Atuagagdliutit - 10.04.1974, Síða 11

Et varmt og hyggeligt hus
Ældre mennesker i Julianehåb
har genskabt en jordhytte af
den type, som var almindelig
i Grønland for vel et halvt
hundrede år siden. Den nystif-
tede museumsforening står for
initiativet, fortæller Andreas
Høegh.
— Jordhytten er 5X4 meter,
og den er indrettet som en
storfangers bolig. I husgangen
er kogepladsen. Taget bæres af
en svær bjælke og mange spær.
Over bjælkelaget ligger et lag
græstørv med græsset nederst.
Ovenpå er anbragt tagpap som
beskyttelse mod regnen. Det
skulle have været kasseret ko-
nebådsskind, men det havde vi
ikke noget af, fortæller An-
dreas Høegh.
Jorhytten er indvendig be-
klædt med træ. Der er sten-
gulv i husgangen, som i øvrigt
er så lav, at man må bøje sig
for at komme igennem. An-
dreas Høegh oplyser, at hytten
er indrettet, som han husker
fra sin barndom. Briksen er
dækket med klapmydseskind
samt det nødvendige sengetøj.
Briksen er delt i to afdelinger,
og til hver hører en vegstens-
lampe. Ved siden af lampen
er der et tørrestativ, hvor man
kan tørre kamikker.
Jordhytten ligger ved siden
af museet i Julianehåb og har
samme åbningstider. — Det har
været en fornøjelse at bygge
hytten, slutter Andreas Høegh.
Vi har alle kunnet føle, hvor-
dan man dengang kunne bygge
et godt, varmt og hyggeligt
hus i modsætning til kæmpe-
husene, som vi bygger i vores
tid.
Billederne viser glimt fra
jorathytten og dens indretning.
igdlo OKortoK alianaitsordlo
kalåliussugut ingmikut inui-
åussuserput sujulivtalo inuse-
risimassånik såkuinigdlo oKa-
lugtuarissauneranigdlo pingår-
titsineK, tamåkuningalo tåmat-
sailiuinigssaK pingårtineKale-
riartuinarpoK. tamåkuningalo
tåmatsailiuinigssaK pingårti-
neKaleriartorpoK. taimåitumik
nunaKarfingne ardlaxalersune
suliniartoKartalerpoK KanoK i-
liornikut eriearsaut tamåna ta-
persersorumavdlugo, sulilo
angnerussumik eKérsarumav-
dlugo. tamatumingalo åma er-
ssiutauvoK atuagkiorsinaussor-
tavut atuagkanik soKutiging-
nigtunul sarKumersitaKarta-
lermata. sujulivtinit oKalugtu-
autivut najorKutaralugit pivi-
ussumik tungavilerdlugit ag-
dlautigissartagkamingnik. tai-
matutdlo piginaussusigdlit a-
merdlanerussut sarKumeriar-
tornigssåt kigsautiginartuvoK.
tamåkualo saniatigut åma
oingårtitdlugo sulissutigineKa-
riartorpoK sujulivta atortuinik
OKiteriveKalernigssaK (kater-
ssugausiveKalernigssaK). ^uju-
livta atortuinik såkuinik su-
liainigdlo Kimerdluivfiusinau-
ssunik.
erKarsaut tamåna timitaler-
niardlugo måne K’aKortume
suliniartoKalersimavoK peKa-
tigigfiliornikut piviussungor-
tiniarneKartugssamik. peKati-
git tåuko måne K’aKortume
nåmagsissaKangåtsiarérsimå-
put katerssugausivingmik pi-
lersitsigamik, katerssugauteKa-
ngåtsialerérdlutigdlo takusai-
ssartunit nuånarineKartumik
soKutigineKaleriartuinartu-
migdlo. peKatigitdlo tåuko su-
june-rtaKarput katerssugausi-
vik agdliartortikumavdlugo
måssåkornit soKutigineKarne-
rulersiniardlugo. tamåna piv-
dlugo sujorna 1973-ip aussåne
pilerssårut sujugdleK piviussu-
ngortineKarpoK kalåtdlit ig-
dluat ujarKanik ivssumigdlo
KarmagaK sananeKarmat iner-
neKardlunilo. utorKait Kanga
kalåtdlit igdluinik Kanordlo
suliarineKartarneranik ilisima-
ssaxartut ilitsersuissuliutdlu-
git igdlo sananeKarpoK. taima-
ne piniartut pigigsårtut igdlue
åssilivdlugit. igdlo ilumigut a-
ngissuseKarpoK 5X4 meter.
torssuKardlune torsuvdlo Ki-
ngågut igaleieardlune ujarKa-
nik kigdlulingmik. tåukulo Kå-
visigut åvilersordlugo orpig-
kanik tugdlilerdlugit Kåvisigut
ivssunik angisungordlugit pi-
agkanik merKue atdlingordlu-
git KulineKardlune. tåuko Kå-
visigut kusernavigkamik ikia-
lerneuarpoK, åmalo ivssunik
merKue Kagdlingugkanik Kag-
dlerneKardlune. umiat amér-
sånik itsagssaKartinginavtigo,
taimailivdlugo erssingitsunik
kuserna vérKuserparput. iluata
igai Kissuput. narKata autdlå-
via fima Kissungnik nateKar-
dlune. icåvale tuapagauvdlune.
