Atuagagdliutit - 09.05.1974, Side 20

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Fhv. fiskerikonsulent
Evald Knudsen slutter
Til Ole Josefsen!
Jeg blev stærkt forundret, da jeg
25. april læste dit indlæg i AG.
Det er ikke alene, fordi det er
mig, du langer ud efter, men for
hele sagens skyld, at jeg mener,
du i højere grad burde holde dig
til sandheden i stedet for at træk-
ke et eller andet frem fra en halv-
sløv hukommelse.
Min første grønlandske opgave
på, at netop et personligt rettet
angreb efter min mening bør byg-
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, liere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75

PUGGAARDSGADE 21. KØBENHAVN V.
ge på uomgængelige kendsgernin-
ger. Dem må jeg nu redegøre for:
Jeg har aldrig udtalt, at grøn-
lændere ikke har kendskab til fi-
skeri, og jeg har aldrig udtalt, at
jeg nok skulle lære dem det.
Men første grønlandske opgave
var at deltage i opsejlingen af en
40 fods kutter fra Danmark. Vi
skulle fiske laks i sæsonen, og det
gjorde vi. Vi fiskede endda flere
laks end nogen anden i Kangå-
miut, men naturligvis kun, fordi
vi havde flere garn.
Bagefter var vi inde i bunden
af Evighedsfjorden og satte lang-
liner efter hellefisk. Vi satte fire
sæt og fangede 2,5 tons, men efter
at have betalt agn, solar og andre
udgifter var der 68 kroner til
overs pr. mand. Det var bestemt
ikke rentabelt, og derfor holdt vi
op.
Vi fik et par laster fragt til Hol-
steinsborg for fabrikken, og der-
efter forsøgte vi at laste rejer i
Evighedsfjorden. Evighedsfjorden
er imidlertid en tærskelfjord, og
der er ikke videre med rejer om
vinteren.
8. marts rejste jeg til Danmark.
25 års jubilæumstilbud
U.S.A. pilotjakke
100" i. nylon med varm pelskrave,
fineste vind- og bygetæt kvalitet
med stukket og vateret foer, også
i ærmerne. Faconen er helt rigtig
med knaplukning og svær lynlås
foran, lynlåslomme på det ene
ærme, 2 udvendige og 2 indven-
dige lommer samt kraftig strik
ved handlinning og talje. Farver:
sort og blå.
Jubilæumspris
(Værdi ca. 198,-).
U.S.A. pilotjakke
ny model
i den smarte Marlon Brando facon
med skrå lynlas. Pragtfuld kvali-
tet, der tåler maskinvask. 100"»
nylon med pelskrave og stukket
og vateret foer. Lynlåslomme på
det ene ærme, 2 udvendige skrå-
lommer og inderlomme. Farve:
mørk marineblå.
Jubilæumspris
128,-
(Værdi ca. 208,-).
BEMÆRK:
Fragtfri levering omgående pr. luftpost
tøjhusets
HERREMAGASIN ER
FÆLLEDVEJ 16
TLF. (01) 35 06 19
2200 KØBENHAVN N
Jeg var ikke i Kangåmiut et år,
som du skriver, men altså kun i
vinterhalvåret. Og da jeg rejste,
var der intet i vejen med kutte-
ren. At den gik på skær, efter at
jeg var rejst, kan jeg da ikke la-
stes for.
Min opgave i Kangåmiut var at
fiske for fabrikken — naturligvis
skulle jeg ikke gå og spille bedre-
vidende og klog over for fiskerne.
Dem har jeg set hale langliner
med hænderne i små 22 fods både
i 10—15 graders frost, så det er
mennesker, jeg virkelig har re-
spekt for. Hvis du har stillet mig
spørgsmål om fiskeri, har jeg sik-
kert besvaret dem som fisker til
fisker, skønt jeg ikke kender din
interesse for fiskeri. Du var for-
resten udstedsbestyrer og ikke
fisker.
