driver koner og børn i ulykke — tilføjer dem skade for livet. For de sidste mennesker er af- holdsforeningen et godt sted. Nogle påstår, at foreningerne ar- bejder for lidt udadtil, men alle er dog klar over, at de eksisterer. Afholdsforeningernes møder er åbne for alle interesserede, og her vil alle have mulighed for at del- tage i diskussionen om alkohol- misbruget. Spiritusproblemet er et sam- fundsproblem, som alle bør være med til at løse. Vi taler om selvstyre, og det er godt og glædeligt, at mange arbejder målbevidst for at nå et sådant mål. Men ligesom det em- ne ikke alene skal behandles af politikerne, skal spiritusproble- met heller ikke. Vi må alle være med, og i stedet for blot at disku- tere sammen bør vi arbejde sam- men. Hans Møller, Godthåb. Skatten — en ond cirkel — hvorfor valgte landsrådet det værste forslag, spørger Knud Abeisen i følgende ind- læg: Lige fra man kom med forslag om beskatning, var der to forslag. Det ene gik ud på, at vi alle skul- le være med til at betale skat, mens man efter det andet forslag kun skulle betale skat, hvis man havde en passende stor indkomst. Det bedste forslag var, at vi alle skulle være med til at betale. Men det var efter det andet forslag, at landsrådet for nylig besluttede at indføre skat fra 1975. Den form for skat betyder store administrationsomkostninger. Hvorfor valgte man ikke en skatteform, som betyder meget små personaleudgifter, nemlig ge- nerel importafgift. Så havde alle også været med til at betale, og man ville altså være i stand til at bruge skatten til offentlige for- mål i stedet for til administration. Jeg tror, at skatten, vi nu får, bliver en ond cirkel. Knud Abeisen. Mindre dansk arbejdskraft Trods bestræbelserne for at skabe en øget grønlandsk indflydelse Øges det modsætningsforhold, at arbejdsløsheden stiger, mens der fortsat kommer flere og flere ud- sendte til Grønland. Danskerne har for let adgang til beskæfti- gelsen i Grønland. Misforholdet eksisterer ikke ba- re for arbejdskraften som sådan. Også de grønlandske mestre for- trænges af danske mestre. Jeg tror, politikerne, især de kommunale, bør være mere våg- ne, når der udstedes næringsbre- ve, og når der uddeles arbejde til rnestrene. Den grønlandske vogn- mand bør have vognmandskørsel, °g tømreren skal have tømrerar- bejde. Det ville være en retfærdig fordeling af arbejdet. Vi grønlændere er ikke fjendt- ligt indstillet overfor danskerne, men vi kan efterhånden klare os selv, og vi vil gerne sikre vore børn en fremtid med god beskæf- tigelse og med medbestemmelse — i stedet for den noget mindre- værdige tilværelse vi fører i øje- blikket. Det er forresten tydeligt, at næ- ringsbrevene misbruges. Der står jo i næringsbrevene, hvilke er- hverv, de er udstedt til. Der bør være bedre kontrol med, at ud- stedelsens formål følges. Karline Motzfeldt. — Hvor mange dygtige men- nesker skal vi miste på grund af spiritusmisbrug, spørger Hans Møller, Godthåb. Det er godt, at alle frit kan være med i diskussionen om spiritus- problemerne. Meget er skrevet, og mange meninger er fremført. Men hvornår strammer vi os op for alvor og gør noget ved pro- blemet? Bekæmper det? Hvor mange mennesker skal vi miste på grund af spiritus? Hvor mange dygtige og kloge folks tra- gedie skal vi begræde? Hvor man- ge mødre, fædre og børn skal lide? Hvor forfærdelige skal føl- gerne af alkoholmisbruget være? Før vi kæmper os frem til en sejr? Jeg selv er afholdsmand — ikke fordi jeg har et spiritusproblem. Men jeg er i stand til at sørge bedst for min familie, når jeg ikke drikker. Men jeg er imod at indføre to- talforbud mod spiritus, for jeg ved, at folk så vil brygge dårligt øl, og drikke andet alkoholrigt, som er farligt for helbredet. Mange mennesker kan omgås spiritus på en god, fornuftig må- de, mens andre drikker sig fra ’*W" Den danske arbejdskraft udkonkur.. rerer den grønlandske. Grønlandsposten ønsker at brinfte et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Derfor valgte jeg flag nr. 11 Stephen Petersen, der i AGs flagnummer foreslog flag nr. 11, begrunder i følgende ind- læg sit forslag. I AGs julenummer 1973 var der et forslag om et selvstændigt flag for Grønland. På grund af de i forhold til før i tiden nu meget forandrede tider har forslaget få- et en god modtagelse fra flere steder. Andre forslag dukkede op i nr. 5, 1974, men her savnede jeg op- havsmændenes argumenter — de- res begrundelser for forslagene. AGs redaktion burde nok have skaffet sig dem. Selvom jeg normalt er meget tilbageholdende var jeg blandt forslagsstillerne, og heller ikke jeg havde kommentarer til mit eget forslag. Men her er de.: Fra jeg var ung, ja fra jeg var ganske lille har jeg været glad, når flaget blev hejst til tops, og jeg har været sørgmodig, når det var på halv stang. Flaget er et folks kendetegn. Når vi nu i lidt over 250 år har været sammen med Danmark om Dannebrog, synes jeg, det er rig- tigt, at man kan se det på vort flag. Derfor foreslog jeg, at vort flag kun adskilte sig fra Danne- brog ved en for Grønland karak- teristisk farve — en grøn stribe mellem det hvide og det røde. På den måde vil vi bibeholde vort elskede, rødhvide flag, men med et grønlandsk kendetegn. Stephen Petersen. Tømrersvende Nogle tømrersvende samt en snedker der er vant til værksteds- arbejde antages straks. Henvendelse: tømrermester Kaj Schmidt Box 94 . 3900 Godthåb . Tlf. 212 71 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.