Atuagagdliutit - 04.04.1974, Blaðsíða 23

Apache-indianere
drives bort fra
deres hjemland
Amerikas første mennesker har endnu engang trukket det korteste strå
> kampen for jord og rettigheder.
Af Tom Drewes
Phoenix, Arizona (RB-special)
I staten Arizona i det sydvestlige
USA venter omkring 350 medlem-
mer af Mohave-apache stammen
ængsteligt på, om de vil blive
tvunget til at forlade deres lille
reservat for at give plads til et
vandforsyningsprojekt, der vil be-
tyde, at hovedparten af Fort Mc-
dowell-reservatet vil blive om-
dannet til en kunstig sø.
Indianerne har boet på reser-
vatet, der ligger ca. 50 km fra
statshovedstaden Phoenix, i mere
end 100 år. Her ligger deres døde
begravet. Her er mange af dem
vokset op. Her føler de sig hjem-
me — midt i et „hvidt" samfund,
der helst ser indianerne som sta-
tister i cowboyfilm og som turist-
attraktioner ved særlige festlige
lejligheder.
Nu trues indianerne på det lille
Fort Mcdowell-reservat af det så-
kaldte Central Arizona project
(CAP) — et gigantisk vandforsy-
nings- og overrislingsprojekt, der
skal lede vand fra Colorado-flo-
den til områder bl. a. omkring
statshovedstaden Phoenix.
SPRINGVAND
Projektet blev vedtaget af den
amerikanske kongres for fire år
siden. Ifølge myndighederne er
Projektet nødvendigt for, at sta-
ten kan få vand nok i fremtiden.
Siden vedtagelsen er projektet
dog løbet ind i kraftig modstand
— både fra politikere og organi-
sationer, der har sat spørgsmåls-
tegn ved, om Arizona har brug
tor så store vandmængder, og fra
miljøbevarende grupper, der bl. a.
har protesteret mod, at Fort Mc-
dowell-reservatet skal oversvøm-
mes.
Central Arizona Project inde-
bærer også planer om at bygge en
helt ny by til 70.000 mennesker i
nærheden af indianerreservatet.
Bebyggelsen har fået det maleri-
ske navn Fountain Hilis. Her er
allerede konstrueret, hvad der
med stolthed betegnes som ver-
dens største springvand som var-
tegn for den planlagte nye by.
BITTERHED
Indianerne på Fort Mcdowell-re-
servatet er bitre over planerne.
Fountain Hiils projektet har ikke
gjort det bedre. De forstår ikke,
at de måske vil blive tvunget til
at forlade deres primitive træ-
huse eller hytter, mens man i
nærheden opfører en helt ny by
til 70.000 mennesker.
Ifølge loven om CAP-projektet
skal indianerne på Fort Mcdowell
reservatet have en samlet erstat-
ning på omkring 20 miil. kr. des-
uden skal de have nye boliger og
nyt land ikke så langt borte fra
det nuværende reservatområde.
Trods erstatningerne ønsker ho-
vedparten af stammen ikke at
flytte fra sit nuværende område.
— Vi er især mod at blive flyt-
tet, når man i nærheden bygger
en helt ny by, siger en talsmand
for Mohave-apache stammen.
AKTIONER
Særlig blandt stammens unge og
militante medlemmer er forbit-
relsen stor. De føler, at projektet
er et groft brud på stammens ret-
tigheder til den jord, der blev til-
delt af de hvide efter at være
blevet fordrevet fra dens oprinde-
lige territorier i slutningen af sid-
ste århundrede. Flere af de unge
er medlemmer af eller sympatise-
rer med den militante indianer-
organisation American Indian Mo-
vement (AIM), der har stået bag
nogle af de seneste års aktioner,
bl. a. besættelsen af landsbyen
Wounded Knee i staten South Da-
kota.