Vedrørende min beskæftigelse
den sidste tid, før jeg rejste til
Grønland som fiskerikonsulent, så
er den som følger:
Den første tid fiskede jeg fra
Skagen — rejer og en bundgarns-
sæson. I tiden derefter var jeg
stærkt engageret i tilrettelæggel-
sen af en fiskeskippereksamen for
Navigationsdirektoratet, for hvem
jeg samtidig skrev fem lærebøger.
Jeg ved ikke, hvorfra du har
dit kendskab til mig, men det er
ikke særlig pålideligt. Heller ik-
ke, når du bruger udtrykket:
strandet. For jeg er bestemt ikke
strandet i Grønland. Jeg kan op-
lyse for dig og andre, som gider
interessere sig for det, at jeg for
to år siden rejste til Grønland af
egen fri vilje — selvom min løn
var meget 1 a v. Når jeg stadig
befinder mig her, er det fordi min
familie og jeg er glade for landet
og for menneskene — nogle få
undtaget!
Med hensyn til dit forslag om,
at man burde have en grønlæn-
der som rejsende konsulent, så
har jeg i min tid som fiskerikon-
sulent netop anbefalet det, men
jeg fik det svar, at jeg forsøgte
at konstitutionere mig selv.
Vedrørende min arbejdsindsats!
Jeg vil foreslå dig at læse lands-
rådsforhandlingerne under omta-
len af fiskerikonsulentens ar-
bejdsområde. Du vil da blive klar
over, at her er slået mere brød
op, end én mand kan bage. Der
er dog ingen af de arbejdsområ-
der, som jeg ikke hver for sig kan
bestride. Men alt kan ikke klares
på én gang.
Min mening er, at erhvervsud-
dannelsen (fiskerierhvervet) er
det vigtigste, og at den endda er
yderst påtrængende. Det har Mi-
nisteriet for Grønland også under-
streget overfor mig. Min mening
er desuden, at man ikke kan give
en tilfredsstillende undervisning
uden at have undervisningsmate-
rialer.
Jeg har arbejdet med at skrive
dette undervisningsmateriale bå-
de lørdag og søndag i den tid,
jeg virkede som konsulent. Og
jeg kan betro dig, at tidssvarende,
effektive lærebøger ikke er no-
get, der skabes ved at slå ud med
armene. Det er et omfattende ar-
bejde.
Jeg har desuden undervist på
skipperskolen og har dækket er-
hvervsstøttens behov for bistand.
Samtidig har jeg søgt at få et
overblik over hele fiskerierhver-
vets situation i Grønland.
Allerede i 1970 fremsendte Na-
vigationsdirektoratet et manu-
skript om moderne trawlfiskeri
og om, hvordan verdens mest ef-
fektive fiskere — de danske —
fremstiller deres fiskeredskaber.
Men manuskriptet kom ikke vi-
dere end til Erhvervsuddannel-
sen.
Et manuskript om driftsregn-
skab for en kutter — fremstillet
sammen med en medarbejder fra
erhvervsstøtten — har jeg anmo-
det om, at man kører kurser ef-
ter, men det ligger stadig i en
skuffe hos uddannelsesinspektø-
ren, og der bliver det nok lig-
gende, skønt regnskab er det vig-
tigste, en fisker kan lære noget
om.
Hvis fiskerne kan fremlægge
korrekte regnskaber, der giver et
tydeligt billede af kutterens ren-
tabilitet, vil de stå stærkere ved
KNAPPs prisforhandlinger.
En af de første ting, der blev
præciseret for mig af uddannel-
sesinspektøren — hvem jeg sor-
terede under — var, at jeg ikke
måtte udtale mig om fiskepriser-
ne.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal laserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord. er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Et manuskript om materialise-
re (fiskeredskaber) er aldrig ble-
vet brugt, og heller ikke et om fi-
skens behandling, der nu heldig-
vis har fundet anvendelse i Grøn-
lands Radios serie, Erhvervsma-
gasinet. Det sidste blev jeg be-
brejdet for at have udarbejdet,
fordi det var KGHs gebet og ikke
mit eller erhvervsuddannelsen.
