Atuagagdliutit - 13.06.1974, Blaðsíða 16
Sådan uddannes fremtidens
socialpædagoger i Grønland
Rektor P. Whitta-Jørgensen orienterer i denne arti-
kel om den nye, socialpædagogiske uddannelse, som
Erhvervsuddannelsesrådet foreslår gennemført.
Socialpædagog er en fællesbeteg-
nelse for det uddannede perso-
nale, der arbejder med sociale
hjælpe- og støtteforanstaltninger
i kommunen eller på institutio-
ner for børn, unge eller gamle.
Til disse opgaver uddannes i
Grønland hjemmehjælpere, soci-
almedhjælpere og barnemedhjæl-
pere.
I Grønland består uddannelsen
af en praktisk oplæring og en
række teoretiske kurser af 6
ugers varighed. Uddannelsen er
ingenlunde tilfredsstillende, når
man betænker socialpædagoger-
nes ansvarsfulde arbejde og om-
rådets mange muligheder for at
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
tage opgaver op til gavn for den
grønlandske befolkning. Resulta-
tet er en ringere forsorg, samt
dette, at mange — for tiden om-
kring 75 — søger en 3-årig soci-
alpædagogisk uddannelse i Dan-
mark, og at 1/3 af de godt 400
socialpædagogiske stillinger i
Grønland er besat med udsendte.
HVORFOR ER DET UHELDIGT
MED DE MANGE UDSENDTE?
Det er af afgørende betydning, at
socialpædagogen kan komme i
nær kontakt med den, der har
hjælp behov. Det er i gennem
sproget, at denne kontakt opnås.
Overfladisk kontakt er ikke til-
strækkelig — skal der opnås re-
sultater, må man i fællesskab
trænge dybt ind i problemerne.
Af socialpædagogen kræver dette
foruden takt og professionel dyg-
tighed en sprogforståelse, der er
MUSIK
Grammofonplader - Pladespillere -
Harmonikaer - kort sagt alt i musik.
Skriv til os og forlang gratis katalog.
i hjemmet
OKalugtartut nOtait - oxalugtartut -
b&ndoptagerit - kassettebåndit - guita-
rit - suputaussat - tåssa nipilerssOtit
sOtdluntt.
agdlagfigaluta katalOge akexéngitaox
aperxutigiuk.
pilertortumik agdlagtitat isumagisearpa-
gut.
Båndoptagere - Kassettebånd - Guitarer -
Hurtig ekspedition.
MUSIKHUSET
Algade 44 . 4760 Vordingborg
atuarérpiuk?
K'OIi'A
OKalugtualiaK pisimassuvingnik tungavilik
akia 22,-
pisiniarfingme pisiaruk - imalunit agdlagit unga
\ Kalotdlit ■ nun ine f-iaK.it e r is i t s i s s a r f ■ k
jfU DET GRØNLANDSKE FORLAG
BOX 609 . 3900 GODT HAB . GRØNLAN O
åben for sprogets små nuancer.
En sådan findes sjældent — om
overhovedet — hos udsendte.
HVAD ER DER GJORT FOR AT
FORBEDRE UDDANNELSEN?
På landshøvdingens kontor den
31./8. 1973 blev det besluttet at
nedsætte et fagudvalg, der fik til
opgave:
1. at beskrive de grønlandske be-
hov inden for det social-pæda-
gogiske område,
2. at søge klarlagt, hvorledes dis-
se behov rationelt kan opfyldes
på den mest økonomisk for-
svarlige måde.
Fagudvalget afleverede sit oplæg
den 18./12. og erhvervsuddannel-
sesrådet besluttede den 18./1.
1974, at oplægget skulle udsendes
til høring, og at fagudvalget skul-
le behandle de indkomne kom-
mentarer. Dette arbejde var fær-
digt den 18./4. 1974, og den 7./5.
1974 besluttede erhvervsuddan-
nelsesrådet på baggrund af op-
læg, kommentarer og drøftelser
at fremsætte forslag om et nyt
uddannelsessystem.
HVAD GÅR FORSLAGET UD PÅ?
„Social-pædagogisk Skole i Grøn-
land" skal udbygges, således at
den nuværende kursusvirksom-
hed erstattes af et uddannelses-
system, der ikke alene tilgodeser
korttidsuddannelser, men også en
række videregående uddannel-
ser, f.eks. til børnehavepædagog,
børneforsorgspædagog, omsorgs-
assistent m.m. Herudover skal
skolen forestå kursusvirksomhed
og efteruddannelse. Den prakti-
ske uddannelse foregår under
skolens vejledning og tilsyn på
relevante institutioner i Grøn-
land og den teoretiske på hoved-
skolen i Godthåb eller i afdelin-
ger på kysten. Skolens opbygning
fremgår af figur I.
HVORLEDES ER UDDANNELSES-
SYSTEMET OPBYGGET?
Den teoretiske uddannelse er op-
bygget i en sammenhængende
kæde af blokke af 12—14 ugers
varighed. Dog består hjemme-
hjælperuddannelsen fortsat af et
6 ugers teoretisk og praktisk kur-
sus. Socialpædagogerne starter
alle med blok 1, men herefter er
den enkeltes evner og interesse
bestemmende for, om der skal af-
sluttes med en korttidsuddannelse
eller med en videregående ud-
dannelse.
Gennem valg af speciale kan
eleven kvalificere sig til arbejdet
i dag- eller døgninstitutioner, i
særforsorg eller socialforsorg.
