Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 09.05.1974, Síða 4

Atuagagdliutit - 09.05.1974, Síða 4
sujuligtaissoK pa katsi nera rtoK — kalåtdlit sulivfiginiarnerat ajornakusorsmaussar- poK, GOF-ip sujuligtaissua Lars Peter Olsen oKar- poK. — agsut tupigisimavarput ukiar- me nåpautipiluit pivdlugit påsi- sitsiniaineK 1973-ime malungnar- tumik kinguneKångingmat. påsi- ssutigssimissårpåtigut kalåtdlit sulivfigiuminaeratarsinaussartut Møbleret luksuslejlighed til leje fra 1.-6. til 15.-8.-74. Beliggen- hed: 5 min. fra Kgs. Nytorv med udsigt til Marmorkirken. 3 solrige værelser plus bad og spisekøkken og alle mod. faciliteter. Kr. 3000.00 mdl., min. 14 dg. ad gangen. Billet mrk. 302, Bladforlage- ne, Dr. Tværgade 30, 1302 Kø- benhavn K. — pingårtumik ajornartorsiutit angnerussut pineKartitdlugit. ki- siåne uninarniångilavut. suliag- ssaK uterfigerKigkumårparput, Kåumarsainermut kåtuvfiup suju- ligtaissua Lars Peter Olsen, Nuk OKarpoK, GOF-ip 1973-ime inger- dlasimanera atautsimérssuartunut navsuiaramiuk. såkortumik akineKarpoK: Helene Riisager Nielsen, Amat Salg af gårde Gårde i Nordjylland, mindre landbrug og nedlagte landbrug i Himmerland anvises til salg. POUL ØSTERGAARD Bygutn, 9640 Aalestrup ENEFORHANDLING: CERES BRYGGERIERNE A/S ■ ÅRHUS C Rsevedalime ervngup igitatdlo avKutåt 1974-ip ingerdlanerane SarKardlernit Radiop KåKånut erv- ngup kuginartup igitatdlo avKutåt rækkehus 42-p erKågut atåssuserneKåsaoK. suliaK 1974-ime oktoberime novemberi- milunit inisangatineKarpoK. nangminerssortut ervngup igi- tatdlo avKutånut tåssunga atåssuserneKarumassut sulisitse- Katigingnut nangminerssortunut imeKarfiuvdlunit agdlagfia- nut ornigutdlutik angnertunerussumik påsiniaisinåuput. Vand og kloak langs Sarxardlit i Rævedalen Der vil i løbet af 1974 blive anlagt vand og kloak langs Sar- Kardlit og op over Radiofjeldet med tilslutning ved rækkehus 42. Strækningen forventes idriftsat oktober/november 1974. Forbrugere der ønsker tilslutning til denne ledning kan få yderlige oplysninger ved henvendelse til de private ingeniør- firmaer eller på vandtjenestens kontor. GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION Vandt jenesten Sdr. Herrnhutvej 8 Postbox 604 . 3900 Godthåb. PeKatigingnérsoK, Nungmit: — OKartariaicarnerugunarpugut uva- gut GOF-ime pikordlugpatdlårsi- massugut taimatut påsisitsiniai- nigssamut. sivikipatdlårpoK. år- Kigssunerå ajorpatdlårpoK. Thomas Berthels, Blå Kors, Nuk: — sujuligtaissoK ilumorpoK. ilånikut inuit såkortumik issori- ssariaKartarput avdlatut ajornar- mat. Ferdinand Broberg, GOF, K’e- KertarssuaK: — påsisitsiniaineK sångissuteKarpoK landslæge kisi- me peKataungmat. nakorsat av- dlat suleKatigineKångitdlat. K’a- sigiånguane nakorsaK sågfigine- Karame minutit Kulit OKalugiaru- mavoK! OKardlunilo, inuit tamåko pivdlugit ingminit ilisimassaKar- nerussut.. . H. Formanden for GOF, Lars Peter Olsen. Grønlandsk frimærke Her har De chancen for at få en god forrentning af Deres penge, jeg giver Dem kr. 85,00 for Heymaei frimærke i hel ark. Billet mrk. 7497, Grønlands- posten, postboks 39, 3900 Godt- håb. Officielt Under 16. april 1974 er der i Aktie- selskabs-registeret optaget følgen- de ændringer vedrørende „Jørgen Hyldgaard A/S“, Jakobshavn, Grønland: Under 21. juli 1973 og 6. marts 1974 er se’s'kabets vedtægter æn- dret. Selskabet tegnes af to med- lemmer af bestyrelsen i forening eller af direktionen. Flemming Tjellesen, Jørgen Nielsen er ud- trådt af, og regnskabskonsulent Niels Christian Fensbo, Jakobs- havn, Grønland, er indtrådt i be- styrelsen. Jørgen Nielsen er tillige udtrådt af direktionen, og den ham meddelte prokura er tilbageka’dt. Medlem af bestyrelsen Jens Jørgen Hyldgaard er indtrådt i direktio- nen. Til revisor er valgt: De for- enede