En undervisningsplan over he-
le fiskeriuddannelsens opbygning
er fremsendt til erhvervsuddan-
nelsen, og jeg har bedt om at få
den forelagt for og diskutere med
KNAPP. Den er ikke kommet
videre.
Jeg skriver dette, fordi du skal
forstå, at din kritik er helt for-
fejlet. Der er mange forhold, du
ikke har haft rede på.
En konsulenttjeneste i Vest-
grønland er ikke blot en rejse fra
by til by for at give fiskerne gode
råd. Det er ikke på den måde,
man skaber et grundlag for fiske-
rierhvervet. Grundlaget skabes
ved hjælp af en tidssvarende fi-
skeriundervisning.
Jeg er forresten modstander af
denne form for skriverier, som
overhovedet intet nyttigt formål
tjener. Derfor er sagen hermed
afsluttet fra min side.
Venlig hilsen
Evald Knudsen,
Godthåb.
Kostbarttidsspilde
væk fra fiskeriet
Under det sidste landsrådsmøde,
hvor jeg fremlagde mit forslag
om forbedring af erhvervsforhol-
dene på de om vinteren isbelagte
steder, omtalte jeg også, hvor få
måneder der er man kan fiske i.
Under det emne har jeg også spe-
kuleret meget på, hvordan man
kan afhjælpe fiskernes tidskræ-
vende besværligheder i den korte
fiskeperiode.
Som bekendt er havneopholdet
et tidsspilde navnlig for reje-
fiskerne. Opholdet kan omfatte
venten på mandskab eller venten
på butikkernes åbningstider.
Disse tidsspild er nu takket væ-
re fiskernes forståelse og opfind-
somhed ved at blive reduceret til
minimum. Nogle rejefiskere i
Nordgrønland har således købt
små radioer, som de benytter som
forbindelse li! land og er således
i stand til at få nogen til at hand-
le for sig, hvilket betyder en væl-
dig besparelse af tid. Denne me-
tode gennemføres i samarbejde
med familie eller bekendte på
land. Men de andre fiskere, der
fisker på kontrakt og fisker langt
fra kysten har også behov for en
lignende ordning. En god og nyt-
tig løsning er fundet, men den
burde også være til nytte for flere
fiskere!
Derfor må KNAPP, som har un-
derafdelinger i de fleste byer, gø-
re noget ved de i ovenfor nævnte
problemer. Mon ikke det er mu-
ligt, at etablere små kontorer, der
kan modtage alle henvendelser fra
fiskerne i de byer, hvor man fi-
sker på kontrakt, og som kan yde
service for fiskerne gennem radio?
kontoret skal på ordre fra fiskerne
yde følgende service: Købe mang-
lede varer såsom proviant, ordne
vaskeriproblemer, skaffe motor-
reservedele og meget mere. Så
kan båden indløbe havn, modtage
sine bestilte ønsker og sejle igen
straks. Kontoret må selvfølgelig
have arbejdskraft, og det ser ud
til, at arbejdet vil blive stort, idet
det kræver både dag- og natte-
vagter. Hvem der vil betale vag-
terne burde undersøges. KNAPP
kan i samarbejde med andre or-
ganisationer være i stand til at
yde gage. Denne opgave er for
det meste for de lokale formænd.
Hvad mener fiskerne og KNAPP
om tanken?
Alt udstyr, brændstof samt
mange andre ting er stigende, og
hvis man ikke udnytter tiden på
den rette måde kan fiskeriet blive
sværere og sværere. Men måske
gennem samarbejde kan man let-
te besværlighederne
Otto Steenholdt
20