Korttidsuddannelsen varer for
barnehjælpere og klubhjælpere
U/2 år og består af praktik og
blok 1 og 2.
For socialhjælpere varer ud-
dannelsen 3 år og bestå af prak-
tik og blok 1, 2 og 3.
Den videregående uddannelse
for socialpædagoger varer 3 år
og består af praktik og blok 1 til
6.
HVORFOR SKAL UDDANNELSEN
AFSLUTTES I GODTHÅB?
Erhvervsuddannelsesrådet har
lagt megen vægt på, at så mange
teoretiske blokke som muligt læg-
ges ud på kysten, da der herved
åbnes mulighed for mange kvali-
ficerede, der ellers var afskåret
fra uddannelse. Dog anses for
nødvendigt, at de afsluttende
blokke læses i Godthåb, dels for
at sikre en ensartet kvalitet i
uddannelsen, dels for at eleverne
kan blive inspireret i samværet
med andre studerende.
Uddannelsen er en fælles soci-
al-pædagogisk uddannelse. Ele-
verne må kende hele det sociale
hjælpeapparat og ikke blot det
begrænsede område, de selv be-
skæftiges i, og socialpædagoger
med forskelligt speciale må kun-
ne samarbejde.
HVILKE UDDANNELSESMULIG-
HEDER HAR
SOCIALPÆDAGOGER?
Da systemet er opbygget i vel-
definerede blokke, vil en elev
kunne afbryde sin uddannelse ef-
ter gennemgang af det ønskede
antal blokke og eventuelt siden
fortsætte i systemet.
Hver blok giver uddannelses-
kompetence, d.v.s. at hver til-
fredsstillende gennemgåede blok
giver ret til at fortsætte med den
næste i rækken. Nogle kombina-
tionsmuligheder er søgt anskue-
liggjort i figur II:
GIVER BLOKKENE OGSÅ
ERHVERVSKOMPETENCE?
Bortset fra blok 1 er det hensig-
ten, at hver gennemgået blok skal
give erhvervskompetence, d.v.s.
mulighed for at blive beskæftiget
i det social-pædagogiske arbejds-
område i en stilling og til en løn
afpasset efter blokkenes antal. En
gennemgang af efteruddannelsen
— blok 7, 8 og 9 — bør give sær-
ligt løntillæg. Men her er et af
de mange spørgsmål, der må for-
handles nærmere om.
KAN DEN GRØNLANDSKE
UDDANNELSE ANVENDES
I DANMARK?
Ønsker man at arbejde i Grøn-
land, kvalificerer det nye uddan-
nelsessystem bedre hertil end no-
gen dansk uddannelse. Det er så-
ledes ikke nødvendigt for grøn-
lændere at søge uddannelse i
Danmark, men det er troligt, at
en og anden måtte foretrække
dansk uddannelse.
I så fald er der fortsat mulig-
hed for at konkurrere på lige fod
med danske om optagelse på
dansk seminarium. Men der er
også mulighed for at supplere den
grønlandske uddannelse med en
dansk. Har en hjemmehørende
gennemgået den videregående
3-årige social-pædagogiske ud-
dannelse, vil dette formentlig
kunne sættes lig 2 år på dansk
seminarium. Man behøver såle-
des kun at gennemgå det sidste
år på dansk seminarium for på
lige fod med danske medstude-
rende at kunne indstille sig til
afsluttende eksamen.
MEN HVORFOR
TAGE TIL DANMARK?
Når de samme uddannelsestilbud
gives i Grønland — tilmed på
mere relevant måde — og den
forbedrede uddannelse formentlig
også vil resultere i bedre lønnin-
ger, er det svært at se hvorfor.
Både af faglige og politiske grun-
de bør man støtte det grønland-
ske system og ikke udhule det
igennem åreladning til Danmark.
Naturligvis kan der læres me-
get i Danmark, og derfor vil også
blok 5 af 14 ugers varighed blive
læst i Danmark, hvor de grøn-
landske elever får lejlighed til at
besøge forskellige institutioner og
have timer sammen med danske
medstuderende.
HVOR STOR BLIVER
SKOLENS KAPACITET?
Kapaciteten afhænger af mange
faktorer, bl.a. af hvor udbygget
et socialt hjælpeapparat politi-
kerne ønsker og kan få gennem-
ført. Fagudvalget har skønnet, at
der i 1985 vil være brug for 935
ansatte. Hvis uddannelsen star-
ter til september 1975 med 60
elever i Godthåb og til septem-
ber 1976 med 50 elever på kysten
og fortsættes i denne takt, skulle
der indtil 1985 være uddannet
662 korttidsuddannede, 300 vide-
regående uddannede. 962 social-
pædagoger i alt.
Dette er et højt tal og mulig-
vis for højt, men da der vitter-
ligt er et stort akut uddannelses-
behov, og da systemet er så flek-
sibelt, at man ved konstatering
af en eventuel overproduktion
kan foretage en nedtrapning, har
erhvervsuddannelsesrådet indstil-
let, at man starter, som af fag-
udvalget foreslået.
HVEM KAN BLIVE OPTAGET PÅ
SOCIAL-PÆDAGOGISK SKOLE?
Hidindtil har eleverne været an-
sat i det social-pædagogiske ar-
bejdsområde, før de kommer til
teoretisk uddannelse.
Dette ændres i erhvervsuddan-
nelsesrådets forslag til, at enhver
på mindst 18 år kan søge opta-
gelse. Dog er det en forudsætning,
16