Atuagagdliutit - 09.05.1974, Side 4

sujuligtaissoK
pa katsi nera rtoK
— kalåtdlit sulivfiginiarnerat ajornakusorsmaussar-
poK, GOF-ip sujuligtaissua Lars Peter Olsen oKar-
poK.
— agsut tupigisimavarput ukiar-
me nåpautipiluit pivdlugit påsi-
sitsiniaineK 1973-ime malungnar-
tumik kinguneKångingmat. påsi-
ssutigssimissårpåtigut kalåtdlit
sulivfigiuminaeratarsinaussartut
Møbleret
luksuslejlighed til leje
fra 1.-6. til 15.-8.-74. Beliggen-
hed: 5 min. fra Kgs. Nytorv
med udsigt til Marmorkirken.
3 solrige værelser plus bad
og spisekøkken og alle mod.
faciliteter. Kr. 3000.00 mdl.,
min. 14 dg. ad gangen.
Billet mrk. 302, Bladforlage-
ne, Dr. Tværgade 30, 1302 Kø-
benhavn K.
— pingårtumik ajornartorsiutit
angnerussut pineKartitdlugit. ki-
siåne uninarniångilavut. suliag-
ssaK uterfigerKigkumårparput,
Kåumarsainermut kåtuvfiup suju-
ligtaissua Lars Peter Olsen, Nuk
OKarpoK, GOF-ip 1973-ime inger-
dlasimanera atautsimérssuartunut
navsuiaramiuk.
såkortumik akineKarpoK:
Helene Riisager Nielsen, Amat
Salg af gårde
Gårde i Nordjylland, mindre
landbrug og nedlagte landbrug
i Himmerland anvises til salg.
POUL ØSTERGAARD
Bygutn,
9640 Aalestrup
ENEFORHANDLING: CERES BRYGGERIERNE A/S ■ ÅRHUS C
Rsevedalime ervngup igitatdlo avKutåt
1974-ip ingerdlanerane SarKardlernit Radiop KåKånut erv-
ngup kuginartup igitatdlo avKutåt rækkehus 42-p erKågut
atåssuserneKåsaoK. suliaK 1974-ime oktoberime novemberi-
milunit inisangatineKarpoK. nangminerssortut ervngup igi-
tatdlo avKutånut tåssunga atåssuserneKarumassut sulisitse-
Katigingnut nangminerssortunut imeKarfiuvdlunit agdlagfia-
nut ornigutdlutik angnertunerussumik påsiniaisinåuput.
Vand og kloak langs Sarxardlit i Rævedalen
Der vil i løbet af 1974 blive anlagt vand og kloak langs Sar-
Kardlit og op over Radiofjeldet med tilslutning ved rækkehus
42. Strækningen forventes idriftsat oktober/november 1974.
Forbrugere der ønsker tilslutning til denne ledning kan få
yderlige oplysninger ved henvendelse til de private ingeniør-
firmaer eller på vandtjenestens kontor.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Vandt jenesten
Sdr. Herrnhutvej 8
Postbox 604 . 3900 Godthåb.
PeKatigingnérsoK, Nungmit: —
OKartariaicarnerugunarpugut uva-
gut GOF-ime pikordlugpatdlårsi-
massugut taimatut påsisitsiniai-
nigssamut. sivikipatdlårpoK. år-
Kigssunerå ajorpatdlårpoK.
Thomas Berthels, Blå Kors,
Nuk: — sujuligtaissoK ilumorpoK.
ilånikut inuit såkortumik issori-
ssariaKartarput avdlatut ajornar-
mat.
Ferdinand Broberg, GOF, K’e-
KertarssuaK: — påsisitsiniaineK
sångissuteKarpoK landslæge kisi-
me peKataungmat. nakorsat av-
dlat suleKatigineKångitdlat. K’a-
sigiånguane nakorsaK sågfigine-
Karame minutit Kulit OKalugiaru-
mavoK! OKardlunilo, inuit tamåko
pivdlugit ingminit ilisimassaKar-
nerussut.. .
H.
Formanden for GOF, Lars Peter
Olsen.
Grønlandsk
frimærke
Her har De chancen for at få
en god forrentning af Deres
penge, jeg giver Dem kr. 85,00
for Heymaei frimærke i hel
ark.
Billet mrk. 7497, Grønlands-
posten, postboks 39, 3900 Godt-
håb.
Officielt
Under 16. april 1974 er der i Aktie-
selskabs-registeret optaget følgen-
de ændringer vedrørende „Jørgen
Hyldgaard A/S“, Jakobshavn,
Grønland:
Under 21. juli 1973 og 6. marts
1974 er se’s'kabets vedtægter æn-
dret. Selskabet tegnes af to med-
lemmer af bestyrelsen i forening
eller af direktionen. Flemming
Tjellesen, Jørgen Nielsen er ud-
trådt af, og regnskabskonsulent
Niels Christian Fensbo, Jakobs-
havn, Grønland, er indtrådt i be-
styrelsen. Jørgen Nielsen er tillige
udtrådt af direktionen, og den ham
meddelte prokura er tilbageka’dt.
