Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 09.05.1974, Síða 20

Atuagagdliutit - 09.05.1974, Síða 20
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Fhv. fiskerikonsulent Evald Knudsen slutter Til Ole Josefsen! Jeg blev stærkt forundret, da jeg 25. april læste dit indlæg i AG. Det er ikke alene, fordi det er mig, du langer ud efter, men for hele sagens skyld, at jeg mener, du i højere grad burde holde dig til sandheden i stedet for at træk- ke et eller andet frem fra en halv- sløv hukommelse. Min første grønlandske opgave på, at netop et personligt rettet angreb efter min mening bør byg- lej en bil til opholdet i Danmark. Nye modeller, liere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og månedspriser. Skiv efter komplet pris- liste eller ring til 12 05 75 PUGGAARDSGADE 21. KØBENHAVN V. ge på uomgængelige kendsgernin- ger. Dem må jeg nu redegøre for: Jeg har aldrig udtalt, at grøn- lændere ikke har kendskab til fi- skeri, og jeg har aldrig udtalt, at jeg nok skulle lære dem det. Men første grønlandske opgave var at deltage i opsejlingen af en 40 fods kutter fra Danmark. Vi skulle fiske laks i sæsonen, og det gjorde vi. Vi fiskede endda flere laks end nogen anden i Kangå- miut, men naturligvis kun, fordi vi havde flere garn. Bagefter var vi inde i bunden af Evighedsfjorden og satte lang- liner efter hellefisk. Vi satte fire sæt og fangede 2,5 tons, men efter at have betalt agn, solar og andre udgifter var der 68 kroner til overs pr. mand. Det var bestemt ikke rentabelt, og derfor holdt vi op. Vi fik et par laster fragt til Hol- steinsborg for fabrikken, og der- efter forsøgte vi at laste rejer i Evighedsfjorden. Evighedsfjorden er imidlertid en tærskelfjord, og der er ikke videre med rejer om vinteren. 8. marts rejste jeg til Danmark. 25 års jubilæumstilbud U.S.A. pilotjakke 100" i. nylon med varm pelskrave, fineste vind- og bygetæt kvalitet med stukket og vateret foer, også i ærmerne. Faconen er helt rigtig med knaplukning og svær lynlås foran, lynlåslomme på det ene ærme, 2 udvendige og 2 indven- dige lommer samt kraftig strik ved handlinning og talje. Farver: sort og blå. Jubilæumspris (Værdi ca. 198,-). U.S.A. pilotjakke ny model i den smarte Marlon Brando facon med skrå lynlas. Pragtfuld kvali- tet, der tåler maskinvask. 100"» nylon med pelskrave og stukket og vateret foer. Lynlåslomme på det ene ærme, 2 udvendige skrå- lommer og inderlomme. Farve: mørk marineblå. Jubilæumspris 128,- (Værdi ca. 208,-). BEMÆRK: Fragtfri levering omgående pr. luftpost tøjhusets HERREMAGASIN ER FÆLLEDVEJ 16 TLF. (01) 35 06 19 2200 KØBENHAVN N Jeg var ikke i Kangåmiut et år, som du skriver, men altså kun i vinterhalvåret. Og da jeg rejste, var der intet i vejen med kutte- ren. At den gik på skær, efter at jeg var rejst, kan jeg da ikke la- stes for. Min opgave i Kangåmiut var at fiske for fabrikken — naturligvis skulle jeg ikke gå og spille bedre- vidende og klog over for fiskerne. Dem har jeg set hale langliner med hænderne i små 22 fods både i 10—15 graders frost, så det er mennesker, jeg virkelig har re- spekt for. Hvis du har stillet mig spørgsmål om fiskeri, har jeg sik- kert besvaret dem som fisker til fisker, skønt jeg ikke kender din interesse for fiskeri. Du var for- resten udstedsbestyrer og ikke fisker. Vedrørende min beskæftigelse den sidste tid, før jeg rejste til Grønland som fiskerikonsulent, så er den som følger: Den første tid fiskede jeg fra Skagen — rejer og en bundgarns- sæson. I tiden derefter var jeg stærkt engageret i tilrettelæggel- sen af en fiskeskippereksamen for Navigationsdirektoratet, for hvem jeg samtidig skrev fem lærebøger. Jeg ved ikke, hvorfra du har dit kendskab til mig, men det er ikke særlig pålideligt. Heller ik- ke, når du bruger udtrykket: strandet. For jeg er bestemt ikke strandet i Grønland. Jeg kan op- lyse for dig og andre, som gider interessere sig for det, at jeg for to år siden rejste til Grønland af egen fri vilje — selvom min løn var meget 1 a v. Når jeg stadig befinder mig her, er det fordi min familie og jeg er glade for landet og for menneskene — nogle få undtaget! Med hensyn til dit forslag om, at man burde have en grønlæn- der som rejsende konsulent, så har jeg i min tid som fiskerikon- sulent netop anbefalet det, men jeg fik det svar, at jeg forsøgte at konstitutionere mig selv. Vedrørende min arbejdsindsats! Jeg vil foreslå dig at læse lands- rådsforhandlingerne under omta- len af fiskerikonsulentens ar- bejdsområde. Du vil da blive klar over, at her er slået mere brød op, end én mand kan bage. Der er dog ingen af de arbejdsområ- der, som jeg ikke hver for sig kan bestride. Men alt kan ikke klares på én gang. Min mening er, at erhvervsud- dannelsen (fiskerierhvervet) er det vigtigste, og at den endda er yderst påtrængende. Det har Mi- nisteriet for Grønland også under- streget overfor mig. Min mening er desuden, at man ikke kan give en tilfredsstillende undervisning uden at have