Revisionsfirmaer. Godthåb,, Grønland. Selskabets regnskabsår: 1. september - 31. august. POLITIMESTEREN I GRØNLAND, Godthåb, den 29. april 1974. J. R. Karlsson. P. Whitta-Jørgensen En kommentar til skoledebatten På det offentlige møde på Uka- liussaK-skolen i Godthåb 24. april gav mange diskussions- deltagere udtryk for en vis ængstelse for, at en gennem- førelse af skoledirektørens for- slag ville være ensbetydende med en forringelse af elever- nes danskkundskaber, og der- med en forringelse af deres muligheder for videre uddan- nelse og erhvervsvirksomhed. Det hjalp ikke meget, at skoledirektøren flere gange pointerede, at noget sådant ingenlunde er tilsigtet. Det er fortsat et af skolens mål at øge færdighederne i dansk. Midlet hertil er at skabe „en skole på grønlandske forudsætninger". En del stejlede over denne vending, der jo sandt nok ofte bruges som et tomt slagord. I forslaget præciseres det imid- lertid, at der bl. a. hermed menes, at „modersmålet skal indgå med større styrke". Det kan måske nok være vanskeligt for forældre at for- stå, at en styrkelse af det grøn- landske kan betyde en styr- kelse af det danske. For fag- folk er det anerkendt pædago- gisk kendsgerning. Sproget danner grundlaget ved al teo- retisk indlæring, og „navnlig i begynderundervisningen er det af afgørende betydning, at sprog- og begrebsudviklingen sker på modersmålet". Man kan også, som fore- slået af forældrerepræsentant Kathrine Lynge, i stedet for den megen snak om grønlan- disering, tale om en undervis- ning, der bygger på barnets forudsætninger. Dette har al- tid været et grundlæggende princip for al sund pædagogik. Og til det grønlandske barns forudsætninger hører det grøn- landske sprog. Derfor bør det- te styrkes og udbygges, bl. a. igennem aktiviteterne i den foreslåede obligatoriske børne- haveklasse. Det er forståeligt, at foræl- dre og ikke mindst erhvervs- folk stiller krav om, at elever- ne bibringes anvendelige fær- digheder og viden. Ingen kan være uenig heri, og efter min opfattelse rummer forslaget større muligheder for at til- godese dette end det nuværen- de system. Men færdigheder og viden er ikke tilstrækkelige til „at oplære eleverne til at leve i og medvirke i samfundet". Den psykologiske side af sa- gen er måske nok så vigtig, men den er hidindtil blevet forbigået i tavshed. Ole Berg- lund strejfede det ved i sit ud- mærkede indlæg bl. a. at ud- tale, at man ikke skal rykke de grønlandske rødder op, men pleje dem. Under de nuværende forhold kan mange grønlændere ikke formulere sig tilfredsstillende, hverken på dansk eller grøn- landsk, Mange er splittede og rodløse — og manglende selv- tillid og selvrespekt forhindrer dem i at fungere hensigtsmæs- sigt. Dette er formentlig den største hindring for udviklin- gen henimod, at grønlænderne kan stå på egne ben. Den psy- kologiske baggrund er afgøren- de for et menneskes person- lige udvikling og dermed dets faglige dygtighed og hele virke. Gennem forslaget er der mu- lighed for „at pleje de grøn- landske rødder", og i langt højere grad end under det nu- værende system mulighed for, at grønlænderne kan finde sig selv og fungere hensigtsmæs- sigt. På denne baggrund kan det forekomme ejendommeligt, at det overvejende er fra grøn- landsk side, at kritiske røster rejser sig. Som det forhåbentlig er fremgået, er jeg en varm til- hænger af skoledirektørens forslag — både af pædagogiske og psykologiske grunde — og jeg mener, at der er taget et prisværdigt initiativ. Forslaget fortjener i allerhøjeste grad opmærksomhed, og det var velgørende at overvære den saglige og besindige diskussion. Måtte noget tilsvarende kunne finde sted over det ganske land. P. Whitta-Jørgensen.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.