Medlem af bestyrelsen Jens Jørgen
Hyldgaard er indtrådt i direktio-
nen. Til revisor er valgt: De for-
enede Revisionsfirmaer. Godthåb,,
Grønland. Selskabets regnskabsår:
1. september - 31. august.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 29. april 1974.
J. R. Karlsson.
P. Whitta-Jørgensen
En kommentar
til skoledebatten
På det offentlige møde på Uka-
liussaK-skolen i Godthåb 24.
april gav mange diskussions-
deltagere udtryk for en vis
ængstelse for, at en gennem-
førelse af skoledirektørens for-
slag ville være ensbetydende
med en forringelse af elever-
nes danskkundskaber, og der-
med en forringelse af deres
muligheder for videre uddan-
nelse og erhvervsvirksomhed.
Det hjalp ikke meget, at
skoledirektøren flere gange
pointerede, at noget sådant
ingenlunde er tilsigtet. Det er
fortsat et af skolens mål at øge
færdighederne i dansk. Midlet
hertil er at skabe „en skole på
grønlandske forudsætninger".
En del stejlede over denne
vending, der jo sandt nok ofte
bruges som et tomt slagord. I
forslaget præciseres det imid-
lertid, at der bl. a. hermed
menes, at „modersmålet skal
indgå med større styrke".
Det kan måske nok være
vanskeligt for forældre at for-
stå, at en styrkelse af det grøn-
landske kan betyde en styr-
kelse af det danske. For fag-
folk er det anerkendt pædago-
gisk kendsgerning. Sproget
danner grundlaget ved al teo-
retisk indlæring, og „navnlig
i begynderundervisningen er
det af afgørende betydning, at
sprog- og begrebsudviklingen
sker på modersmålet".
Man kan også, som fore-
slået af forældrerepræsentant
Kathrine Lynge, i stedet for
den megen snak om grønlan-
disering, tale om en undervis-
ning, der bygger på barnets
forudsætninger. Dette har al-
tid været et grundlæggende
princip for al sund pædagogik.
Og til det grønlandske barns
forudsætninger hører det grøn-
landske sprog. Derfor bør det-
te styrkes og udbygges, bl. a.
igennem aktiviteterne i den
foreslåede obligatoriske børne-
haveklasse.
Det er forståeligt, at foræl-
dre og ikke mindst erhvervs-
folk stiller krav om, at elever-
ne bibringes anvendelige fær-
digheder og viden. Ingen kan
være uenig heri, og efter min
opfattelse rummer forslaget
større muligheder for at til-
godese dette end det nuværen-
de system. Men færdigheder og
viden er ikke tilstrækkelige til
„at oplære eleverne til at leve
i og medvirke i samfundet".
Den psykologiske side af sa-
gen er måske nok så vigtig,
men den er hidindtil blevet
forbigået i tavshed. Ole Berg-
lund strejfede det ved i sit ud-
mærkede indlæg bl. a. at ud-
tale, at man ikke skal rykke
de grønlandske rødder op, men
pleje dem.
Under de nuværende forhold
kan mange grønlændere ikke
formulere sig tilfredsstillende,
hverken på dansk eller grøn-
landsk, Mange er splittede og
rodløse — og manglende selv-
tillid og selvrespekt forhindrer
dem i at fungere hensigtsmæs-
sigt. Dette er formentlig den
største hindring for udviklin-
gen henimod, at grønlænderne
kan stå på egne ben. Den psy-
kologiske baggrund er afgøren-
de for et menneskes person-
lige udvikling og dermed dets
faglige dygtighed og hele virke.
Gennem forslaget er der mu-
lighed for „at pleje de grøn-
landske rødder", og i langt
højere grad end under det nu-
værende system mulighed for,
at grønlænderne kan finde sig
selv og fungere hensigtsmæs-
sigt.
På denne baggrund kan det
forekomme ejendommeligt, at
det overvejende er fra grøn-
landsk side, at kritiske røster
rejser sig.
Som det forhåbentlig er
fremgået, er jeg en varm til-
hænger af skoledirektørens
forslag — både af pædagogiske
og psykologiske grunde — og
jeg mener, at der er taget et
prisværdigt initiativ. Forslaget
fortjener i allerhøjeste grad
opmærksomhed, og det var
velgørende at overvære den
saglige og besindige diskussion.
Måtte noget tilsvarende kunne
finde sted over det ganske
land.
P. Whitta-Jørgensen.