I forbindelse med oversvøm-
melsen af Fort Mcdowell-reserva-
tet skal der ifølge projektet byg-
ges en dæmning i nærheden af
reservatet. Flere af stammens mi-
litante unge medlemmer vil ikke
udelukke forskellige aktioner,
hvis projektet bliver en realitet,
og stammen bliver nødt til at for-
lade sit landområde.
— Måske må vi sprænge dæm-
ningen i luften. Det kan blive
nødvendigt for at beholde vort
land, siger en af indianerne.
FRYGT
Historien om Mohave-apache in-
dianernes frygt for at blive for-
drevet fra deres land er karak-
teristisk for de amerikanske indi-
anere i dag og tidligere.
USA’s ca. 450.000 reservat-indi-
anere lever i næsten konstant
frygt for, at regeringen og myn-
dighederne handler hen over ho-
vedet på dem, gennemfører pro-
jekter uden at spørge indianerne
og bryder hævdvundne aftaler og
traktater.
— Brudtejløfter og ydmygelser
har øget indianernes frygt for, at
regeringen ikke vil stå ved sit an-
svar for indianerne. Dette gen-
nemsyrer hvert eneste møde, som
indianerne har med repræsentan-
ter for regeringen, hedder det bl.
a. i en rapport fra indianske med-
lemmer af organisationen Natio-
nal Council Indian Opportunity,
der har sæde i Washington.
National Council blev nedsat af
præsident Richard Nixon i marts
1968 som en indiansk rådgiver-
gruppe på topplan, der skulle gi-
ve regeringen og Det hvide Hus
gode råd i forbindelse med den
politik, der skulle føres over for
stammerne på landets 267 reser-
vater. National Council skulle li-
geledes fremsætte forslag til bi-
standsprogrammer til indianerne
for at afhjælpe et af de største
problemer på reservaterne — den
store arbejdsløshed.
KRITIK
National Council har været stærkt
kritisk over for regeringens indi-
aner-politik. Ifølge traktater slut-
tet mellem stammerne og regerin-
gen har indianerne krav på for-
skellige former for øknomisk bi-
stand. Regeringen skal desuden
sørge for uddannelse og sundheds-
pleje på reservaterne.
National Council har bl. a. kri-
tiseret de forskellige bistandspro-
jekter og har sagt, at de bevilgede
penge ofte bruges, inden de når
frem til deres egentlige formål —
at hjælpe indianerne. En af grun-
dene hertil er, at der er alt for
meget bureaukrati inden for bl. a.
kontoret for indianske anliggen-
der (BIA), der står for gennem-
førelsen af bistandsprojekterne.
Indianerne kritiserer også, at
bistanden ofte ydes i små bidder,
der ikke passer sammen med an-
dre former for hjælp, og slet ikke
passer til, hvordan indianerne
selv ønsker at leve.
LØSNINGEN
Indianske medlemmer af National
Council og andre indianske ledere
er enige om, at en af måderne,
hvorpå man kan bedre indianer-
nes levevilkår, er at give dem
større medbestemmelse. På den
måde kan man undgå, at regerin-
gen iværksætter projekter, som
måske ikke passer til det pågæl-
dende reservat eller slet ikke sva-
rer til, hvad indianerne ønsker.
Desuden vil man have afskaffet
den formynderrolle, som mange
indianere føler, at regeringen har
påtaget sig. Samtidig ønsker indi-
anerne dog ikke, at regeringen
indstiller sine bistandsprojekter.
De ønsker blot mere medindfly-
delse på, hvordan og hvad disse
midler bruges til. Selvbestemmel-
se og øget indflydelse på egne an-
liggender er nøgleordene i indi-
anernes „kamp" mod de hvide i
dag. Imens venter Mohave-apa-
che stammens medlemmer på, at
Colorado-flodens vandmasser må-
ske vil oversvømme deres hjem.
Fra reservatet kan de se Fountain
Hiils projektørbelyste springvand
skyde op mod Arizonas nattehim-
mel, som et dystert varsel om, at
deres skæbne måske allerede er
afgjort.
HOLLY
BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerine-
KartoK
ilivitsunik KåKortarialik
A wns-i! .-------------
23