torssua igalialo ujarKanik så-
tunik natsiseKarput, torssualo
puk-ikame pungujortariaKar-
POK.
ilua uvagut méraunivta na-
låne piniartut igdluisut årKig-
ssugauvoK. igdleKarpoK nat-
serssuit milagtut aminik Kag-
ssersugauvdlune oKoruteKar-
dlunilo sinjgfigisagaine nuå-
nerunavigkunik. igdlera kiler-
migut taloKarpoK igdluging-
nik ungateKardlune. ipatånilo
lamane kalåtdlit Kutdlinik uv-
kusigssanik KutdleKardlune.
igdlerfit ipatit kigdlingine uv-
karmiio itut igsiavigssiåuput.
initsat Kutdlit Kulåne nivinga-
ssut kamingnik avdlanigdlo
panersianik nivingassoKarput.
igdlulo silatimigut ilumigutdlo
issikua åssiliartalersutaine ta-
kuneKarsinåuput.
igdlo katerssugausivingmut
atagame tåussumalo sanianit-
dlune tåussuma aserfatdlag-
tailineKarnigssånut ilångutdlu-
go isumagineKartugssauvoK.
kalåtdlit igdluat tåuna K’a-
Kortume sananeKarmat KaKor-
tormiussugut nuånarårput ku-
larinagulo nuånarineKaleriar-
tuinarumårtOK takutitsissåsav-
dlune Kanga måko igdlorssua-
iiarpagssuit nåpakåtilerneKå-
ngikatdlarmata sujulivut inu-
niarnermingnut nalerKUtunik
Kianatigdlo alianaitsunik OKor-
sardluagkanik igdluliortartut.
Andreas Høegh.
Kal.-nunåta
nangmagai
kalåtdlit
nangmåsavait
Atuagagdliutit oieatdlisaisa pi-
ngårnerssåta normume sulivfig-
ssaerimeK pivdlugo oKatdlivfiu-
ssume danskit avisé oKatdlisiti-
lersimavai. „Berlingske Tidende"
sulivfigssaerusimaneK pivdlugo i-
sumane atautsimut ima eKipå ag-
dlagdlune:
danskit tungåinit mikingivigsu-
mik sulineKarsimavoK nåmaginar-
tumik kalåtdlit atuartineKarnig-
ssaisigut. kisiånile nalunångeKaoK
inusugtut pissariaKartut nåmag-
titdlugit amerdlåssusigdlit agssag-
ssortarissanut iliniartitausimå-
ngitsut tamåname pissariaKarmat
inuiaKatigit sutdlunit atåsagunik
ingerdlavdluåsagunigdlo timikut
sulissunik nåmagtunik pissaria-
Karmata. nåmaleKaoK kalåtdlit
nåmaginialisaguniko påsisavdlu-
go, inuiaKatigit nangmagait su-
jugdlerpåmik pingårnerpåmigdlo
inuiaKatigit nangmingneK nang-
magtariaKarait, „Berlingske Ti-
dende“-p agdlauserissame pingår-
nerssåt naggaserpå.
„Kristeligt Dagblad“-ip agdlau-
serissaisa pingårnerssåt isuma-
KarpoK: — Kalåtdlit-nunåta inu-
ssutigssarsiornikut ajornartorsiu-
tå Kangarssuardle pissartut åssi-
gåt, inussutigssarsiutitorKat pe-
riarfigssarititait — ilåtigut pi-
ssutigalugit inuit eKitertitaunerat
— nungukiartortineKarångata, su-
livfigssanik avdlanik taortigssa-
Kartitaunatik. periarfigssatuaK,
kisiåne pivfigssamik atuinaKissoK,
Kalåtdlit-nunåne nangminerml-
poK, sujugdlerpåmik pingårnerpå-
migdlo kalåtdlit sulivfingnik ti-
gusinigssåt, uvdlume — akisoKi-
ssunik sulissoKardlune — Dan-
markimit aggersitanik sulissoKa-
raluartut.
»Grønlands
byrder skal
bæres af
grønlændere«
Grønlandspostens tema-nummer
om arbejdsløshed har skabt debat
i flere danske aviser. „Berlingske
Tidende" sammenfatter sin opfat-
telse af arbejdsløshedsproblemer-
ne i disse linier:
— Der gjort ikke så lidt fra
dansk side for at give grønlæn-
derne en acceptabel skoleuddan-
nelse. Men der er ganske åben-
bart gjort for lidt for at lære en
rimelig del af de unge grønlæn-
dere de håndværk, det legemlige
arbejde, der er forudsætningen
for ethvert samfundt eksistens og
trivsel. Det er på høje tid, at grøn-
lænderne indstilles på, at ethvert
samfunds byrder først og frem-
mest må bæres af dets egne med-
lemmer, slutter lederen i „Ber-
lingske Tidende".
„Kristeligt Dagblad“s leder kon-
kluderer: — Grønlands erhvervs-
problem er klassisk, når de tra-
ditionelle beskætigelsesmulighe-
der — bl. a. på grund af befolk-
ningskoncentrationer — bortrati-
onaliseres, uden at alternativ be-
skæftigelse foreligger. Den eneste,
men tidskrævende løsning, ligger
i Grønland selv, først og fremmest
i grønlandsk overtagelse af de ar-
bejdspladser, som i dag klares af
dyr arbejdskraft, fra Danmark.
Annoncér
i
GRØNLAN DSPOSTEN
11