Atuagagdliutit - 04.04.1974, Qupperneq 18

nunavtln
Bo i landsbymiljø
med moderne faciliteter
Møllestensparken i Tuse v/Holbæk
Arets mest spændende bo-
idé, kun 60 km fra København.
»Møllestensparken« består
af 4 landsbytorve — forsænke-
de stænderpladser, hver om-
kranset af 15 huse. »Mølle-
stensparken« er et moderne
landsbymiljø, hvor man kom-
mer hinanden ved.
Huse med
charme
Arkitekt Bent Rohde havde
de gamle charmerende fisker-
huse i tankerne, da han teg-
nede »Møllestensparken«.
Hvide mure, rødt tegltag, godt
håndværk. Med alt, hvad en
familie på 2 voksne, 2 børn,
har brug for af plads — 124
kv.m — og bekvemmelig-
heder. Nem have. — Der er
alt, hvad en familie har brug
for af moderne udstyr. Des-
uden er der carport og udhus.
Semi-byg
Hele stueetagen er færdig,
når De overtager huset. De
skal kun gøre 1. sal færdig,
og De får materialerne leveret
uden omkostninger for Dem.
Fællesfordele
Til et landsbymiljø hører
også et forsamlingshus. Det
kan bruges til selskabslokaler,
mødelokaler, gæsteværelser,
børnepasning osv. I »Mølle-
stensparken« anlægges også
tennisbane, svømmebassin,
legepladser, gæsteparkering
og parkbelysning. El-opvarm-
ning, så luftforurening und-
gås, og der er fælles antenne-
anlæg.
Husets egenværdi kr. 228.500,-
Andel af
fællesfaciliteter: kr. 16.500,-
Kontantpris: kr. 245.000,-
Forventet
prioriteret pris kr. 299.110,-
Udbetaling: kun kr. 10.000,-
Kupon:
Jeg vil gerne have brochure og øvrige oplysninger om
»Møllestensparken« tilsendt.
Navn: ................................................
Adr.: ...............................................
Postnr.:........ By:..................................
G 4/4
tena nova
Frederiksborggade 15 - 1360 København K - Tlf. (01) 15 92 46
nunavtme tingmissat fugle i grønland
KérdlutoK
sarfa rtormioK
Strømand silarssuarme tingmi-
ssat KaKutigortortaisa ilagåt. ki-
siåne ama kussanarnerssat ilaga-
lugo. Kujanartumik icangalc tau-
na erKigsisitausimavoK Kalåtdlit-
nunåne, kisiåne tingmissat imig-
kat takussarsimavåka 1964-ime
65-imilo. (ajoraluartumik tingmi-
ssanik ilisimatut ilåt uniorKutitsi-
ssusimavoK). tåssauna KérdlutoK
agdlumassoK mikissunguaK 40
cm-inik angissusilik, tåssalo sor-
dlo aritata OKalugtuarigå sarfar-
tune najugaKarnerussarpoK. kuit
icapugtuinait imalunit sigssame
Kaertartuinarne ingiuleKissune
nerissagssarsiortarpoK umassuar-
Kanik, peri-cungnik taimaeKatai-
nigdlo. ukioK tamåt sinerissame
takuneicarsinaussarpoK kisiåne
måniliorfingme nalåne kanger-
dlungnut pissardlune junime juli-
milunit irnat larajungitsut najo-
t umanerulersardlugit. kuit sinåi-
ne uvdloKartarpoK naussoKardlu-
ardlutigdlo orpigalingne. piarKat
arnavissap kisimo pårissarpai,
tåssa anguliviaK måniliorérnerup
kingorna erninaK sinerissamut.
kipartarmat. tingmiaic Amerika-
mit någguveKarpoK. tingmissat
Kalåtdlit-nunanitut amerdlane-
lit taimåingikaluartut. Stroman-
den Kérdlutunit avdlanit pårdlåu-
neKarsinåungilaK. ilagissartagka-
minit. angutivissap merkue tu-
ngujuardlut ik Kasserput. papia i-
ngigigsoK alå kisimo mångcrtor-
nertut KalipauteKarpoK. kisiåne
niaicuane, Kungasiane Smålo tåu-
na KaKutigortoK lslandime erni-
crtarpoK ei<imaglånguit ikigtu-
kutårdlutik KaKutigortut. tingmi-
ssanigdlc sonutigissalingnut nuå-
nivigtarpoic soicutigingnigtut Ka-
låtdlit-nunanut tikiniariardlutik
aperigångata „sume Strømand ta-
kusinauvara?" uvanga nangmineK
Påmiut erKane najugåt nalungi-
*ara- Snemanden.
STRØMAND
Strømanden, der hører til verdens
sjældneste ænder, er hedigvis for
længst totalfredet i Grønland.
Strømanden er en 40 centimeter
dykand, der som navnet fortæller,
gerne opholder sig i strømmende
vande. Den finder sin føde i el-
vens brusende skumhvirvler og i
brændingens bølger. Føden be-
står af, smådyr som krebs og lig-
nende.
Strømanden træffes langs ky-
sterne hele året, men søger i yng-
letiden (juni juli) ind i fjordene
til fersk vand. Reden anbringes
gerne langs elve, hvor der er godt
med planter og buske. Det er kun
hunnen, der passer æggene, mens
hannen, oftest umiddelbart efter
æglægningen trækker ud til ky-
sten igen.
Strømanden er af amerikansk
oprindelse — modsat de fleste an-
dre grønlandske fugle.
For det meste er strømanden
let at kende fra de fugle, den op-
træder sammen med. For hannens
vedkommende er farverne over-
vejende blå og grå. Kun under-
siden af den spidse hale er en
undtagelse. Den er rustfarvet.
Tydelige hvide figurer i hals.
hoved og under halen gør den let
kendelig. Man bør dog advare jæ-
gere på grund af ligheden mellem
ungfugle-hunner af havlit og
strømand. Det sikreste kendetegn
for ungfuglene er opholdsstedet
(strøm og brænding) samt den tal-
rige, meget tætte flok.
Fugleinteresseredes første
spørgsmål i Grønland er oftest:
Hvor finder jeg strømanden? Per-
sonligt kender jeg et sted ved
Frederikshåb.
Snemanden.
Sjakkere i
Nanortalik
I AGs fugleserie opfordres læ-
serne om at meddele, hvis de har
observeret sjakkere i Grønland.
Jeg kan meddele, at nogle fugle
overvintrer her i Nanortalik.
Sjakkeren var ellers meget sjæl-
den tidligere.
Jens John Kielsen,
Nanortalik.
Båd og motor
Vestre Bådehavn
9000 Aalborg
Tlf. (08) 13 73 22
Vi har alt hvad du skal
bruge til din båd.
Landets største bådtil-
behørsforretning.
Varer sendes overalt
Stort nyt katalog: 10,- kr.
N anortalingmitut
nunavta tingmiainut tungatitdlu-
go AG-me ilånguneKartartume
at.ua rtut kåmagtorneKarput or-
pingmiutarssuarmik (sjakken) ta-
kungnigtoKartarpat nalunaeruti-
gilérKuvdlugo.
nalunaerutigisinauvara ukioK
nåvigdlugo måne Nanortalingme
tingmissat taimåitut ardlarit ta-
kugssaungmata, nauk sujornati-
gut takugssauvatdlårneK ajoralu-
ardlutik. ilane pingasussut taku-
ssarpåka, inuvdluaritse.
Annoncér
GRØN LAN DSP0STEN
18