undervisningsmate- rialer. Jeg har arbejdet med at skrive dette undervisningsmateriale bå- de lørdag og søndag i den tid, jeg virkede som konsulent. Og jeg kan betro dig, at tidssvarende, effektive lærebøger ikke er no- get, der skabes ved at slå ud med armene. Det er et omfattende ar- bejde. Jeg har desuden undervist på skipperskolen og har dækket er- hvervsstøttens behov for bistand. Samtidig har jeg søgt at få et overblik over hele fiskerierhver- vets situation i Grønland. Allerede i 1970 fremsendte Na- vigationsdirektoratet et manu- skript om moderne trawlfiskeri og om, hvordan verdens mest ef- fektive fiskere — de danske — fremstiller deres fiskeredskaber. Men manuskriptet kom ikke vi- dere end til Erhvervsuddannel- sen. Et manuskript om driftsregn- skab for en kutter — fremstillet sammen med en medarbejder fra erhvervsstøtten — har jeg anmo- det om, at man kører kurser ef- ter, men det ligger stadig i en skuffe hos uddannelsesinspektø- ren, og der bliver det nok lig- gende, skønt regnskab er det vig- tigste, en fisker kan lære noget om. Hvis fiskerne kan fremlægge korrekte regnskaber, der giver et tydeligt billede af kutterens ren- tabilitet, vil de stå stærkere ved KNAPPs prisforhandlinger. En af de første ting, der blev præciseret for mig af uddannel- sesinspektøren — hvem jeg sor- terede under — var, at jeg ikke måtte udtale mig om fiskepriser- ne. Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal laserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord. er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Et manuskript om materialise- re (fiskeredskaber) er aldrig ble- vet brugt, og heller ikke et om fi- skens behandling, der nu heldig- vis har fundet anvendelse i Grøn- lands Radios serie, Erhvervsma- gasinet. Det sidste blev jeg be- brejdet for at have udarbejdet, fordi det var KGHs gebet og ikke mit eller erhvervsuddannelsen. En undervisningsplan over he- le fiskeriuddannelsens opbygning er fremsendt til erhvervsuddan- nelsen, og jeg har bedt om at få den forelagt for og diskutere med KNAPP. Den er ikke kommet videre. Jeg skriver dette, fordi du skal forstå, at din kritik er helt for- fejlet. Der er mange forhold, du ikke har haft rede på. En konsulenttjeneste i Vest- grønland er ikke blot en rejse fra by til by for at give fiskerne gode råd. Det er ikke på den måde, man skaber et grundlag for fiske- rierhvervet. Grundlaget skabes ved hjælp af en tidssvarende fi- skeriundervisning. Jeg er forresten modstander af denne form for skriverier, som overhovedet intet nyttigt formål tjener. Derfor er sagen hermed afsluttet fra min side. Venlig hilsen Evald Knudsen, Godthåb. Kostbarttidsspilde væk fra fiskeriet Under det sidste landsrådsmøde, hvor jeg fremlagde mit forslag om forbedring af erhvervsforhol- dene på de om vinteren isbelagte steder, omtalte jeg også, hvor få måneder der er man kan fiske i. Under det emne har jeg også spe- kuleret meget på, hvordan man kan afhjælpe fiskernes tidskræ- vende besværligheder i den korte fiskeperiode. Som bekendt er havneopholdet et tidsspilde navnlig for reje- fiskerne. Opholdet kan omfatte venten på mandskab eller venten på butikkernes åbningstider. Disse tidsspild er nu takket væ- re fiskernes forståelse og opfind- somhed ved at blive reduceret til minimum. Nogle rejefiskere i Nordgrønland har således købt små radioer, som de benytter som forbindelse li! land og er således i stand til at få nogen til at hand- le for sig, hvilket betyder en væl- dig besparelse af tid. Denne me- tode gennemføres i samarbejde med familie eller bekendte på land. Men de andre fiskere, der fisker på kontrakt og fisker langt fra kysten har også behov for en lignende ordning. En god og nyt- tig løsning er fundet, men den burde også være til nytte for flere fiskere! Derfor må KNAPP, som har un- derafdelinger i de fleste byer, gø- re noget ved de i ovenfor nævnte problemer. Mon ikke det er mu- ligt, at etablere små kontorer, der kan modtage alle henvendelser fra fiskerne i de byer, hvor man fi- sker på kontrakt, og som kan yde service for fiskerne gennem radio? kontoret skal på ordre fra fiskerne yde følgende service: Købe mang- lede varer såsom proviant, ordne vaskeriproblemer, skaffe motor- reservedele og meget mere. Så kan båden indløbe havn, modtage sine bestilte ønsker og sejle igen straks. Kontoret må selvfølgelig have arbejdskraft, og det ser ud til, at arbejdet vil blive stort, idet det kræver både dag- og natte- vagter. Hvem der vil betale vag- terne burde undersøges. KNAPP kan i samarbejde med andre or- ganisationer være i stand til at yde gage. Denne opgave er for det meste for de lokale formænd. Hvad mener fiskerne og KNAPP om tanken? Alt udstyr, brændstof samt mange andre ting er stigende, og hvis man ikke udnytter tiden på den rette måde kan fiskeriet blive sværere og sværere. Men måske gennem samarbejde kan man let- te besværlighederne Otto Steenholdt 20

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.